A night to remember ~Mikkel~

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Caroline havde sat sig på kroen, uroen fra folk der var enmorm. Både for dem som havde mistet nogle kære og dem der bare ville lave oprør imod nacomanceren. Caroline havde ikke tid til at prøve på at redde røven på flere, hun ville sørge for hendes egen og dem som stod hende nærmest. Alt synes bare at gå ned af bakke, Nicolas døde for over to uger siden og stadgivæk havde hun ikke lyst til at lade ham gå. Hun havde den ring hun havde fået af ham i en hvidguldskæde, forlovelses ringen. Hun gik elegant og stille igennem den varme krostue, lugten af alkohol var stærk, men lige til at overleve. Blodet sejlede i nogle af hjørnerne, næsten stivnet efter slåskampe. Men hun lukkede dem ude, holdte masken på for ikke at knække sig selv. Caroline tog en dyb indånding, selvfølgelig ville folk vide hvem hun var. Hun var jo raceleder for selveste vampyrene, måske lignede hun en sød lille engel. Men at dømme bogen på omslaget var en af de største fejl man kunne begå sig.
"Det sædvanlige."Sagde hun til bartenderen da hun stod deroppe. Natten var lang endnu, men hun havde virkelig brug for selvskab.. Da drinken blev stillet på bordet, kiggede hun bartenderen i øjnene.
"Det bliver uden betaling resten af aftenen." Det var hendes evne tvang, der gjorde hun slap fra det. Caroline elskede den evne, et smil gled op på hendes læber da hun tog glasset og satte sig yndefuldt hen til et bord. Caroline tog en tår af sin drink, smagen balancerede på hendes tunge og hun elskede smagen.. Caroline var måske en smule rastløs.. Men hun havde bare lyst til at lukke verden ude..

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Mikkel var kommet inden for efter en lang jagt efter menneske blod, han elskede at jage for begge af hans sider skulle bruge blod, hans vampyr side skulle selvfølelig bruge det til at holde sig selv i live, men så var der lide hans anden side, det var sådan set hans fars skul som gjord at han også skulle bruge blod, for hans far var bloddæmon, hvis han bare var noget anden som sjældæmon havde Mikkel måske en chance for kun at leve af en ting, men sådan skulle hans liv ikke være, og det var sådan set også helt iorden, Mikkel kan godt lide at jage små uskyldige mennesker fordi de tror det kan løbe fra ham.
Han så sig rundt og så en ung kvinde som sad sammen med en gruppe mænd, han smilede sødt til hende, for han kendte hende, hun var en som han kunne komme til hvis han skule bruge blod, han smilede til hende og krammede hende som rigtig venner, problemet var bare at Mikkel ikke så hende som en ven men mere som en han kunne komme til hvis han skulle havde noget mad, han hviskede hende i ører "Kom med om bag i smukke" Han slap hende og tag hende i hånden hvor efter de gik om bag kroen.
Han sad tæt op af hende og smilede imens han kyssede hende ned af halsen, han kunne allerede smage blodet på sin tynge, han tænkte på det varme blod som løb i hende, han smilede til hende før hans dejlige hugtænger kom frem og kom ned i kvindens hals, han holdte hende om ryggen og hun var lige ved at råbe efter hjælp da hendes ben gad efter under hende, han havde taget alt hendes blod ud af kroppen og bare havde efterladt hende bag kroen.
Han gik ind igen og gik op til baren for at bestille noget øl, han var ikke så glad for at drikke alkohol men lide en øl kunne han godt lige tag, han så rundt for at finde ud af om der var nogen som var gode nok at spise af.

Den pludselig duft af menneskeblod kom snigende omkring hendes lille fine næse, hun tog en dyb indånding. Duften var sød, men ikke bedre end shapeshifters og engle. Caroline kiggede imod baren da den hun tænkte var skyldig trådte ind, hun lagde hovedet lidt på skrå. Han var da ganske nydelig, så rystede hun den tanke ud af hovedet. Caroline lagde hovedet lidt på skrå, hans duft virkede helt speciel. Sikkert en blandings race. Caroline ventede på øjenkontakt, da hun endelig fik den rejste hun sig op og gik hen til ham.
"Du bærer stadigvæk rundt på deres date." Sagde Caroline stille og forførrende. Hun lænede sig tættere på Mikkel, og kom hen til hans mundvige hvor der sad blot en smule rest af blod. Hun kyssede hans mundvige og slikkede stille blodet væk. Hurtigt, så lænede hun sig hen imod hans ører. "Hun er skøn." Hviskede hun i hans ører, og trak sig så væk. Caroline smilede skævt til ham, hvorfor gjorde hun som hun havde gjort vidste hun ikke. Måske kedsomheden? Caroline skulle til at vælge at gå videre, hun boede endelig i et stort palæ i Terroville men havde fået sig et gratis værelse at låne denne aften. Så stoppede hun op lidt efter hun havde passeret ham.
"Hvad er deres navn?" Hun vendte sig om imod ham og kiggede på hans ansigt.

