What happended? //Shifty//

S: Ashen Wood Forest
O: Træer
V: Blid Aftenvind
T: Aften/Nat
P: det gamle slidte tøj som hun plejer.


Nu var det endelig blevet aften igen. Hun sad sammenkrøllet i et hjørne, og gemte sig lidt væk, på trods af at hun var alene..Dagen havde været så lang, og hun havde jo intet at lave nede i kælderen.
hver dag sad hun og ventede på at solen ville gå ned, og når hun var sikker på, at det ville være okay at gå ud, og at hun var alene igen, smuttede hun lydløst op af trapperne. Følelserne overvældede hende hver eneste nat, at komme op til at tomt, sammenbrudt hus. ingen forældre. aldrig kunne hun se solen mere, og måtte forholde sig i mørket.. Det var ensomt..
Som hver aften rystede hun det af sig, og bevægede sig mod skoven.
hun kendte efterhånden skoven som sin bukselomme, og at finde de stier der plejede at føre til de højeste træer, vidste hun altid hvor var.
hun kravlede højt op i træet og nød den blide aftenvind.
*hvor er det dejligt med vinden* tænkte hun og smilede lidt forsigtigt til sig selv...
tiden løb afsted og hun bemærkede ikke et andet væsen luske omkring nede ved skovens bund...

*Endelig aften, endelig ro i skoven* Shifty nød altid skovlens stilhed, ingen væsner der jagtede hinanden eller nogle af skovens dyr der bliver dræbt, hun havde sat i sit hus hele dagen, havde holdt det rent, husket minderne om Nggung hendes tidliger kæreste...

Hun havde taget sit normale tøj på, jeans, og hendes yndlings hættetrøje, håret var løst, hun skjulte sig altid bag sit hår og sin hættetrøje. Hun havde spist sig lidt mæt i det mad hun havde tilbage i sit køkken, nu skulle hun bare ud og slappe af, og måske finde et byttedyr.

Shifty gik ud af døren, og tjekkede om der var nogle i nærheden, ikke en lyd i skoven, hun listede forsigtigt ud af lysningen og ind i den dybe kendte skov. Hun listede rundt i skoven, så lydløs som muligt, det gjorde hun altid, for ikke at vække dyrene, men hun bemærkede også et andet væsen der rendte rundt i skoven, Shifty holdte et vågent øje med væsnet..

Hun nød vinden i træerne, og den blide aftenduft. Den isnene kulde, løb hende langs ryggen, da hun endelig opdagede det andet væsen nede ved skovbunden.

Hun kravlede længere op i træet, i håb om at det ikke ville følge efter. * hvad gør jeg?* tænkte hun til sig selv og bed sig i underlæben, Knugede grenen ved siden af sig, så man kunne høre barken knirke.

Ensomheden havde været voldsom, nu hvor hun kun havde været sig selv i så lang tid.
hendes syn på om verdenen var ændret, og hendes tillid bland folk og til andre, var ikke eksisterende.
hun stolede ikke på nogen eller noget, og ønskede bare at kunne leve uden mere smerte.
på trods at hendes usikkerhed, var nysgerrigheden overvældende og hun ville virkelig gerneundersøge det væsen, der luskede omkring på skovbunden.

hun kravlede lydløst ned blandt grenene, og prøvede så vidt muligt at styre sit åndedræt, mens hendes grønne øjne, blev større og større af nysgerrighed, jo længere ned mod jorden hun kom.

Hun prøvede at holde øjenene på væsnet, men da hun var tæt på bunden, fuglte hendes øjne det rundt, og pludselig var det væk!
*århhh..* hun blev irriteret og forvirret, og var nu begyndt at følse en nervøsitet over ikke at vide hvor det blev af....

Pludselig stivnede hun inden i da hun mærkede en hånd på sin skulder!

Shifty listede stille videre, uden at virke som en der hørte grenene og barken knirke fra det træ det anede væsen var i, hun listede lige så lydløst dyber ind i skoven, hun havde bemærket at væsnet kravlede ned..

