A long lost love - Refaela

af Gæst Fre 6 Dec 2013 - 0:42

Sted: Kroen i rotten root distriktet.
Omgivelser: Mange sidder med en drik foran sig og snakker med andre, der lyder indimellem en høj latter eller råb.
Vejr: Det er forholdsvist varmen, men solen er for længe gået ned.
Tid: 22.34

Nicolas havde for få dage siden fået hans minder tilbage, det betød dog også han havde en masse ting han skulle tage stilling til. Men han havde brug for tid hvor han bare kunne sidde og tænke, hvor han kunne mindes de ting han havde oplevet, de personer han havde mødt. Det var netop derfor han havde valgt at tage på en kro, det var ganske rigtigt ikke det bedste sted at tænke, men han havde ikke andre steder hvor han rigtig kunne være i fred. Han sad og tænkte tilbage på hans liv som menneske, dengang var han anderledes. Han var mere fredelig og venlig, men det havde ændret sig igennem årene. Han havde været udsat for nogle ting, der gjorde han måtte skubbe nogle følelser til side. Han var ikke følelsesløs, han satte bare nogle følelser højere end andre. De eneste der kunne få mange følelser frem i ham var Caroline og Angela. De to piger der altid var i hans liv, alle andre kom og gik. Men Angela og Caroline havde været i hans liv i et stykke tid nu, og det ville blive ved sådan. Han havde ikke i sinde at lade nogen at dem forlade hans liv. Nicolas sad oppe i et hjørne med et glas med whiskey foran sig og så tomt ud i luften, fordi han tænkte tilbage. Det ville dog ikke være svært at forstyrre ham.

af **Rafaela** Fre 6 Dec 2013 - 12:28

Refaela havde som altid sneget sig om når mørket faldt på hjemmefra. Hendes forældre var ikke glade for, at hun bare gik rundt uden opsyn og da hun sådanset var adopteret af Sakref og Valiona ville de beskytte hende endnu mere fordi hun stadig manglede træning for og kunne klare sig selv. Hun havde valgt og tage sin grå og røde kjole på denne dag og havde en sort kappe over sig for og kunne bedre holde varmen. Hendes hår var sat i en fletning, hvor der var sat en ørnefjer fast i elastikket der holdt håret sammen inden det blev flettet. Fjeren var speciel for hende for det var ikke en normal fjer. Den kunne nemlig tegne små genstande på et stykke papir som så kom frem når man var færdig med og tegne det man havde brug for. Hun gik ind i kroen og kiggede rundt. Der var ikke særligt nogle folk hun kendte overhovedet, men hendes øjne havde fast sig på en fyr der sad i et hjørne. Hun smilede stille og gik hen til ham "Hej Nicolas" hendes stemem var sød og mild.

af Gæst Fre 6 Dec 2013 - 21:03

Nicolas havde ikke opdaget at der kom nogen ind, ikke før han hørte en velkendt stemme sige hans navn. Han så op, selvom han var forberedt på synet der ville møde ham. Han vidste ikke hvad han først skulle tænke eller gøre, han havde ikke set hende så længe, og dog havde hun altid været en del af hans liv. Han havde ikke glemt hende, men han var kommet videre. Nicolas skubbede stolen ud med hans fod så hun kunne sætte sig ned hvis hun ville. "Hej Refaela." Han smilede forsigtigt, hun var hans første kærlighed, men hun var ikke hans største kærlighed. Ikke længere.

af **Rafaela** Fre 6 Dec 2013 - 21:08

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre af sig selv. Det havde været for længe siden og de begge var sikkert kommet videre i livet. Det skulle ihvertfald ikke undre hende, hvis han havde fundet sig en anden tøs. Han var allerede meget efterspurgt dengang de havde noget sammen og han så endda stadig lige så godt ud som han gjorde dengang hun havde ham. Selvfølgelig ville hun være lykkelig hvis han var kommet videre og var blevet lykkelig, men alligevel nok også lidt trist, hvis han havde fundet en anden, men livet måtte gå sin gang. Hun smilede stille til ham og satte sig på stolen som han havde skubbet ud til hende "Lang tid siden Nicolas. Går det godt?" hun kiggede roligt på ham og smilede.

af Gæst Fre 6 Dec 2013 - 21:28

Nicolas havde Caroline, det ville aldrig ændre sig ligemeget hvem der kom i vejen for dem. Han var dog stadig gled for at se Refaela, han fandt aldrig rigtig ud af hvad der skete med hende efter de gik fra hinanden. Han håbede det gik godt for hende. "Det går fint. Hvordan går det med dig?" Han var ikke sikker på hvordan han skulle være omkring hende, sidst de havde været sammen havde de været noget kærlige, hvilket han ikke kunne være med hende nu, så han kunne ikke afgøre hvordan det var bedst at være omkring hende.

