a new beggining - hannibal lecter

Mens Hannibal sad der lidt for sig selv efter at blive mundlam, følte han pludselig hendes bløde hånd mod hans kind, hun løftede hans hoved langsomt indtil han kiggede hende ind i øjnene, han var nervøs, pludselig da han hørte hende sige du ikke den eneste, der begyndte hans hjerte at banke hurtigere specielt da hun gav ham et blidt kys på kinden før hun vendte sig og gik tilbage for at forsætte med at lave mad til dem begge.

"Det... det er jeg glad for at høre... jeg ikke er den eneste af os to der føler sådan..."

Hannibal rejste sig op langsomt, han kunne mærke stedet hvor Valeries læber havde rørt hans kind, han var utrolig glad lige nu, dog var han blevet mere rolig efter hun havde sagt og gjort dette. Han så på hende mens hun smed kødet i gryden for at arbejde videre, mens Hannibal begyndte at snakke igen.... "Når nu vi begge føler sådan.... tror jeg det er bedst hvis du ved lidt mere om mig.......... jeg, er en shapeshifter...."

val smilede ''det kunne jeg fornemme, hehe jeg er en dæmon'' sagde hun blidt og så ham i øjnene og slapper af og rødmer, hun smilede, ''jeg er 17 år er lige kommet her til for omkring et par uger siden'' sagde hun blidt og så på ham, hun var ikke bange ''hvilket dyr kan du forvandle dig til?'' spurte hun blidt og roligt og slapper af og ser på ham,og rødmede meget og slapper af og smilede for sig selv...

"En dæmon... interessant..." Hannibal stod et øjeblik mens han bare stod og kiggede på hende, hans øjne ville ikke bevæge sig væk fra hendes øjne mens han bare stod og smilede. Jeg kan forvandle mig til en bjørn... jeg er 25 år... jeg bor midlertidigt rimelig langt væk... elsker naturen Hannibal kiggede på komfuret et øjeblik og så på kødet før han vendte blikken tilbage til valerie.

VAl smilede ''dejligt, gider du dække bord hannibal'' spurte hun kærligt og slapper af og så på ham og slapper af med at lave mad og så mod himlen og rødmede han tænkte på sin familie hvor hun kun havde sin bror, hun smilede for sig selv og slapper af og tænkte på en masse og rørte rundt i maden og smilede forsig selv og slapper af og rødmede meget og smilede for sig selv og så på hende og smilede for sig selv...

Hannibal stod der et øjeblik mens han strålede nærmest af glæde selv om han prøvede at holde sine følelser lidt tilbage mens Valerie spurgte om han ville dække bord til dem begge, selvfølgelig ville han det og uden videre begyndt han at gå rundt i køkkenet for at finde tellerkener, glas, knive og gafler til maden og endte med at have dækket bord rimelig hurtigt selvom han ikke kendte køkkenet på nogen måde.

"Så er der dækket bord... det dufter dejligt"

Hannibal svarede Valerie mens han stilte sig bag ved hende og lænede sit hoved ind over hendes skulder for at dufte til maden, hans hoved var lige ved siden af hendes.

Val så på ham og rødmede da hans ansigtig var ved siden af hans ''du det er næsten færdigt vent ligesom jeg må'' grinede hun sødt og smilede, da maden var færdig tog hun den hen til bordet og serverede mad og smilede til ham, ''så der mad Hannibal'' sagde hun blidt og så på hende og rødmede meget og så på hende og smilede for sig selv...

Da Valerie smilede til ham mens hans hoved var lige ved siden af ham kunne han dufte den lækre mad før han kiggede på hendes smukke smil, hun sagde han måtte vente, selvfølgelig ville han det. Da han stod der, inden han bevægede sig væk gav han Valerie et lille kys på kinden før han hjalp med at tage maden over på bordet og satte det før han trak stolen ud for Valerie hvor efter han satte sig ned.

"Det ser lækkert ud Valerie.... glæder mig til at smage det"

Hannibal kunne næsten ikke vente, han ville selvfølgelig tage for sig af maden og spise af den lækre mad.

Val skænkede god mad til ham og smilede for sig selv, ''jeg håber virkelig du kan lide det hannibal'' sagde hun og smilede for sig selv, hun var glad for at have nogle og snakke med og endda en der var rigtig sød og kærlig over for hende, hun satte sig ned og skænkede mad til sig selv og spiste vider og slapper af og rødmede meget og smilede for sig selv og slapper af....

Hannibal smilede til Valerie mens han sad og spiste noget af maden og da hun satte sig og selv begyndte at spise, hun håbede maden smagte godt, "Maden smager fantastisk... du er en dygtig kok" sagde Hannibal mens han spiste sin mad og da han endelig havde spist op sad han ved bordet og bare smilede til Valerie.

hun så mod ham ''det var godt og mange tak'' sagde hun blidt og rødmede meget, hun så op på ham og lod et smil brede sig på sine læber og ser på ham...

//undskyld logger af UW nu //

Hannibal sad der bare et øjeblik, viste ikke helt hvad han skulle gøre eller sige, dog fandt han hurtigt ud af, at han nok ville hjælpe med at ryde op og derfor rejste han sig op og begyndt at tage af bordet over til vasken mens han gik og smilede.

"Det var dejlig mad og det er en fin lille lejlighed du har her...."

Val smilede mod ham og tog og satte på plads mens han vaskede op hun smilede mod ham, ''tak hannibal det var sødt sagt af dig'' sagde hun blidt og så ham i øjnene og slapper af og rødmer meget og bed sammen og så ham i øjnene og slapper af, hun så på ham ''hvad har du lyst til at lave'' sagde hun kærligt og slapper af og ser på ham og grinede for sig selv, ser ned da hun ikke ligefrem ser charmerende ud i sit jogging tøj... syns hun selv...

Hannibal stod der og vaskede op mens hun hjalp med at tage over fra bordet mens hun snakkede til ham, "Så lidt... søde..." han smilede lidt mens hans kinder blev en smule røde, mere end normalt. "Hvad er mulighederne man kan vælge imellem" sagde Hannibal med et lille grin og kiggede på hende mens han smilede, han synes hun så smuk ud i sit jogging tøj, faktisk så hun mere sød og venlig ud end i sin kjole hun havde på tidligere.

Val smilede, ''øm.. det ved jeg ikke noget spicelt du har lyst til at lave, jeg har ikke noget jeg skal i aften så jeg har hele aften fri'' sagde hun blidt opg så på ham, ''hvad laver du til dagligt hannibal'' sagde hun blidt og roligt og slapper af og smilede fore sig selv...

//undskyld det er så kort//

Hannibal smilede da han blev færdig med at vaske efter aftensmaden. "Til hverdag laver jeg ikke så meget... jeg går rundt i skovene når jeg er en bjørn... jeg bor på en kro som jeg bruger en del af min tid på.... jeg har ikke så travlt som mange andre og tja vi kan lave lidt af hvert, gå en aften tur, sidde i stuen og hygge... hvad med dig selv?"

Hannibal smilede mens han gik hen og stilte sig foran hende.