It feels weird ~Jake~

En kvinde gik rundt i de dårligt belyste gange, i hospitalet, i den sektion, som Angie ville kalde for en form for "komaafdeling' det var dog ikke lige så velorganiseret som hun var vandt til, om de vidste at de var i koma, var Angie heller ikke sikker på. En ret fascinerende afdeling, specielt for Angie, på dette tidspunkt. De tunge sorte millitærstøvler som var bundet stramt omkring hendes fødder listede stille igennem stuen hvor en enkelt person lå, der var chancer for at denne person ville vågne, men så igen, der var også chancer for at personen ikke ville. Det var en ung pige, på knap de 15 år, hun lå helt stille, men trak selv vejret, dog havde hun ikke været vågen i flere dage og var frygtelig bleg, hendes påklædning, ar tydeligvis ikke hendes egen, men noget man havde givet hende på efter man havde forsøgt at stoppe en blødning. Hvad denne blødning var lavet af vidste Angie ikke, og var for så vidt ligeglad. hun var var iført sorte stramme bukser, samt en sort bluse med rullekrave, og en lang sort jakke udenover. Fra jakkelommen tog hun en af hendes medbragte sprøjter, som hun havde fra den verden hun kom fra. Hun trak 'proppen' op og lod sprøjten fylde sig med luft, hvorefter hun forsigtigt piercede pigens hud og trykkede sprøjtens 'prop' i bund, så der kom luft ind i hendes blodåre. Ikke så lang tid efter døde pigen, uden en eneste lyd. Angie gav pigen et kys på munden, og noget der så hvidt og skindende ud svævede ind i hendes mund. For et kort øjeblik stod Angie foroverbøjet og så på pigen, alt imens Angie's øjne så mere friske ud end før.
Hun rettede sig op og gik mod døren af værelset, det måtte være nok for i nat. Hun kunne ha fundet et andet offer, som hun ingen gang havde behøvet at dræbe, men unge sjæle var bedere end gamle, det havde hun hurtig lært.
Hun så sig forsigtigt omkring, og da hun mente at ingen var i nærheden, gik hun ud på gangen. Dette var et underligt sted, og hun manglede et sted at opholde sig, samt information om dette sted. Indtil videre, havde hun kun fundet et sted at gemme hendes medbragte ting. Det var for hende vist forbudt at være her, men der var endnu ingen der havde opdaget hende, selvom hun havde været her et par gange.

Jake var ikke det man ville forbinde med svag, om det var på grund af hans evne hvor han ikke kunne styre sig eller om de måske stadig mente han var en af de folk som man bare ikke skulle ligge sig ud med. Han sukkede let mens han gik mod hospitalet, hvorfor viste han ikke måske fordi han regnet med de havde nogen svar på hvor denne forvandling og evne. Om de havde noget med hinaden og gøre, for hvis det var sådan ville han ha en mere han ville jagte til hun døde. Kat den kvinde havde virkelig smadret hans liv, men på en måde var han glad for at hun havde udsat ham for toturen. Det havde ændre ham til og kunne klare sig bedre, være mere på vagt ikke og stol på folk. Men denne her gang var han helt smadret, han var på nippet til og falde om. Da han hans evne var blive brugt var det nærmest som om han ikke kunne noget mere, hele hans krop var indsmurt i blod dog ikke hans egnet. Men dem han havde dræbt med evne, han faldt lige foran en kvinde der var kommet ud fra hospitalet. Hvor han så håbe at hun ville gribe ham, ellers ville han måske være tæt på døden. Han fald så lang han var, så hvis hun ikke greb ham ville han falde ned i jorden og måske død men han kunne ikke selv gøre noget nu.
((så er det op til dig om du vil gribe ham eller hvad du vil. og håber svaret er godt nok.//

