What happended? //Shifty//

"ja.. eller nej, jeg har min 3 hovedet hund, han hedder Jasper" sagde hun lidt mere kækt til hende, Shifty fulgte med hende hen til åen, og satte sig ved vandkanten, hun kiggede ned i vandet og nød skovens stilhed.

"hvis det er, så har jeg et ekstra værelse hvis det er" sagde hun stille, hun var normalt ikke glad for at lade vampyr komme ind i hendes hus, men hendes tidliger kæreste Nggung var selv vampyr, og havde vist Shifty det gode i nogle vampyr..

Àyla var meget overrasket over pigens venlighed. hun vidste ikke rigtig hvordan hun skulle reagere på det og blev en smule mistænksom.. hun stolede jo ikke rigtig på folk, og troede derfor ikke helt på hvad pigen sagde eller hvad hun mente.. "jeg har klaret mig fint selv indtil videre, hvorfor skulle jeg pludselig have brug for hjælp" sagde hun med en skarp tone i stemmen, men fortrød og hurtigt og sagde " men jeg vil overveje dit tilbud, med jeg skal lige finde ud af noget først." hendes stemme var en smule usikker men stadig skarp i tonen. hun løftede hovedet op og gjorde pigen opmærksom på at hun ikke var svag.


" hvorfor tilbyder du mig det egentlig?" spurgte hun ...

Shifty kiggede på hende "jeg tilbyder heller ikke hjælp. men tilbyder mit hus som husly for en stund" sagde hun lidt skarpt til hende, "det er okay, mit hus er altid klar til at få gæster, desuden kunne Jasper godt lære nye væsner at kende" sagde hun mere venligt igen, mens hun smilte blidt til hende, og kiggede derefter ned i åen..

Hun sukkede kort, stilte sig hen foran hende og sagde hurtigt og med en bestemt tone "fordi jeg har levet i denne skov siden jeg blev efterladt af mine forældre, opfostret og trænet i grotterne af en morder, flyttede her ud sammen med mit livs kærelighed, er blevet forladt af alle de væsner jeg kendte her i området" hun holdte øjenkontakten med kvinden, man kunne se på Shifty at hun mente alt det hun sagde, og sukkede så kort igen over det hun havde oplevet i denne skov..

Áyla studsede et sekund over Pigens voldsomme historie, men ændrede ikke sin følelse indeni af mistænksomhed.
Hun kunne se i hendes øjne at hun mente hvad hun sagde, og ud fra hendes reaktion, kunne hun se at hun havde ramt godt med hendes spørgsmål før.

"Okay." sagde hun, en smule forundret." Jeg vil overveje dit tilbud, men eftersom det er ved at være lyst, må jeg hellere komme hjem igen. vi kan jo mødes igen i nat?" Àyla smilede skævt til pigen og løftede det ene øjenbryn, så hendes Grønne øjne skimtede kort i månelyset.

Pigen Nikkede kort og og Àyla begyndte at finde hjem af hurtigst muligt, for ikke at mindes den smerte, ved at brænde sig på lyset.* jeg må hellere finde en mulighed for at kunne være ude om dagen.. ellers går det galt når jeg ikke finder nok mad..*
tanken om pigen strejfede hende kort da hun kom hjem, og alle minderne fra hendes hus strømmede igennem hende og ved tanken om at skulle være et andet sted, gav et stik i maven. *Nu må vi se imorgen hvordan det går* og hun lagde sig til rette i den mørkeste del af kælderen, og inden længe gled hendes øjne i og hun faldt i søvn.

Shifty gengældte hendes smil, "okay" sagde hun stille, "jaa jeg må også heller se at komme hjem til Jasper, og det kan vi godt sige" sagde hun mere kækt, Shifty's kække tone, og det glade glimt i hendes øjne lyste op, hun var self. ked af det tidliger på natten, men hun var heller ikke helt sig selv, eller det var hun jo, men hun har bare to personligheder...

Hun stod lidt efter og kiggede efter pigen, grinte lidt kækt over sig selv, mens hun kiggede smilende ned i jorden, hun tog hætten over hovedet igen, for at skjule sig for andre væsner, som ønskede hende død, og begyndte at gå stille og roligt gennem skoven, til hun nåede lysningen, hvor det kloster lignende hus var..

