The great escape//Sajro.

''Godt!''

Han snerrede af dem. Han havde ikke tænkt sig at lade dem leve hvis han stødte på dem igen. han var virkeligt vred lige nu. Hans sind var nærmest i kog over at vide at de havde gjort hende noget. han var vred og det var tydeligt at mærke på ham. han nikkede bare til Alane, om at de skulle op i tårnet. Han kiggede på hende.

''Vi skal nok komme ud herfra''

Han gik med tunge og hårde skridt op imod tårnets top. Han betragtede døren som de kom tættere og tættere på den, han smilede bare roligt inden han lukkede døren op, denne dør havde ikke engang været låst. Han gik ind og kiggede roligt på halvorken som stod der midt i rummet. Han gik længere ind i rummet med tunge skridt.

''Jeg gav dig jo et løfte''

Hun nikkede til det han sagde og kunne ikke lade være med at smile lidt. Dog anede hun jo ikke at han gjorde dette her mest grundet de havde lagt en hånd på hende, hun troede jo han ville have hævn grundet de havde fanget dem og tortureret ham. Hende havde de som sådan ikke tortureret eller i hvert fald ikke på samme måde. Alanes skridt var lette og nærmest lydløse i forhold til hans som lød som en tyrannosaurus der kom buldrende og bare skulle nå frem til sit intet anenede mål hvilket jo egentlig også var hvad han havde gang i. Halv-orken anede jo intet om den fare der nu stod lige foran hans dør. Alane trådte ind i rummet efter Sajro men stod bag ham. Hun kunne ikke kigge på halv-orken men samtidig vist hun ham heller ingen frygt. Den nydelse skulle han ikke have.

Halv-orken kiggede dovent op fra de papirer der nu engang lå på bordet hvor han så mageligt sad. Et glubskt smil bredte sig over læberne da hans øjne gled over Sajro og i det sekund han fik øje på Alane var der noget sultent i blikket men da Sajro begyndte at snakke rettede han opmærksomheden mod ham. Han rejste sig roligt op og skubbede stolen ind. Han virkede ikke den mindste smule bange, han var tydeligt hovmodig.

"Jamen godaften til jer to".

Man kunne se ud af det store vindue bag halv-orkan at mørket var begyndt at falde på.

Sajro blev overrasket over han ikke engang undrede sig over at de var kommet ud. Han kiggede på halvorken med et roligt men stadig brændende blik. Han gik bare frem mod ham med rolige skridt. Han havde ingen grund til at være bange for manden, og imens han gik så smuldrede det sten der sad om hans ene hånd og faldt på jorden som støv.

''Du er dum... Føler du dig sikker bare fordi jeg er skadet eller tror du virkeligt du kan klare mig i en fair kamp?''

Han grinede af ham. Det var morsomt, han var jo ikke blevet varulvenes leder uden grund, eller fået den enorme dusør uden grund. Han morede sig meget over det her. Han elskede når folk var dumme nok til at tro de kunne klare ham. Han elskede at få lov til at vise dem hvor forfejlede de var.

''Og inden jeg er færdig med dig, så har du undskyldt og tigget hende om nåde!''

Han var stadig lige uden for halvorkens rækkevidde.

Halv-orken kiggede bare på ham og rystede på hovedet af Sajro. Man kunne tydeligt læse hans tanker bare ved hans ansigts træk. Hovmodig og stædig, sikke en møg køter. En dyb og rungende latter kom fra halv-orken og han kiggede Sajro direkte i øjnene med hans store modbydelige gule øjne. Han viste udemærket godt at han ikke kunne vinde over varulven foran ham men til gengæld havde han ramt det sted hvor det gjorde alle mest ondt på ham. En han holdt af. Han vidste godt at han ikke ville bukke under for tortur men nu kunne han jo selv se hvor pænt han havde dekoreret Alanes krop.

"Jeg ved udemærket godt jeg ikke kan vinde over dig, men jeg frygter ikke døde. Desuden har jeg gjort hvad jeg ville, jeg ramte dig hvor du var svagest". Han gjorde en gestus med hånden mod Alane. "Dem du holder aller mest af og jeg kan jo se at du er ved at gå i hundene så det havde den ønskede effekt og så kunne jeg jo slet ikke modstå den lille skønhed der gemmer sig bag dig".

Alane bed sig i læben da han nævnte hende og hun kiggede først på Sajro og så på halv-orken.

"Der tager du så fejl, jeg tigger og undskylder aldrig og især ikke når jeg ikke fortryder mine handlinger"

Halv-orken kiggede med et grumt og smørret smil på læberne.

''Måske du har skadet hende, men du har også gjort en anden ting. Du har stærket det bånd jeg har til kvinden jeg elsker mere end noget andet.''