Mikkel fik øjenkontakt med en anden ung kvinde med lyst hår, han smilede sødt til hende da hun var på vej hen til ham, han kunne dufte at hun var vampyr, men hun var nok en anden race end en normal vampyr, var det måske vampyrernes raceleder? sikke en sjov nok at han måske ville få, han hørte hvad hun sagde at han stadig havde blod på munden han nikkede bare sødt og mærkede så hendes læber imod sin mundvide, "Jamen så skulle du smage hendes veninde" Han sad og prøvede at se om han kunne finde hende veninde, han fandt hende iblandt de drenge hvor han havde taget hende den anden, han hvinkede hende hen til ham og hun raste sig op, han smilede til hende, og vente hovedet imod kvinden som sad ved hans side, "Mit navn er Mikkel, og deres er?" han så igen på kvinden som var kommet hen til dem, hun så lidt surt på lederen af vampyr med smilede glad til Mikkel "Jamen Mikkel ville du gerne vade noget blod?" Mikkel smilede sødt til hende og nikken svagt, han så hen på den anden kvinde og ventede på at hun ville vise et tegn på at hun også gerne ville smage hende.

Caroline smilede til ham, og kiggede så over imod der hvor kvinden kom. Blod var altid godt, omvandrende blodposer der blot ventede på at forlade livets triste og farfulde hverdag.
"Det vil jeg glæde mig til." Svarede hun inden kvinden kom derover. Navnet er Caroline," Svarede hun med et smil imens hun kort kiggede ham i øjnene. Caroline mødte pigens surer blik, men vidste hun bare kunne tvinge hende til at begå selvmord eller hvis det skulle være nemt så bare brække nakken på hende. Caroline smilede skævt, hun ville gerne have noget blod. Hvilken vampyr ville ikke elske det? Dog at dele et måltid var ligesom et sensualt sus. Det kunne gå hen og blive meget intimt imellem de to der drak fra det samme bytte. Men og hvad så, Caroline havde virkelig bare brug for at slippe af med de indre følelser lige nu.

Mikkel nikkede skævt til hende, selvfølelig ville denne unge kvinde til en vampyr havde noget blod, hvem ville ikke det, han var mæt i den ende halv dele så mangler han vare den anden halv dele, han smilede sødt til Caroline som hun havde sagt at hun hed, sikke et dejligt navn hun havde, og det var hans ende leder, gad vide hvem den anden er, han mærkede den ny ankommende kvinde som han havde hvinkede hen til dem, han så på hende og smilede sødt imens at han sagde, "Søde hvad siger du til at være sammen med mig i nogen minutter?" Han viste godt at kvinden ville sige ja til det, men hun viste bare ikke at den anden vampyr skulle være med til at spise af hende, Kvinden nikkede svagt og gik over det hvor han havde spist hende den anden, han raste sig op og nikkede hen til Caroline for at viste hende at hun skulle gå med hvis hun skulle havde noget at spise, da kvinden var kommet der ud kom hendes hånd meget hurtig op til hendes enden mund hun var lige ved at råbe alt hvad hun kunne efter hjælp, men Mikkel var hurtig nok til at holde hende for munden og smilede til hende, "Så der mad Caroline" han smilede ind til kvindens ører som prøvede at komme fri, han åbnede sin mund og bidt sig fast i hendes ende side af halsen, han viste godt at når to vampyr spiste af det samme bytte kunne de ende med at de havde sensualt sus, men det var nok lige meget elleres havde hun nok ikke taget det blod som sad på hans læber for.

Caroline så kvinden prøvede at slippe væk, men Mikkel nåede at holde hende for munden. Caroline kiggede på kvinden kort inden hun lod sine tænder komme frem, Caroline satte sine tænder i den anden side af kvindens nakke og sugede blod til sig. Caroline mærkede hvordan kvindens krop blev svagere og svagere, men folk omkring havde alt for travlt med deres egne problemer til at se et mord. Caroline blev ved med at drikke til at kroppen var tom, det gav et sus i hende. Og blodet på hendes læber blev slikket stille af selvom der sad noget tilbage på hendes mundvige. Hun greb fat om kraven på en tilfældig mand.
"Ryd liget op, og glem at jeg nogensinde talte til dig." Hendes evne tvang der gjorde han lystede blindt. Hun vendte opmærksomheden tilbage til Mikkel og kiggede på ham.
"Jeg får frie drinks hele aftenen, vi kan både få de som de andre drikker eller blod. Personligt har jeg intet imod blod, men ja synes vi skal holde os til fest drinksne. Jeg har et værelse vi kan gå op og snakke i, i stedet for al den larm som er hernede." Sagde Caroline med et skævt smil. Snakke kunne være mange ting, som nævnt havde hun jo brug for nogle venner. Men nu måtte hun jo se hvad der vile ske.

Mikkel blev ved med at få blod ind i munden, men han kunne godt mærke at blodet hurtig kom ud af kvindens krop, Caroline som hende den anden hed var vist sulten, så var det jo godt at han havde spurgt om hun ville havde lidt blod, han kiggede på hende da de var færdig, han slap samme tid også kvinden det havde spist af, så hun faldt på gulvet med et halv højt dump, han så hvordan Caroline fik en eller anden mand til at rude op efter dem han så på hende igen og nikkede svagt, han gik hen til hende og kyssede hende svagt på munden og stoppede hurtig igen, han smilede svagt til hende og sagde roligt "vi skal jo ikke smide blod ud" Han vente sig om igen med gik et skridt hen til baren men stoppede igen og sagde igen, "Men hvad venter vi så på, lad od få en masse af alkohol med op og dikke os fulde hvis vi kan komme der til" han gik lidt vider og ventede på hvad hun ville gerne, det kunne godt være hun var blevet lidt sur over at han havde kysset hende, men det måtte han så tage med.

