The new baby born //Arya//

S: Doomsville hospital - Neonatalklinikken(Afdelling for fortidligt fødte børn)
T: Aften
V: Gråligt, hvor solen akkurat kan trænge igennem
O: Forældre, læger, babyer
P: Hospitalstøj

Det var ved og være nogle få timer siden det nye barn var kommet til verdenen. Det var dog blevet født 2 måneder for tidligt. Luce havde kun set barnet kort da det nu lå i en kuvøse, med alle mulige slanger og havde en maske for som dækkede barnets mund og næse. Det havde nemlig svært ved og trække vejret selv og var meget lille alligevel i forhold til hvad et normalt barn ville være når det var blevet født. Barnet var blå i huden og lægerne var usikre på om det var fordi barnet var en draconianer eller om det var pga den ikke trak vejret som det skulle. Luce lå i en seng i et andet lokale og var ved samle kræfter. Hun havde fået noget hospitalstøj på da hendes andet tøj var meget blodigt og var gået i stykker da det var en meget akut fødsel da hendes nye datter blev født. Josh var lige taget afsted for og finde noget og spise til hende og ham selv, men Luce måtte ikke tage med da lægerne skulle undersøge hendes mave efter sparket fra en Nightmare som havde gjort hendes graviditet til en akut fødsel.

Arya gik roligt gennem hospitalets gange. hendes meget informative veninde der arbejdede på hospitalet havde for en halv times tid siden informeret hende om Luces situation. Hun stoppede foran den dør som hun var blevet fortalt, ville føre ind til den stue Luce lå på. i afdæmpede toner kunne hun høre de svage børnegråd fra forskellige sider. Og meget svagt, utrolig svagt faktisk, hvis man virkelig koncentrerede sig, så kunne man høre en kvinde skrige af smerte midt i en fødsel.
Arya havde blikket på døren da hun bankede på inden hun åbnede den for at træde ind i det sterilt hvide hospitals værelse. Hun kiggede over mod sengen med et ømt og meget kærligt blik, man ville nok beskrive hende som en meget moderlig kvinde hvis man så hende lige på dette tidspunkt.
Hun stilte sig ved siden af sengen og gav blidt Luces hånd et kærligt klem"Hej lille Skat"sagde hun stille.

Luce lå bare i sengen med en dyne over sig om med et drop i hånden så hun fik lidt blod og væske i kroppen igen. Hun havde mistet for meget blod på turen hen til hospitalet. Hun havde dog bestemt sig for, at når hun var kommet til kræfterne igen ville hun kalde på en sygeplejerske der ville føre hende hen til sin nye datter så hun kunne se på barnet aura og mærke hende ind til sig. Hun følte kunne godt svagt mærke, at hun så småt var ved og få energien tilbage, men lægerne havde frarådet hende og rejse sig op for og skåne hende mest muligt da det havde været en meget vanskelig fødsel. Lægerne havde haft svært ved og bestemme sig om det skulle være en normal men hurtig fødsel eller kejsersnit, men det havde så blevet til normal hurtig da barnet allerede var på vej ud da hun var nået hen på hospitalet. Hun hørte døren banke på "Kom ind!" råbte hun stille. Man kunne dog tydligt høre på hendes stemme at hun var træt. Da døren åbnede sig var der en lugt der ramte hende meget hurtigt. Hendes mors lugt. Hun kiggede hen imod døren med sine kridhvide øjne og så på hendes mors aura. Hun lod hendes mor tage fat i hendes hånd og klemme den blidt. "Hej mor. Hvordan vidste du jeg var her?" Hun havde nogle enkelte blå mærker på armene og benene og 2 store blå mærker på maven fra sparket fra Nightmaren.

Arya betragtede sin datter med et blidt blik."er du okay?"spurgte hun stille og lod sin tommelfinger kærligt stryge hende over Luces håndryg. Hun var virkelig bekymret for Luce og barnet. Arya sukkede lydløst, det var hendes skyld at alt dette var sket for Luce, hun havde forladt Luce dengang, hvis hun ikke havde gjort det havde hun kunne beskytte Luce mod hele verden.
Arya smilede lidt over hendes spørgsmål"jeg har kontakter Luce"svarede hun roligt. hun kiggede blidt ned på Luce og alle de skader hun kunne se gjorde ondt, det gik lige i hjertet på hende, det var hendes lille pige der lå her, total smadret, det gjorde direkte ondt i hendes hjerte, ingen skulle have lov til at se deres børn sådan her, faktisk skulle ingen have lov til at se sådan ud. Hvis hun kunne ville Arya med glæde tage al Luces smerte fra hende og give det til hende selv, men det kunne hun ikke. Hvis bare hun kunne."jeg er ked af alt hvad jeg har gjort lille skat, det hele er min skyld."hendes stemme var lav og en smule svag.

Hun lå bare i hospitalssengen og kiggede på sin mors aura. Hvorfor var hun overhovedet kommet? Hun havde ikke hørt fra hende i årevis! Hvorfor skulle hun pludselig nu interessere sig for hvad der skete for hendes datter? Sidst hun havde set sin mor var da hun var kommet på hospitalet efter Rafael havde tortureret hende voldsomt. Hun forstod det virkelig ikke. Hun nikkede bare stille da hendes mor havde spurgt hende om hun var okay. Selvfølgelig var hun ikke okay! Hendes datter lå og kæmpede for sit liv og hun var for svag til og være hos sin lille pige der var født 2 måneder for tidligt. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige svare hendes mor da hun havde sagt, at det var hendes skyld det hele skete. Hun satte sig op i sengen og holdt sig oppe ved og holde hænderne ned i madrassen "Så har du vel også hørt, at jeg har født en pige 2 måneder for tidligt" hendes stemme var rolig. Hun svang benene ud af sengen og tog fat i den stolpe der holdt blodposerne som løb ned i hendes arme igennem nogle slanger. Hun ville ind til sin datter.