Man kunne tydeligt i området høre den tre hovedet hund, som gøede da Shifty nærmede sig huset, de tre personligheder, som prøvede at overdøve hinanden, hun grinte lidt over det, og åbnede døren hvor Jasper stod og lorgede med halen, og lod resten af dagen gå i hendes hus..

Da Àyla vågnede var det sen eftermiddag.

Hun skuede hen mod vinduet, hvor det stadig var en smule lyst, så hun blev siddende hvor hun sad.længe...
Hun havde lært sig selv at slå fra, så timerne der gik for at det blev mørkt gik hurtigere. hun kedede sig aldrig. for hun var ikke tilstedeværende. hun lod sig selv flyde ud i et blankt tomrum i hendes egen verden, hvor der ikke var noget. ingenting. andet end stilhed.
Da hun lod sig vågne, var det endelig mørkt nok til at kunne bevæge sig udenfor, tog hun sig sammen, rejste sig og bevægede sig ud mod skoven.
hendes elegante, hurtige bevægelser igennem skoven, gjorde det let og hurtigt at finde det sted hun havde snakket med pigen den sidste nat. * gad vide om hun overhovedet dukker op* tænkte hun og sprang op i et træ der stod tæt på åen. hun gemte sig væk, i tilfælde af uønskede gæster skulle dukke op.
hun kunne mærke sulten gnave, og besluttede sig alligevel for at se om hun kunne finde noget mad, inden hun skulle mødes med pigen igen..




Hun så den stå og spise inde mellem træerne. så fin, stolt og ikke ret gammel. et dådyr uden andre i nærheden havde fanget hendes næse, og lugten førte hende direkte til dyret.
hun var fokuseret og kold. hun måtte have mad.
Hun sprang imod dyret, flænsede halsen åben på den i bare sult, og drak ud. hun brød sig aldrig om den del.. ikke altid at kunne styre sit behov.. det var en voldsom oplevelse for hende, selvom hun ikke altid var sikker på hvad hun gjorde i situationen, så hun resultatet af hende brutale overfald af det stakkels dyr, der lå flået i stykker på jorden.
hun tørrede sig om munden, kiggede væk et øjeblik, for efter at rydde op efter sit svineri.


Hun vendte tilbage mod åen, stadig i træernes højde, så hun kunne skjule sig nemmere for andre væsner i skoven. lydløst satte hun sig i det samme træ som før, og ventede nu kun på pigens fremtræden ved Åkanten...

Det var blevet mørkt, mange af dyrene ville finde ro nu, et godt tidspunkt at jage med Jasper, hun satte sig på hug foran den store hund, "er du klar min ven" sagde hun kækt til sin hund, hun smilte kort, klappede ham på det ene hovede, gik hen mod døren og åbnede den, "kom Jasper" sagde hun stille mens Jasper fulgte hende ud af døren og satte sig ved hendes side "godt Jasper, nu gælder det" sagde hun kækt til hunden, som så ud til at forstå hvert et ord af hvad hun sagde, de gik ud af lysningen hvor hun forvandlede sig til ulv, kiggede kort på Jasper, og så gik jagten igang..

De løb af den samme vej, hen til det sted Shifty mødte pigen igår, der havde hun altid held i forskellige dyr, da de nåede området, listede de og deltes op rundt om nogle rådyr, forsigtigt og lydløst kommer både Jasper og Shifty tæt nok på hver deres rådyr, og springer på dem, Shifty havde lært sig selv at dråbe hurtigt, så hendes jagt var hurtigt over, Jasper som stadig var uerfaren jagt hund kæmpede lidt videre, men med tre hoveder ville det hurtigt være overstået..

Lugten af blod var overalt, Jasper var allerede gået igang med at spise det ene rådyr, som han altid fik lov til som en belønning for at have dræbt dyret, Shifty satte sig ved siden af og holdte øje, hun havde en stærk følelse af at blive overvåget af nogle oppe i træerne, men hun forblev i ulve form, i mørket forsvandt hendes sorte pels mellem alt andet, det eneste man kunne se var hendes blå øjne som lyste op..

Àyla hørte ulve på jagt inde i skoven, og hendes instinkt fortalte hende, at træet var det sikreste sted. Hendes Vampyriske side begyndte oftere og oftere at komme frem i hende og hun kunne mærke hendes styrke kradse i grenene, når hun bevægede sig rundt i træerne.
En styrke inden i hende som hun begyndte at nyde, istedet for at frygte det.
I forhold til hvor nervøs hun plejede at være, vidste hun godt at hun begyndte at ændre sig.. men hun Nød det kun.

