Kan du ikke se jeg har brug for at være alene? (Razion)

Tid: 17:30
Sted. Parken
vejr: regner
omgivelser: ingen omkring hende.

Thea sad i parken, hendes søster havde hun ikke set i et stykke tid, faktisk havde de ikke snakket sammen siden de var blevet uvenner over et job, lige nu virkede det som om hele verden faldte sammen omkring hende, hendes eneste familiemedlem som kunne lide hende hadede hende. Måske det var sådan det skulle være, engle kunne jo ikke lide de faldne. Hendes hår hang vådt ned i hendes ansigt og hendes makeup var løbet fordi hun havde gået i regnen siden i morges. Hun havde været nede se skaderne på deres hjem, men det stod vidst ikke til at redde med mindre man havde mange penge hvilket de ikke havde. Hun rev svagt i den tætsiddende læderjakke, i hendes lomme lagde hendes følgesvend, kniven var den hun havde brugt til at redde Willow med. Thea havde på mange måder været både mor, søster og bedste ven for Willow og Thea havde svært ved se Willow blive selvstændig måske hun bare skulle give slip, men uden Willow i sit liv hvad havde hun så at leve for? Det eneste hun duede til var at stjæle, dræbe, drikke og beskytte sin søster. Havde hun virkelig ikke noget liv? Lige nu følte hun i hvertfald ikke at hun havde noget. Hun satte sig på en  af bænkene, her var meget tomt, men det kom sig nok af at det lige som hendes sind var gråt og så at det regnede, hvilket det havde gjort hele dagen. Hun bed tænderne svagt sammen var det her virkelig det hun havde nået til. Et ynkeligt liv hvor hun ikke kunne andet end at være afhænglig af sin søster.
Thea skulle forstille være forsørgeren og alligevel var det altid søsteren som hjalp hende op når hun var dybt nede i sit mørke, hvilket for søsteren måtte være svært. Thea var vidst virkelig forskruet hun sukkede svagt, var hun virkelig så langt ude at hun ikke selv kunne se det. Hun satte sig på en bænk, hun var så våd at hun ikke kunne mærke det. Hun kiggede et par gange for at sikker sig at der ingen var og trak kniven op, kniven var af sølv den havde  en slange som skræfte, det lignede at slangen var ved at sluge kniven. Hun vendte den svagt i hånden ” måske er det mig der slangen i paradiset” mumlede hun svagt, normalt lod hun aldrig nogen se hendes sande følelser, måske det var på tide finde en hun kunne åbene op for, men hun fandt det meget svært det med at åben sig der var altid den lille stemme inde i hendes hoved som fortalte hende at hun kunne stole på nogen de ville såre hende og hendes søster.

Thea vendte den lidt inden hun lagde den i lommen fordi hun hørte nogen komme, en mand og hans gravide kæreste var vis på vej hjem, hun smilede svagt da de gik forbi hende. Det virkede forkert at stifte familie i denne tid, men en familie kunne blive en vigtig ting i ens liv, men det var svært at holde styr på familien i hvert fald fo hende. Hun betregtede dem end til de forsvandt, man hun kunne vidst ikke blive nogen god mor. Hun var vidst for farlig. Hun rejste sig op hun måtte hellere finde sin søster på et tidspunkt og få snakket, men hun havde ikke lyst til det lige nu, måske de havde godt af at være lidt hver for sig, selvom hun normalt aldrig veg fra hendes side.

Razion en ung og roligt dæmon havde været ude og gå sig en tur, mens der havde været sådan nogenlunde stille vejr.
Men efter noget tid hvor han havde været ude og gå begynde det og regne, og roligt lagde han endeligt mærke til hvor han var kommet hen, han var endt i parken, og det var her han sidst havde noget med en eller anden kvinde og gøre, men det lod han ligge medmindre han mødte den kvinde igen, han gik roligt hen til et træ som var halv stort og dækkede for det værste regn som falde, og han satte sig op af det, roligt dog fik han øje på en kvinde som vidst sad for sig selv og smilte roligt i hendes retning.
Han var bare sig selv og tog det hele stille og roligt lige fortiden, han gad ikke og lave ulykker eller noget som helst, lige nu ville han bare slappe af og tage ting som det kom og som de gik, han sad bare roligt og kiggede på denne her kvinde, som sad for sig selv og ville på en måde endeligt godt sige 'hej' eller noget men der var jo lidt afstand mellem dem, så han kunne ikke rigtig gøre noget lige nu, andet end hvis hun opdagede at han havde kigget på hende, og roligt sukkede han bare, som han sad der *sådan noget møg vejr der lige skulle komme ud af det blå*tænkte han bare for sig selv og kastede en lille sten, som ramte en anden større sten og endte med og flyve over og lande ved siden af hende kvinden, som han havde set på, og han kiggede roligt der over *okay det havde jeg ikke set kommet*tænkte han roligt og vende så blikket væk fra hende af igen.

