you have a son wait a second it must then be celebrated wait are you joking Ramiel

S kroen Det Vilde Svin
O folk der smadre en masse ting og en der er centrum
V lidt kølig udenfor mens det er lidt varmt herinde
Tid 14,40
P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Stolene fløj omkring herinde og kruse alt der kunne bruges til et slagsmål bliv brugt og det var ikke engang løgne. Lancelot havde kun gjorde en ting prøvet og forsvare en der blive truet men det ende dog med at han kalde hans folk ind fordi han var blive fornærmet på ham. Der var slagsmål over det hele men det lod Lancelot bare smutte gennem med han havde nu lært det så meget før det var en normal ting for ham men da han havde smadre en til. Var han blive tørstig så han gik hen mod baren med en på hans ryg som bliv slået ned af en mand med et bord "ræk mig lige krukken vil kro manden raket den uden og sige noget men man kunne se han ikke var van til det. "jeg beklager meget" men han fik ikke sagt sin sætning færdig inden der kom en løbe mod ham hvilket Lancelot bare gav et slag i hoved på ham så han vælte. Nu kunne Lancelot sige færdig "jeg beklage meget det her" Sagde han og fik en lille tår mere af krukken og smidt den så i ham mandens hoved "sikke et spild var" fik han sagt smile til kroværten og kæmpet så videre.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] Sværdet er med.

Kroen det vilde svin. Nu hvor Ramiel var en falden engel, var han vel nød til at tjekke hvad det var, ikke? Eller hvad? Ramiel var ligeglad. Hans sværd hang ved venstre hofte, og hans venstre hånd holdte om skæftet. Han havde som altid et skævt smil fremme, men blikket var alvorligt. Han var en man ikke skulle irritere. Da slet ikke når han havde sit sværd i nærheden.
Ramiel åbnede døren til kroen, og bukkede ned da en stol blev tyret mod ham af en eller anden fuld man. Ramiel rettede sig op, og hævede et øjnebryn. Hele kroen var i slagsmål. Hm... Ramiel skubbede en fuld mand til side så manden faldt ned på en stol. Stolen blev ødelagt.
Ramiel satte sig ved bardisken, og så lidt på. Indtil han så et velkendt ansigt. Lancelot. Den mand havde Ramiel ikke set i lang tid. Hvilken skam, de havde været gode venner. Ramiel havde dog været en god engel dengang, og se ham nu... Lejemorder, dog en far, og forlovet. Ramiel rejste sig op, og slog en mand i baghovedet da manden var på vej mod Lancelot.
Ramiel gik hen til Lancelot. "Lang tid siden, min ven." Ramiel skubbede en mand i maven, så manden kom væk fra Lancelot. "Brug for hjælp?" Ramiel smilede skævt.

Lancelot så hvem det var og kunne ikke lade vær med og smil skævt da han kunne huske ham. "lang tid siden var ram" sagde han smilene og tog så sin hånd og slog bagud hvor en mand fald hvor han bagefter fulgte de andres nblik mod folkene. "hva du ser anderledes ud har man fundet e tøs" sagde han smile til Ramiel. "Ram duk dig* han tog ram med ned under så den stol der var kaste mod dem gik i stykke bage dem "nå skal du ha noget og drikke mens vi for indhente de 400 et eller andet år" sagde Lancelot og grinte til ham imens der stadig fløj stole over det hele. Lancelot tog krukken med øl i og tog en ordenlig tår og raket den til ram i det han slog hans hånd bagud så en mand faldt ned igen.
//krea svigt//

Ramiel grinede lavt, og skubbede igen en mand i maven. "Meget lang tid siden." Svarede Ramiel, og tog en stol. Han svang stolen imod en mand, og ramte. Han trak ikke sit sværd, der var jo kun brug af næver her. Hvilket i forvejen allerede var skide let. "Ja, er forlovet, og nu en falden engel." Svarede han roligt. Ramiel dukkede sig da Lancelot trak ham ned. Han grinede lavt.
"Lad os det." Ramiel smilede skævt. Han tog imod krukken, og tog en stor tår. "Lige et sekund." Ramiel rejste sig op, og sparkede en mand ind i væggen. Manden havde været ved at trukke en kvinde med udenfor. Kvinden havde arbejdet imod. Det var tydeligt hvad manden havde villet med kvinden. Ramiel slog manden i ansigtet, og smilede skævt. Han gik hen til Lance igen, og smilede skævt.
"Hvad har du så lavet de sidste 400 år?"

//Ramiel er 425 år, så det kan være de mødte hinanden for 400 år siden? ^^ Og det helt fint! Der var noget at svare på! //

Han kunne ikke lade være med og smil "ser man det hvem skal jeg gå med på pige jagt så" sagde han grine og tog imod krukken igen. Mens han nikket til hvad ram sagde så han var også falden han havde nu altid tror at han ville blive falden først men nej åbenbaret ikke han smilet og da han så hvad han gjorde smile han igen og dukket sig for en til stol der fløj mod dem og så så hvad ram gjorde han sukket bare og smile igen det var jo længe siden enlig "hvorfor er jeg dog ikke blive falden" grinte han til ram da han hentyde til hans levestil. Han drikke lidt mere af den men noget ikke mere da en person kom løbe mod ham slog han ham ned med krukken i en hurtig bevægelse så det bliv smadret og manden faldt ned og besvimet "sikke et spild var" grinte Lancelot til Ramiel og forsætte med og gi den næste et par slag i hovedet

Hvad ville Kairi ikke tænke hvis hun vidste at han var ved at slås og drak? Nå lige meget! Han havde vel også ret til at snakke med sin gamle ven, og more sig lidt. Han grinede lavt. "Vi kan stadig gå på pigejagt, jeg skal bare ingen piger have. FAktisk har jeg et nyt trick til dig om at få en pige." Sagde Ramiel og grinede lavt. Han lagde hovedet lidt på skrå og smilede skævt. "Måske ser Gud noget godt i dig?" Ramiel smilede drillende. Det havde også undret Ramiel en del at Lancelot ikke var falden, men ja... Måske var der en grund.
Ramiel grinede kort, og smilede skævt. "Sikke et spild, ja." Ramiel hoppede op på et bord, og sparkede til en stol. En mand faldt over stolen, og jamrede over det. Ramiel hoppede ned ovenpå mandens mave, og havde højre hånd på sværdets skæfte. Han trak sit sværd, og skar ned af mandens kind, langsomt. RAmiel satte sværdet i skeden igen, og hoppede op på bordet. Han tog en krukke med øl, og drak lidt. Han kastede krukken med øl over til Lancelot. "Her!" Råbte Ramiel