Caroline blev lidt overrasket over at han kyssede hende, men smilte svagt og ganske kort over det. Hun kiggede på bartenderen og lavede et vink, og han kom hurtigt derover.
"4 flasker af deres bedste drikkevarer." Sagde hun i ordre form, og han gik ud for at hente hvad hun havde bestilt. Han kom tilbage og gav hende flaskerne. Hun kiggede imod Mikkel.
"Ja lad os det." Svarede hun og gik hen imod værelserne for at finde det hun havde 'lejet'. Hun overrakte flaskerne til Mikkel, og fandt så sin nøgle frem for at låse op. Hun lod ham komme med ind, og låste så døren efter dem. Hun tog sine stiletter af fordi de var blevet irriterende at gå i, og satte dem ind til siden, hun tog en af flaskerne og åbnede den ved at rive proppen af. Caroline fyldte to glas op og gik helt hen til Oliver. Hun gik så tæt på han at de kun var mindre end 1 meter fra hinanden. Hun lagde hovedet lidt på skrå med et skævt smil.

Mikkel kunne godt mærke på hende at hun ikke var helt så glad for at han havde taget blodet fra hendes mund, ved hjælp af et kys sin han bare havde taget uden at spørger hende, men hun havde selv startede det, for hun havde kysset ham da hun havde taget blod fra hans mund da han lige var kommet tilbage for sidste gang han havde spist menneske blod, han smilede skævt til hende og synes det var meget flot at hun kunne få 4 flasker af deres bedste drikkevarer, han så efter hende da hun begynde at gå op af en trappe, han kunne gætte sig frem til at hun gerne ville havde at han gik med, selv om han ikke var helt sikker på det, men hvis hun lige havde bestilt 4 flasker, kunne man godt se at hun ikke skulle være alene om at drikke dem, selv om Mikkel var meget sikker på at det kunne hun gøre alene uden at få hjælp til at drikke, Mikkel mærkede lige at havde fået noget i hånden, 4 flasker uden at vide at han fik dem, han tog tre af dem men var lige ved at tabe den sidste men fik den i et godt grab igen, han smilede sødt og sagde så, "Det var tæt på" Hvor efter han gik ind på det værelse hun nok havde lejet, han så rundt og fandt et bord hvor han stillede det sidste tre flasker, for hun havde allerede taget en flaske og havde åbnede den, han så hen på sengen og gik langsomt der hen og satte sig, og ventede på at hun ville give han noget fra den flaske hun lige havde helt op i to glas.

Caroline gik med elegante bevægelser over imod sengen, hun kom der hen og gav Mikkel sit glas. Hun smilede skævt til ham og lagde sit hoved let på skrå.
"Skål." Sagde hun med et smil og rejste sit glas med den ene hånd og lod det klinge med Mikkels glas. "Så Mikkel jeg kan fornemme at du ikke er 100% vampyr? Du har noget dæmon i dig, har jeg ret?" Det var nok et lidt mærkeligt spørgsmål, men hun var nysgerrig. En side af sig selv der ikke havde været vist i noget tid nu. Caroline smilede stadigvæk, hun tænkte Angela som også var blanding. Og i forhold til mange andre, havde Caroline intet imod blandinger overhovedet. Caroline tillod sig at ligge sit hoved op på hans ene skulder og åndede forsigtigt ud. DEt var sjovt hun trak vejret selvom hun ikke behøvede det overhovedet, men ikke alle stoppede deres vaner fra de var mennesker eller som Caroline havde været. Varulv.

Mikkel mærkede den lille kræft der kom igennem deres glas, han kunne godt se at hvis der kom mere kræft igennem dem ville de to itu, men så alligevel ikke for han håbede da på at Caroline ikke ville havde vinen på gulvet, det jo spil af den gode vin, "Skål" sagde ham på næsten samme tid som hende, han smilede sødt og to noget at den væske som var i glasset ned i munden og vider ned i maven, "Det har du helt ret i Caroline jeg er ikke fuldblods vampyr og jeg er heller ikke fuldblods dæmon, jeg er begge dele, og nu ville du nok spørger om hvilken dæmon race der befinder sig i min krop" Mikkel så ned i sit glas ham kom i tanke om den dag hvor han fik af vide hvordan han var blevet halv vampyr og halv dæmon, for vampyr kan jo ikke få børn men alligevel var han halv af hver, lidt sjovt at tænkte på den fortid han havde fået fordi han var halv af hver, han mærkede hendes hoved imod sig skyller og han tog sig ikke rigtig af det, han var stort set ligeglad, han tog bare en hånd på hendes modsatte side end der hvor han sad, han så på hende og snakkede vider, "Jeg er meget gladfor den dæmon som løber i mit blod, for så skal jeg kun tænke på at spise en ting og ikke to, min dæmon er heldigvis blod dæmon, jeg tør ikke tænke på hvis jeg var vampyr og sjæl dæmon, tænk på hvor mange mennesker jeg skulle dræbe for jeg kunne overleve" han tog igen noget af den røde væske fra glasset han så igen på hende med et smil og forsatte, "Caroline jeg kan fornemme ud fra mine sanser at du ikke bare er en normal vampyr du er langt stærkere og meget smukkere hvis jeg sige min ærlige mening

Caroline smilede til ham da han nævnte hans blanding.
"Det jo bare med til at gøre dig speciel." Svarede hun da han var færdig med at fortælle om hans dæmoniske side og vampyr siden.
"Det ikke altid nemt at slå ihjel, jeg troede aldrig jeg skulle ende med at slå så mange ihjel for at jeg kunne overleve." Og der gik det op for Caroline hvor mange uskyldige hun endelig havde slået ihjel bare for sin overlevelses skyld.
"Har du aldrig prøvet at drikke andet end mennekse blod? Engle blod smager himmelsk, hvis jeg skal favoritisere." Sagde hun lidt drillende og synes endelig at hun lagde meget godt. Hendes hoved passede nærmest til hans skulder.
"Du har ret, jeg er vampyrus. Det i orden, jeg har intet imod at blive kaldt smuk, jeg bliver bare smirgeret." Svarede hun med et kært smil på sine læber. "Jeg kan forme mig til en flagermus og så er jeg bare stærkere samt hurtigere end normale vampyrer." Tilføjede hun stille og smilede stadigvæk, hun følte sig helt afslappet og sig selv i Mikkels selvskab.

