I have change so much since you saw me, and I never realized that you are just like me.. {Angela}

S: diskoteket.
O: alle de unge væsner danser og lader alle bekymringer om zombiers lægge. Pigerne forføre mænd der lader sig logge, imens andre bare driller og snakker.
T: aften.
P: første billede i profil.

Zombierne reagerede udenfor doomsville, forsøgte at trænge ind og ødelægge alt. Normalt bekæmpede Noa dem, gjorde alt hvad han kunne for at de ikke skulle komme ind. Det lykkedes som regel. Han var så småt begyndt at blive en god kriger. Lige nu, havde han dog ikke tid til at kæmpe. Faktisk, var han i fuld gang med at løbe fra et par dusørjægere. Når nogen opdagede at man var en blanding, ville de som regel gøre alt for at hugge hovedet af en, tjene lidt penge på det og hvis det ikke var halshugning, så var det et udstillesvindue.. Med så meget fart han havde i kroppen, løb han fra dem og rundede om et hjørne, forsvandt ind i diskoteket mørke. Han tog en dyb indånding, gik direkte hen til baren og bestilte en techila.. Omtumlet satte han sig ned, kørte en hånd igennem håret og rettede ansigtet imod bardisken. Da han hørte lyden af to mænd der snakkede til en kvinde ved hans side, løftede han hovedet og lod de brune øjne rette sig imod dem. De to mænd klistrede sig nærmest op af den lyshåret pige, som om hun var fluepapir og dem fluerne.. Det underlige ved det hele var at han kunne genkende pigen. Det var Angela, ingen tvivl om det. Som et lyn slog ned, stod han pludselig ved siden af Angela og kiggede lumsk på mændene. Blikket blev dog rettet hen imod Angela.
"Der var du skat, jeg har ledt efter dig," sagde han og blinkede drilsk til hende, i håb om hun ville være med til den, så drengene ville lade hende være..

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] Påklædning//

Angela havde sat sig ved diskoteket, bare for at slappe af.. Ja.. Hun havde aldrig det helt store at lave, for det meste kedede hun sig. Der var ikke noget rigtigt at lave, eller nogen som man kunne tilbringe meget tid med. Enten var hendes venner døde ellers så havde de kærester som skulle passes. Og Angela, hun var bare alene. Hun sad stille på en stol imens hun drak lidt alkohol, imens to snakkede til hende. Angela havde vendt sig lidt til opmærksomhed, men det var ikke noget hun gik og sukkede efter hvert minut. Angela kunne skam sagtens klarer sig selv! Men ja, det eneste ved disse mænd var at de virkede meget klamrende, de sad alt for tæt på hende. Og flere gange havde hun slået deres hænder fra hendes lår, mest fordi hun ikke var i humør til deres anden hjerne var i stykker. Men da en anden blandede sig blev hun lidt overrasket over sætningen han sagde, og rettede blikket overraskende derop. Hvilket nok var meget overbevisende for de to mænd, for de rejste sig op og listede væk med halen imellem benene. Angela trak på skuldrene og kiggede op på den ny ankommende, hun kunne genkende ham.. Kunne hun ikke? Angela synes at hun havde set ham før, et eller andet sted fra... Men hvor kunne hun ikke helt huske.. Hun kiggede ham dybt i øjnene og så slog det hende. Det var Noa! Han havde vokset siden sidst hun så ham, men det var også kun øjnene hun kunne genkende ham på. Derfor kiggede hun ikke væk som hun plagede når fremmede snakkede til hende.
"Wow, jeg troede ikke jeg skulle se dig igen Brunøje." Sagde hun med et overraskende nok venligt smil, med hovedet en tak på skrå. Angela førte en hånd igennem sit lyse hår, og kastede så et kort blik rundt.
"Kast et blik rundt og vælg et måltid. Der er mennesker, engle, vampyrer." Vampyrer tilføj hun kun fordi det var det hun havde mest lyst til lige nu. Og hun havde aldrig helt fanget om han behøvede det eller om han overhovedet drak det. Men ja, så måtte han takke nej tak. Angela kastede blikket tilbage i hans, og hævede lidt udfordrende på det ene bryn.

