a new beggining - hannibal lecter

S:firewood park
T: ved omkring 22:30 tiden.
V: det er en smule blæsende,
O: ikke særlig mange væsner eller noget
P: en rød kjole med røde stiletter.. og en sort jakke

det var begyndt at blive mørkt, Valerie valgte at hun gik gennem parken og så på de mange smukke blomster og de grønne blade på træerne. Der kom en skikkelse gående mod hende hun kunne ikke se hvem det var, hun smilede for sig selv og tænker på en masse og sukkede og smilede for sig selv og rødmede meget og så på den skikkelse, den gjorder hende ikke lige frem træk, hun så den og var klart til at springe væk hvis den ville hende noget ondt..

Da det var begyndt at blive mørkt, besluttede Hannibal, som havde været i parken hele dagen at han nu ville finde noget at spise. På vej gennem parken gik han med sin store frakke over skulderne mens han havde en lidt lasset og gammel skjorte på og gamle jeans på, dog gik han i rimeligt pæne sko. Hans hår var løst og gik ned til hans skuldre, det lignede som om han ikke helt havde vasket sit hår i nogen tid. Frakken over hans skuldre ville normalt få ham til at ligne en enorm bjørn eller noget i den stil da han næsten stod 2 meter høj, dog i tudsmørket ville ingen ligge særligt mærke til dette.

Da Hannibal havde gået ned a stien i nogle minutter, kunne han pludselig se en skikkelse komme gående lige imod ham, han kunne straks se det var en kvinde, da personen gik i højhælede sko og hun havde enda en smuk rød kjole på og en fin sort jakke udover for at beskytte hende mod kulden. Hendes hår blæste i vinden mens hun kom nærmere og Hannibal havde problemer med at få øjnene væk fra hende, og da han kom nærmere var han nærmest mundlam da han stoppede for at hilse på denne yndige kvinde.

god aften, er det ikke lidt sent at være ude for en ung kvinde som dig...?

den unge kvinde, som jo var en dæmon det vidste de fleste dog ikke, hun var meget god til at skule det, hun var også god til at gemme sit sande jeg og lokke mænd frem fra deres skald, som nogle mand gemmer sig i, hun var en sød lille uskyldig pige troede mange mænd, men når man lærte hende at kende var hun ikke så lille og uskyldig alligevel, hun lod et smil brede sig på sine læbe da skikkelsen kom frem, hun så på ham han så nu ikke så dårlig ud alligevel.

Hun så på den smukke aften himmel der var smuk, da han begyndte at snakke til hende, så hun igen på ham og kom med et sødt smil, ''godaften, jo det er det nok, men jeg er ikke bange af mig'' sagde hun med et kækt smil. ''er det ikke sent for dig at være ude'' spurte hun drillende og så på ham med sine smukke brune øjne som kunne fange en mands opmærksomhed, ja nok hoved hun lidt slutty tøj på nu men hun var jo også på vej hjem fra kustymefest, hun smilede for sig selv og ser på ham,

Hannibal stod der med sin store frakke og kiggede ind i hendes smukke brune øjne med sine egne, han var helt væk han tænkte ikke helt så meget mens han så på hende, dog fangede han hendes lille spørgsmål som kom fra hendes bløde røde læber. "Jeg elsker at være ude om natten, det ligger lidt til min nature... må jeg spørge hvor du er på vej hen?" spurgte Hannibal med et lille smil på læben mens hans øjne flakkede rundt, han kunne ikke lade være med at se på hendes smukke hår og hendes dejlige røde læber, men specielt hendes skindene brune øjne.

Hannibal lod sin hånd gå gennem sit hår som var lidt vådt pågrund af at han havde været nede ved noget vand for at friske sig selv op inden han ville ud af parken, han havde glemt at barbere sig og hans tøj havde nok også brug for en vask.

valerie smilede til ham, hun så i hans smukke brune øjne og smil var nu også meget pænt måtte hun nu indrømme, han virkede sød indtil vider, hun hørte så hans spørgsmål, hun tænkte sig om og grinede ''jeg er på vej hjem, du ser ud til du kunne brune en vaske med dit tøj mener jeg'' sagde hun blidt og smilede, hun ville da prøve at hjælpe hvis han ville lade hende,

''jeg er Valerie for rasten. Hvad hedder du?'' spurte hun lidt og holdte sin jakke tæt om sig for at se ud som om hun frøs en smule, hun smilede mod ham med et sødt og kærligt smil, hun så ham i øjnene og rødmede spredte sig over hendes meget smukkehud på kinderne...

Hannibal smilede mens han hørte hendes stemme, han var lidt betaget af hende, da hun sagde at hans tøj godt kunne bruge en vask, mens hun så blidt på ham. Efter hun havde spurgt efter hans navn og fortalt sit navn til ham, kunne han ikke lade være med at tænke på det for et øjeblik, dog da hun trak jakken om sig lignede hun en der frøs. Instinktivt trak han sin jakke af og gik hen til Valerie for at ligge jakken om hende for at sørge for hun ikke frøs.