Hun benyttede sig af noget som Victor havde trænet med hende i meget lang tid, hun havde dog også trænet lidt efter hans død, men nu kunne hun lige så godt benytte sig af Shadow Walking for at få lidt sjov ud af dette væsen, uden den mindste lyd stod hun bag væsnet, med et lumsk smil på læben, men stadig gemt bag hendes hættetrøje, forsigtigt lagde hun en hånd på væsnets skulder, og mærkede hurtigt hendes forskrækkelse..

Àyla vendte sig hurtigt rundt og hoppede et skridt tilbage! " hvem er du!" sagde hun forskrækket.

Hun lære mærke til det lumske smil væsnet havde fundet frem på de knaldrøde læber, og hun mærkede en hvis form for utryghed i dette væsen, som virkede utilregnelig.

Der gik noget tid før Væsnet svarede med en kæk stemme...

Shifty grinte kort, ikke et skræmmende grin, eller et meget glad grin, det virkede derimod koldt, hun fjernede hånden og lagde armende på kors, og holdte øje med kvinden der stod foran hende "mit navn vedkommer ikke dig, derimod vil jeg gerne vide hvem du er og hvad du laver i min del af skoven" sagde hun hårdt men stadig med en lille kæk tone i, mens hun stille begyndte at kredse rundt om hende..

Hun havde lært ikke at stole på væsner, mest af alt fordi mange kun ville dræbe, ikke fordi Shifty selv var meget bedre, men hun ville heller være sikker på at det ikke var en der måske kunne blive ven, og ikke fjende..

"ørm* sagde Àyla " din del af skoven?" hun forstod ikke rigtig hvad hun mente, men stod stille, mens hun fulgte væsnet med øjnene, mens hun blev en smule nervøs over at blive kredset omkring.

"Mit navn er Àyla, jeg bor lige i udkanten af skoven.. eller.. jeg forholder mig der. Mine forældre er.. ikke hos mig mere, så jeg bor i deres gamle hus."
Hun var ikke tryg ved at fortælle en fremmede om hendes fortid, men hun virkede ikke til at være en man spøgte med, og turde ikke andet end at svare hende.. hun virkede ret bestemt.

"jeg har altid boet her omkring, skoven er mit hjem om natten." sagde hun forsigtigt. hun prøvede ikke på at skabe konflikter med nogle. tværtimod, ville hun hellere holde sig for sig selv..

"Hvor længe har du boet her" prøvede hun lidt mere opmundrende, da Væsnet ikke virkede synderlig tilfreds med hendes forklaring..

Shifty kunne mærke at kvinden var meget utryk, "jaa dette er min del af Ashen Wood Forest" sagde hun koldt og hårdt til hende, mens hun forsatte med at kredse rundt om hende, "så du har ingen familie eller venner?" spurgte hun dog stadig koldt..

Hun stoppede op igen bag hende, men holdte stadig øje med hende, *jeg har aldrig set hende før, det tror jeg heller ikke Jacob eller Josh har* hun trak lidt på mundvien, "jeg har altid været en del af skoven, boede her med min famile, blev fundet her af min mester, altig rendt rundt i skoven som ung, oplært her ude, og har boet i denne skov del i lang tid" sagde hun stadig koldt til hende..

Àyla bemærkede den hårde tone i pigens stemme, men valgte at ignorere det, da hun ikke ville have problemer. "nej.." sagde hun bare.

*underligt at jeg ikke er stødt på hende før* hun kiggede skævt tilbage, da hun stadig stod bag hende. *gad vide hvor gammel hun er?*

Pigen begyndte igen at bevære sig rundt om hende, og hun kunne mærke irritationen vokse, over hendes evige kredsen omkring hende, men utrykheden var for voldsom til at hun ville gøre noget, så hun kiggede bare halvvejs ned i jorden...

Shifty smilte bare stadig lumsk, og begyndte igen at kredse rundt om hende, hun skjulte sit ansigt bag hætten og det lange mørke pandehår, mens hun forsigtig studerede hende grundigt..