af **Rafaela** Fre 6 Dec 2013 - 21:50

Det virkede ret underligt og sidde sammen med ham her igen. Det var som om alt det der var sket imellem dem ikke havde været der. Som om de var fremmede for hinanden. Hun spekulerede lidt over om hun kunne haft gjort noget anderledes dengang de var sammen for og kunne have ham stadig i sit liv, men det var der nok ikke. Livet var uretfærdigt af og til. "Det går fint. Mine forældre er stadig meget overbeskyttende så jeg lister altid ud når jeg har har chancen som dengang" hun vidste ellers ikke hvad hun skulle sige til ham. Der skete ikke noget i hendes liv. Der var ikke rigtigt noget anderledes ved hendes liv. "Hvad er der så sket i den tid vi ikke har haft kontakt til hinanden?" der var en snært af nysgerrighed i hendes stemme.

af Gæst Fre 6 Dec 2013 - 21:58

Nicolas kunne godt have set en fremtid for dem, men hvis de ikke var gået fra hinanden, så havde han aldrig mødt Caroline, og det ville han gøre om og om igen, ligemeget hvad prisen var. Han kunne næsten høre på hende at ikke meget var forandret for hende. For ham var næsten alt forandret, han vidste ikke hvor han skulle starte med at fortælle. "Hvad er der ikke sket? Jeg har mødt min søster igen, jeg har fundet en kæreste. Vi er forlovede nu." Han vidste ikke hvordan hun ville reagere. Der var også sket en masse imellem Caroline og Nicolas, men han kunne ikke se hvordan det var relevant i denne samtale, så han udelod det.

af **Rafaela** Fre 6 Dec 2013 - 22:10

Hun sad stille og lyttede til det han fortalte med et smil på læben, men da hun så hørte, at han havde fundet sig en kæreste og var blevet forlovet forsvandt hendes smil igen som var der nogen der havde fortalt hende, at hun kunne dø hvert øjeblik det skulle være. Han var kommet videre i sit liv og havde ikke haft hende med. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre af sig selv. Hun var direkte mundlam. Hun kiggede kort væk fra ham imens hun tænkte over, hvad der ville være bedst for dem nu. At forsvinde fra hinanden igen eller stadig være venner? Det var svært for hende. Hun trak vejret dyt og kiggede roligt på ham. Det var dog tydeligt i hendes øjne, at hun var lidt ked af, at hun ikke kunne få ham tilbage igen "Det glæder mig, at du er kommet videre Nicolas og at du har fundet dg en og dele resten af dit liv med. Jeg håber inderligt, at hun vil passe på dig og være ordentlig imod dig"
Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige. Alt virkede pludselig så uvirkeligt for hende.

af Gæst Fre 6 Dec 2013 - 22:20

Nicolas kunne godt se på hende hun ikke var helt vild med tanken om at han var blevet forlovet, det ville han hellere ikke være hvis det var hende der var kommet videre. Han lagde en hånd ind midt på en bordet, en opfordring til at hun kunne tage den hvis hun havde lyst. Efter han havde mistet sin hukommelse og havde fået den tilbage igen, var han ikke nær så følelseskold, især ikke over for dem han holdte af. "Du behøver ikke fortælle mig hvad jeg gerne vil høre. Jeg ved godt du er glad på mine vegne, men det er ikke det eneste du føler."

af **Rafaela** Lør 7 Dec 2013 - 13:16

Hun havde normalt svært ved og vise sine følelser overfor folk fordi hun var så menneskesky, men når hun var sammen med folk hun holdt af som hun gjorde med Nicolas og sine forældre. Selvfølgelig også hendes søskende og hendes fars lærlinge havde hun svære ved og holde sine følelser væk. Hun kiggede på hånden Nicolas havde lagt midt på bordet. Hun var usikker på om det var en god ide og tage hans hånd eller ikke. Hun tog stille fat i hans hånd og kiggede på ham. Han kendte hende for godt til, at hun kunne skjule sine følelser for ham. Hun kiggede ned i bordet. Hun kunne ikke få sig til og se op på ham. Det ville være tydeligt og se på hendes øjne, at hun var tæt på og begynde og græde. Hun bed sig lidt i læben "Det er ok...Jeg har det fint. Det kommer bare så uventet" hun kiggede kort op på ham.