"Mit navn er Hannibal... tjo mit tøj er lidt slidt og gammelt så det kan vel altid bruge en omgang"

Valerie så overraskede på ham, hun havde ikke regnede med han ville gøre det mod hende, hun smilede mod hannibal og tog hans jakke om sig ''tak men så kommer du jo til at fryse'' sagde hun kærligt og så ham i øjnene og slappede lidt mere af, han virkede sød og som en rigtig gentelmand, hun smilede til ham, ''jeg vil gerne hjælpe dig, så kan jeg vaske det for dig eller måske give dig noget nyt har noget af min bror tøj hvis det er noget'' sagde hun blidt og så ham i øjnene og smilede bare han var nu meget sød syns hun, *måske er han farlig hvad har jeg gang i* tænkte hun for sig selv og slapper af....

Hannibal smilede da hun tog jakken om sig og kiggede på ham. Han kunne ikke gøre andet end at smile, han var trods alt en person der nemt stoler på andre folk, desuden synes han hun var en meget sød kvinde. "Bare rolig, jeg er vandt til at være udenfor i sådan noget vejr" han smilede blidt mens han kiggede hende i øjnene.

"Hvis du incistere... jeg vil da meget gerne have mit tøj vasket hvis det er muligt hehe.."

Han krasede sig selv i håret mens han stod foran hende.

hun smilede og så på ham, ''okay så, og vi kan gå hjem til mig så kan jeg vaske dit tøj'' sagde hun blidt og så på ham det var som om hun stolede blindt på denne fremmede mand, hendes bror ville nok slå hende lidt ihjel hvis han opdagede hvor blidt hun stolede på ham...

//undskyld det er lidt kort //

Hannibal smilede bare mens han ikke kunne lade være med at tænke på hendes smukke lange hår, mens han lyttede til hendes blide stemme i hans øre. "Hvis det ikke er for meget at bede om, så vil jeg da meget gerne med hjem og få vasket mit tøj, tak"

Hannibal smilede til hende før han rakte hånded ud til hende så hun kunne vise ham vejen.

Valerie smilede, hun najede for ham og gik mod hendes hjem, hun slapper af og smilede for sig selv, hun tog en dyb indånding og smilede for sig selv, hun lod et smil brede sig en smule på hendes læber og slapper af, og ser på ham hun tager sin nøgle op og smilede for sig selv...''så er vi her'' sagde hun...

Mens de gik ned gennem parken og ned gennem gaderne på vej til Valeries hjem, gik Hannibal ved hendes side mens han en gang imellem kiggede ned på hendes smukke mørke hår mens hendes ansigt var lidt skjult så han ikke rigtig kunne se hvad hun lavede, dog kunne han ikke lade være med at tænke på hende. Da de endelig ankom til hendes hjem tog hun nøglen frem fra sin lomme med sin lille bløde hånd og kiggede på Hannibal.

"Det ser da meget hyggeligt ud, jeg er glad for du vil hjælpe mig Valerie...."

Val som hun blev kaldt, så op på den nydelige unge mand, hun låste dem ind og smilede for sig selv og slapper af og rødmer meget og ser på på ham, hun står inde i sin lejlighed og venter på han kommer ind til hende, hun smilede for sig selv og så hende i øjnene og rødmer meget og ser på ham, ''vil du også ha et bad?'' spurte hun o gik længer ind og skiftede på sit værelse og kom ud med noget af sin vens tøj ''her du kan låne det her imens jeg vasker det andet'' sagde hun blidt og så på ham med sine blide øjne og sit kærlige smil, hun rødmede meget og slapper af...

Hannibal stod i døren et øjeblik mens han så på hende stå der i gangen inden han træder ind og tager skoen af før han kigger på hende.

"Hvis det er okay vil jeg da meget gerne have et bad.."

Hannibal smilede lidt da han så hun rødmede lidt da hun gik længere ind og ind på sit værelse for at skifte og kom tilbage med noget tøj som han kunne låne.

"Mange tak.... øhm... hvor er badeværelset..."

Val smilede og vidste ham hen til sit badeværelse og rødmede ''det er her inde'' sagde hun og åbnede døren ind til et fint lille badeværelse med bruser og wc og håndvask, vaskemaskinen og tørretumbleren stod i et andet rum, ''når du har taget tøjet af bare lig det ude for døren så jeg kan vaske det'' sagde hun blidt og roligt og slapper af og ser på ham...

"Mange tak Valerie"

Hannibal smilede og gik ind på toilettet hvorefter han knappede skjorten op og tog den af så man kunne se hans abre overkrop, hvor han havde nogle få ar på sin ryg og hans six pack kunne ses tydeligt. Han smed skjorten ud af døren for han lukkede og tog resten af tøjet af før han gik hen og tog et håndklæde om sin krop og åbnede døren igen for at ligge tøjet på gulvet, hvorefter han lukkede døren og gik ind for at tage et bad.