Hun virkede ikke som en der var van til andre væsner, eller havde snakket med nogle i meget lang tid, men Shifty havde altid lært ikke at stole på nogle som helst, så dette var jo et instinkt hos hende,
"hvad laver du så her ude om natten?" spurgte hun koldt..

hun forstod ikke hvorfor det andet væsen gemte sig bag sit tøj, men hun ville jo have gjort det samme, hvis hun havde haft en hue... hendes tøj var nu ikke meget værd mere..

"jeg kan ikke være her om dagen" sagde hun bare. hun vidste ikke hvorfor hun ikke kunne, hun vidste bare konsekvensen af det. og tænkte på hun havde brændt sig før..
*hun virkelig ... alt for kold, og ret ung, men tja, gad vide hvad hun er for en?* hendes nysgerrighed var stadig rimelig høj, men hun holdte alligevel tilbage, nu hvor pigen virkede så afvigende..

Shifty undrede sig lidt, de fleste væsner ville helst være ude om dagen, men selfølig var der mere ro og færre væsner om natten end om dagen, "hvilket væsen er du" hun havde en tanke om vampyr et eller andet sted, men hun var meget mere forsigtig end de fleste vampyr hun havde mødt før i skoven her..

Hun spurgte hvad hun var.. og hvordan kunne hun svare på det, når hun ikke engang selv var sikker.
"jeg er ikke helt sikker, jeg husker intet.." hun blev trist ved tanken om det sidste minde om hendes forældre..
der var tavshed et stykke tid inden hun igen forsigtig trak vejret dybt " jeg har den her ... tørst.. efter noget.. som jeg ikke er helt sikekr på, men jeg har ikke turde gøre meget siden .... mine forældre døde." hun kiggede ned i jorden, og tude ikke fortælle om de få gange hun havde været i skoven og fange dyr..

Hun kiggede forsigtig op for at se det andet væsens reaktion på hendes forklaring..

"men du bør da vide om du er menneske, shapeshifter eller vampyr, eller et andet væsen?" sagde hun stadig i den hårde tone, men lidt mere nysgerrigt, Shifty var stoppet op foran hende, med armene over kors endnu engang, og kiggede direkte på hende..

"jeg tænker mest du er vampyr" sagde hun knap så hårdt som før, "og du er ikke den eneste i denne verden der har mistet alt" hun vendte om, og satte sig op af et træ, men holdte stadig et vågent øje på hende..

Tanken om at få sat ord på hendes tilstand og hvad hun er, skræmte hende, men lettede samtidig.
* gad vide.* tænkte hun.. " er du også alene herude?" spurgte hun forsigtigt..

hun kiggede op på pigen, som nu var hoppet over i træet.. hun kravlede forsigtigt efter, men sørgede for at holde en smule afstand. hun kunne lugte pigen, men ikke helt sætter ord på hvad det var..

"ja jeg er alene her ude" sagde hun koldt, hun snerrede lidt over hun fulgte efter hende, ukendte væsner kunne tydligt se den dyriske side af Shifty, man skulle ikke nærme sig hende, eller prøve på at modsætte sig hende, mest når hun var mest agressiv..

Shifty vidste at kvinden ikke var shapeshiftyer, men kunne mere fornemme vampyr over hende, og det brød Shifty sig slet ikke om, efter hendes sidste møde med en vampyr, hvor hun blev bidt..

Hun kunne mærke at pigen tydelighvis ikke brød sig om hendes nysgerrighed, men alligevel, kunne àyla ikke lade vær at følge lidt efter...

hun blev stødt af hendes aggresive svar, men vidste ikke om hun skulle lade sig skræmme eller blive mere interreseret i at lære hende kende..

" skal jeg gå?.." spurgte hun forsigtigt.. men vidste ikke rigtig hvad hun skulle forvente at få som svar... så hun sad bare stille og kiggede over mod den indelukkede pige..

Hun rejste sig op igen, hun holdte stadig øje med kvinden, hun sukkede kort efter hun havde rejst sig, "jaja du går bare" sagde hun koldt, og begyndte at gå hen mod hende..

Shifty standsede stille op, et stykke fra hendes side, blot for at være på sikker afstand, "du skal vel også ud at finde noget blod" sagde hun koldt, med et lumsk smil på læben, efterfuldt af et koldt og følsesløst grin.