Dette var en underlig følelse, sådan at skulle spise sjæle, men man måtte jo tilpasse sig de nye omgivelser. Angie gik ud af døren og lukkede den forsigtigt og lydløst bag sig, og for et kort øjeblik, var hun ikke på vagt, da hun vendte sig om stod en fremmede foran hende... Eller stod var ikke rigtigt ordet, han kunne knap stå selv, og det varede heller ikke andet end et par sekunder før den fremmede faldt om foran hende, af ren refleks greb hun ud efter ham, og fik fat i hans t-shirts krave, han hang godt 10 cm. over jorden, og det blev han ved med et godt stykke tid. Angie knurrede, mens hun holdt ham i kraven, som vejede han intet. Blodet som han var dækket med, pirrede hendes sanser, for før i tiden havde hun spist væsners kød, drukket deres blod og leget med deres knogler. Sådan havde hun overlevet, men ikke længere. På trods af at hendes sult var mættet, havde hun en trang til at indtage dette væsen, men gjorde det ikke.
Dette var en værre rod! Hvis han tiltrak opmærksomheden, så kunne det ske at folk lagde for meget mærke til at Angie var her, og hun ville ikke kendes for meget til... Endnu. Hun måtte holde lav profil, til hun havde findet denne Camille, og fundet ud af hvordan tingende var, hvordan man bar sig ad, og i det hele taget hvor fanden hun var havnet.
Hun knurrede "fandens" mumlede hun, og trak ham helt op, efter hendes overvejelser omkring hele situtationen fandt hun det nødvendigt at skaffe ham af vejen, eller i al fald sørge for at han ikke skabte opmærksomhed. Hun holdt ham ud for sig, med kun ganske få anstrengelser, på trods af at hun bar hele hans vægt, som var han en stor kludedukke. Det der skete næst havde han nok ikke regnet med, hun løftede den frie hånd, og gav ham en syngende lussing på den højere kind "vågn op" snerrede hun, svang hans arm over han skulder, for at støtte ham "jeg bærere dig sgu ikke! gå selv knægt" hendes stemme var kold som is, og hun rykkede i ham, for at få hans halvdøde krop til at følge med. Hun trak ham om bag det ellers primitive hospital, det lignede at der kom en form for vare ind her. Medicin eller mad til de syge?
Hun placerede ham på en stor kasse, hvor han kunne ligge ned, derefter så hun sig kort omkring, og fik øje på det hun ledte efter, en pind "that should do the trick" mumlede hun, og gav ham pinden i munden "gnav på den, men sig ikke en lyd" knurrede hun koldt af ham. Dernæst flåede hun hans t-shirt op, og brande de sår han havde sammen, både inden i, men også udenpå. Dette var nok smertefuldt, og det ville ikke undre hende hvis han besvimede af det.

Han blive grebet men inden han kunne nå og reagere fik han en så stor lussing, som han langt fra havde regnet med. Han kom til og spytte noget blod ud, mens han bliv tvunget til og gå af hende mod et eller andet sted som hvis var bage hospitalet. Han sætte sig der hvor hun placere ham, men af en eller anden grund havde han ikke gjorde modstand han knurre dog meget af hende mens hun stak den i hans mund nok var han en varulv men han var ikke en hund. Han kigge koldt tilbage på hende, men da hun begynde og brænde ham bliv hans hyl højre og højre han kunne ikke se hvordan hende her var en læge ikke på den måde hun gjorde tingene. Hans syn bliv mere og mere sløret, mens hun brændte hans sår sammen. Han kunne ikke engang hyle længe han var helt tom for ord, nu mere ende en gang prøve han dog også og skubbe hende væk. Men han var for svag til det, fordi hans evne var blive brugt før og det var over to min den havde kørt hvilket var meget unormalt da han normalt ville besvime men denne gang var det være. Hans øjne begynde og svigte da han til sidste bare faldt sammen da hun var færdig med og brænde hans sår sammen.
//sorry vente tiden og har lidt krea svigt for tiden//

Angie knurrede kort af ham, de gange han forsøgte at vriste sig løs, holdt hun bare ekstra godt fast "stille" hvæsede hun, da han havde noget imod at få pinden i munden. Det var ikke for at gøre nar af ham, men for at han ikke skulle skrige, og skabe opmærksomhed. "hold så mund!" kom det iskoldt fra hende, hun ville ikke have opmærksomhed, og de sorte øjne stirrede i kort tid iskoldt på ham. Den røde streg yderst på de sorte øjne lyste let, hver gang hun brande ham, jo hun var længe, og en god en af slagsen, nok brugte hun ikke de mest tradtionelle metoder lige nu, dette ville holdt selvom det gjorde ondt, og det var en hurtigt, men smertefuld måde. Men for de sår han havde, var det fint. "hold dig stille, vi skulle nødig have at jeg brænder forkert" kom det trugende fra hende, et grusomt koldt og sygt smil gled over hendes læber, det så helt forkert ud på hende, nærmest syrerealistisk. Smilet forsvandt hurtigt, og som komponerede hun en sang, lappede hun ham hurtigt sammen, smukke, rolige bevægelser strøg hen over hans krop.
Hun stoppede brat op, og så på hans rolige krop, mange af brændsårende ville hele helt sammen o man ville ikke kunne se dem, når han først var helet, andre blev der for altid. Hun trådte et skridt tilbage, og så på ham, hendes nyeste værk, hun så skeptisk på ham, havde hun haft mere tid ville dette have set bedere ud. Men han var ikke hendes, så hun kunne være ligeglad. Hun stillede sig med ryggen op mod en mur, kort fra ham og betragtede ham, alt imens hun ventede på at han var kommet til sig selv. skulle hun efterlade ham her? Eller var det klogest at blive ved ham lidt endnu. Hvis han døde nu, var hun virkelig på den, alle og enhver, ville kunne se at en med elementet ild, havde gjort dette, og tydeligvis også en der havde meget medicinsk erfaring. *det er nu nok bedst hvis jeg bliver* hun lukkede øjende, og ventede på at han ville reagere.


