A night to remember ~Mikkel~

Det var ikke fordi vievandet brændte så meget igen, hun havde storsmertetærskel så det skadede hende ikke så meget så hurtigt. Men det føltes som små bid, som skoldede hendes hud. Men da hun pludselig ikke kunne føle den skoldende smerte mere, efter Mikkel kyssede hende tilbage. Sjovt nok føltes det ikke så slemt, det føltes godt. Caroline nød faktisk at have andre læber på hendes end Nicolas? Det havde hun svært ved at tro på men det var jo sandt, Mikkels læber føltes så perfekt bløde på hendes. Det var mærkeligt at hun faktisk nød det, men hun var ikke i tvivl om hun ville få et godt forhold til Mikkel, hvordan deres forhold ville blive var nok det som de ville finde ud af hen af vejen. Caroline holdt stadigvæk kysset, det havde været ret romantisk hvis det ikke var fordi det var vievand som havde ramt dem. Caroline ville undre sig over hvorfor en blanding af dæmon og vampyr ikke tog skade af vievand, når begge racer normalt gjorde. Men hun kunne ikke holde det fokus det kravede hende. Hun lagde kort en hånd på hans kæbe, stadigvæk ramte vievandet ikke den fine hånd. Hun smilede lidt for sig selv i selve kysset inden hun hørte dæmonerne kom tilbage. Det var hendes sanser der sagde hende det. Hun vidste ikke om Mikkel også kunne hører det, men det fik hende i hvertfald til at stoppe kysset selvom hun ikke ville det inderst inde.

Døren blev atter åbnet med et brag. Men denne gang kom der kun to dæmoner ind, en Archdemon og en anden dæmon. Archdemonen åbnede buret og gik ind og skubbede Mikkel fra Caroline. Archdemonen tog hendes arme og holdt dem på hendes ryg så hun ikke kunne fjerne sig. Achdemon var en af de få racer som var en smule stærkere end en vampyrus. Caroline kiggede på Mikkel til at han ikke skulle gå nærmere. Mikkel var måske en stærk blanding men han ville ikke kunne holde en kamp imod en Arhcdemon, selv ikke Caroline ville kunne overvinde dens dæmon form men hun havde slået en ihjel før. Dog var hun også ret sikker på hun havde været overdramatisk før, hun vidste godt hun ikke ville dø herinde. Hun var udholdende og kløgtig, måske havde hun ikke flere års erfarringer som mange andre havde som Angela. Men Caroline havde lært sig selv at leve sit liv på den måde hun gjorde det på, og hvis det havde reddet hendes røv før så kunne det sagtens være tilfældet igen! Den anden dæmon bevægede sig ned til Mikkel.
"Følg med deres far venter dem." Dæmonen kiggede Mikkel i øjnene, han talte skam sandheden. Mikkels far ventede på ham i et andet rum.

Mikkel blev ved med at kysse hende, han viste ikke hvorfor men der var noget ved hende som sagde at han bare skulle blive ved, hvorfor viste han ikke, han havde selv aftalt at han ikke ville havde nogen kæreste overhovedet fordi han var som han var ond og led, det var bare et held at Caroline kunne komme ind på hans hjerte, hun gjord noget ved ham som fik han til at smilede selv på det triste tidspunk, han mærkede en hånd på hans kæbe han blev lidt rød i hovedet og smilede i kysset, hun var virkelig dejlig, han stoppede dov noget tid efter da han kunne hører dæmonerne komme tilbage.