Mikkel kunne næsten ikke lade være med at grine ad hun sagde at de gjord ham til noget sætligt, han så på hende hun lå stadig op af ham, og han kunne begynde at kunne lide det mere og mere, men så alligevel ikke for han var jo ikke vandt til at piger lå op af ham, han tog jo bare deres blod og lod dem ligge til de til sidste død fordi de manglede blod i deres krop, "Nej Carolile det er ikke mine halv dele som gør mig til noget særligt, det er hvordan jeg er over for andre væsner" han nussede hende lidt på siden, og håbede lidt på at hun ikke var killing som mange andre piger nu var, "Caroline det er den stærkeste som overlever, sådan er livet bare og det må vi leve med, min far sagde altid, spis eller blev spist, selvfølelig viste jeg ikke hvad det betyd da jeg var lille men nu hvor jeg er voksen mand forstår jeg hans ord." han huskede hvordan hans far lærte hans ting, både hvordan han skulle gå og talte, og hvordan han skulle dræbe og overleve, nu hvor han tænker over det lærte hans mor ham ingen ting, hun var nok stadig trist over at hun havde sat en halv vampyr og halv dæmon i verden og ikke halv dæmon og halv menneske, som hun nok havde håbede på barnet skulle blive, "jeg har prøvet alle slagt blod lige fra menneske til dæmon til varulve, og hvis jeg skal være helt ærlig vælger jeg også selv engel blod." han smilede til hende igen, han havde det meget sjovt i hendes selvskab, der var noget over hende som ikke var over andre piger, om det var fordi hun var en anden vampyr end andre kunne han ikke lige sige, han tog stille og rolig hendes glas ud af hendes hånd g stillede det på boret ved siden af sengen, og så ind i hendes lyse blå øjne, og sagde stile og drillende, "jamen så det godt jeg ikke er en helt normal vampyr" han prøvede at vælte hende om på sengen så de kunne lege slås kamp bare for at se om hun virkelig var så stærk som hun sagde hun var.

Caroline tog en dyb indånding det var selvfølgelig rigtig nok, kun den stærkeste overlevede i denne verden.
"Din far lyder klog, jeg nåede ikke at snakke med mine forældre omkring overlevelse. Jeg blev taget fra dem da jeg var 13 år og menneske. De havde sikkert aldrig regnet med at deres datter skulle blive vampyr. Men de døde nu, så.." Et jag i maven fra fortiden var ikke noget Caroline elskede overhovedet, men hun havde lært at se det som en af de ting der havde gjort hende til den person hun nu engang var.
"Men jeg har overlevet 22 år, og er nået så langt. Jeg kan sagtens klarer mig i mange år endnu." Caroline var ret selvsikker af sig selv, hun var meget ung af alder. Dog utrolig stærk, det kønne ansigt havde en kriger gemt i blodet.
"Det jo er det måske ja." Svarede hun drillende igen da han tog hendes glas og satte det på bordet. Caroline lod sig vælte ned i sengen og hævede drillende på et øjebryn.
"Så du vil teste mig nu? Jamen hvad nu hvis jeg godt kan lide at blive domineret?" Spurgte hun med et drillende glimt i øjet, inden hun lod sig svinge om at hun fik Mikkel ned og ligge i sengen. Hun satte sig ikke direkte ovenpå ham, men med benene spredt ved hans hofte imens hendes ene hånd var placeret på hans brystkasse. Caroline lagde hovedet på skrå og hævede på et bryn.

Mikkel nikkede igen, og synes det var lidt synd for hende ta hun aldrig har snakket med sine forældre om at overleve, han smilede sort til hende da han svarede hende hurtig igen enden hun kom vider i sin snak, "Haha nu er jeg din far" han så over på hende og smilede sødt, hun gjord et eller andet ved ham så han blev sød og kærlig, han var ellers den hårde fyr som elskede at lege med kvinder, men når hun var i nærheden ville han bare heller sidde og snakke, det var meget hyggeligt, selv om de havde snakket om at drikke sig fulde da de var i gang med at tage blod for en ung kvinde som nok stadig lå nede under dette værelse som de var på, "Jeg har aldrig set min mor sådan rigtig, hver gang hun nok løb hun ind igen, hun blev ikke den samme efter hun fik mig" han så ned i glasset som han endnu havde i hånden enden han havde stillede det på boret.

han faldt ned oven på hende da hun væltede ned på sengen, han grinede lidt og kom op af sidde igen ikke over hende ned mere ved siden af hende, han smilede kærligt til hende og grinede lidt efter, "Jamen det skal der også være plads til" han mærkede hvordan han blev lagt med ryggen ned imod sengen, som han havde set for sig for kort tid siden, han smilede til hende da hun valgte at sidde oven op ham, sikke et sjovt valg hun havde taget sig, hun kunne havde valgt at sidde alle andre steder men selvfølelig skulle det lige være oven på ham, han mærkede hendes hånd på hans brystkasse og hun ville nok kunne mærke hans hjerte banke inden under huden.

