You are weird, what can i do with you - Ethan

Tid - Ud på aften
Sted - Ashen Wood Forest, lige i midten.
Vejr - Koldt, blæsende, ved at blive mørkt.
Omgivelser - Træer, en masse træer, dyr, ellers ikke meget andet
Påklædning - Tøjet på avataren, og resten af billederne på profilen..

Sky havde sin bue trukket, en pil sad i, presset tilbage, sigtende mod et uskyldigt dyr, en ulv, med sort pels, den viste tænder og knurrede af hende, da den så at hun havde sin pil rettet imod den, den vidste hvad der kom for den, den vidste hvad for et væsen hun var, hun boede her nemlig, hun havde en camp her, en en mands camp godt nok, men hun klarede det perfekt.
Ulven bakkede roligt væk, som at vise at den ike ville hende noget, men det var hun ligeglad med, hun havde ikke rettet sin pil mod den, fordi hun var bange, hun havde pilen rettet mod den, fordi hun var sulten, og en ulv virkede rigtig fristende lige i hendes situation.
Uden at blinke eller få kolde føder, lod hun pilen flyve gennem luften, og den ramte ulven lige mellem øjne.
Et ondt og lumsk smil kom frem på hendes tørre læber.
Hun gik hen til den og kiggede på den med sine helt røde øjne, som et sulten rovdyr, der lige havde nedlagt sit bytte.
Hun satte sig ned ved ulven og hev en lille kniv frem, hun begyndte at skære ulven op, og tog alt indmaden ud, før hun begyndte at spise af den kød, inden fra.
Hun var sulten og hun havde ikke lyst til at rense den og alt det, hun kunne sagtens spise råt kød, det havde hun levet af i noget tid nu, så det var intet problem, det smagte nu også ret godt faktisk.
Hun sad der, over ulven, uden viden om hvad der skete omkring hende, for hun var sikker på, hvad end det var, kunne hun sagtens klare hvad der kom. Hun nød bare sin mad nu, og hun ville gerne have ro.

P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det, havde været så tæt på at han, havde fundet de sidste ledetråde, hvor han så ville kunne ha fundet en skat. Men desværre var der kommet problemer lige i sidste øjeblik, hvilket havde tvunget ham til og improvisere derfor bevægede Ethan sig nu ned gennem skoven, hvilket gjorde alt dette mere pinefuld. Da han, havde bevægede sig l en dag eller to var han endelig sikker på, at han kunne slappe af. Derfor bevægede han sig i nogenlunde tempo gennem skoven, mens han kiggede på kortet og mumlet nogen mærklige sætninger, som der stod på den næste ledetråd han, havde fundet, Ethan gav derfor et kæmpe suk fra sig, hvorefter han så på hans ledetråd igen, "der hvor egetræet er stolte, hvad fanden er det dog for noget." Mumlede Ethan, hvorefter han sætte sit tempo op dog så han en kvinde der bare stod og åd et dyr råt, det værste var dog at det var den slags dyr han kunne forvandle sig til, derfor ladte Ethan hurtigt sin pistol, hvorefter han gemte sig igen bag den lille træ stamme. Ethan så hen mod hende, da hun endelig var ved og blive færdig med og spise gav, bevægede han sig frem for sit skjul, hvorefter han bevægede sig tætte på hende, forsigitigt med hans pistol ude, han ville ikke risikere at denne kvinde os arbejde for dem, han havde dette race løb mod. Han bevægede sig lige så stille tætte på hende, mens hun ikke kunne se på ham, da han var omkring 10 meter bag hende talte han, "hænderne op, hvis du gerne vil beholde dem." Kom det flabede fra Ethan af, mens han holde sin pistol klar, '' vend dig om langsomt og smide dine våben fra dig."

Mens hun spiste, havde hun taget sin kniv ned i beholderen igen, hun havde to knive med sin, en i hver sin beholder, ved hver sin side af hendes hofte.
Sky stivnede da hun hørte en stemme bag hende, en mandlig stemme. Hun havde ikke hørt ham, men hun havde også været så travlt optaget af at spise, og nu når han var kommet forbi, kunne hun måske få lidt mere af spise, hun havde ikke noget imod at spise kød fra væsner på to ben, det havde hun gjort før, det smagte... normalt.
Hun grinede højt, men ikke et grin som man skulle tro kom fra hende, det var nærmeste et spørgelses agtigt grin, som om det gav ekko, men det var skoven der gjorde at det lød sådan, hendes grin var en anelse piget, ikke skingert, men bare som en sød lille pige måske ville grine.
Han ville have hende til at vende sig om, og ligge sine våben fra sig, han kunne lige tro om igen, hvis han virkelig troede at hun ville vende sig mod ham, ubevæbnet, men hun kunne jo sagtens snyde ham, hvis det var.
Hun havede fjernet sin hånd fra sin bue, lagde den dog ikke langt væk.
Hun rejste sig op og vende sig så om mod ham.
Stadig med en tons blod og kød om munden.
Uden hun nåede at kigge rigtigt på ham, tog hun sine to knive op og smed dem lige efter ham, om de ramte var hun sådan set ligeglad med, men imens havde hun hurtigt taget sin bue op og spændt en pil op, mens hun sigtede direkte mellem øjne på knægten med et smørret smil.
"Lle holma ve' edan" (du lugter af menneske) sagde hun og lavede en grimasse mens hun rynkede på næsen, hun kunne ikke lide duften af menneske, men hun kunne godt lide smagen, hun holde sig dog altid for næsen, når hun skulle spise menneske, de stank virkelig.