Faktisk havde han aldrig troet at han skulle se hende igen. Nu hvor hun stod foran ham, gik der en følelse af savn igennem ham, som havde han haft noget inde i sig der havde været tomt.. Andre tanker gik også igennem ham nu. Det gik op for ham at Angela faktisk var.. Tiltrækkende.. Pokker tag de ondsvage teenage tanker! Han smilte lumsk til hende, lod sin lange overkrop læne op af baren og rakte hånden ud da hans drink kom glidende hen af bordet. Stadig med blikket rettet imod dansegulvet, førte han glasset op til læberne og lod den stærke drink glide ned i halsen..
Kort kiggede han hen på hende, accepterede udfordringen ved at tømme drinken og stille den hårdt fra sig. "Vampyrer er en favorit," han lod sin tunge slikke sig om læberne, forlod baren og gik ud imellem dansegulvet. De brune øjne fik med det samme øje på en ung pige, hun skreg nærmest at hun var vampyr. Noa kiggede om på Angela, gjorde et nok hen imod pigen og lod en arm glide om hendes hofte, narrede hende til at tro at han ville danse.. Pigen tog bare imod ham og begyndte at danse. Forsigtigt trak han hende med ud i en mørk krog, alt imens han havde øjenkontakt med Angela. Da der ikke var nogen i syne, strejfede hans læber halsen og pigen sitrede kort af nydelse, inden tænderne kom frem og hun stivnede af skræk.. Han ventede blot på at Angela skulle komme og dele med ham.

Angela fulgte ham med øjnene igennem hele forløbet, og havde blikket fast på ham. Hun havde et lille skævt lumsk smil på sine læber imens hun så hvad han gjorde. Hvad man dog ikke bare gjorde for overlevelsens skyld. Angela rejste sig op da han fik tøsen over i et hjørne, hun bemærkede pigen var stiv af skræk. Hun fjernede håret væk fra den anden side af pigens nakke, og lod sine egne tænder komme frem. Hun satte dem i nakken af pigen og gav sig til at suge blod fra hende, det var lidt som at dele en drink, imellem hende og Noa. Men ja, hun var alligevel lidt tørstig så dette var baare en sund lille forfriskning. Hun sugede til sig af blodet, og mærkede hvordan det flød ned i hendes årer som vand ville have gjort når et menneske var tørstig. Angela trak endelig tænderne til sig igen, kun fordi der tilsidst ikke var mere blod at komme efter. Angela fjernede de små rester af blod fra sin mund med sin håndryg. Hun tog pigen og satte hende på en stol, som stod bagved hende. Angela kastede et blik på Noa, og opdagede lidt blod han havde til at side i mundvigen. Hun smilede lumsk og gik tættere på ham. Faktisk så tæt man kunne tro hun ville kysse ham, og måske var det meningen at det skulle ligne hun ville det. Hun lænede sig helt tæt på hans ansigt, og fjernede så blodet helt sensuelt med sin tunge. Hvor på hun trak sig stille, forførrende.. Men tilbage så han kunne se hende i halv profil. Angela smilede lidt lumsk igen.
"Du havde lidt madrester om munden."

Blodet smagte vidunderligt! Det var som om at han kunne mærke hvordan vampyren overtog kroppen, skubbede varulven væk, tilbage i mørket hvor den kunne sidde og vente indtil det blev dets tur til at mærke smagen fra en varulv, eller føle at fuldmåne strålerne herskede på himmelen. Den livløse krop blev sat i en stol. De andre væsner i klubben skulle jo nødig opdage det. Han smilte lumsk over det. Pigen havde vidst ikke troet at hun skulle miste livet i aften. Et par fodtrin der kom hen imod ham, fik ham til at kigge hen imod Angela og måtte indrømme at han blev en smule forvirret over at se hende komme lumsk hen imod ham. Langsomt bakkede han, det varede dog ikke længe før han ramte en mur og ikke kunne komme længere. Man kunne ikke se på ham at han var forvirret, de brune øjne udviste ikke andet end styrke og stædighed. Ved følelsen af den varme tunge der strøg hans mundvige, hylede den indre ulv op over udfordringen hun havde givet ham ved at slikke blodresterne væk.. Et kort øjeblik stod han bare og stirrede på hende, kiggede hende i øjnene og satte hovedet en anelse på skrå. "Tak, men jeg kan selv fjerne mine rester," Hans stemme var hæs, nærmest sexet at lytte til.. Hurtigt var han henne ved siden af hende, trak hende kort ind til sig og kyssede blidt halsen. Hurtigt var han omme bag hende med et lumsk smil på læberne. "Du havde lidt blod på halsen," Det lumske smil blev blot større.. Med en udfordrende glimt i øjnene begyndte han at bakke, stadig med øjnene rettet imod hende og et lumsk smil på læberne. Man kunne sige han udfordrede hende til at se hvem der var hurtigst.