af Gæst Lør 7 Dec 2013 - 20:43

Nicolas havde elsket tiden sammen med hende, men det havde bare ikke været en realitet for dem at være sammen på længere sigt. Han gav hendes hånd et lille klem da hun tog fat i hans hånd. Han havde aldrig glemt hende eller de følelser han havde haft for hende. Han smilede let til hende. "Så bor du stadig med dine forældre?" Han kunne næsten ikke være sammen med hende dengang, men han havde ikke givet op. Han havde gjort sit for at de kunne være sammen, men det var bare ikke nok.

af **Rafaela** Lør 7 Dec 2013 - 20:49

Hun kunne vel give sine forældre skylden i, at det ikke holdt imellem dem. Hun kunne ikke gøre noget anderledes længere. Det var forsent og redde det hun kunne få tilbage. Hun holdt fast i hans hånd og kiggede på ham med et trist blik "Ja det gør jeg" hun vidste ikke helt hvad hun ellers skulle sige. Hun kunne ikke gøre noget ved dette længere. Hun så ned "Er ked af, at jeg ikke kan få dig tilbage, men jeg skal nok klare mig. Det har jeg gjort de sidste mange år" hun vidste ikke helt selv om det var ham eller hende selv hun prøvede og overbevise omkring det, at hun ville klare sig nu, hvor hun havde set ham igen.

af Gæst Søn 8 Dec 2013 - 15:32

Nicolas så på hende og nikkede. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige. Han kunne ikke trøste hende ved at sige hun havde en chance hos ham, for det var der ingen der havde. Hans kærlighed ville altid kun være rettet mod Caroline, selvom det nogen gange så ud til at være anderledes, så ville han altid kun elske hende. Han blev underligt svimmel i hovedet, han lukkede øjnene i og tog sin hånd væk fra hendes og tog sig til hovedet. Det blev efterfulgt af en kraftig hovedpine, og så på ingen tid gik det hele væk igen. Han kunne ikke huske hvad der var sket de sidste 10 minutter. Han kunne huske at han havde fortalt Refaela han var forlovet, og derefter var alt bare blankt. Han åbnede øjnene og et smil formede sig på hans læber da han så Caroline for sig. "Hvor gik Refaela hen?" Han vidste godt at Caroline nok ikke vidste hvem det var, men så ville hun vel spørge.

af **Rafaela** Søn 8 Dec 2013 - 15:43

Hun havde bare lyst til og tage sin hånd til sig og rejse sig for og gå igen, men alligevel var der noget i hende der fik hende til og blive siddende og holde ham i hånden fortsat. Hun havde vel et lille håb inderst inde om, at hun ville få ham tilbage igen selvom hun vidste det aldrig ville ske. Hun kiggede ned i bordet da han trak sin hånd til sig. Hun tog selv sin hånd til sig og holdt sine hænder under bordet og fumlede lidt med sine fingre. Det hele virkede så forkert og underligt. Hun kiggede på ham da hun pludselig hørte ham spørge hvor hun var blevet af. Hvad snakkede han om? Hun sad lige her "Nicolas jeg sidder lige her. Jeg er Refaela" prøvede han og spille sjov så den triste stemning forsvandt?

af Gæst Søn 8 Dec 2013 - 15:49

Nicolas så sig omkring efter Refaela, men så hørte han hvad hun sagde og hans blik blev undrende og en anelse forvirret. "Nej. Du er Caroline. Min forlovede, husker du?" Han vidste ikke helt hvorfor hun sagde sådan noget, det gav ingen mening. Han så hen imod døren før han så tilbage på Refaela. "Hun må være gået." Han smilede til hende, og man kunne se hvordan kærligheden strålede ud af hans øjne når han så på hende. Men i stedet for at se Refaela så han hende han elskede for sig.

af **Rafaela** Søn 8 Dec 2013 - 15:52

Hun lagde sit hoved undrende på skrå og man kunne tydeligt se på hende, at hun var forvirret. Hun rystede stille på hovedet "Nicolas hvorfor tror du jeg er Caroline?" man kunne høre på hendes stemme, at hun var forvirret. Det virkede meget underligt for hende, at hun blev kaldt for Caroline når hun i virkeligheden hed Refaela. Lignede hun måske Caroline så meget siden han troede, at hun var Caroline? Hun rejste sig op og gik hen og lagde en hånd på hans skulder "Nicolas er du ok?" hun lød meget bekymret

af Gæst Søn 8 Dec 2013 - 16:08

Nicolas kunne ikke forstå hvorfor hun insisterede på at det ikke var Caroline, hun sad lige foran ham. "Fordi du er Caroline." Han så på hende mens hun kom over til ham og lagde en hånd på hans skulder. "Jeg har det fint nu. Jeg fik lige hovedpine og blev svimmel et øjeblik. Men det er ovre nu." Han rejste sig op og så på hende. Han strøg hendes hår før han blidt kyssede hende. Han havde undret sig over hendes underlige adfærd, men det kunne der være så mange grunde til. Så han ville ikke tænke for meget over det, hvis der var sket noget ville hun vel fortælle ham det. De plejede at være meget åbne omkring alting.