Caroline følte sig på en mærkelig måde i live i øjeblikket, Mikkel havde fået hende til at føle sig glad og anderkendt. Hun følte at hun kunne være sig selv i hans nærhver uden at blive dømt af ham, Caroline smilede til ham. Hendes smil havde været gemt af vejen i så langtid, i hvertfald det rigtige af dem men det var fremme nu. Det var fantastisk for hende, lige hvad hun havde brug for. At vide at hendes ekistent var der. Hun kiggede ham i øjnene imens han lagde ned, hun kunne mærke hans hjerte banke. Det måtte være rart at have et bankende hjerte, at vide at man var i live. Hun savnede det nu, at vide at hun tekniskset var død.. Det virkede bare ikke som om at man var død, men hun havde ingen sjæl intet bankende hjerte, dog stadigvæk hendes meneskelighed som holdt sammen på hende. Caroline kunne fornemme alle hans veltrænede muskler, og kunne ikke lade hver med at rører dem imens hun rækkede drillende tunge af ham. Hvorfor skulle han lige være lækker og muskuløs? Det var mega unfair, men hun var jo single lige nu. Nicolas var død, hun måtte vel godt være tiltrukket af andre fyrer nu uden at skamme sig? Caroline havde tænkt sig at gøre som det passede hende, men hun havde allerede set Mikkel som et muligt venskab. Men det betød ikke at hun ikke kunne kysse ham endnu en gang. Caroline lænede sig lidt frem og kyssede hans pande blidt, så trak hun sig tilbage og kiggede ham i øjnene.

Mikkel smilede glad, tanken om at havde fået sig en veninde var vidunderlig og dejligt, eller måske var det bare Caroline som var en dejlig person, han var bare glad for at han havde fundet en som var sød imod ham selv om han var en blanding af vampyr og dæmon, det var ikke mange som synes det var iorden at to onde racer fik et barn sammen, men nu var Mikkels mor jo heller ikke vampyr da hun fik ham, der var hun sådan set menneske, det var bare hendes bedsteven som var dum nok til at give hende gift så både hun og banet blev vampyr, derfor var Mikkel også lidt glad for at han var halv og ikke hele vampyr.

Mikkel mærkede hende hænder rundt om hans krop, han smilede frækt til hende og sagde med en rolig stemme, "Smukke pas nu på det ikke bliver for frækt" han smilede da hun kyssede han på panden? hvordan havde hun det mon? dårligt godt eller var hun bare ligeglad, han så med nogen dejlige øjne på hende og sagde igen roligt, "Caroline hvordan har du det?" nu hvor de var kommet så godt ind på hinanden håbede han på at hun kunne stole på ham nok til at fortælle ham ting hun nok helst ville havde holdt for sig selv.

Caroline satte sig ret op så snart han kommenterede hendes opførsel, ikke fordi han skældte ud eller noget. Men ja, hun ville jo ikke gøre dårligt indtryk.
"Undskyld." Svarede hun og kørte derpå en hånd igennem sit hår inden hun lod sig falde ned i sengens bløde madras ved siden af Mikkel. Hun sukkede kort da han spurgte ind til hvordan hun havde det.
"Min forlovede døde for over tre uger siden, min bedste veninde vendte mig ryggen, min bror er rejst ud for at tænke. Og ja, min søster glemte mig kort. Så endelig har jeg det ret elendigt, jeg prøver vel bare at være stærk ved ikke at sige til nogle at jeg ikke er okay. Men det svært for jeg synes det er unfair at lade andre bekymre sig om de ting som forvolder mig smerte. Jeg på en måde så ung og mit liv er en stor kabale som bare ikke vil gå op. Nogle dage er gode og andre dårlige. Men hvad er der med dig? Siden jeg føler at jeg kan sige alt til dig? Jeg fortæller normalt ingen om hvordan jeg har det?" Caroline var nysgerrig omkring Mikkel ligenu, men så igen det kunne være hans person der gjorde at hun åbnede sig op? Caroline smilede til ham.
"Hvad med dig, hvordan har du det?" Spurgte hun roligt og kiggede over på ham.

Pludselig blev døren sparket hårdt op og en flok muskuløse dæmoner kom ind og overfaldt både Mikkel og Caroline, de var for mange til at modstand ville hjælpe dem overhovedet. Deres greb var kræftigt og de slæbte Caroline og Mikkel med sig ud af værelset. For dem var de ikke mere en to sække med kartofler. Folk trådte til siden for ikke at stå i vejen for de uhyggelige dæmoner, Caroline prøvede at vride sig fri men selv ikke hun kunne komme fri. Mikkel og Caroline blev smidt ind i en vogn bygget til at holde kraftfuldevæsner burret inde. Så satte hestene i trav og skridtede afsted hen af den mudrede grussti. Caroline kiggede rundt og rejste sig op, imens hun bankede hårdt på vognens vægge.
"Det ligegodt satans! Jeg er snart træt af alle de folk som prøver at fange mig for at udfører tortur!" Et lille vredes udbrud kom men kun fordi hendes følelser var meget ubalanceret i øje blikket, måske ikke en side Mikkel havde regnet med at se. Men Caroline ville være skuffet hvis han regnede med hun havde siddet ned og græd i panik, det var ikke Carolines stil. Og slet ikke som vampyrenes leder.
"Jamen lad os se hvad disse dæmoner har at byde på, det ikke første gang dæmoner er på nakken af mig." Sagde Caroline og kørte en hånd igennem sit hår, inden hun sukkede tungt.