//håber det godt nok //

Der gik lidt tid før hun reagerede på en rund og ligegyldig sten, men den havde tjent sit formål hun vendte sig om imod der hvor stenen kom fra og fik øje på en mand og med det samme var smilet at finde på hendes læber. Hun ville på nogen virke stærk og modig, men indvendig følte hun sig slet ikke sådan hun følte sig brugt. Hun havde ikke gidet at stjæle hun havde været lidt i ubalance siden deres skænderi. Mon han ville hende noget og hvad ville han hende, faktisk havde hun håbet at hun kunne få tænkt tingene i gennem, men parken var et sted hvor alle kunne komme og hun kunne ikke bare bestemme hvem der skulle komme og ikke. Hun flyttede svagt det våde hår så hun bedre kunne se vedkommende, men han lignede ikke en trussel og hun fjernede hånden fra lommen hvor kniven var, hun havde inpulsivt sat den der, men hun skulle jo være sikker på at han ikke var farlig så hun rejste sig op og gik forsigtig hen imod ham, hun bed sig svagt i læben ” ville du noget?” spurgte hun stille imens hendes blik skannede ham en smule, hun var god til gætte andre folks racer, men i dag kunne hun ikke gætte noget som helst og det irreterede hende, men det var ikke noget hun valgte. Hun tænkte over hvor fremmede hun egentlig var for verden, hun havde brugt så meget tid på at beskytte at hun ikke rigtigt vidste hvordan skulle smaltalke og hun var altid mistroisk hun stolede på ingen og stemmen i hendes hoved gjorde det også svært, hun rakte hånden imod ham og det varme smil blev endnu bredre ” navnet er Thea” sagde hun.

Thea var den fødte skuespiller hun var den bedste til at få folk til at tro hun havde det godt når hun inderst inde var trist, måske det hørte  hendes gammel engle del til. Thea så ikke sig selv som engel mere, faktisk så hun sig heller som falden engel, men det var det hun var, en falden engel som var besat af at sin søsters sikkerhed, men hvem kunne beabejde hende noget, hun havde altid været beskytteren, men nu følte hun inderst inde at det var hende som skulle beskyttes fra sig selv. Folk hun fandt dem mærkelig og stolede ikke på dem, men alligevel lod hun som alt var normalt med hende. Hendes facade var det eneste holdte folk fra se hvor ødelagt hun var den eneste som havde set hvordan hun var når ingen var omkring var hendes søster, den eneste person som hun stolede på og alligevel sårede hun hende mere end hun gavnede. Hun havde været stillle i et stykke tid, men nu kiggede op på den fremmede, hendes smil var der stadig og hun kiggede op på regnen, den havde fået hende til at ligne et  rod, men det var der ikke noget gøre ved ” sikke et vejr var” sagde hun og kunne på en måde godt lide regn for bagefter lugtede alt så rent, men det regnen ikke gjorde rent var hendes sind.
Thea var på mange måder kompliceret og ikke til finde ud af hvilket nok også var der for hun holdte alt om sig selv for sig selv, men snakkede stadig og havde da også folk som troede de var hendes venner, men for hende var det aldrig rigtigt. Hun følte at det med at have tætte forhold satte folk fare i sær vis de var tætte med hende. Hun langt fra en man kalde perfekt, men var der idet hele taget nogen som kunne kalde sig det? Hun stod akavet og anede ikke hvad skulle sig mere for at holde samtalen i gang.