Angela kiggede ham tilbage i øjnene, men nåede ikke at svarer ham igen før han stod omme bagved hende, og trak hende kort ind til sig for at kysse hendes hals. Atter ville hun til at svarer igen eller noget, men ja. Angela havde fået blod, og hun var begyndt ikke at tage tingene så stille som mange ville tro hun gjorde. Så derfor undslap hun kort et grin, inden hun brugte sin fart til at gribe rundt om halsen på ham. Og fører ham udenfor hurtigere end lynet, hun holdt ham op af en mur i den lukkede gyde. Hun lagde hovedet lidt på skrå imens hun så ham i øjnene, hendes smil var lumsk. Og så lod hun sin hånd slippe hans hals, og lade finger spidserne vandre ned af hans hals som var det vanddråber der trillerede ned stille og roligt. Angela kiggede ham i øjnene, og så kort på hans læber. Angela lod sit ansigt komme tættere og tættere på hans igen, så tilsidst ville han kunne mærke hendes ånde. Hun lignede en der ville kysse ham, og måske ville hun også, men stoppede sig selv.
"Husk, jeg er meget hurtigere end dig." Sagde hun med en blød sensuel stemme, så trak hun sig lidt tilbage igen. Og trådte lidt tilbage fra ham med et udfordrende blik i sine øjne.

Det var sjovt at drille hende! For kun et par år siden havde han også moret sig med at komme med et par drilske bemærkninger til hende en gang imellem. Selvfølgelig havde det ikke været på samme måde og dengang havde han ikke været så modig. Tvært imod var det midt i en tid hvor han var sluppet fra 'familien' og endelig troede at han kunne leve, lige indtil han løb ind i armene på en flok problemer. Når man snakkede om problemer, havde han ikke forventet at hun ville lægge en hånd om halsen på ham og nærmest lod ham glide hen af jorden imens hun skubbede ham med sin uopnåelige styrke. Endnu engang mærkede han muren imod sin ryg. Kulden fra muren føltes nærmest behagelige imod hans ryg. Han kiggede skiftevis på hendes læber og øjne. Læberne var dog det der fangede ham mest. De var lokkende tæt på hans egne. Da hun trådte væk, gik der kun et kort sekund før at han havde skubbet hende op imod en mur og lod næsten deres læber røre hinanden. "Det ved jeg, men jeg er stærkere," hviskede han med en blød stemme. Drillende greb han fat i hendes underlæbe med tænderne og nappede blidt i den, inden han trak sig væk og sendte hende et udfordrende smil. "Ikke sandt?"

han gjorde ikke noget hun ikke havde regnet lidt med, hun havde ikke noget imod når nogle ville sætte hende på plads. Da ikke hvis det var en som hun kendte, der bare ville små irritere hende med lidt drilleri. Angela havde mærket hun stod op af en mur og lagde bare hovedet lidt på skrå. Til han sagde at han var stærkere end hende, igen nåede hun ikke at sige et ord før han bed hende i underlæben. Angela hævede dog et bryn da han trak sig væk.
"Hvis det gør dig glad at tro det, så må du jo hellere tro det. Men jeg kender sandheden, for helt ærligt. Så ved vi jo godt at jeg er stærkere end dig, jeg ville kunne file mine negle og ordne dig på sammetid." Svarede hun flabet, men dog så forførrende i stemmen. Hun smilede så lumsk igen, og gik op forbi ham. og kredsede lidt omkring ham.
Prøv bare se om du stærkere, hurtigere. Jeg ved jeg er der." Svarede hun så, og med fart var hun hurtigt oppe foran ham og kyssede ham dybt så hans ryg ramte muren. Det var fart at styrer men den som ikke stod op af muren var den stærkeste. Eller ligenu var det Angela-logik. Men om han forstod det, ja det var jo en helt anden side af historien.

