//Hannibal Lecter// Destiny

V: høj sol men en smule koldt.
O: træer så langt øjet rækker og en lille bæk
S: skoven
T: lidt over middag

Det var et lille stykke over middag og på trods af at solen stod højt på himlen var det køligt. Shar gik stille gennem skoven med sin tvillingebror Sharmarke. ”Det er rimelig koldt i dag.” sagde Shar og skuttede sig en smule mens hun gik. Sharmarke nikkede og grinede stille. ”Hvad?” spurgte shar, men han rystede bare på hovedet. Shar så på ham med et strengt blik. Der var begyndt at komme et meget flabet ulvesmil på hans læber. *Jeg vil væde med at du ikk kan følge med* sagde han flabet og satte i løb. Shar stod kort og gloede før hun satte efter den grå ulv med et lille grin. Self kunne hun følge med. Hun løb op på siden af sharmarke og grinede flabet til ham inden hun satte farten op og løb alt hvad hun kunne, men sharmarke havde intet problem med at indhente hende. Han standsede meget pludseligt op og lyttede. *Kan du også høre en let rislen?* spurgte han og begyndte at træske mod lyden. De havde været her et par gange før. Ved det her vandløb. Shar smilede drillende og skubbede Sharmarke i bækken. Han kom dog hurtigt op af det kolde vand, rystede sin våde pels og skubbede hende i. Shar skyndte sig op. Det var koldt. ”Helt ærligt” vrissede hun, og satte sig ned for at tøre en smule inden hun igen ville fortsætte.

Mens Shar og hendes tvillinge bror randte rundt om bækken i skoven og legede og hyggede sig, sad der en enorm sort bjørn midt på en stor sten, den måtte mindst være 4 meter høj, en mægtig sort bjørn med enorme kløer (Hannibal i sin naturlige form). Han sad der med en fisk foran sig mens han betragtede de to hygge sig i og omkring bækken. Uden rigtigt at forstyrre dem drak han noget vand fra bækken mens han kiggede efter flere fisk, han opførte sig som en rigtig bjørn da han normalt ikke kunne lide at blive forstyrret, dog havde han intet problem med andre kom forbi ham når han endelig var de steder hvor der var flest mennesker.

Shar havde siddet lidt tid i solen, som ikke gav så meget varme, men det var lykkedes at tørre en smule. Hun rejste sig op, og så sig omkrig. Hun fik øje på en stor sot bjørn, og blev noget overvældet af at se den. Hun gik automatisk et par skridt bag ud. Hvad mon den bjørn lavede her? den så ikke ud til at den havde lagt mærke til dem, eller også ignorerede den dem bare. Et lille vindstød kom mod dem, og det bar bjørnens færd med sig. Sharmarke var standset op, og snusede nu ind. *Jeg tror ikk at det er en bjørn* sagde han stille. Shar så på ham. *Men hvad er det så?* spurgte hu. Sharmarke var ikke helt sikker endnu, og viste derfor ikke om den var farlig, eller ikke var. Den så dog ikke farlig ud, men man skulle aldrig skue hunden på hårene.

Da Shar og Smarmarke begyndte at ligge mere mærke til ham og var mere nysgerrige, opdagede Hannibal det selvfølgelig. Pludselig ud af vandet sprang en stor fisk foran Hannibal's hoved og som en refleks åbnede han munden og den store fisk blev fanget mellem hans store kæber. Efter dette satte bjørnen sig på den store sten hvor den hele tiden havde været. Bjørnen lagde fisken på stenen mens den kiggede på noget bag ved sig.

Dette viste sig hurtigt at være noget helt bestemt, da bjørnen begyndt at skrympe og hårene på den begyndt at forsvinde, det var som om at bjørnen nu forsvandte mens en helt ny skikkelse kom frem, en skikkelse af en høj mand med en muskuløs krop, komplet nøgen... Udenvidere samlede Hannibal de shorts der lå bag ham op og tog dem på uden så meget som at vende sig rundt for at hilse. Han tog fisken og satte sig med hovedet vendt mod dem og smilede bare da de så ham.

