Undskyld at du bliver efterladt //Sammi//

// Dette emne handler ikke særlig meget om Ryan og Sammi, nok mere om Sammi og nogen dæmoner fra mig gruppe //

Sted :: Hjemme hos Ryan.
Omgivelser :: Alt det som nu er i et hus.
Vejr :: solen er fremme og det er varmt.
Tid :: eftermiddag.


Ryan var allerede på vej ud af døren, hun skulle hen til Zero for at klare noget for ham, selv om hun heller ville være her hjemme sammen med sin nye bo partner til Sammi, en lille pige på 13 år som Ryan havde valgt at tage sig af, hvorfor viste Ryan ikke helt men der var stadig noget over Sammi som fik det bløde frem i hende, Ryan vente hovedet imod en dæmon skal var en af de 5 som skulle passe på Sammi imens Ryan var væk, hun så med kolde øjne på ham og sagde hurtig, "Hvis der sker hende noget dræber jeg er" Dæmon nikkede og Ryan forladt huset med de sidste ord, "Ses Sammi, pas nu godt på dem imens jeg er væk" Ryan gik ud af døren og efterladt de 6 personer i huset alene.

Sammi kom luntende med sin kanin bamse lige idet Ryan sagde farvel. "Vi ses Ryan, kom hurtig hjem igen" bad hun. Hun kiggede på døren som var lukket nu og nu var det kun hende og Ryans gruppe af dæmoner. Hun kiggede tøvende på dem og kiggede så ned på sin bamse. Hun lod den aldrig ude af syne. Hun var ik lige frem tryk ved at være alene i huset med kun mænd... Hun kunne absolut ikke lide det. Hun glædet sig bare til at Ryan kom hjem igen.
Hun kløede sig ned af sin ene arm. Vidste ikke helt hvad hun nu skulle lave. Hun kiggede op på dæmonerne igen med et tøvende blik.

Ryan smilede lide hurtig til det Sammi sagde til hende, det var det sidste hun hørte fra den pige hun så som sin egen.

Dæmon som havde hjulpet Ryan med at komme af sted så nu på Sammi og prøvede på at smile imens han sagde med en halv blid og halv kold stemme, "Når hvad har de lyst til frøken Sammi?" han ventede på at hun ville sige noget, hun havde jo et helt hus hun kunne være i hvis det var det hun ville.

Hun lavede en skræmt lyd da dæmonen talte til hende, han spurgte dog kun om hvad hun havde lyst til... Det spurgte de altid om... De andre, dog i en anden sammenhæng.
Hun kiggede op på dæmonen, som prøvede at smile. Sammi trak på skulderne. "Det ved jeg ik" peb hun og kiggede op på dæmonen. Vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, hun følte sig egentlig bare meget trangt op i en krog, hvor hun havde to valg, løb væk eller bliv her med manden. Nemt valg, løb væk. Ja... Men et eller andet sted syntes Sammi ikke hun kunne være det bekendt da denne dæmon.. Prøvede at være sød mod hende? Ville hun da tro. Medmindre det var skuespil, men det ville Ryan ikke tillade hvis der skete hende noget.

Dæmon kiggede på hende, og tænkte lidt for sig selv og sagde med en okay glad stemme, "Hmm hvad med vi finder en lille hund til dem, så du har en ven" dæmon ventede på at hun ville sige noget, måske var det ikke lige verdens bedste idé men han kunne heller ikke bare lade hende kede sig, han havde jo fået af vide at han skulle passe på hende, og en af de ting hun ikke måtte det var at kede sig, for han kendte selv den følelser af at havde et helt hus for sig selv og man bare vælger at kede sig, det var ikke ligefrem en red følelse, derfor ville han lave det om for Sammi så hun ikke skulle opleve det samme.

Hun kiggede undrende på dæmonen da han tilbød at skaffe hende en hund. Hun kiggede lidt nervøst på manden, hun nikkede svagt og gik langsomt frem mod dæmonen "det vil jeg meget gerne" sagde hun smilende, mens hun kiggede op på ham
"Har du er navn" spurgte hun

Dæmon smilede sødt til hende og fandt en hvis jakke frem som Ryan havde købt til hende, "Så lad os gå frøken Sammi" han så ikke særlig meget på hende, fordi hun virkede bange for ham, og han kunne også godt forså, for det var heller ikke helt normalt at Ryan tager en pige med hjem og tager sig af hende.
"Jeg bliver ikke kaldt for noget" han så ned på pigens hår og ventede på at hun var klar til at gå.

Hun kiggede op på ham da han tog en hvid jakke ned til hende, som Ryan havde købt til hende. Hun tog smilende imod den og tog den roligt på. Hun kiggede roligt op på ham igen. Havde han ik noget navn... Jamen... Så skulle han hede... "Jeg vil kalde dig... Jay jay" sagde hun glad og kiggede på ham. Måske var ham her ik så slem.

Dæmon smilede da hun tog jakken fra ham, og selv kunne tage den på, hun var allerede så stor at hun kunne tage jakken på alene, det gjord ham lidt glad inden i, han så ned på hende og nikkede blidt, "Okay mit navn er Jay Jay" han åbnede døren og smilede blidt til hende, "Skal vi til at komme af sted?"

Hun smilede til Jay jay da han accepterede hans navn. Hun nikkede så da han spurgte om de skulle tage afsted. "Ja lad os det" svarede hun roligt og ville bare følge ham så snart han gik. Hun var ik den bedste til at finde rundt. Så hun ville lade ham føre an, han var nok ogs den stærkeste.

Jay Jay nikkede sødt til Sammi og gik ud af døren.

De havde gået i noget tid hvor efter han stoppede op foran en butik som havde et par kager i vinduet, han så ned på Sammi og spurgte sødt med en rigtig mande stemme, "Har du lyst til noget lækkert? enden vi går vider Sammi?" Han så igen på kagerne og prøvede at finde ud af hvilken en han skulle købe hvis hun sagde ja.

Hun fugte roligt med Jay jay, klinet op af ham for at søge tryghed hos ham. Hun kiggede på andre mens de gik, og hver mand der kom forbi gik hun længere og længere ind til Jay jay.
Hun kiggede op på ham da han pludselig stoppede. Noget lækkert? Hun nikkede. "Ja gerne" smilede hun sødt

Jay Jay kunne godt mærke at Sammi ikke var helt tryg med at gå ude på gaden, det var jo ikke særlig tit hun var ude for døren, kun hvis hun var sammen med Ryan, men denne gang var Ryan taget af sted så der var kun Jay Jay tilbage.

Han så ned på hende da hun kom tætter på ham, han smilede og sagde en med en lille hvisken "Sammi bare rolig de ved hvem jeg er, de tør ikke gøre dig noget, de ved hvem du bor hos" han nussede hendes kærligt på hovedet.

"Okay Sammi du vælger hvilken kage vi skal spise på vejen" han stod stadig og kiggede på de mange forskellige kager som stod smuk i vinduet.

Hun kiggede op på Jay jay, hun smilede svagt til ham da han sagde at ingen ville gøre hende noget. Men hun var stadig lidt nervøs. Der var så mange mennesker. Så mange folk. Hendes lille hånd tog om hans arm som hun holde sig ind til.
Hun kiggede ind af vinduetog kigget på kagerne. "Den der" hun pegede mod en grøn frø.