Han så dæmoner komme ind i rummet hvor både Caroline og han selv stod i buret tæt op af hinanden, Mikkel vente hele sin krop imod de to dæmoner med hænderne ud til hver deres side for at vise at han ville kæmpe for at få Caroline fri fra deres hænder, han vente hovedet imod Caroline enden dæmonerne kom hen og skillede dem af, han smilede svagt og sagde med en lav stemme, "Tak Caroline, jeg skal nok få Mere fik han ikke sagt før han ikke længer kunne se hende, den særke dæmon var kommet hen for at tage fast i Caroline imens den anden som var minder stærk tog sig ad Mikkel, nu så Mikkel muligheden for at se hvor fanden de var henne og finde vej ud, han havde jo lovet Caroline at få hende ud i et helt stykke, Mikkel stoppede da op da denne dæmon snakkede om at hans far ventede på ham, vreden kom stille og roligt op igen efter den dejlige tid med Caroline, Mikkel nikkede svagt og gik med dæmon ud af rummet uden at se sig om Caroline ville klare sig.


//I næste indlæg fra mig handler om Mikkel og sin far//

Caroline stod alene tilbage sammen med den stærke Archdemon, han kastede hende ud af sin favn så hun faldt ned på jorden. Hun kom dog hurtigt på benene igen, da der ikke var noget vievand til at svække hende. Den vrede Archdemon slog ud efter hende og ramte hende på kinden så hun røg tilbage i tremmerne, inden han løftede hende op i sin hals. Caroline kunne ikke mærke jorden under hendes fødder mere, men heldigt for hende behøvede hun ikke at trække vejret. Caroline sparkede dæmonen væk så hun landede på sine fødder igen, dog var dæmonen hurtigt oppe igen og kastede hende væk og hårdt ned i jorden. Caroline fik et par skrammer og kiggede op da dæmonen tog en kniv op med hellige symboler skåret ind i bladet, han stak det ind i maven på Caroline. Caroline havde aldrig mærket så meget smerte på engang, hun skreg så højt hun kunne. Det var frygteligt, hun følte at hun var ved at dø. Hun havde hørt nogle hellige ting kunne være livstruende på hende, og nu mærkede hun hvorfor. Hendes øjne klemte sig sammen i smerte, inden dæmonen sparkede til hende så hårdt han kunne. Caroline fløj ind i muren bag hende, imens hun stønnede af smerte. Caroline fik revet kniven ud af sin mave og åndede lettet ud, hun klemte sine næver sammen så hendes knor næsten blev hvide som sne. Men inden hun så meget som nåede at heale løftede dæmonen hende op og stå, ved at holde hende fast. Han tog to kæder frem og bandt hende til tremmerne. Så gik han ud og tændte for vievandet.. Caroline skar ansigt i smerte..

Mikkel gik stille efter den unge dæmon foran ham? Mikkel kendte godt de her dæmoner desværre, det var hans fars små slaver som han kaldte dem for, Mikkel havde før set sin far udnytte kvinder fordi han bare havde lyst, og hans mor havde intet gjort ved det, hun var bare blevet inde for at havde lukket alt ude fra sin hverdag, Mikkel huskede også at hans far havde sagt at hans søn skulle være ligesom ham, Mikkel viste godt at han aldrig ville blive som sin far eller det håbede han lidt på at han ikke gjord med så alligvel ikke, tanken om at havde magten over en gruppe dæmoner ville jo være mega fedt, men så tanken om hvor mange væsner de havde slået ihjel i mange år, Mikkel rystede ved tanken om at stå over for Caroline og fortælle hende at han desværre måtte dræbe hende, selv om han ikke kunne finde på at slå sin egen bedsteveninde ihjel, var der sikkert nogen ude i verden som ville være glad for at hun forsvandt for altid, også var der bare dem som ville være ligeglad med hende, Mikkel var overhovedet ikke ligegald med hende, hun betyder rigtig meget for ham, og han ville gøre alt for at få hende ud her fra, om det så skulle betyde qat han selv måtte blive var jo en side af saden.