Hun? stærkere end ham? Det kunne ikke passe! Eller, det kunne det ikke efter hans hoved. Selvfølgelig var Angie ældre og det gjorde hende selvfølgelig stærkere. Inderst inde vidste han det dog godt, lige nu gad han bare ikke tænke over det.. I forsøget på at svare hende igen, blev han afbrudt ved at blive skubbet op imod muren, så han endnu engang kunne mærke køligheden igennem ham. Andre fyre ville nok finde det skræmmende, Noa fandt det dog bare sjovt og ønskede at give lille Angie modstand. Der var dog noget han ikke havde regnet med. Følelsen af hendes læber imod hans. Det at hun kyssede ham dybt gjorde ham blød i knæene. Med alt hvad han havde, skubbede han det væk og forsøgte bare at virke rolig omkring det i stedet. Han kyssede hende dybt tilbage, tog imod udfordringen og skubbede hende hårdt op imod den anden mur. Føringen var hans! Han smilte lumsk imod hendes læber, adskilte dem kort for at hviske imod dem. "Drop det, jeg vinder,"

Endnu engang mærkede hun muren på sin ryg, og hvis det ikke var fordi hun ikke havde noget imod at blive domineret lidt havde hun brækket hans nakke om. Selvfølgelig vidste hun han ville overleve det, selv overlevede hun det med få blåmærker dem slap hun aldrig fra og ville heller ikke nu efter de skub op imod muren.
"Babyface, hver nu ikke så sikker på det." Spurgte hun lumsk og lagde så hænderne på hans nakke og vred den om. Hun kiggede ned på hans bevistløse krop og rystede så på hovedet.
"Stærkere end mig? Som om." Viskede hun for sig selv, og smed ham så op på hendes skulder så han kunne hænge der. Hun løb afsted i mørket og undgik for alt i verden at komme udenfor nogle grænser ved zombierne. Og hun vidste også hvor er der vagter og ikke var, så hun tog den sikre vej hen i et andet lille hus ved en gyde som hun havde 'taget'. Hun lagde Noa ind på en seng, en dobbelt seng den eneste seng som faktisk var i huset. Hun vidste ikke om der gik mere end et par minutter før han vågnede så hun gav sig til at tjekke hendes ryg ud. Selvfølgelig gjorde hun det ved at tage sin kjole af, og kiggede ind i vægspejlet. Og der kunne hun se de store blåmærker på hendes ryg. Det dårlige ved at være halvt menneske, hun fik blåmærker. Hun havde da heldigvis tøj på hvis han vågnede, dog kun hendes sorte undertøj. Angela stod og studerede hendes blåmærker, ingen vidste hun fik blåmærker udover hende.

Det hele gik for stærkt. Inden længe var alt sort. Angie skulle være glad for at det med at vågne op efter en brækkede nakke, var en af de eneste heale ting der lykkedes ham at besidde. Det lød måske underligt. Både varulv og vampyr healede, så hvordan kunne det være at han ikke gjorde? Noa's teori var at forskerne havde ødelagt hans krop så meget at det ikke længere var muligt for ham.
Svagt åbnede han øjnene, lod dem være halvt på klem og lod dem spejde rundt i rummet. Det sidste han kunne huske var at han havde kysset med Angela. Han havde rent faktisk kysset med Angie. Mærket hendes læber imod sine. Desværre havde kysset nok bare ikke betydet noget, det var også i orden med ham. Eller.. Var det? Han orkede ikke at tænke over det nu! Lidt efter lidt, blev øjnene åbnet helt og han satte sig op. Til hans overraskelse stod Angie i undertøj ikke så langt fra ham, så han hurtigt kiggede ned i dynebetrækket og åndede tungt ud.
"Hvor er jeg Angie?" spurgte han med sine hæse stemme og kiggede hen på hende igen. "Blå mærker? Jeg troede du healede?" han satte spørgende hovedet på skrå. Der var ingen rødmen eller flovhed at se over ham. Han tog det helt med ro selvom hun stod i undertøj overfor ham. Desuden, sørgede han for at kigge i hendes øjne og kun i dem.