Det så ud som om bjørnen var bevidst om at de kiggede, men det lod ikke til at den tog sig synderlig meget af det. Pludselig sprang der en stor fed fisk op af vandet som bjørnen uden videre snuppede. Det var ikke noget Shar havde set før. Bjørnen værdsatte dem ikke et eneste blik, men begyndte så at skrumpe ind. Sharmarke havde haft ret hvad angik den. Det var ikke en almindelig bjørn. det så ud til at den forvandlede sig til et menneske, og da Shar opdagede at det så ud som om manden, der kom ud af bjørnen, ville være nøgen, så hun hurtigt den anden vej. Hvis han var klar over at hun var her, og at han ville være nøgen når han var forvandlet tilbage til sit menneskelige jeg, burde han være gået et andet sted hen, syntes Shar. Hun var ikke tilfreds med det. Alligevel vendte hun sig lidt efter om, og der på stenen sad der en mand med en fisk. Han havde heldigvis fået bukser på så Shar. Da han smilede til hende, smilede hun en smule usikker tilbage. Hvem var han? Hun var ikke sikker. Hun havde aldrig før mødt ham, men selvfølgelig havde hun heller ikke mødt alle der fandtes. Hun havde heller aldrig før set en mand der kunne forvandle sig til en stor sort bjørn før. Hun var ikke sikker på om hun turde gå over til manden og snakke med ham. Hun var nysgerrig hvem han var, men det var ikke helt nok til at hun turde gå over og snakke med ham.

Da Shar og Sharmarke stod der ovre lidt perplekst mens Hannibal sad med sin fisk og i sine shorts mens hans muskuløse overkrop var blevet lidt våd af vandet der sprang op på stenen og hans hår var lidt krusset og vådt. Han sad bare og kiggede på dem før han tog en pind og stak igennem fisken og lagde den over skulderen. Derefter gik han gennem vandet og op på land før han gik over mod dem mens han smilede.

"Hej mit navn er Hannibal.... må man spørge hvad i laver her?"

Spurgte Hannibal, da han nærmede sig de to.

Shar blev ved med at stirre på Hannibal, da han tog en pind, som han spyede fisken med. Da han rejste sig op og var på vej over mod dem, var Shar på nippet til at vende sig om, og bare løbe væk der fra, men hun gjorde det ikke. Hun smilede noget forsigtig tilbage til manden, som hun nu vidste hed Hannibal. Det var da altid noget at hun kende hans navn. Shar tog et par dybe indåndinger for at prøve at falde til ro. Hun vidste ikke helt om han vil gøre hende noget, men hvis han ville, havde han da ikke allerede gjort så? hun kunne vel godt svare ham på hans spørgsmål. ”Øm, vi laver ikke så meget her ud over at drille hinanden en smule.” sagde hun. Sharmarke begynde at knurre af Hannibal. Han stolede ikke den mindste smule på ham. Shar satte sig på hug ved siden af ham, og lagde den ene arm om ham. ”Rolig, der sker ikk noget” sagde hun til Sharmarke. Han kiggede op på hende, og slikkede hende en enkelt gang i hovedet, men vendte så blikket stift mod Hannibal. ”Hvad laver du selv her ude?” spurgte Shar så.

Hannibal som stod nogle få meter fra dem nu havde stadig den rå fisk på sin pind mens han stod der med sin muskuløse krop og kiggede på Shar og Sharmarke. Selvfølgelig ville de være lidt nervøse over at der var en fremmed til stede, dog var Hannibal ikke særlig glad for at se Sharmarke knurre af ham, Hannibal stod der dog bare mens han lyttede til Shar."Jeg har selv lige været ude og fiske.... bruger stortset alt min tid i skovene så det er muligt folk har set mig bare ikke som menneske før...." Hannibal stoppede mens han satte sig på hug mens han smilede, "Har i tænkt jer at være her længe?"