Nu havde Mikkel gådet i noget tid, men hovedet vent imod det mørke røde gulv, som han gættede på var blod de gik på, Mikkel så op ad han hørte at denne unge dæmon åbnede en kæmpe stor dør som viste en helt rønt rum, hver der kun stod nogen få ting, Mikkel kiggede fra den ende side til den anden, en da de 4 vægge var så ikke lige så ræn som alle de andre, den var både grå og rød, det røde som fra en ung kvinde som stod med ryggen til rasten af rummet helt nøgen, bag hendes stod der en mand med sine bukser nede og stod bogstavligt talt og knallede denne unge kvinde som nok var menneske, Mikkel så hurtig væk, han kunne ikke klare at se på denne mand som han viste var hans far, duften af blod kom stille og roligt hen til hans næse, og han havde meget svært ved at modstå det, han kiggede dov op igen og sagde med en rigtig mande stemme, "Hejsa far!


//ville lige hurtig sige at Caroline kun skriver om det hun oplever og jeg Mikkel skriver om det jeg oplever, de ved ikke hvad den anden er igennem.//

Det var som om hun stod i kogene vand, som kom og ramte hendes ud igen og igen. Caroline var ikke bange, hvorfor skulle hun dog være det? Det var bare lidt smerte..Meget smerte. Men hun overlevede jo alligevel altid, så hun kunne ikke se hvorfor lidt knivstikkerri og vievand skulle slå hende ud overhovedet! Hun var jo ikke svag, hvis hun var det havde hun nok ikke været vampyrenes leder lige nu og hun stod nok slet ikke i live lige nu. Eller tekniskset var hun jo død, men det bed hun ikke mærke i overhovedet. Caroline havde da venner at komme tilbage til, hun havde folk som holdt af hende som hun var. Folk der var døde på grund af hende. Hun savnede dog lidt da livet var mere simpelt, da hun levede hjemme ved sine forældre da hun var 13 år også selvom hun havde været trolovet til shapeshifteren Adrian. Men så gik alt i stykker, blev til glasskår. Og nu sad hun her, som et af de stærkeste væsner.. Hvem havde troet det, ingen. Det var der aldrig nogen som havde troet hun ville vokse op og blive, trist men sandt. Hun havde heller aldrig selv troet at hun skulle blive så stærk, så selvsikker. Caroline var stolt af sig selv, og hvad hun havde opnået. Det kunne ingen tage fra hende overhovedet.

Caroline kiggede rundt imens hun prøvede at kæmpe sig fri af rebene, selvom det sveg voldsomt på hendes knoor blev hun ved med at kæmpe. Så tog hun en dyb indånding og kiggede på noget af vievandet som ramte hendes håndrygge, hun snerrede lidt og ryggede kraftigt til inden vievandet formede sig som en kniv og skar igennem rebene. Caroline trak sig overrasket tilbage, hun havde mistet ret så meget energi men healede hurtigere. Det var blot et godt tegn, hun samlede kniven op fra jorden og krøb i skjul henne i krogen hvor hun havde kysset Mikkel. Hun måtte tænke hurtigt og klogt. Så fik hun en ide, hun skiftede form til en flagermus og fløj igennem tremmerne og da hun var ude skiftede hun tilbage til sig selv. Det tog lidt ekstra energi, men hun var stadigvæk på to ben.

Mikkel kiggede med vrede øjne imod denne mand som var hans far, han forstod ikke hvordan det kunne lade sig gøre at hans far var blevet så… ond.. Mikkel huskede ham som den han så op til, og den mand som han ønskede at blive til, nu havde han bare lyst til at forlade rummet uden at hører hans fars stemme, han vente hovedet om imod døren som han var kommet ind af, her opdagede han to andre dæmoner som ikke var lige som ham som havde hentede Mikkel, de var nok lige som ham som Mikkel efterlod hos Caroline, Mikkel fik et chok hvordan kunne han bare forlade hende som en dæmon som var langt stærkere end hende selv? Mikkel var nu ikke kun sur på sin far men også ham selv, han havde efter ladt sin bedsteveninde hos en dæmon som kunne finde op at gøre hende alt hvis det passede ham.