Angela reagerede på han snakkede til hende da han vågnede, hun vendte blikket imod ham. Og hendes lyse lokker fulgte elegant med hendes bevægelse, hun kiggede ham ind i øjnene.
"Du er i et af mine små huse, som jeg har rundt omkring." Svarede hun uden en smule tavshed overhovedet, Angela lagde hovedet en tak på skrå.
"Jeg healer skam, alt undtagen blåmærker. Eller de forsvinder næste gang jeg drikker blod, men ja vi blandinger. Ikke alt kan være perfekt jo." Tilføjede hun stille, og gik så over imod fodenden af sengen. Hun kiggede kort ned i jorden, og så op i hans øjne igen.
"Men det ved du jo selv ret meget omkring," Sagde hun så stille og vendte sig om efter at have kigget ham ind i øjnene på den måde at hun forstod hvor ensomt det kunne være.. når man var blanding. Og han var jo ret ung, så han havde ikke levet med det i mange år. Angela lignede en som ikke havde noget imod det, og det havde hun da som sådan heller ikke. Jo nogle gange havde hun, det med at være anderledes var ikke lige hendes kop te. Angela gik over og fandt en hvid trøje i hendes skab og et par lårkorte shorts som hun hoppede i.

En af hendes små huse.. Det fik et smil frem på hans læber. Et savn over at have hus hang over ham. Et savn af at være en del af noget. Det ville han dog aldrig indrømme overfor nogen og heller ikke sig selv! I følge ham havde han alt hvad han havde brug for. Luft i lungerne, styrke til at forsvare sig selv og mad hvor det passede ham. Kunne man bede om mere? Dog kunne han ikke lade være med at være enig med Angie. Intet var perfekt. Langt fra! Han smilte svagt, lod sig falde bagover i sengen og kiggede op i loftet. "Nej, der er lys punkter og der er nedturene," Han foldede armene bag hovedet. "Noget siger mig du er ensom kære Angie og.. af dine pludselig forførende opførsel overfor mig, tyder jeg på at du ikke har en kæreste," Med et roligt smil på læben, satte han sig op og satte hovedet på skrå. "Jeg venter spændt på at du indrømmer at du har savnet mig," Han blinkede drilsk til hende, kom op at stå på sine to ben og kredsede kort rundt i huset. "Ej, jeg skal nok være sød, jeg skal ikke feje for din dør inden jeg har fejet for min egen,"
Han gik roligt hen imod hende. "Fortæl hvad du har oplevet på det seneste,"

Angela rettede på sig tøj og satte sig så på senge kanten imens hun kiggede på Noa.
"Hvorfor skulle jeg være ensom, jeg har mig selv. Og min bror som jeg ikke altid er helt sikker på hvor er, og så har jeg hans forlovede til at bo hjemme ved mig ligenu, imens zombie tingtingen falder lidt til ro igen." Svarede Angela, hun ville aldrig indrømme hendes ensomhed, eller jo måske ville hun men hun vil ikke få det til at lyde som en dårlig ting. For han så nu heller ikke ud til at være andet end ensom, hun kunne læse hans øjne. "Og nej, jeg har ingen kæreste. Derfor venter jeg bare på du kysser mig igen." Den sidste sætning blev sagt for sjovt, men jo hun havde på fornemmelsen af hendes hjerte gerne ville have han kyssede hende igen.. Eller ikke hendes hjerte hendes menneskelige side skreg til hende fordi den følelse her var stærk for en vampyr, og for en blanding som ikke kunne slå følelser fra. Så plagede mennesket hende jo næsten om at lade hende tage over, næsten som en lille pige der ville have en hoppebold. Angela rystede på hovedet af ham.
"Jeg har ikke savnet dig, faktisk troede jeg du var død. For folk ændre jo sig med år." Hun tænkte på hvor meget Matt havde ændret sig fra at elske hende til at ville dræbe hende.. Men ja.. Had lagde også lige op af kærlighed, der skulle ikke meget til at had overtog lige der.
"Jeg oplever ikke det helt store, faktisk så. Jeg går rundt klarer mig selv, river hovedet af irriterende folk." Så var der noget der slog hende.
"Vi er egenlig ikke så forskellige igen, vi begge to alene. Og inderst inde hader vi det begge to." Sagde hun så, hvorfor vidste hun ikke. Pokkers menneskelighed!