Mikkel fik et chok da hun satte sig hurtig op, han forstå ingen ting og viste ikke hvad han havde gjort forkert? havde han sagt noget som havde såret hende? hvad havde han gjort eller hvad han overhovedet gjort noget for at gøre hende trist, det håbede han ikke for hun var virkelig dejlig at snakke med, "Caroline har jeg sagt noget forkert?" det var en mærkelig følelse han havde fået efter han havde spurgt hende, tænk hvis hun sagde ja, det ville bare være forfærdelig for hans hjerte, han håbede virkelig ikke på at hun var blevet sur over ham, han satte sig op da hun begynde at snakke om sig fortid, han fik ondt af hende, så meget smerte hun havde været igennem for at komme her til, forfærdelig, han så med triste øjne på hende for at svare hende på hendes spørgsmål men blev nød til at vente blikket en anden vej.

Mikkel så døren til værelset blev ødelagt og nogen dæmoner kom ind i værelset, Mikkel kom hurtig på bene men ikke hurtig nok, noget ramte ham i nakken så han faldt forover, med næsten ned i gulvet uden at kunne gøre noget, han blev løftede op over en høj mands skyller, han så hen på Caroline for at se om hun var kommet noget til men han kunne desværre ikke se hende, ikke før de var kommet ud i en vogn, han så rundt for at finde en vej ud, han så op Caroline som kæmpede med at komme ud men det hjalp ikke noget, han så trist nej og begynde at lede efter en lille æske som havde i sin inderlomme, han fandt den og tog den frem, han smilede til Caroline og tog en lille hjemme lavet smøg frem og tog den i munden, Caroline ville nok synes det var lidt underligt at ryge nu, men hans svar på alt kom kort tid efter han havde tændt smøgen.

Ud fra hans håndflader kom en lille rød flamme frem, den var ikke særlig store men den varmede godt alligevel, han blikkede sødt til Caroline før flammen blev større og større han vente hånd fladen imod vognens ende side og ventede på at flamme ville komme igennem, men desværre hjalp det heller ikke, der var noget over denne vogn som gjord det umuligt for dem at komme ud, han så på Caroline igen og smilede sødt, "Bare rolig Caroline jeg skal nok få os ud" han smilede til hende før han igen vente blikket væk fra hendes lyseblå øjne.

Caroline havde nået at ryste blidt på hovedet, han havde intet gjort forkert. Det var bare hende som ikke ville gøre noget forkert.
"Nej du har intet gjort, jeg begyndte bare at tænke tilbage. Og så ville jeg jo ikke være uhøflig."Svarede hun blidt inden dæmonerne havde kommet ind.

Caroline var helt rolig, hun var mere gal over at blive taget til fange så mange gange. Hvad tænkte folk på? De var jo ikke rigtig kloge nu til dags? Caroline kiggede Mikkel ind i øjnene og smilede svagt, inden hun selv prøvede at lede efter en vej ud. Hun fandt det okay for andre at ryge, det måtte de selv om. Caroline selv kunne ikke holde det ud, men det var en helt anden historie. Caroline lod sig sidde ned igen, og kiggede over på Mikkel.
"Vognen er sikret, der ingen flygt vej. Vi må nok bare tage tingene som de kommer, overleve. Vi står stærkest sammen."Sagde hun og kiggede på Mikkel med sine skinnende blå øjne. Caroline dunkede hovedet tilbage i vognens mur, da vognen pludselig stoppede. Hun kunne hører dæmonerne træde ud på groset, hvordan stenene blev trådt ned under deres støvlers hårde skridt. "De kommer." Nåede hun lidt at få sagt ud igennem læberne, da døren blev åbnet og en flok dæmoner kom ind og overfaldt dem igen, bare for at være sikre på de ikke slap fri.

Dæmonerne slæbte Mikkel og Caroline indenfor i et stort palæ, og ned af trapperne til en kælder som om de var små uduelige slaver. Derpå smed dæmonerne dem ind i en celle sammen og låste, tremmerne var lavet til at holde selv en Archdemon indespærret. Caroline og Mikkel ville ikke kunne smadre dem.. Caroline kiggede rundt i et suk, da en ny dæmon trådte frem. Sikkert lederen.
"Dejligt at se jer Caroline og Mikkel, stedet her har sine egne regler når man er fange. Den vigtigste er at den stærkeste overlever, og der kun kan være en tilbage til at slippe fri. Så når en af jer er klar til at dø og dør, så vil den anden blive sat fri. Desuden jo længere i venter jo mere vil jeg kede mig, og så bliver jeg nød til at få jer til at skrige. Tortur. Forstået?" Dæmonen foldede sine hænder sammen og havde et sindsyg smil på læben, der var en skrueløs oppe i hans hoved.
"Og jeg advarer specielt dig pigebarn, vi har en masse mænd som ikke har fået sex i flere dage. Så hvis du ikke gør som vi siger så kommer du hen til dem. Og angående dig misforstår Mikkel, så pisker vi dig til knoglerne hvis du ikke gør som vi siger." Han var truende og næsten mere sindsyg end man skulle have troet muligt. Caroline snerrede af ham da han hentydede til voldtægt, hun hadede generalt når dæmoner var sådan der, de mindede hende for meget om hendes fortid. Caroline kiggede over på Mikkel, hun havde ikke tænkt sig at dolke ham i ryggen.