Val smilede og tog tøjet hun gjorder klar til at skulle vaske han tøj, hun startede vaskemaskinen og smilede for sig selv og slapper af o ser på døren ud til badeværelset, ''hannibal... er du sulten?'' spurte hun kærligt og smilede for sig selv... hun ville lave noget mad hun var nemmelig sulten selv og slapper af g rødmede meget og tænker på en masse..

Mens Hannibal stod i badet og vaskede sit krussede hår og sin krop hørte han Valerie som spurgte om han var sulten, og uden videre svarede han, "Hvis det ikke er for meget at bede om..." Efter han havde svarede skylede han sin krop ren før han steg ud af badet og derefter tog han selvfølgelig alt tøjet på før han gik ud der fra for at møde Valerie i de nye bukser og den trøje han nu havde på som sad en smule stramt men det er fint nok.

Val smilede ''hvad vil du ha jeg har lidt af hvert o smielde for sig selv og rødmede meget, jeg lod et smil brede sig på mine læber, hun tog et glas vand da hun var kommet ud i sit køkkenet hun sså rundt i sit nyordnede køkken, hun var glad for at være her, hun så mo ham fra hvor hun stod.
hun havdeen lille tatto på armen med sit navn, hun var normalt glad og havde det sjovt med nogle fyre men det var noget andet den her gang det var faktisk rart at være ved ham ikke kedeilgt eller nedern men skønt og slapper af...

Hannibal stod i køkkenet og så på hendes lille tattoo med hendes eget navn, han smilede lidt mens hun talte til ham. "Har du noget lækkert... tror næsten jeg kan spise hvad som helst efter sådan en dag" Hannibal gik hen og satte sig på bordet i køkkenet mens han smilede til hende og kiggede rundt i køkkenet lidt med hans arme hængende ned af siden med den blå trøje på som sad rimelig stramt om hans overkrop og bæltet der viste sig mens han sad der og tænkte for sig selv.

Val smilede og så ham, hun tog noget kød frem og satte en gryde over med vand, hun begyndte at skære køkkenet ud, hun smilede og nynnede en smule over det, hun smilede ''du tænker over noget og hvad er det hvis man må vide det'' hvisekde hun og så på ham og slapper af og rødmer meget og smilede... hun nød at have nogle at snakke med hun havde ikke så mange venner her i byen da hun var ret ny, hun tænkte selv på noget men det var ikke vigtig hun smilede..

Hannibal sad stadig på bordet mens Valerie begyndt at skære kød ud efter at hun havde taget en fin gryde ud, dog lagde han ikke særlig mærke til det. Det eneste han lagde mærke til var at hun stod og nynnede mens hun skar kødet og så hendes smukke mørke hår hænge løst ned af hendes ryk. Han hørte hende spørge ham om hvad han tænkte på, var det så åbenlyst at han sad og tænkte.... "ja.... øhm... ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det her, men du er en utrolig sød kvinde......" Han holdt en kort pause mens han sad der på bordet mens hun stod der med rykken til ham... "Jeg tror jeg har nogle følelser for dig...." Han tav og kiggede på hende et øjeblik før han lagde hovedet ned og kiggede ned i gulvet et øjeblik.

val skar sig i fingren da han sagde hvad han sagde hun tog sig til fingren ''AV FOR SATAN!!'' råbte hun da det gjorder pænt nas, hun så ham i øjnene og bed sammen og ville ikke råbe hun tog køkken rullen og lagde om sin fingre hun tog førstehjælps kassen frem, hun åbnede den og tog et plaster frem og satte på sårede og så på ham og smilede for sig selv og slapper af og ser ham i øjnene og bed sammen og slapper af... ''er du seriøs?'' spurte hun overraskede..

Da Valerie pludselig rykkede i armen og skar sig i fingeren gik der et lille sæt gennem Hannibal der gjorde ham en smule nervøs mens hun tog og fik sin finger ordnet med førstehjælps kassen som hun tog ud af skabet. selvfølgelig var hun overrasket det var jo første gang de nogensinde havde mødt hinanden. Hannibal sad der et øjeblik efter hun havde spurgte om han var helt seriøs, han var lidt væk og ikke sikker på hvad han skulle sige, dog begyndte hans læber at bevæge sig da ordene kom ud af ham.

"Da jeg så dig i parken her tidligere kom en følelse frem i mig.... en følelse som jeg ikke har følt før.... jeg tror...."

Han tav mens han sad på bordet......

Val så på hende og smilede hun gik hen til ham og løftede hans hoved ''du ikke den eneste'' sagde hun og kyssede han på kinden og gik hen og skar vider og smilede for sig selv og rødmede meget og smed kødet op i gryden og brunede det af og hældte noget vandt op og fong og nogle grønsager og lidt smag og noget far s¨det blev brundt