Han løftede kort på de halvt bredde skuldre. Det var normalt at være ensom, så han forventede også at hun var det. Han var selv ensom. Nogen gange behagede det ham bare, så det gjorde ikke så meget. Ensomhed kunne være behagelig og dræbende på samme tid. Han lyttede til alt det hun sagde, kiggede på hende imens og sørgede for at de havde en øjenkontakt.
Der var ingen tvivl om at sætningen blev sagt for sjov, så i stedet for at grine, sendte han hende bare et drillende smil og truttede med munden. "Så det gør du, så det bare ærgerligt at du ikke får et kys," Læberne blev normalle igen, forvandlede sig om til et kækt smil og kiggede rundt i huset. "Så, du troede jeg var død hva? Også savnede du mig ikke?" Han prøvede at lyde så fornærmet som muligt. Det lykkedes bare ikke helt for den unge blanding. Bagdelen placerede han i sengen igen, kiggede op på hende og beholdte den stærke øjenkontakt med hende. "Du har ret, vi er ikke så forskellige.. det er mærkeligt ikke sandt? og det med at rykke hovedet af irriterende folk, viser bare at vi har endnu mere tilfælles," Han smilte oprigtigt til hende. "Jeg går også ud fra at folk er efter dig fordi du er blanding?"

Angela lyttede til hvad han sagde, og hans falske kys havde hun heller ikke hoppet på. Hun var lidt klogere end man troede, men ja. Noa mindede hende meget om hende selv, så det var faktisk lidt uhyggeligt. Hun kiggede på ham da han var færdig med at snakke.
"Jeps det er jeg, desværre har jeg levet så længe nu at folk har regnet min lille hemmelighed ud. Jeg kan skifte til en anden person, som jeg også kalder min menneske side. Men ja, folk opdager det jo. Allerede i denne uge har jeg været døden nær en gang. Hvis en sirene ikke havde hjulpet mig så sad jeg ikke her ligenu. Men ja, nu skal du hilse på min menneskelige side så du ved jeg taler sandt. Og lad dig ikke narre det er mig, bare i en mærkelig udgave." Svarede hun og skiftede så form. Både ansigtstræk og kropsform blev ændret helt. Hun lignede ikke den han kendte men det var hende, dog bare den meget søde side af hende som folk næsten aldrig så. Angela smilede venligt.
"Hej." Sagde hun med et smil, og omfavnede ham i et kram. Dette var bare hvad Angela havde lyst til at gøre som vampyren sørgede for hun ikke gjorde. Derefter kyssede hun hans kind.
"Jeg har savnet dig." Sagde hun så og lod sit hovede slappe af på hans skulder.
*Hvorfor sagde du nu det!?* Lød det brokkende inde fra hendes hoved, Angela hadede at de menneskelige følelser var så stærke at hun ikke kunne skifte tilbage. Eller snart ville hun kunne gøre det, når hun var i mere kontrol med sig selv og den følelse hun havde for Noa som hun ikke kunne forklarer helt. Var hun bekymret for ham, bekymrede hun sig. Var hun tiltrukket? Hvad kørte der rundt i hendes hoved, udover alt muligt hun ikke kunne forklarer.