Mikkel havde sat sig op og så med triste øjne på hende, hvorfor kunne hun ikke bare lade fortid være fortid? hendes forlovet var død og hun havde mistede så mange, hvorfor ville hun ikke tænke på de gode tider? nu hyggede de sig som to venner som kunne lide at være sammen som venner nu gør, han havde jo ikke tænkt sig at havde noget med hende at gør, som kæreste nu har, for hun var en virkelig god veninde og hun var god til at snakke med, tænk hvis et andet forhold ville ødelægge det som de har sammen nu, tanken fik han til at ryste over hele kroppen, men det stoppede hurtig igen, han så igen på hende og prøvede at gemme den tristhed væk som var kommet i rummet, "Caroline lad være med at tænke på fortiden eller fremtiden, tænk på nuet, tænk på det der sker lige nu ikke på det som er sket eller det som du håbede på ville ske, for det er det som gør dig trist." han så nu til stolte øjne på hende, han håbede på at han fik hende til at komme i beder humør, hvorfor skulle så mange tænke på det som er sket og ikke på det som er i gang med at ske.

Da Mikkel ikke kunne få hul igennem vognen opgav han, han sukkede svagt og slukkede smøgen ned på vognens gulv, han så rundt og kunne godt se at alle de skeder som de havde prøvet at give var spil af tid, der var ikke kommet noget mærke eller noget andet, der var lidt mærkelig at vognen ikke kunne tage skede overhovedet, han så på Caroline da hun begynde at snakke om at vognen ikke havde nogen flygt veje, og det kunne han godt havde gættet efter at hans flammer ikke havde givet nogen mærker, han så ind i hendes øjne med hovedet på skrå, "Nej det siger du ikke Caroline." Han smilede sødt til hende efter hvad han havde sagt, det var ikke for at være flabbet, han sagde det bare i håb om at få humøret lidt op, han blev selv kastede ind imod den modsatte væk end den Caroline blev kastede ind i, han hørte hvordan dæmoner kom hen til dem, han så imod der hvor de havde åbnede vognen og ventede på at de ville komme, han så ned imod hans slukkede smøg som stadig var lidt tændt, det var ild nok til at kunne starte en brænd, han smilede ondt og så hen på Caroline og blikkede med sit ende øjne, han lukkede hånden og han kunne svagt se noget ild som lyste op inde i hans hånd, nu ventede han bare på at de dumme dæmoner ville åbne døren til dem, der gik ikke langt tid for den blev åndet, han smilede ondt imod den dæmon som havde åbnet den, Mikkel kastede flammen imod dæmon, stille og rolig i luften forvandlede flammen sig til en ild kugle som ramte dæmonen lige i maven og sendte ham ned på jorden med ild ud over det hele, Mikkel grinede svagt men kunne hørte mærke noget imod hans hoved, han så ikke hvad det var men det gjord at han faldt om i mørke.

Mikkel åbnede igen øjne og så at han befandt sit i et bur eller noget, han så rundt for at finde Caroline som han hurtig fik øjne på, hun sad ved hans side, han smilede sødt til hende, men vente hovedet igen da han så en dæmon komme ind af en dør i den anden ende af rummet, vrede i Mikkels øjne kom vred, han raste sig op, der var plads nok til at både Caroline og Mikkel kunne stå op, han så med vrede øjne på denne dæmon, men knyttede næver og en lille knurrende kom fra hans mund, han så bare vredt på denne dæmon, uden at tænke over at Caroline var lige ved hans side, han hørte stille hvad det var denne dæmon sagde og råbte næsten af ham, "Hold dig fra Caroline!."[b] han så bare stadig på denne dæmon uden at vise tegn på at han ville slappe af, Mikkel knurrede mere da han snakkede om at hans mænd manglede sex, han så ned på Caroline og tilbage på dæmon, [b]"Gør hvad du vil med mig, den du holder dig fra hende!"

Caroline kiggede over imod ham, og lagde hovedet på skrå.
"Jeg ved ikke hvorfor fortiden bliver ved med at hænge sig i mig på den måde. Men du har ret, jeg spekulere altid på om tingene kunne have gået anderledes, eller hvordan de kommer til at se ud." Caroline holdt en kort pause og kørte en hånd igennem de blondte lokker. "Men ja du har helt ret, jeg burde ikke leve med at tænke så meget over hvad der er sket eller vil ske." Caroline smilede let, det var et af de bedste råd hun havde fået i noget tid, og nok også det hun havde taget mest til sig. Hun nikkede bekræftende tak.

Caroline ville selv til at råbe op til sit eget forsvar da Mikkel gjorde det, det overraskede hende lidt. Det var ikke alle som forsvarede hende på den måde, hun blev smirret og det varmede indeni hende selvom der hverken var bankene hjerte eller sjæl. Hun kiggede så op på dæmonerne igen.
"Du vist rigtig rapkæftet var misfoster, du har en helt speciel person du burde møde inden du tager parti overhovedet. Men vi giver jer 5 minutter inden vi kommer og vi begynder på torturen der muligvis bliver jeres død." Med disse ord tog dæmonen nogle skridt tilbage inden han knipsede med fingrene og da dæmonerne var ude startede sprinklere men det regnede ikke med vand men med vievand. Caroline havde større smertetærskel end mange og det tog ikke på hende så hårdt til at begynde med.
"Tak fordi du prøvede, men det ser ud til vi er fangerne her og er døde inden solen står op. Men jeg er glad for at lærer dig at kende, meget." Det var ikke just de mest ønskede ord, Caroline svingede armene om Mikkel. Det var ikke fordi hun var bange for at dø, hun havde ikke tænkt sig at dø. Men hvis uheldet skulle være ude, så hvorfor ikke have noget at sige farvel? Caroline mærkede smerten ved vievandet men gjorde alt for at ignore det. Hun så sig en smule læ, og tænkte først for at få Mikkel i læ for den brændende regn. Hun valgte derfor at plante sine læber på hans, og skubbe ham ind i en krog hvor han var i sikkerhed for vievandet. Dog var kysset ikke følelsesløst, det bar venlige følelser at hun holdt af Mikkel.