Han kiggede roligt på denne her kvinde, da han opdagede at hun endeligt lagde mærke til stenen hvilket endeligt var et tilfælde at den lande over der ved hende, og roligt smilte han til hende da hun kom hen til ham og alt det.
Han så på hende "øhm jeg det var lidt af et tilfælde det med stenen men dog hyggeligt at møde dig Thea Navnet er Razion"sagde han og så på hende, og kom til at tænke over det han lige havde sagt og så på hende "du må ikke taget det jeg lige sagde som om jeg ikke ville snakke med dig for vil hellere snakke med folk i stedet for at sidde alene og ikke sige et ord"sagde han roligt og smilte lidt roligt til hende.
Han sad lidt der og lyttede så det hun ellers sagde til ham og smilte "Ja det værre noget men må jeg høre hvorfor sad du ude i det uden så meget som en paraply eller noget"sagde han roligt og smilte, og undrede sig endeligt over at hun ikke var gået i læ for det eller noget i den retning, men det var jo helt op til hende selv.
Han sad bare der roligt "du skal være velkommen til at sidde her hvis du vil altså"sagde han roligt og var bare venlig overfor hende, han tog sig ikke meget af hvordan hun så ud på grund af regnen og den slags, for alle kunne godt komme til at se ud som noget værre noget, når det var så det var jo regnens skyld og alt det.
Det var lidt svært og holde en samtale i gang når der ikke var meget som de sagde til hinanden, selvom hun vidst prøvede på at holde den i gang med vejret, roligt sad han og tænkte lidt "så hvad bringer så dig til at gå helt alene her ud i parken?"spurgte han roligt og så på hende, og prøvede endeligt selv nu og holde den samtale de havde i gang.

Thea kunne ikke tro på at det var en tilfældighed, det kunne det ikke have været, men hun trak kort på skuulderen, ja hun var her ude fordi hendes liv var noget lort. Hun havde været oppe skændes med sin søster omkring et job som Thea ikke havde villet hun skulle have, derudover var hende og Willow hjemløse. Hun havde intet job og ingen penge, så det at bygge et nyt var udelukket. Hun kiggede derefter op på himmel, ja den gjorde det heller bedre det havde regnet siden hun gik og nu var hun gennemblødt og kold, men hun kunne ikke går tilbage til kroen for så ville hun drikke igen, for at få stemmen til forsvinde. Den sidste ting var at hun ikke stolede på den fremmede, men det sagde hun ikke, fordi hun lod som om hun kunne fordi hun ikke ville vise sit rigtige jeg som var tyven, morderen og hun havde endda hørt en kalde hende en jager. Så hun havde en masse grunde til at være i regnen Hun sukkede igen og et smil bredte sig hun grinede svagt over hans form for joke. Thea vr rigtig god til få folk til at føle sig godt til pas, men hun der var det et monster som bare ventede på at komme ud og ødelægge det hele. Hun havde drog ikke stemmen endnu og var lettet. ” for at få noget luft desuden kan kroen være lidt for indelukket” sagde hun og det var vel ikke helt forkert, men det var ikke hele sandheden. Hun følte sig lidt tilpas med den fremmede han virkede ikke som der ville stille for mange spørgsmål og det kunne godt lide. Hun da tilbød at sætte sig hos ham satte hun havde troet hun skulle være alene, men måske det alligvel var godt at have lidt selskab.

Thea var stadig våd, men regnen var godt og hun elskede altid duften efter et regnvejr ” hvad laver du her ude?” spurgte hun for hun havde set alle andre skynde sig for at søge ly, hvilket også var derfor var ude. Hendes søster og hende boede på kroen fordi de var hjemløse. Hun havde normalt aldrig ladet søsteren blive alene, men ingen ville prøve på noget når kroen var fuld til renden med folk.

Han kiggede på hende og smilte roligt "ja okay det kan jeg skam godt se at sådan en kro kan være det"sagde han roligt og så lidt rundt, også tilbage til hende og slappede sådan set bare af og alt det.

Han kiggede på hende "fryser du ikke når du er våd på den måde"spurgte han roligt og kunne ikke lige finde på andet og spørge om lige der, han kørte roligt en hånd op gennem sit hår, og lænede sig ind mod træet "tror vi kommer til at sidde her lidt tid for det regn der stopper ikke bare sådan lige med det samme"sagde han.
Han havde skam ikke noget imod bare sidde her med hende eller noget, hun virkede som en venlig person efter hans mening, men nu kende han jo hende heller ikke så godt, men det kunne han jo nok komme til hvis de bare blev ved med og snakke og alt det.
Han så på hende og smilte roligt og anede ikke hvad han skulle sige til hende nu, det var jo ikke meget de havde og snakke om, og han havde godt lagt mærke til at hun var gennemblødt, men han sagde ikke noget, dog måtte han da indrømme at han var da bange for at hun skulle blive syg, men han kunne jo ikke bestemme hvad hun skulle og ikke skulle "nu har du vel ikke tendens til at blive syg"spurgte han roligt og så på hende, med en venlig smil på sine læber.