Roligt foasatte Shifty med at gå, mens alle sanser var aktive, så hun ikke blev angrebet..

Áyla sukkede og rystede på hovedet * den tøs er godt nok lukket inde* tænkte hun..

"okay" sagde hun bare, mere eller mindre ligeglad, men dog lidt irriteret. bare sådan at skride? nå ja, det mtte hun jo om, det var også ved at være tid til at vende hjem.. hun ville helst være inde, inden det blev lyst..
hun gik modsat af hvad det andet væsen var gået, for hun havde ingen idé om hvad hun alligevel skulle bruge sin energi på, når hunvar så opsat på at være fjentlig.
*endnu end grund til ikke at stole på nogen*..

da hun var kommet længere ind i skoven, kunne hun mærke sulten stå på lur, og lyttede efter i aftenbrisen, om det skulle være et dyr et sted.
en sjov duft poppede op og hun fulgte efter den..

Shifty kunne høre at kvinden gik den modsatte vej, hun kiggede forsigtigt mod hende med et lumsk smil på læben, hun rystede de blodtørstige tanker ud af hovedet, eller forsøgte på det *jeg skal ikke ud i alt det drab igen* tænkte hun og begyndte at gå hen mod en sø hun havde kendt i mange år, det var nu retter en å..

Hun mærkede den kølige brise, lyttede til bladenes vislen, og gik stille gennem den stille skov, hun kunne til sidst høre lyden af det strømmende vand.

Hun satte sig ved vandkanten, og nød nattens stilhed..

Da Àyla havde fulgt duften længere ind i skoven, så hun et dyr stå, ubemærkede sneg hun sig bag det og angreb.
Det gik hurtigt og før hun vidste af det var hun væk igen..
Hun følte sig meget bedre tilpas nu end før.


Hendes tanker strejfede igen hende pigen fra før hun havde mødt i skoven, og begyndte at gå hjemaf " hende ser jeg nok ikke igen, men det må hun også selvom" sagde hun en smule irriteret til sig selv.. da hun kom forbi søen, så hun den samme pige sidde med at helt andet udtryk end hun havde set før. så rolig og næsten uskyldigt. *hmm hun nyder nok at være alene herinde* tænkte hun og fortsatte hjemaf...

Shifty sad bare der, kiggede ned i vandet, og nød at hun nu var sig selv igen. Alle tanker, all den uro hun havde haft i hovedet hele dagen forsvandt, hun var en hel anden end tidliger på natten, hvor hun havde været blodtørstig overfor hende kvinden..

Hun hørte en gå i nærheden hende, hun kiggede kort ud under hætten, og fik øje på samme kvinde som hun havde været agressiv overfor tidliger, *hende igen, mon om hun er til at stole på* hun trak lidt på mundvien, rejste sig op og gik hen mod hende..

"hey.. ehm.. jeg tror vi kom en smule skævt ind på hinanden, jeg hedder Shifty" sagde hun lidt forsigtigt med et lille smil på læben, og rakte hånden frem til hende.

Áyla blev overrasket over kvinden som henvendte sig, modstridende i forhold til tidligere.
" ja det må du nok sige" sagde hun og smilte.

" jeg hedder Àyla, og er altså ikke så slem endda haha!"




///my imagination just died!! RIP////

Shifty smilte kærligt til hende, hun grinte lidt "nej det nok mig der er værdst" sagde hun kort og grinte lidt videre..

"men.. jeg er ked af at høre med din familie" sagde hun mere forsigtigt, hun vidste selv hvordan det var at miste nogle man holdte af..

"er det ikke kedeligt at være alene i det hus?" spurgte hun stille, Shifty hader at være alene, så er det godt hun har Jasper, hendes tre hovedet schæfer hund, som hun har haft siden hun boede hos Victor i grotterne..

"ja..jo mange gange føler man sig lidt alene.. " Àyla kiggede ned i jorden lidt og faldt hen i sine tanker..

" men boede du også alene?" spurgte hun med nysgerrighed i stemmen, kiggede på shifty og smile også forsigtigt.


hun satte sig over ved søens bred, og dyppede tæerne i vandet, selvom det var en smule koldt, var det nu rart nok..