Hun kunne lugte noget... en lugt af ulv. hun kiggede ned og så Noget luske rundt ved Åen, og hun så et Blå par øjne flakke rundt i mørket.
*Gad vide om det er pigen?* Tænkte hun.
Hun luskede nærmere det væsen hun så, og snuste efter hendes duft.
Det var blandet. der var noget i luften også.. en anden?

Hun sprang ned på jorden, og i det hun landede, gav det et sæt i hende selv, da der lød et ordentlig Dunk. hun var glad, men også overrasket over den styrke hendes krop var ved at få!

"Shifty Bare kom frem." sagde hun. Hun var parat til at gøre modstand, hvis hendes lugtesans havde svigtet hende, og det var en fjende.
men heldighvis havde hun heldet med sig. De blå Øjne kiggede på hende og kom nærmere, indtil der stod en pige foran hende igen. "Hej" sagde Áyla. " Du kom faktisk"

Shifty luntede nærmer Jasper, som stadig stod og spiste sit bytte, da bumpet lød, holdte Shifty skarpt øje mod det sted det lød fra, hun kunne lugte svagt pigen fra igår, men hun var ikke sikker..

Jasper begyndte at knurre og rejse hår, de tre hoveder gjorde han rimlig skræmmende os så med al den blod rundt om munden, Shifty kiggede kort mod sin hund, og så tilbage mod lyden..

Hun rejste sig roligt op og gik hen mod den velkendte lugt, hun var stadig i ulveform, og klar til at dræbe hvis det var nødvendigt..

Jasper fulgte forsigtigt med Shifty, mørket gjorde det svært at se langt foran sig, men hun kune da se hvis noget stod foran hende, lige fra ren mørke, til kvinden fra natten før stod foran hende, Shifty begyndte at logre med halen, trods hun var en stor sort ulv med blå øjne, virkede hun mindre skræmmende end Jasper..

Da Jasper så hende, begyndte han at knurre mere end før, og lignede en der ville angribe pigen...

Da hun så den trohovedet hund, der begyndte at knurre, ignorerede den fuldstændig og kiggede på pigen, som trods stadig var i ulveform, ikke var i tvivl om at det var hende."stadig i din ulveform" sagde Àyla i en lidt mistroisk tone, men smilte et anstrengt smil.
Følelsen af at føle hendes styrke, løbe igennem hendes krop, muskler,sener og blodet der trods hendes kolde ydre, kogte i hende, gjorde hende måske en smule kæphøj. " hun slendrede rundt om hende og kiggede grundtigt på den sorte Pels, der i natten, næsten var umulig at skelne fra mørket.
Hunden Knurrede mere end før, og hun sagde i en kold tone til pigen" hvorfor er han sådan? bryder han sig måske ikke om fremmede."

Hun stillede sig foran pigen igen, oprejst og med et åbent blik, så de grønne øjne Lyste op i natten." jeg har overvejet dit tilbud." sagde hun og kom igen i tankte om det hele fra natten før, hvor hun havde siddet og overvejet det hele igennem." og jeg vil gerne tage imod det et par dage."

Pigen kiggede forundret på Àyla, og hun smilte bare skævt tilbage." og vil du så ikke få din Hund til at  få dine nyfundne bekendskaber til at føle sig lidt mindre som det næste aftensmad?" sagde hun og blinkede.

Shifty stoppede med at logre, og skiftede til menneskeform igen, fra den sorte pels, til det mørke hår, som igår skjulte hende, samt hatten på hendes trøje, hun stod med begge hænder i lommerne, men havde et lille smil på læben og kiggede hurtigt på hende, "i ulveform er jeg altid klar til kamp hvis det er en fremmed" sagde hun hurtigt..

Hun kiggede hurtigt over på hunden "Jasper" sagde hun hårdt, men den store hund så ud til at forstå det, for i det samme krøb han hen til hende, og lagde sig ved hendes side "go hund" sagde hun med et lille smil på læben, og klappede det ene af hovederne..

"han er ikke van til andre væsner, da han var lille kendte han ca. 4-5 væsner, siden har han levet i denne skov alene, og er nu endnu engang endt hos mig" sagde hun stille mens hun kiggede på Jasper, der pustede lidt efter vejret med det ene hoved, lyttede med den andet, og sov med det tredje..