//sorry længden på forhånd xD min krea er lidt nede//

Thea frys måske en smule, men det var ikke mere end hun plejede når hun gik udenfor i regnvejr, syg det kunne alle jo blive og for Thea var det ligemeget om hun skulle bruge nogle dage på ligge i sengen, men for hendes søster derimod ville hadede hende vis hun blev syg. Thea var kompliceret hun brugte det meste af sin tid på at være afskåret fra verden fordi hun ikke stolede på den, men livet skulle jo havde lidt modgang og det måtte man så sandlig sige at der var i hendes liv. Hun smilede svagt ” jae vis ikke du har noget imod at vi holder hinanden med selskab, så har jeg det heller ikke” sagde hun selvom hun ikke var den som snakkede bedst med folk, der havde han fået fat på den forkerte søster. Hun var som regl den stille og indelukket type, som altid når hun var ude bar en facade for gemme den rigtige hende som ingen ville bryde sig om. Thea var ikke bare en sød og venlig person, hun var en sød og venlig kvinde dog istand til dræbe vis nogen var en trussel for hendes søster eller det ville sige vis stemmen i hendes hoved fandt dem en trussel for hendes søster eller sig selv. Ingen anden end hendes søster og Fenris kendte til den rigtige Thea. Fenris gjorde det kun fordi han havde snakket med hendes søster, den første dag de mødtes. Thea kunne ikke lide at dele ud af hendes dyster fortid, hun havde haft det hårdt i tidens løb, men prøvede på få det bedste ud af det. Thea elskede regnvejr for det betød at hun kunne være alene udenfor. Dog var i dag anderledes Razion var her, hvilket hun fandt en smule mærkeligt fordi folk altid så ud til at have så travlt når det regnede ” hvad laver du selv ude i ragnvejret?” spurgte hun og lagde hovedet en anelse på skrå. Thea havde været ude længe og nu hvor han havde mindet hende om at frys, syntes hun at var kommet til at fryse en smule mere dog trak hun godt skulderne. Hun vidste ikke helt hvad hun nu skulle sige og det kunne ikke skulle spørge alt for meget imens hun ventede på et svar, men stilheden var en akavet ting, når man havde en samtale kørende, men man kunne også virke for påtrængende vis man snakkede for meget.

Han kiggede roligt på hende og smilte stille og roligt til hende "jeg har skam ikke noget imod at vi holder hinanden ved selvskab det faktisk hyggeligt"sagde han roligt, og kiggede på hende som hun sad der var mere våd end han nåede og blive underligt nok, og roligt trak han sin trøje af og rakte hende den "tag den på vil ikke ha du fryser og tænk ikke på mig jeg skal nok klare mig"sagde han roligt og var jo bare venlig overfor hende, men om hun tog imod hans trøje det var jo op til hende selv.
Roligt kiggede han på hende og slappede bare af mens han lyttede til hvad hun sagde til ham "hvad jeg laver her hmm var ude og gå dagen startede med så godt vejr og nu fik vi så regn"sagde han roligt og smilte til hende, han kiggede roligt på hende og sad nu der i bar overkrop, og anede ikke hvorfor han var som han var overfor hende, men efter hans mening virkede hun som en venlig person som han ville kende, men om han kom til det tja det måtte tiden jo vise sig.
Han så på hende "hvad med dig selv hvad laver du her ude altså det jo ikke normalt og sidde ude i regnen har du noget som du går og tænker på siden du lod til og vil være alene"sagde han roligt, og var på en måde bekymret for hende af en eller anden grund, men det var nok mest på grund af hans gode side som han havde, der var jo mange sider af en dæmon eller der kun være fra to til flere, da en dæmon kunne ha det man kalde for personligheds spaltning, men når det kom til Razion så havde han to en god og en ond, men det kom an på hvordan folk var overfor ham, hvis de var søde og rare fik de den god side fra ham af, og omvendt hvis de fik den onde. Han kiggede på hende "sig mig Thea bare sådan en førstehånds indtryk af dig ikke fordi jeg vil blande mig men er du van til at snakke med folk som mig eller for den skyld andre"spurgte han roligt og viste ikke hvorfor han spurgte, men han gjorde det bare for at være venlig overfor hende og spørge ind til hende, han håbede da ikke at det var forkert af ham, for han ville så nødig såre hende.