Mikkel vente hovedet imod manden som nu lige var blevet færdig med kvinden som han havde torturet, siden han var kommet ind i rummet, Mikkel havde svært ved at holde sig fra hende, blodet løb ned fra hendes mund og halsen, men Mikkel var hverken sulten eller havde lyst til blod, hvorfor viste han ikke, der var bare noget andet som sagde at han skulle hen til denne kvinde, hvad det var viste han ikke, han så på sin far som bare vente kroppen imod sin søn uden at tage sine bukser på igen, Mikkel kiggede væk og håbede på at hans far snart ville tage dem på igen, så de kunne vider så han kunne komme tilbage til Caroline og hjælpe hende.

Mikkels far dukkede sig ned og tog sine bukser med op og lukkede dem, han så op på sin søn som havde kigget væk, han smilede ondt og nikkede imod en af de tre dæmoner som stod ved døren, de var der kun hvis han havde brug for dem, men en ud af de tre skulle bruges til noget andet imod sin søn, den dæmon som Mikkels far havde nikket til kom gående hen til Mikkel og tog sin i armende og ventede hans hoved imod deres leder som også var dæmon, Mikkels far så på lige ind i hans søns øjne og sagde med en rolig stemme, ”Okay lad som komme i gang, du skal torturer Caroline til hun går ned med hovedet først, hvis du ikke gør det går det ud over dig selv” hans far var kold og kunne finde på alt muligt, han ventede bare jo at hans søn skulle komme med et svar så de kunne komme vider.

Mikkel så vredt på sin far, han viste at han aldrig kunne finde på at gøre skade på en som betyder noget for ham, Mikkel fik sit hovedet fri men hans arme var stadig ikke fri og det kunne han også godt forstå ellers var han gået på dem alle sammen og derefter finde hen til Caroline og få hende ud her fra, han rystede på hovedet som et svar til hans far, selvfølelig kunne han ikke få sig selv til at torturer sin bedsteveninde om det så galte ham livet, Hans far smilede koldt og sagde med endnu en kold stemme, ”Ja så må det gå ud over dig” han nikkede til endnu en dæmon som tog af Mikkels arme og vente den om på hans ryg, imens den anden dæmon som holdte Mikkel før holdte nu kun den anden.

Mikkel blev ført hen til noget som ligner en seng, ud over at der lå håndjern på sengen, Mikkel prøvede at komme fri for de to dæmoner som var på vej hen til sengen, da de var kommet hen til sengen, blev Mikkel lagt om på maven, han viste ikke vad der skulle til at ske med ham, men det måtte ikke være dejligt, han blikkede nogen gange med sine øjne før han hørte sin far til noget til den sidste dæmon.
Den sidste dæmon kom hen til Mikkel og smilede frækt til ham og var ved at tage sine bukser af, Mikkel rystede over hele sin krop, han havde aldrig været så bange for noget som han var blevet nu, han viste hvad der skul til at ske for ham, han rystede mere og mere, dæmon som var den sidste havde taget sine bukser af og havde åbnede Mikkels bukser uden at tænke over hvad Mikkel ville sige til det, dæmonen satte sig oven på Mikkel og stak sin lem ind i ham med et lille støn, Mikkel åbnede munden for at skrige men kunne ikke, dette var den værste tortur man kunne tænke sig hvis man var en dreng, Mikkel rystede mere og mere, imens dæmon rad på ham.

/Dette emne stopper, fordi at Caroline desværre ikke kan sætte sig ind i dette emne igen.
vi har så aftalt at forsætte det efter at Caroline er kommet fri.

Mikkel's eneste chance for at få sin bedsteveninde fri på er at troturer hende foran sin far, sender dræber Mikkel sin far fordi han har lavet Mikkel om.
Mikkel blev knust over at torturer Caroline og ville gøre alt for at blive hendes ven igen.

Det var det som emnet skulle slutte med. //