Han kiggede på Alane, og både hende og halvorken ville kunne se hvordan hans øjne ændrede sig helt, de mistede meget af den hævntørstige glød og var mere bare varme. Hans blik vendte dog tilbage til at være fyldt med had og vrede kort efter som han kiggede på halvorken. Han ville få ham til at tigge, om det så blev det sidste han gjorde.

''Nej du frygter ikke døden, men nu er jeg ikke døden... Nu er jeg en der har besejret døden flere gange. Døden er heller ikke noget at frygte men smerten inden er!''

Han gik frem, og startede ud med at sparke ud efter skinnebenet på manden, men inden han gjorde det nussede han kort Alane på skulderen. Han fulgte hans spark med et slag mod halvorkens hofte. Han stod klar til at reagere på hvordan halvorken ville svare tilbage.

Alane kiggede på Sajro, let bed hun sig i læben og anede ikke rigtig hvordan hun skulle reagere på det han sagde, han havde ikke rigtig vist nogen tegn på hvordan han havde haft det med hende andet end negativt så det kom virkelig bag på hende. Hendes arme gled omkring sig selv. Hun var så forvirret kunne man se på hende. Alane kiggede blidt op på Sajro igen, et blidt smil lå over hendes læber men hun vendte hurtigt opmærksomheden mod halv-orken da han gav sig til at klappe men hans grumme og metalliske grin atter engang gled gennem luften.

"Hjertevarmene og sødt. Sikke søde i to er sammen, men hvis du elsker hende hvorfor har du så ikke gjort hende din?"

"Og smerten, du prøver bare min fine ven"

Det han sagde var hånligt og smørret. Han trådte hurtigt et skridt tilbage da Sajro kom frem og angreb mod hans skinneben. Halv-orken var hurtigt og blokkede hans slag mod hoften ved at gribe fat i fånden på ham og skubbede Sajro baglæns mens han svingede mod hans kæbe.
Alane havde tydeligvis nydt den korte kærtegn fra Sajro, hun var stadig meget oprevet og han havde ikke rigtig vist nogen form for følelser andet end vrede overfor hende men måske skulle hun bar lukke det inde der var sket, spærre det væk og aldrig snakke omkring det igen?

''Hvorfor? fordi hun har en anden, og trods hvor meget jeg hader ham og mener hun fortjener bedre end ham, så vil jeg aldrig ødelægge noget når hun lader til at kunne holde af det.''

Han smilede bare roligt, han slappede af ved ordene, og han blev meget mere rolig, ikke at det gjorde ham mindre farlig. Det gjorde bare at han faktisk reagerede lidt mere logisk og rationelt på hvad der skete omkring ham. Han kiggede ned på Alane kort.

''Tro mig jeg har ikke behov for at prøve. Du er ikke andet end en dum ork jo.''

Han grinede bare, og kæmpede ikke voldsomt imod. Han så ingen grund til at bruge flere kræfter end nødvendigt på Orkens blide skub til ham. han grinede bare som hånden kom svingene imod hans kæbe og han trak sig bare hurtigt lidt tilbage så hånden passerede forbi hans mund, hvor han så hurtigt bed frem efter mandens arm, og mens han gjorde det skiftede han form lidt, så hans hoved blev lidt mere ulveagtig, og hans hår rejste sig.

Atter engang kom den hånlige brummen fra ham. Han morede sig tydeligvis meget over det her og vist i sær Sajros situation overfor Alane. Hans gule øjne kiggede direkte på Sajro og med hans raspende stemme sagde han hånligt og nedladende.

"Nå så det er fordi hun ikke vil have dig. Eller også... Også er det dig der ikke vil hende nok, det syntes jeg jo er ret tydeligt at det er sådan det er. Du tænker mere på at hævne dig end at passe på hende. Selv jeg kan jo se hvordan hun er ved at bryde sammen!"

Alane krympede sig lidt sammen da han atter engang tiltalte hende. Hans ord gjorde et eller andet sted ondt, var det sådan Sajro havde det? Nej det kunne det ikke være. Kort gled hendes øjne over på Sajro og bed sig i læben men sendte ham så et lille smil.

Halv orken brølede i smerte da Sajro bed ham men i stedet for at trække sig væk smed han sin store krop direkte mod Sajros så de tumlede omkring på gulvet begge to. Han langede ud efter hans ansigt eftersom det var ham der lå øverst. Hans slag haglede ned over Sajro, halvdelen af dem ramte sikkert ikke men han var bedøvende ligeglad. Alane gispede og uden at tænke over det kastede hun sig over orken så de beggede tumlede af Sajro. Halv-orken brølede og smed Alane af sig så hun tumlede ind i stenmuren nær vinduet. Der kom et knas og man kunne se et tyndt blodspor som hun gled ned af væggen.