Hun kiggede på pigen, lagde hovedet lyttende på skrå, hun smilte kærligt til hende "det lyder godt" sagde hun kækt til hende, "Jasper vil ikke længer kigge på dig som om du er hans aftensmad" grinte hun lidt..

"forståeligt." sagde hun kort og smilte.
hun kiggede på hunden, der med sin egen charme lå og sov savlende med sit tredje hoved. det andet kiggede på hende, mens det første kiggede efter andre ting inde i skoven.

"skal vi gå mod dig?" spurgte Áyla og nikkede mod der hvor pigen var kommet fra.
hun nikkede og de begyndte at gå.
*hun er ikke så slem igen* tænkte hun* det kunne ende med at jeg faktisk, efter al den tid, kunne finde mig en ven*.. hun kiggede lidt trist ned i jorden, mens hun gik i sin egen verden, og bemærkede slet ikke at den anden pige havde talt til hende..
"undskyld hvad sagde du?" spurgte hun. I samme øjeblik pigen skulle til at svare, hørte Àyla noget i skoven, der kom imod dem, vendte sig med det samme. Hun kiggede intenst på det sted hun havde hørt lyden, og mærkede hendes Krop spænde op.

"jo det kan vi godt" sagde hun kækt til hende "kom Jasper" sagde hun og begyndte at gå hjem ad igen, hunden rejste sig hurtigt, mens det hans sovende hoved stadig ikke var vågnet helt op..

Shifty kiggede på pigen *utrolig reaktion* tænkte hun forundret, både hende og Jasper kiggede rundt, men forholdte sig helt roligt og var klar på at alt kunne ske dem nu..

Jasper stilte sig i kamp position, og begyndte så småt at knurre, mens Shifty stadig holdte sig i ro og lyttede efter hvad det var som luskede omkring..

Àyla forholdte sig rolig som en sten, og rørte ikke på sig..
hun kiggede ind hvor lyden var kommet fra, og lyttede efter hvad det kunne være.
Pigen ved siden af var også stoppet op og kiggede samme sted hen som hende selv, men da der kom et dyr springene ud fra skoven, og Àyla så at det var! - en hjort.

hun slappede af og sukkede dybt og rystede på hovedet. " jeg må hellere lære at slappe lidt af" sagde hun til Shifty og smilede skævt.

de fortsatte imod Shiftys hjem, og Àyla kunne mærke hende krop stadigvæk pumpede løs af spænding, efter den overraskende reaktion hun havde haft på dyret. " du må undskylde min voldsomme reaktion før" sagde hun og kiggede på pigen, for at se hvad hun ville svare..

Shifty snøf og grinte derefter kort over hjorten, *latterligt en sølle hjort* tænkte hund "det er altid bedre at være klar til kamp, end at blive dræbt" sagde hun kækt til hende.

Jasper løb efter hjorten, "Jasper kom her" strak standsede den store hund op, kiggede kort efter hjorten, og kom derefter logrende hen til hende..

Shifty svarede ikke på hvad hun sagde mens de var på vej gennem skoven. Før hun stoppede op, "her er vi så" man kunne se skoven gik ud i en lysning, hvor der stod et stort kloster ligende hus, det var lidt faldefærdigt, men man kunne bo der inde, hele året rundt.

Jasper løb glad hen til sig hjem, hun grinte kort inden hun kiggede på hende "kom" sagde hun lidt kækt og kig mod sit hus, der var ikke mange der kendte til lysningen, og det var Shifty glad for, så var der ikke så tit ubudende gæster i nærheden hendes hjem.

Hun låste op og gik ind, "bare føl dig hjemme" sagde hun og smed skoende ude i gangen, hvor hun derefter gik ind i stuen og satte sig i sin sofa, selv Jasper hoppede op i sofaen, og nøs at kunne slappe af...

Àyla fulgte med Shifty ind i det faldefærdige, men store hus, og havde en nervøsitet over sig...
Det var første gang, meget længe at hun havde været væk fra sit eget, og følte sig en smule utryg i sine nye omgivelser.
men her var i det mindste fred.

hun smilede lidt af Jasper, som med det ene hoved nyste, mens det andet så snotforvirret ud over lyden.