//det er okay, jeg var også langsomt x3 //

Efter der var gået godt og vel en time til to, begynde han og reagere på sig han fik kæmpe sig op og så på hans krop hvor der var brændt med mærke over det hele næsten men til gengæld havde han ingen ar. Fra sår tilbage, da hun havde brændt dem han kigge op og fik øje på hende "dig"råbte han og skulle lige til og slå ud mod hende hun havde stukket en pind i hans mund og det værste var smagen stadig var der. Han nået heldigvis at beherske sig og ikke gøre noget, han senere ville fortryde hvilket kun var godt. Han havde dog stadig kvalme og prøve og beherske sig omkring det, selv om det var lidt svært han havde det jo stadig helvedes dårligt. Han kiggede op på hende og sank en klump, hvad ville hun nu når han var kommet sig han kunne jo ikke rigtig betale hende men han ville heller ikke tilbyde og arbejde eller være hendes slave til han havde betalt hende tilbage for ja han havde pengene men det behøvet hun jo ikke og vide. Han rejste sig lige så stille op så han sad, mens han kigge på hende hun stod stadig op af muren og holde øje med ham ville han da gætte på. Nu var det først han lagde mærke til hun havde flåede hans t-shirt op, mens han havde fået pinden i mund ville han ha opdaget det før det burde han jo enlig. Men det var stadig overraskende for ham det der var sket, hvordan hun bare havde anbragt ham her mens han stadig var mega meget smadret han sukkede lidt og kiggede så på hende igen. Han tog sig dog til de mærke hun nu havde givet ham, mens han prøve og komme med nogen ord til hende men han kunne ikke rigtig for noget ud af hans mund som lød klogt. "Så hvem er du, og de her brænde mærke forsvinder de og ellers ja tak for hjælpen." Svare Han lidt koldt mens han kiggede, på hende og tænke lidt over hvorfor hun hjælp ham.
//sorry det korte svar og ok bare iorden//

Ventetiden var lang, han var åbenbart blevet meget svag. Hun hævede et øjenbryn og så på ham, da han omsider vågnede. Han så lettere irriteret ud og et koldt smil kom frem på hendes læber ”ja mig” hendes stemme var iskold, ”det er bedst hvis du forholder dig roligt, ellers kommer din middag ovenbors” det var noget sarkastisk og triumferende ved hendes stemme, og hun så ud til at nyde at han havde det skidt, men det var vel på sin plads, han havde trods alt, ødelagt hendes aften. Det kolde smil forvandlede sig til noget lettere grusomt, og for en kort stund, blottede hun de 4 skarpe hjørnetænder. Han holdte øje med hende, og det morede hende på en måde, hun havde netop redet hans liv, og nu var han mistænksom? Spøjs fyr. Hun fnøs ”hvad med at du fortæller hvem du er, til at starte med, så jeg ved hvis liv jeg redede” hendes stemme var kold som is, og det var en let uhyggelig klang i hendes stemme, hendes smil var væk og de sorte øjne stirrede på ham ”til gengæld, vil jeg fortælle dig, at de brændemærker, som er et bevis på at dit liv blev redet, ikke forsvinder, de fleste af dem bliver så godt som usynlige, men der er stortset ingen af dem som forsvinder helt” utaknemmelige hvalp! Hvad bildte han sig ind, bare han havde noget at gøre godt med, ellers skulle hun måske smelte ham helt.


//sorry det korte svar, dit var da rimelig langt x3//