Det overraskede ham at se at hun pludselig skiftede form til en sort håret kvinde, hvis ansigt han aldrig havde set før. Det kunne ikke være den Angie han kendte. Ikke nok med at hun ikke lignede hende, hun lagde også sit hoved på hans skulder og hviskede til ham at hun havde savnet, hvilket ikke gav nogen mening overhovedet! For lidt siden sagde hun at hun ikke havde savnet ham, at hun troede at han var død og ikke lod sine tanker strejfe ham mere end det. Hvis ikke han vidste bedre, så ville han tro at hun lavede numre med ham. Forsøgte at få ham til at se dum. Dog kunne han ikke se hvorfor hun skulle gøre det på denne måde. I stedet lagde han sit hoved imod hendes og nærmest som om at han testede denne nye Angie, lod han deres fingre flette sammen ligesom et kærestepar ville gøre det. "Har du virkelig? Lige før sagde du at du ikke havde?" Der var en smule drilleri i den hæse og lokkende drenge stemme. Han drejede hovedet, kiggede på hende og skabte endnu engang øjenkontakt med dette nye smukke ansigt. Det irriterede ham at hun havde to ansigter der var smukke.. Og det irriterede ham mere at han var begyndt at tænke sådan! "Så, dette er din evne? At kunne skifte form? Det er ret så fantastisk.. jeg aner ikke hvad min evne er," Han kiggede væk fra hende og ned i gulvet.

Angela smilede til ham, og hun holdt kort vejret da han lagde sit hoved på hendes og flettede sine hænder ind i hendes. Okay der var et eller andet hun følte som hun ikke kunne sætte en finger på, hun var tiltrukket. Damn..
"Jeg er den mest menneskelige side af mig selv, alle følelser har stærkest her. Derfor valgte jeg at få mig fjernet længest tilbage i min sjæl så vampyrsiden har mest kontrol. Men ja, jeg er den side som har de forøgede følelser.. Som vampyrer nu har, men ja det virkelig svært at trænge igennem sig selv uden at skifteform." Sagde Angela med et smil.
"Jeps min evne, både og må jeg så sige. Jeg kan ikke forsvarer mig med den, kun slippe udenom nogle få situationer." Angela vidste godt hun var meget stærk, men hun var jo ikke uovervindelig.

Hun lod rent faktisk deres fingre være flettet sammen? Den havde han ikke set komme. Normalt ville han have trukket sin hånd til sig igen, der var dog bare noget inde i ham der forhindrede ham ikke at gøre det. Han ville ikke indrømme det overfor sig selv, men han var nok tiltrukket af Angela og hendes måde at være på. Hendes ord var interessante. Så hun havde altså en side der viste følelser og en der ikke gjorde. Det var meget interessant. Han smilte blidt til hende og først der adskilte han deres hænder. I stedet kom han til at lægge hånden på hendes ene knæ, uden han tænkte videre over det..
"Det må jeg sige, du er virkelig noget af det mest specielle man kan finde," hviskede han ved hendes øre, blidt og roligt. "Så er det da godt at du kan forsvare dig på andre måder, så som at brække nakken på folk," det blev sagt drillende og kækt. "Tvivl dog aldrig på at jeg er stærkere end dog," drillende rakte han tunge af hende..

Angela tog en ubemærkelig dyb indånding, og så lidt på den hånd han havde lagt på hendes knæ. Normalt havde hun brækket en hånd om på vedkommende for at sætte dem på plads men ikke i dag. Måske var det bare den menneskelige side af hende?
"Måske måske ikke, jeg er også en af dem som keder sig mest." Svarede hun og kiggede ham i øjnene. For Angela kedede sig jo så tit..
"Ja okay, men det altså sjovt nogle gange. Brække nakken om på folk som dør er sjovest, jeg gjorde det bare for at vise jeg var stærkest." En lille ting Angela kun vidste var at hun havde tre personligheder, det var nemlig også en som var blandet af de to. En blanding af blandingen.
"Søde jeg er stærkere, hurtigere og mere sexet end sidst du så mig. Så tro mig, du bliver aldrig stærkere end mig." Sagde hun selvsikkert men med en drillende tone i hendes øjne og så trak hun sig op og side så hun sad overfor ham. Hun kiggede ham i øjnene.
"Tvivl aldrig på det." Sagde hun.