"der er ikke ret mange der kender til stedet er det?" spurgte hun, mens hun kiggede rundt i stuen, gangen de var kommet ind af og ud af de vinduer der var.
Hun var bange for hvordan det ville gå i lyset, når det nu blev lyst. men smed hurtig tanken fra sig, da hun fik sat sig i sofaen, ved siden af Jasper, der heldigvis ikke viste tegn på at han ikke kunne lide hende mere. det ene af hovederne lagde sig på hendes skød, så hun kunne ikke lade vær med at smile lidt.

Pigen kiggede over på hende og fortalte at det var der ikke, og det gav hende lidt ro på. så var der ingen grund til at være nervøs over andre væsner, der kunne gøre hende fortræd, selvom hun efterhånden var overbevist om at det nok ville ende omvendt, med den styrke hendes krop var ved at udruste hende med.


Pigen rejste sig fra sofaen, og gik over til et vindue.
" er der noget galt,kommer der nogle?" spurgte Àyla, og blev mistænksom..

Hun kiggede på den tilfredse Jasper der nød at ligge at sove "jeg tror han kan lide dig" sagde hun kækt, grinte lidt over sin hund og klappede hans ene hoved.

Shifty kiggede kort på hende, og gik hen til vinduet, hun kunne indet se eller høre, "jeg tror ikke der kommer nogle her" sagde hun beroligen til hende.

Hun gik et par skridt væk igen, "hvis du får lyst til at læse, kan du bare kigge på reolen" sagde hun stille, hun kiggede ud i gangen, "jeg gør et værelse klar til dig" sagde hun og gik ned af gangen, hun nåede hen til en dør for enden af gangen, hvor man kunne høre den åbne, hun sørgede for at der ikke kunne komme lys ind af vinduet.

Vælelset var lille men hyggeligt, med et skab og seng, og et vindue, som nu var dækket til så der indet lys kom ind om dagen, hun gik ind i stuen igen "så er dit værelse klar til dig" sagde hun med et kækt smil på læben.

Àyla kiggede usikkert ned og mumlede et " tak" og smilede skævt til Shifty.

Hun gik ind på værelset, og så at hun havde været betænksom og dække vinduet til, så lyset ikke kunne komme ind i løbet af dagen.

Hun gik ud og kiggede i reolen, som var fyldt med forskellige bøger, om alt muligt, tog en ud og kiggede lidt i den og kiggede på pigen " jeg tror jeg vil smutte ind, inden det bliver for lyst" sagde hun med et smil, og gik ind i sit mørke...

"så lidt" sagde hun med et kærligt smil på læben. "okai, vi ses i aften" sagde hun stille og gik hen til sin hund som sov med de to af hovederne, hun satte sig på hug, og kiggede på det ikke sovende hoved "nå Jasper, jeg vil smutte op og sove lidt, få også noget søvn, men pas på huset" hun grinte lidt kækt og klappede hunden på hovedet.

Hun gik ned af gangen, og gik forsigtigt op af en trappe, og ind på sit værelse, for at sove lidt ud, inden hun igen ville stå op for at hente noget hun havde bestilt for noget tid siden.

Áyla drømte sig hen i en verden, så langt væk, med den bog som hun havde lånt af Shifty og bemærkede ikke hvordan tiden gik..
som tiden gik, var der næsten for stille, og hun bevægede sig hvileløst rundt i værelset... hendes nattesyn var ultimativt på hele tiden, og det mørke værelse var intet problem at finde rundt på værelset... da det begyndte at være mørkt nok til at bevæge sig ud af værelset, gik hun ind i stuen for at finde en anden bog, da hun i løbet af eferdmiddagen var blevet færdig med den ande hun havde lånt, så hun ville vælge sig en ny.

hun så jasper ligge ude i gangen, hvor det ene hoved holdte øje med hende mens det andet kiggede på døren, og det tredje - som sædvaneligt - sov!

Hun havde de sidste par dage været utrolig sulten, og da jasper begyndte at kigge ud som om der var et dyr, kom hendes jagt instinkt frem. hun gik over mod døren og så at der rendte en hjort - den fra tidligere lignede det- rundt ude i lysningen.

hendes styrke vågnede og hendes krop begyndte at dirre efter smagen af blod - dog ikke tilfredsstillende, men stadig nok.
hun krøb stille og let ud af vinduet fra hendes værelset, og listede sig om bag dyret. hun lod sine instinkter slå sig løs, og mærkede hvordan hendes hænder gjorde forarbejdede for hende, ved at rive dyret ned og flå hul i halsen og tog hvad hun skulle bruge. hendes indre vampyrinstinkt var så meget fremme at hun ikke bemærkede noget andet end nydelsen af det varme blod på hendes læber, som hun med stor glæde slikkede af. hun kunne næsten ikke stoppe og løb ind i skoven, lyttede og lugtede efter det hun hungrede efter - mere blod.

