what do you want, Zann? ( Zann )

tidspunkt: 22:32.

sted: starten af en kirkegård som han mente var Zann's kirkegård.

tøj: læder militær støvler, sorte kamp bukser, sort læderjakke med en bjørn på ryggen, en sort elefant hue, sorte fingerløse læder handsker, en hvid Tshirt med ordet Die Hard or stay home.

udstyr: Swedish kamp vest, ben skinner, albue beskyttelse, en hjelm med visir til og beskytte ansigtet, metal slår over sine militær støvler til og beskytte tårene, og metal over knoerne til og slå med så vel som beskytte fingrende, skulder panser og små kevlar panser hit og her spændt fast til vesten, så det næsten er et juggernaut suit, dog ikke helt.

våben: Kuuma har sin enfield em-2 kamp riffel med sølv patroner i 280 caliber, 3 af han's våben brødre har tunge haglgevær med, ladt med sølv kugler, og resten er bevæbnet med AK47, M16, den slags våben, så vel som en 9mm pistol hver, og en kamp dolk i sølv

mandskab: 10 lejesoldater våbenbrødre, alle sammen varulve.

Han kom trampende hen imod porten ind til kirkegården, hvor han mente at Zann boet, og han skævede om på sine 10 våben brødre som var fulgt med ham, i samme udstyr som ham, og han sukkede stille, vidste ikke om de ville dø, men han ville ikke virke svag foran sine våben brødre så han kom med et muntert smil til dem bag elefant huen og han så dem grynte usikkert til svar, og han sparkede lågen ind så hængslerne knækkede og han trampede ind på kirkegården, så sig omkring og brummede ved det ødelagte sted, da stank af død og andre ubehalige ting, smerte, han var usikker, og han så op på kirken og gav ordre til sine våben brødre om at slutte sig til ham, og de begyndte alle 11 at bevæge sig imod kirken, og han gik roligt imod kirken, op af stien, og han åbnede roligt døren for at træde ind sammen med sine våben brødre som tændte lygterne på deres våben, og så sig omkring inde i kirken, og da ligefrem stank af ondskab, og da kom nogle truende knurre lyde fra han's varulve våben brødre, og han gav tegn til og følge med, og de fulgte med uden tøven, selv om en af dem var lidt nervøs, en ung varulv, og Kuuma klappede ham beroligende på skulderen, imens de gik op af gangen og kunne høre deres militær støvler lave underlige lyde imod gulvet, og han gik så op til forreste række og satte sig ned på en bænk, skævede rundt og nikkede til han's folk som satte sig ned, for at vente på Zann, som deres Mistress havde beordret dem til.

//sorry det er kort, havde ikke så meget strøm på min bærbar o_o //

Ud af det blå begyndte skyggerne at blive tættere. Det var som om alting bare blev mørkere. Da der pludselig brød knogler op fra jorden. De dannede en behageligudseendet lænestol. En cubel lænestol som så både behagelig ud. Og samtidig mega uhyggelig. Små skridt kunne langsomt høres. Komme gående fra alteret. Bag det store kors. Som brutalt var revet i stykker i bunden. Og vendt rundt. Så det ikke længere havde nogen magt over ondskabens væsner. Det første der kunne ses var det brune hår. Langsomt begyndte der at danne sig et ansigt. En rimelig muskuløs krop. Jo længere tid der gik. Desto mere af kroppen kom frem. Han gik lige nu som en præst. Problemet var bare. At han havde et par cowboybukser på med huller ned langs lårene. Og intet på kroppen. Han så så svag ud. I forhold til alle de andre. Lige indtil man så hans øjne. Hans øjne var kulsorte. Undtagen i midten. Hvor der var en slangepupil. Kridhvid. Og spinkel. Han så kort på den skaldede fremmede på forreste række. Og satte sig så på den knoglestol han havde lavet. Lænede sig tilbage. Og så bare eftertænksomt på denne mand. "Kuuma Tenga. Shapeshifter. Bjørn. Ejer af en hær næsten lige så stor som min. Erfaren kriger. Og alligevel ingen ære." Sagde han med et hånligt smil. Før han roligt knipsede. Lyset begyndte at komme tilbage. Cirka halvvejs oppe i rummet. Var en etage mere. Bare en kort en. Så man lige kunne gå rundt om. Med et kæmpe hul i midten. Som førte direkte ned til dem. Og stående ved gelænderet. Stod mindst 30 skelletter. 10 med en semiautomatisk 8mm rifle med 5 skud i hvert mag. De andre 20 havde hver en bue spændt og klar. Sigtende mod en hver. Så de på den måde bare kunne trykke den af. Langsomt begyndte Zann at bevæge sig igen. Og rejste sig roligt. Pludselig begyndte skyggerne bag ham og lænestolen. At blive tykkere. "HVORFOR TAGER DU SOLDATER MED NÅR JEG BER DIG KOMME ALENE? Er det virkelig meningen du vil fornærme mig? Unge mand du burde lære nogle manére." Sagde han roligt og satte sig langsomt ned i lænestolen igen. Lænede sig tilbage. Og så helt afslappet ud. Som om han ikke følte Kuuma var en trussel. Fra bag alteret hvor Zann startede med at komme. Kom pludselig 2 skikkelser frem. Den ene var tydeligt en udød. Det grønne skindede ud af munden og ud af øjnene på ham. Den udøde's navn var Warren. Han havde et spyd klar i hænderne. Og gik hen ved siden af Zann. Fra den anden side. Var en mand som tydeligt osse var udød. Men han var bare skjult med hætte. Og med en spændt bue. Der dog lige nu sigtede nedad. Denne man var Zuro. Zann's nyeste soldat. Det specielle ved Warren og Zuro var at Zann ikke brugte kræfter på at styre de 2. De havde deres egen vilje. Men alligevel stod de altid ved Zann's side.