Mikkel smilede til hende da hun sagde at hun ikke viste hvorfor hun tænkte sådan, men Mikkel havde gættet på at hun måtte tænke på det, fordi hun havde mistede den person som betyd allermest for hende, hun har været igennem så meget, eller det synes Mikkel ud fra det hun allerede har fortalt ham, nu hvor han tænker over det har han ikke fortalt hende om noget ikke ud over at det var hans far som havde lært hende at overleve, han smilede til hende og sagde med sin vidunderlige stemme, "Det var så lidt Caroline"

Mikkel så stadig vredt på denne dæmon som snakkede til dem, Mikkel kunne godt se at Caroline også havde lyst til at råbe af det her dæmoner, men det var godt at hun lod være, for hun kunne intet stille op imod de her dæmoner, det var alt for stærke, eller de kæmpede på en helt anden møde end vampyr kæmper, Mikkel havde en lille chance for at kæmpe imod dem, men så heller ikke mere, han så han så på ham dæmon som sagde at de havde 5 minutter til at hygge sig i, han så med vrede øjne på de andre dæmoner og sagde med en kold stemme, "I holder ham fra hende!" Mikkel viste hvem denne person som han skulle hilse på var, og han håbede virkelig ikke på at det var sandt, han så hen på Caroline og triste øjne, hvorfor snakkede hun om at dø enden solen kom, "Caroline vi dør ikke, ikke endnu" han så op da han mærkede noget falde ned på hans hoved, for han var det bare vand men da ´han mærkede Caroline holde om ham viste han hvad det var vievand, han viste godt at dette vand ikke kunne rører ham men Caroline var det en helt anden sag, han kunne se hvor meget hun havde af smerte, han så hvordan hun kæmpede imod, han mærkede hendes læber imod sine egen, hvorfor fanden kyssede hun ham? han var jo i sikkerhed, det var hun ikke, han mærkede at han var oppe i en krog, han prøvede at finde en ud vej, han så på Caroline som stadig kyssede ham, selvfølelig Caroline havde jo fundet ud af hvordan hun skulle passe på Mikkel, han nikkede så svagt at Caroline nok ikke ville ligge mærke til det, han tog om hende og kyssede igen, med følelser, han vente dem rundt og klemte hende op i krogen hvor han lige havde stået, han holde om hende så hendes arme ikke ville få noget af denne væske som smertede hende så meget, han smilede svagt i deres kys, hun var i sikker hed, det var det eneste han ønskede lige nu.

Mikkel smilede til hende da hun sagde at hun ikke viste hvorfor hun tænkte sådan, men Mikkel havde gættet på at hun måtte tænke på det, fordi hun havde mistede den person som betyd allermest for hende, hun har været igennem så meget, eller det synes Mikkel ud fra det hun allerede har fortalt ham, nu hvor han tænker over det har han ikke fortalt hende om noget ikke ud over at det var hans far som havde lært hende at overleve, han smilede til hende og sagde med sin vidunderlige stemme, "Det var så lidt Caroline"

Mikkel så stadig vredt på denne dæmon som snakkede til dem, Mikkel kunne godt se at Caroline også havde lyst til at råbe af det her dæmoner, men det var godt at hun lod være, for hun kunne intet stille op imod de her dæmoner, det var alt for stærke, eller de kæmpede på en helt anden møde end vampyr kæmper, Mikkel havde en lille chance for at kæmpe imod dem, men så heller ikke mere, han så han så på ham dæmon som sagde at de havde 5 minutter til at hygge sig i, han så med vrede øjne på de andre dæmoner og sagde med en kold stemme, "I holder ham fra hende!" Mikkel viste hvem denne person som han skulle hilse på var, og han håbede virkelig ikke på at det var sandt, han så hen på Caroline og triste øjne, hvorfor snakkede hun om at dø enden solen kom, "Caroline vi dør ikke, ikke endnu" han så op da han mærkede noget falde ned på hans hoved, for han var det bare vand men da ´han mærkede Caroline holde om ham viste han hvad det var vievand, han viste godt at dette vand ikke kunne rører ham men Caroline var det en helt anden sag, han kunne se hvor meget hun havde af smerte, han så hvordan hun kæmpede imod, han mærkede hendes læber imod sine egen, hvorfor fanden kyssede hun ham? han var jo i sikkerhed, det var hun ikke, han mærkede at han var oppe i en krog, han prøvede at finde en ud vej, han så på Caroline som stadig kyssede ham, selvfølelig Caroline havde jo fundet ud af hvordan hun skulle passe på Mikkel, han nikkede så svagt at Caroline nok ikke ville ligge mærke til det, han tog om hende og kyssede igen, med følelser, han vente dem rundt og klemte hende op i krogen hvor han lige havde stået, han holde om hende så hendes arme ikke ville få noget af denne væske som smertede hende så meget, han smilede svagt i deres kys, hun var i sikker hed, det var det eneste han ønskede lige nu.