Da hun havde været ude et par timer, og fået nok efter en 3-4 stykker, var hun næsten hjemme da hun kom tilbage til sit normale jeg.. hun kiggede ned af sig selv, og så at hun var smurt ind i blod.. hun skyndte sig ind igennem vinduet igen, og for ikke at svine alt til, satte hun sig på gulvet. slikkede det værste af hendes fingre og fandt den nye bog hun havde fundet i reolen frem og uden af tænke over Shiftys reaktion, eller hvor voldsom hendes såkaldte måltid havde været, noget hun aldrig havde oplevet sig før, så energisk og stærk. så var hun nu sit rolige stille jeg, henslængt i en bog med de små fantasiverdner hun så glædeligt krøb ind i ...


Efter noget tid, reagerede hun først ved at døren stille åbnede og Shifty kom ind.. Àyla kiggede op, med et blik som om intet var sket, og ikke var til stede, og først hørte hun ikke hvad pigen sagde.. " hvad sagde du?" sagde hun næsten uhørligt og uden at ændre den blanke ikke tilstedeværende ansigtsmimik.... og ventede så på svar..

Shifty var vågnet igen, listet lige så lydløs ned af trappen og ud af døren som hun kunne, hun ville ned på marked for at finde sig noget af det hun mest havde brug for i sin dagligdag..

Da hun var gået ud af døren, smed Jasper sig i gangen, og holdte øje med hvornår hun kom hjem igen.

Da Shifty kom hjem igen, var det mørkt, hun gik forsigtigt ind i lysningen, og så en hjort, hun kiggede kort på den mens hun stille gik videre mod sit hjem *det nok Áyla der skulle have blod, hun listede sig ind i huset, Jasper logrede glædeligt med halen over hun var kommet hjem igen, hun gik ud i køkkenet og smed sin mad i køleskabet..

Der var så stille i huset, så hun gik stille og roligt hen til Áyla's værelse, og åbnede den, og så en blod insmurt pige sidde på gulvet med en bog, "er du okay her inde" spurgte Shifty, ikke fordi hun endelig var særlig bekymret for Áyla, men mere for at høre hvordan hun endelig havde det..

"jeg spurgte om du er okay" sagde hun forsigtigt igen til hende..

"jeg har det fint" sagde hun og kom tilbage til realiteten, lukkede bogen og rejste sig meget langsomt, og træt op. Det gik nu op for hende hvor meget energi det havde fortæret hende for, at kunne spise, og tanken om hendes voldsomme måltid, gav et sæt i hende hver gang tanken strejfede hende.

" jeg beklager hvis jeg vækkede dig" hun kiggede trist på Shifty, selvom hun indeni, ikke rigtig følte noget.

tankerne om næste måltid lå næsten i toppen i hendes hoved, og hun kunne næsten ikke vente med at føle energiruset komme tilbage, men hun vidste at hun burde hvile sig lidt.
" håber ikke det var for .. højlydt .. da jeg kom hjem? og jeg burde nok finde noge andet tøj, men .. jeg har ikke rigtig andet" hun kiggede ned af sig selv, og så hvor rødt det egentlig var blevet, og følte sig på samme tid skræmt og stolt, over hendes præstation overfor så stort et dyr i forhold til hende selv..
" jeg tror jeg hviler mig lidt" sagde hun, og så shitfy stå, med et overrasket men også lidt skeptisk blik, inden hun sagde noget igen, ventede hun på at pigen havde fået noget at sige..

"det behøver du ikke undskylde for, jeg har været oppe længe, og ikke været i huset" sagde hun stille med et lille kækt smil på læben..

Hun kiggede på hendes tøj, trak lidt i mundvigen "jeg har noget tøj til at ligge du kan bruge, så kan det anede blive vasket, hvis det er?" hun kiggede lige kort rundt i sit gæste værelse, "det er okai, du kan bare hvile dig alt hvad du vil" sagde hun, uden rigtig at vise tegne på følelser eller noget..