Kuuma og han's våbenbrødre sad roligt, som fuldt ud disipline soldater nu kunne gøre det, dog så nogle af dem nervøse ud, og enkelte afsikrede deres våben, dog skævede Kuuma om til dem, og nikkede venligt til dem, og de sikrede deres våben igen, imens de så knoglerne dukke frem fra jorden, så vel som stolen komme frem, og han lyttede roligt til lyden fra alteret, han så roligt på det om vendte kors og brummede lav som en nysgerrig bjørn, og han så en ukendt person komme frem, en rimelig muskeløs krop, brunt hår, og kun et par bukser, han brummede igen lavt, da han så mere af kroppen komme frem, og han sad stille og holdt øje med den ukendte fyr, som han mente var Zann, dog syntes Kuuma han havde et eller andet over sig, der viste ham som en svans, selv om han dog havde kræft over sig, og Kuuma brummede lavt for sig selv, imens han skævede om til sine folk, som vagtsomt holdt øje med omgivelserne, og han så over på den fremmede mand igen, så ind i han's øjne, og han's egne gule ulve agtige øjne, udstrålede ikke frygt eller noget, bare simpel nysgerrighed, han så den fremmede mand som han stadig mistænkte for og være Zann, sætte sig i sin stol, og han hørte ham remse det op omkring ham, og han smilede bare roligt og sagde roligt.
''du har ret, hr Zann, du har dog glemt kriminel, men det er vel en lille detajle?''
han lød rolig, selv da Zann knipsede med fingerne og han's skeletter kom frem, og han sad bare roligt imens han folk havde afsikret deres våben og knurrede af skeletterne imens de så op på dem, Kuuma skævede om til dem og viste to fingre og sænkede så hånden, som tegn til de skulle falde ned, og de stoppede med og knurre så vel som sikrede deres våben, de satte sig i samme retning som Kuuma og så mistroisk på Zann, imens Kuuma lyttede til Zann, og han sagde roligt.
''jeg fik ingen informationer om at medbringe mine våben brødre eller ej, så jeg tog nogle med, hvis det blev, det var ikke for at fornærme nogen, Hr Zann, og jeg er høflig, fordi du virker typen da fortjener respekt, selv om du er en kold narrøv vil jeg gætte mig til''
han lød høflig, forsøgte ikke og lyde arrogant, han prøvede bare at være ærlig, imens han slog sit visir op og tog en pakke cigaretter frem, tog en smøg i munden igennem hullet i sin elefant hue, og tog en lighter frem, tændte sin smøg, og gemte tingene væk igen og røg roligt på sin smøg, imens han roligt så på de to skittelser da kom ned fra alteret, og han så ikke ud til og være bekymret over det, han sagde bare roligt.
''jeg ville blive ærgeligt hvis dine kæledyr der, ville skade mine våben brødre, lejesoldater eller ej, men min Mistress Killia, bad mig opsøge dig, så vel som at du ville møde mig, så er hvad er det du vil?''
han lød ikke uforskammet eller ubehøvlet, bare en da var nysgerrig efter og høre nyt, mest fordi hvorfor en som Zann ville hente ham her til, fordi han ville møde ham, Kuuma var jo bare en simpel soldat så vel som våben broder fører.