af **Rafaela** Søn 8 Dec 2013 - 16:17

Hun undrede sig utroligt meget over, hvad der foregik. Lavede han sjov med hende? Det håbede hun inderligt, at han ikke gjorde for dette var overhovedet ikke sjovt længere. Hun rystede lidt på hovedet og tænkte over om han måske havde drukket for meget og var blevet fuld og derfor ikke kunne finde hoved og hale på det hele. Hun smilede stille da han sagde, at han havde det bedre "Det var godt. Måske skulle du..." hun nåede ikke og sige mere før han havde rejst sig op og strøg hende i håret. Hun skulle lige til og fuldføre sin sætning da hun mærkede hans læber imod hendes. Hun ville trække sig væk fra ham, men hun kunne ikke. Længslen over og mærke hans læber imod hendes havde været der for længe til, at hun kunne holde sine lyster fra sig. Hun lukkede stille sine øjne og gengældte hans kys. Hun vidste inderst inde, at dette var forkert, men længslen til og mærke hans krop ind til hende igen var for stor til, at hun kunne modstå det. Hun trak sig væk fra kysset og smilede genert "Havde helt glemt hvor god du er til og kysse" det var første gang i flere måneder eller var det år? Hun havde været så genert.

af Gæst Søn 8 Dec 2013 - 16:33

Nicolas lod hende ikke færdiggøre hendes sætning før han pressede hans læber mod hendes. Han holdte om hende i et intimt øjeblik før hun brød kysset. Han så på hende med rynkede bryn. Hvordan kunne hun have glemt det? De havde næsten lige kysset, det var ikke mere end et par dage siden i hvert fald. "Det er da ikke så længe siden vi har kysset sidst love." Han tog hendes hånd og så ned på den med et undrende blik da hun ikke havde hendes forlovelsesring på. "Hvorfor har du ikke din ring på?" Han regnede med at få en god grund, hun ville vel ikke bare tage den af, ville hun?

af **Rafaela** Søn 8 Dec 2013 - 16:39

Det at han kyssede hende fik de gamle følelser frem for ham. Følelsen af, at hun ville gøre alt for at beholde ham i sit liv. Leve sit liv med ham ligemeget hvad der skulle til. Hun lagde sit hoved endnu en gang på skrå da han fortalte at det ikke var så længe siden de sidst havde kysset "Nicolas det er flere år siden vi sidst har kysset hinanden" hun var forvirret. Hun kiggede ned på sine hænder da han tog fat i hendes. Hun kiggede på ham da han pludselig spurgte hende omkring en eller anden ring. Hvad snakkede han om. Han troede virkelig hun var Caroline. Hun kiggede ned og bakkede væk fra ham og tog sine hænder til sig "Nicolas jeg er ikke Caroline. Jeg er Refaela..." der var gråd i hendes stemme og tårerne pressede på. Hun havde en stor lyst til bare stikke af. Hun kiggede ned i jorden og snøftede "Undskyld Nicolas det var forkert at kysse dig...Du har Caroline...Må hellere smutte..." der løb nogle tåre ned af hendes kinder. Hun begyndte og gå hen imod indgangen.

af Gæst Søn 8 Dec 2013 - 18:52

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Caroline havde siddet på kroen i lidt tid nu, hun havde endelig ikke i tankerne at overvåge Nicolas på nogenmåde. Men hun havde set ham med denne anden kvinde, og at han havde kysset hende. Caroline havde om et glas, som blev knust i hendes håndflade. Bartenderen hoppede lidt tilbage, men Caroline slap bare de knuste skår i sin håndflade.Hun så kvinden var ved at gå og gik op foran hende, med hovedet en tak på skrå.
"Og hvor tror du lige du skal hen kære ven?" Spurgte Caroline lettere sarkastisk, med en truende undertone. Caroline smilede skævt men koldt. Så rettede hun sit blik over på Nicolas.
"Må jeg spørge dig om hvad du har gjort ved min forlovede? Jeg vil gerne bede dig om at lade ham være i fred, samt holde dine læber fra ham. Ellers så bliver det ikke for kønt, forstået?" Sagde Caroline og greb om hendes håndled for at trække hende med tilbage til Nicolas.
"Så fortæl mig lige hvad der forgår."