Han tog hånden til sig igen. Lyttede til alt hvad hun havde at sige. Han kiggede om på hende, så hende dybt i øjnene og forsvandt ind i hendes øjne.
"Hvis du keder dig så meget, hvorfor går du så ikke ud og jager et par zombier? Se om du kan gøre noget så vi får vores verden igen," spurgte han hende og fugtede læberne med tungen. "Specielt nu hvor du elsker at brække nakken på folk? Tro mig, det er sjovt at dræbe zombier,"
I det Angela satte sig op, gjorde han det samme og til hans overaskelse kunne deres næser næsten røre hinanden. "Bare vent, jeg bliver stærkere end dig en dag og dig sexet? Ha!" Han smilte drillende til hende. "Hvordan har du dog fået de ideer fra?" Han kiggede hende i øjnene. Ligesom smilet var øjnene drillende.. Det var hans natur, han kunne ikke gøre for det. "Jeg har også forandret mig meget siden sidst angie," han lænede sig bag ud ved at støtte med armene..

Angela rullede øjne og gik endelig skiftet tilbage til sit blonde jeg, hun lyttede til hvad han sagde.
"Du bad selv om det," Svarede hun da han lagde så pænt tilbage, kravlede hun hen til ham. Hun kyssede ham, ikke bare sådan forsigtigt. Som om de ingen vej havde tilbage, næsten som om de ville dø om en time alligevel. Angela bruge fik ham derved også lagt ned, og hævede sig lidt over ham imens hun stadigvæk kyssede ham. Det var også en undskyldning for at han kunne stoppe med at prøve at drille hende, Angela holdt sig hævet over ham ved næsten at side ovenpå ham med sine ben spredt så hendes overkrop lagde langs hans. Hun brugte den ene hånd til at støtte på den bløde madras.

Bad selv om det? Det var altså hans ting at drille!!
Han slappede bare af i hele kroppen imens han lænede sig tilbage og så på hende med det drillende udtryk. Da hun kom kravlede hen til ham, begyndte hjertet at hamre i kroppen på ham og han tog ikke øjnene fra hende. Det var som om at han smeltede under hendes læber. Det var som om at han var under hendes magt, det ville han bare aldrig indrømme! Han kyssede hende tilbage, kørte en hånd igennem det blonde hår og selvom det var modstræbende, trak han sig kort væk og så hende i øjnene. "Hvad prøver du at bevise?" Hviskede han svagt.. Hånden i håret fortsatte ned af hendes rygsøjle og op igen da den sluttede. Han tillod sig at placere sine læber på hendes hals og kyssede den blidt.

Angela kyssede han til han trak sig lidt.
"Udover jeg er bedre end dig til det meste. Så ikke så meget." Svarede hun og selvom hun nød han kyssede hende på halsen. Ville hun ikke lade sig selv vise det! Aldrig! Angela lod sin ene hånd vandre ned over hans overarm, med flydende bevægelser. Hun satte sig op og rev ham automatisk med sig med en dominerende hånd. Angela kiggede ham udfordrende i øjnene. Hun prøvede bare hans grænser, hvor gik de til? Angela smilede skævt til ham, hun sad jo faktisk ovenpå ham. Hun kyssede hans hals blidt.

Han fortsatte med at kysse hendes hals blidt og nærmest lokkende. En hånd strøg hende endnu engang ned af ryggen. Hendes ord var det der fik ham til at stoppe med at kysse hendes hals. "Du er ikke bedre end mig til alting," et lumsk smil var på hans læber. En chok bølge gik igennem ham da hun pludselig trak ham op at sidde. Han ville ikke indrømme at han nød hun dominerede ham på den måde! Det næste trick hun gjorde var dog svært at benægte.. En kort sukken af nydelse undslap ham ved kærtegnelserne på hans hals. Det var perfekt! Han knurrede indvendigt over sig selv, han måtte ikke nyde det! Han tog et greb om hendes hofte, fik hende vendt rundt så hun var nederst med ham over sig. "Jeg sagde jo jeg var stærkest lille angie," han smilte drilsk, kyssede hende igen dybt og lokkende..