Let's fight those mother ****** zombies! -Archer-

S: Gaderne i doomsville.
O: En flok zombier har formodet at slippe ind bag muren, så en masse væsner forsvare deres by imod dem!
V: Himlen er mørkegrå og det regner ned!

En zombie faldt til jorden med et halvt brøl, så godt den nu kunne brøle ud af den brækkede hals. River smilte lumsk. Det var længe siden han havde haft det så sjovt! Det gav et bump fra sig da det lykkedes zombien endelig at møde jorden. En anden zombie besluttede sig for at komme nærmere med sine langsomme bevægelser. Et af dets øjne var ved at rulle ud af hovedet på dem. River knyttede næverne, vente fronten imod ham og lagde an til det besynderlige væsen bare kunne komme an. Bag dem hamrede et lyn ned, fulgtes ad med regndråberne der tortnede ned imod jorden. Overalt omkring i Doomsville var der en lille kamp i gang. Så hele denne eftermiddag bestod af at lytte til lyden af torden, regnvejr og fra folk der fik skåret eller bidt halsen over. Zombiernes lyd var det eneste man ikke kunne forklare. Det lød som en kat der blev heven i halen, alt imens en varulv gnaskede sit sidste måltid i sig. Den var ikke til at forklare. River lagde an til at springe ved at sætte af fra jorden. Dog nåede han ikke langt. En zombie greb ham om benet, trak ham ned på den våde jord igen og lod sine rådne tænder nærme sig hans hals. River væmmes ved lugten af dette væsen! Han kunne både dufte og mærke dets ånde ved hans næse! Det føltes som en varm brise imod hans ansigt, en så varm brise at det var som om at han kunne mærke hvordan hans ansigt langsomt smeltede.. Det lykkedes ham at holde zombien væk ved at trykke sin hånd imod den rådne hals.. Ud af øjenkrogen kunne han se de andre væsner falde om, vinde og nogen stak endda af.. Han bed sig i læben, kiggede op på zombien igen og gjorde endnu et forsøg på at skubbe det væmmelige væsen fra sig..

Ikke så langt fra det sted river stod, var der kamp også mod de udøde Archer havde som altid sin musket klar og her stod han med hans far og de andre der havde hjulpet med og holde the Forest mod de Udøde. Det var alle mulig alder der stod og kæmpet, de mindste var blive sat til og løbe først hvilket var dem der var 15 år. Archer selv stod sammen med de andre og gjorde klar til at de Udøde var lidt tætter på dem, så skulle de nemlig vent på et signal og så skyde alle musket var opladet til det. Archer stod som de andre og hørte et skrig, han vente dog stadig på signalet hvilket var når hans far skudt et hoved af en af dem. Archer stod selv og fokuseret på dem alle sammen, mens de kom tætte på ham og dem der ellers stod med våben. Dem der stod der sammen med ham var også yngre de var 17 eller 16 år, Archer sank en klump og så så skud "skyde når i kan" råbet Archer. Alle fulgt hans måde og gøre det på, så skuden lød i hele gaden mens de udøde faldt på jorden. Som om de var en sæk katoffler. Archer selv stod bare og fik de andre til og stikke af med hans far, mens han far råbet ned til ham"Træk dig Archer jeg forbyder dig og gå videre i kampen," Archer kiggede op på ham og kom med svaret, som var vredt"jeg er ikke et Barn og der er brug for folk hernede." Archer kiggede op på hans far mens han sagde det, og på det tidspunkt forstod hans far at han ville kæmpe. Archer løbe frem af og tog en til musket fra en der var død som ikke havde nået og skyde den af, hvor han så begynde og lade sin egne mens han løbe frem den første Udøde han måtte stak han kniven der var på musket i dens hoved hvilket den døde af. Efter det tog han den op og skudt hoved af den anden af dem, hvor han så til sidste begynde og kæmpe sig frem af med. Han slog den ene efter ene Udøde væk, hvor han så dræbe dem ved og stikke. Men det kunne jo ikke forsætte lige pluslige var der en han kæmpe mod og da han stak den knive ende i hoved på den brækket den af. Archer kiggede sig omkring og så en der kæmpe for at komme op, mens en udøde havde fat i ham Archer rev den op af den og kaste den så op og i det han vendt sig om greb han den, og skudt han hoved af den Udøde Der havde haft River fanget .

Lige i det øjeblik River troet at han skulle mærke zombiens bid, blev der pludselig plads til at ånde igen og da han slog øjnene op, kunne han ikke længere se zombien og dets tunge røde øjne. Hurtigt var han oppe at stå igen, kiggede sig forbavset omkring og man kunne sige at han ledte efter den person som lige i det øjeblik havde valgt at hjælpe ham. Det varede ikke længe før han fik øje på en fyr ikke så langt fra sig, efter våbnet at dømme tydede det på at det havde været ham der var den såkaldte redningsmand og hurtigt nikkede han tak til ham, inden han vendte opmærksomheden imod en anden zombie der kom farende imod ham med munden på vidt gab. Denne gang var River hurtigt, han undveg zombien, sneg sig om bag den og knækkede nakken på det forfærdelige væsen. Til hans overraskelse, kom han bare til at rykke hele hovedet af og stod nu med et zombie hoved i sine hænder. I væmmelse kastede han det væk, lod det trille henover den våde jord. I kampens hede var der ingen der bemærkede det afhuggede hoved. Regnen havlede ned fra himlen så det føltes som sten der ramte ens hud. River kneb øjnene sammen for bedre at kunne se. Han kunne stadig se mennesket fra før ikke så langt fra ham.. I det øjeblik han kiggede hen imod ham, kom en zombie farende imod mennesket..

Archer kigge sig omkring, inden han fik øje, på nogen uskyldig som var ved og blive overfaldt af nogen Zombier. Han tænke ikke rigtig over hvad han gjorde han smidt sit gevær, og løb over mod dem med hans sværd og dagger frem. Hvor han så skar hoved over de Zombier der prøve, og gøre de her uskyldig folk noget. Archer vendt sig lige tids nok,  til og se en zombie fare mod ham.  Han kaste sig til siden men var dog ikke hurtig nok. Han kæmpet med  og holde væsen væk fra hans ansigt, hvor han ledte efter en sten med den anden hand. Så han kunne klaske den en, så den nærmest ville falde tilbage. Enlig fik han fat I en sten og klaske den en, så han kunne nå og trække hans gevær til sig og plante dens spids dirket I zombiens hoved så den faldt om. Han rejste sig selv op, og kigge sig omkring stanken var blive være. Han kigge på folk, få at se hvordan det gik. De fleste der ikke kunne kæmpe var komme væk, han kigge over på ham han havde redet, for at se hvordan det stod til ved ham.//ikke så meget, men skal lige ind I og skrive igen//