I can't wait for that to never happen(Cameron)

Mørket var faldet over jorden, og skyggerne var for længst sneget op over murene og hen ad gadernes snoede veje. Stilheden havde fundet vej til gaderne, og lå tungt og næsten fugtigt over skyggernes dansende leg. På Kroen Det Vilde Svin derimod, var stilheden afbrudt af skramlende mumlen og højlydt latter fra gæsterne. Helt oppe ved baren sad dog en kvinde, hvis latter eller mumlen ikke hørtes i rummet.
Mellem hendes lange, slanke fingre snoede et sugerør sig dovent og elegant, og lod sugerøret danne en hvirvelstrøm i alkoholen i det fulde glas, da hun rørte rundt med katteagtige bevægelser - der selv blot i hendes håndled virkede smidige. Ned af hendes ryg faldt en kaskade af mørke krøller, som omringede hendes ansigt i slangede bevægelser. De grønbrune øjne hvilede imod strømmen hun skabte i det fugtige, dugt befængte glas foran sig.
I den dæmpede belysning lå der bløde skygger over den dybe, åbne ryg hvoraf stoffet hvilede blidt imod hendes skulder, og den så åbnede sig og dykkede ned med en åben ryg, der først samlede sig til stof igen, nede ved hendes lænd, hvor skyggerne lå tungt og mørkt. Stoffet der smøg sig tæt omkring hende var en dybrød, der næsten syntes at smelte ind i hendes hud og alligevel så tydeligt fremhævede hvad der ikke kunne ses, på en måde der virkede næsten hypnotiserende på et par af de halvfulde mænd der betragtede hende bag deres fedtede glas.
De lange, let lyse ben lå kedsommeligt krydset, og hendes ene hånd hvilede på træbordet mens den anden endnu rørte alkoholen rundt med den samme bevægelse gang på gang. Hendes blik slap ikke glasset et sekund, men resten af hendes sanser spejdede rundt i lokalet, for der var en grund til at hun var påklædt som hun var - ikke fordi hun var en succubus og vidste præcis hvordan hun skulle fremhæve sine former, men fordi hun havde været på arbejde for ikke længe siden. Derfor sad strøg af blod endnu fast til hendes hals hvor det var sprøjtet hen da hun slog en mand ihjel tidligere.
Derfor vidste hun at hun måtte være årvågen, for ofte efter en opgave, havde hun familiemedlemmer der troede de kunne hævne sig på hende.
Det kunne de sjovt nok aldrig.
Hun sad derfor dette sted nu, idet hun nægtede at lade børnene komme i fare, ved at gå hjem og risikere at blive angrebet. I stedet ville hun lede dem herhen hvis de kunne finde hende, og dermed sikre sig at børnene var uden for fare.

Døren hamrede op, og bragede ind i væggen hvor den knitrede let og en revne føg op igennem træet. Regnen der havde hamret ned udenfor havde gjort hans kappe og brede hat sjaskvåde, og hattens store skygge havde gjort hans ansigt mørkt og usynligt. Delilahs hoved drejede svagt, så hun kunne kaste et kort blik op på manden, men mistede hurtigt interessen og vendte tilbage til sin omrørte drink.
Men manden havde langt fra mistet interessen for hende - faktisk havde han netop nu bemærket den mørkhårede succubus som han havde ledt efter, og havde ikke i sinde at slippe hende af syne. Før hun var død, selvfølgelig. Med tunge skridt hamrede han igennem lokalet, og fik med sin halvstore lab fat i hendes hår, hvor han rev hårdt til for at vælte hende ned af stolen. Det fungerede til dels da hun vippede bagover, men samtidig snurrede omkring så hun både kunne tage fra i det pludselige ryk, og vippe den anden fod op så den hamrede ind i denne mands mellemgulv.
Han knækkede sammen da han tabte pusten, og på den tid var Delilah for længst kommet op i stående stilling. Andre mænd rejste sig, begejstrede af den pludselige kamp og alkoholens tag i dem, og ikke længe efter var et slagsmål startet imellem alle der rørte sig - mens den store mand havde fået luften igen, og vendt sig imod kvinden i den røde kjole, hvis blik hvilede på ham.
Kedsommeligt.

[OOC: Ved ikke om du fik noget at svare på, men ellers så siger du bare til, så skal jeg nok tilføje noget^^]

Cameron havde endeligt taget sig sammen til at komme ud fra sin lejlighed som han boede i lige nu og her, men det var bedre end og bo på gaden, men denne her dag havde han mest brug for en god kold øl eller noget i den retning af for det var det bedste man kunne få af den slags efter hans mening der.
Han gik sådan roligt ned af de forskellige gader som han gik på og så på de mennesker og andre ting han gik forbi, mens han var på vej mod denne kro ved Navn Det Vilde Svin, det var dog ikke den første gang han skulle der ind så han var sådan lidt kendt der inde kunne man sige, men det var nok fordi han var gået lidt amok eller noget i den retning sidst han var der.
Han nærmede sig roligt kroen og kiggede på dens dør og roligt gik han ind af den selvom den ikke så hel ud eller noget, men der var grunde og den slags der og roligt gik han op til baren og satte sig ned ved den og fik bedt som en øl og den slags der.

Delilah bemærkede ikke at en ny person trådte ind af døren, men hvis hun havde gjort, havde hun nok tænkt denne person som lettere retarderet. Kroen var ét stort kaos. Stole, krus og alkohol fløj rundt som helikoptere der landede i tilfældige, uheldiges ansigter. Alligevel syntes den råben og skrigen der var brudt ud at overdøve lyden af ting der smadres, mens bartenderen flygtede ud af bagdøren.
Manden foran hende børstede skidt fra jorden af sit tøj, mens kvinden i den røde kjoles blik hvilede på ham. Intet i det døde ansigt viste det mindste tegn på frygt for mandens kæmpe krop, men det var derimod et svagt strejf af munterhed der kravlede frem på hendes læber, og bosatte sig ved deres røde tone. Manden havde ikke sluppet hendes blik mens han børstede sig ren, og begik derfor en fejltagelse, der fik et smil til at sitre i Delilahs mundvige.
Beslutsomhed havde nemlig føget igennem hendes blik, sekundet inden hun greb fat i barstolen for at angribe hende. Dette bemærkede hun naturligvis i samme sekund, og gik ned i knæ da han svingede den efter hende, samtidig med at hendes ben strakte sig og borede den tynde hæl ind i hans knæskal. Et pust af smerte forlod de tykke læber han besad, inden han væltede forover af stødets kraft, og ved et uheld sendte barstolen direkte imod den mand der netop var trådt ind.
Hvis ikke denne dæmon nåede at flytte sig, ville stolen hamre direkte ind i ham.
Manden var væltet frem imod Delilah, som havde revet den blodige hæl ud af hans knæskal igen, og rullede ud under ham, inden hans vægt hamrede ind i hende. Hun rejste sig op, og skubbede sig frem, så hendes knæ landede i mandens ryg, og holdt ham nede med smerten der opstod, fra hendes knæ der var boret ind imellem hans skulderblad.