Don't hurt me - Razion

T:22:30
V: styrtende regnvejr og det blæser voldsomt, rigtigt efterårs vejr.
S: kroen det brændende træ.
O: en masse lurvede mennesker og væsner.
P: sort korset kjole der går ned til gulvet.

Klokken ringlede mere end ivrigt da døren åbnede, vinden havde sit tag i den hver gang døren blev åbnet.
En kvinde skuttede sig i hjørnet, det gjorde hun hver gang døren åbnede sig. Alle inde i kroen havde et øje på hende, ikke et seksuelt blik mere et opmærksomt beskyttende blik. Kvinden hed Madelaine, Madelaine Riddle. Riddle var et påtaget efternavn men det vidste ingen hvorfor skulle de også vide det?
Hun tog en tår af sin mjød og tegnede stille videre. Hun kunne sno alle om din finger hvis hun ville, kvinder og mænd. Men Madelaine ville gerne have beskyttelse 24/7. Nogen kaldte hende for slave men hun så ikke sig selvom som folks slaver. Hun gjorde for drm hvad de ville have for at hun kunne få deres beskyttelse. Hun smuttede hvis de fik følelser for hende. Hun havde aldrig været forelsket hvilket var rart hun havde set hvordan forelskelse kunne ødelægge stærke mennesker.
Endnu en slurk skyllede ned i hendes svælg som hun sad der i sine egne tanker.

// undskylder for længden og mulige fejl er på over mobil//

Som dagene gik og det at han ikke havde set så meget ville han lige nu mene at han var faret vild, roligt så han sig omkring og tænkte ikke meget over hvor han gik og den slags der, men det var jo heller ikke nemt når man ikke fik vist hvor ting var når det var sådan noget man havde brug for.
Roligt kom han hen mod en kro noget linende den han opholde sig på bare i en anden by ville han da mene, roligt lukkede han op og trådte ind og kiggede sig roligt omkring inde i kroen og fandt sig et stille sted hvor han kunne sidde ned og slappe af.
Han satte sig roligt ned og slappede roligt af og kiggede rundt og tog sig så en smøg og fik den roligt tændt og pustede noget røg ud af munden og kiggede roligt ned i bordet *kæft jeg aner ikke hvor jeg er henne*tænkte han for sig selv og slappede bare af, for han kunne ikke rigtig gøre noget når han ikke viste hvor han var henne og den slags der, han kiggede sig omkring igen og så en der sad for sig selv vist og smilte roligt til hende og viste ikke hvorfor men den der følse for at beskytte hende var der.

En mand kom ind da døren ringlede på samme måde som altid. Hendes klare blå øjne betragtede ham. Hendes øjenfarve forbløffende altid folk. De var lyse og klare, nærmest magiske sagde nogen.
Hans smil fik hende til st smile kort tilbage. Han ville også beskytte hende, ligesom alle de andre. Det var irreterende til tider, nogle fyre kunne ikke få sig selv til st være hård ved hende når hun bad om det, andre kunne heldigvis godt, men kun fordi de lavede et stop ord hvis de gjorde hende for meget, de fyre der kunne dette var dem hun helst ville have, så havde hun jo kontrollen, desværre bare ikke når de blev forelsket i hende.
Endnu en lille flod af den gyldne væske gled over hendes pragtfulde amor buede læber og ned i hendes fugtige hals der var tørstig. Endnu en gang hvilede hendes blik på den nyankomne. Han interesserede hende en smule, nok til en snak hvis det skulle være. Hun havde betingelser til de mænd der måtte komme hende nær, og deres beskyttelse var ikke et af dem for hun vidste de alle ville give deres liv for hende hvis det skulle komme til det.

Han kiggede på hende og smilte roligt før han roligt rejste sig op og gik hen mod hende og fik sig nu placeret sig ikke langt fra hende igen og slappede roligt af, mens han kiggede på hende med et smil og så på hende "hej"sagde han roligt og viste ikke hvordan han ellers skulle komme i kontakt med hende, roligt lagde han sine hænder på bordet og ventede på at hun ville sige noget.

Han havde ikke ligefrem regnet med at han ville gå hende til hende bare sådan her, men der var noget over hende som gjorde at han ville over til hende, men hvad det var viste han ikke helt og han var også lidt ligeglad for nu var han der og nu ville han nok også blive der i det næste stykke tid og den slags der, roligt så han på hende og smilte "navnet er Razion"sagde han roligt og kiggede på hende og viste ikke om han måtte vide hendes navn men det kunne han da håbe på og den slags der.
Roligt som han sad der tog han et hiv af sin smøg og pustede roligt røgen ud igen, men dog væk fra hende af så hun ikke fik det i hovedet.

Hun betragtede roligt den nyankomne mand. som alle andre kunne han heller ikke holde sig væk fra hende, måtte komme i kontakt med hende, og sikkert også vise at han ville beskytte hende."Godaften"svarede hun med en rolig klokke klar ringlende stemme.
Hendes fingre lagde sig blidt rundt om glasset med den gyldne væske i, hun rejste det op til hendes læber og endnu engang gled den ned mellem hendes læber og ned i svælget."Godaften Razion, mit navn er Madelaine."hendes svar var roligt og afmålt, hendes stemme var lys og sart og  gav en hver lysten til at beskytte hende som var hun et lille hjælpeløs barn, problemet var bare, hun var langt fra hjælpeløs og pga hendes evne kunne hun nærmest gøre som det passede hende uden at komme i problemer. det lille klonk fra glasset der ramte bordpladen kunne høres svagt."Kan jeg hjælpe Dem med noget?"hendes spørgsmål var rettet mod at han var rykket over til hende så hurtigt, hun lød en smule drilsk i tonelejet men man ville ikke være helt sikker på om det virkelig var det eller om det overhovedet var der. de klare blå øjne betragtede roligt denne Razion, tog notits af ham. Madelaine havde en trang til at være mænds, som nogle kaldte det, slave, men hun så det som at hun fik beskyttelse og tryghed, og gav det tilbage de nu bad om. Hun valgte altid selv mændene ud, måske vidste de det ikke, men hvis hun ikke ville have at de skulle være denne person der udøvede denne beskyttelse for hende ville hun nemt komme af med dem, og hvis de var svære at komme af med kunne hun altid begynde at græde, hendes gråd havde en intens påvirkning på folk. For pga. hendes evne havde folk jo en beskyttelses trang til hende, og hvis hun begyndte at græde over noget de havde forvoldt imod hende ville de knap nok kunne bære det. Hun gjorde det dog sjældent, engang var det sket og manden havde simpelthen begået selvmord af skam over at få hende til at græde.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og viste ikke hvad han lige skulle sige til hende for hun var bare der, roligt så han lidt rundt også tilbage på hende "hyggeligt at møde dig Madelaine"sagde han roligt og så bare på hende og viste ikke om hvad han skulle gøre, han kiggede igen rundt også på hende "hvorfor får man den der lyst til at beskytte dig mod alt bare ved og kigge på dig"spurgte han roligt og så på hende.
Han var ikke den der som var uhøflig eller noget, men han havde nu ret til at vide hvordan og hvorfor man havde det sådan, han kiggede på hende med et smil han var nu meget glad for at snakke med hende da der ikke var mange som han snakkede med og den slags der, han så på hende "men hvad laver du så her udover og slappe af og alt det"spurgte han roligt og anede virkelig ikke hvad han skulle sige til hende lige nu så han måtte jo bare prøve sig frem andet kunne han jo ikke lige gøre.