af Gæst Søn 8 Dec 2013 - 19:09

Nicolas så på Refaela med et undrende blik. Han forstod ikke hvad der foregik, hvordan kunne det have været flere år siden de sidst havde kysset, når han huskede det som et par dage siden. Han hørte en stemme og vendte blikket mod stemmen. Caroline. Han vendte blikket tilbage på Refaela. Og Caroline. "You got to be kidding me." Han mumlede det for sig selv, nu skulle han til at forholde sig til der rendte to rundt med samme udseende. Han vidste ikke hvad der foregik, men han så dem begge to som Caroline, og kun en af dem var den rigtige. Han vidste godt hvem der var den rigtige, han kunne kende hans forlovede i hendes sarkastiske og truende tonefald. "Refaela har ikke gjort det." Han regnede med det var hende, det havde hun påstået så hvorfor skulle hun lyve om det. Han så på den rigtige Caroline, han var sikker på det ikke var Refaela der havde gjort det, men måske var det alligevel. Hun kunne overraske ham. "Hvad ser du når du ser på hende?" Han så på Caroline mens han sagde det, men vendte så blikket mod Refaela.

//Rækkefølge: Refaela, Caroline, Nicolas.//

af **Rafaela** Søn 8 Dec 2013 - 19:18

Hun måtte væk fra Nicolas det gjorde for ondt, at vide, at han ikke elskede hende længere. Det var ikke en gang meningen, at hun skulle haft kysset ham. Han startede det. Det var hun 100% sikker på, men hun gengældte det uden det i virkeligheden var meningen. Hun sukkede stille, men stoppede op da hun så en kvinde foran sig som virkede meget vred "Jeg er sådanset på vej hjem..." man kunne tydeligt høre på hendes stemme, at hun var ked af det og ikke havde lyst til og snakke med nogen. Ikke en gang sine forældre som ellers var gode til og lytte når hun havde behov for det. "Så må du være Caroline...Jeg har ikke gjort noget. Han begyndte pludselig og kalde mig for Caroline. Har prøvet og forklare ham, at jeg ikke var dig, men han lyttede ikke...Men jeg skal nok holde mig fra ham hvis det er det du ønsker...Det gør alligevel for ondt og snakke med ham nu..." det havde sådanset gjort ondt og snakke med ham siden han fortalte, at han var forlovet med en Caroline og nu regnede hun ud, at hun mødte hende. Hun skulle til og gå forbi kvinden da hun mærkede, at hun havde taget fat i hendes håndled og trak hende med sig. Hun holdt sig lidt i baggrunden og kiggede ikke op på Nicolas. Hun kunne ikke gøre noget. At han har taget fejl kunne hun ikke gøre noget ved "Det måtte haft været dette mine forældre har beskyttet mig imod i de år..." mumlede hun lidt for sig selv.

af Gæst Søn 8 Dec 2013 - 19:26

Caroline lyttede næsten ikke til kvinden, hun havde forandret sig lidt Caroline hun var ikke så godtroende mere som hun havde været. Caroline lyttede kun til Nicolas, det var som om at han så dobbelt. Der måtte være noget galt med ham.. Hun slap kvindens håndled og gik hen til Nicolas, og lagde sine hænder på hver side af hans hoved, imens hendes tommelfingre kærtegnede hans hud.
"Nic, er du sikker på at du har det helt godt?" Der var tydelig kærlighed, og varme i hendes øjne. Den glød han altid bragte frem i hendes blik, hun svarede ikke på hans spørgsmål. Men hun kiggede ham i øjnene.
"I'm here with you, we are together." Sagde hun i en hvisken som kun han ville kunne hører, hendes stemme var sensuel og kærlig.. Hun kiggede ham dybt ind i øjnene.

af Gæst Søn 8 Dec 2013 - 19:34

Nicolas så skiftevis på Refaela og Caroline. Han havde svært ved at fokusere på den ene af gangen, hvad hvis Refaela spillede Caroline, det ville ikke ligne hende, og den rigtige Caroline ville ikke bare stå og se på. Han så på Caroline da hun lagde hænderne på siden af hans hoved. "Jeg er ikke sikker. Jeg troede hun var dig. Hun ligner dig. Eller du ligner hende." Han var stadigvæk lidt i tvivl om hvem der var Caroline og hvem der var Refaela, hvis dette forsætte i lang tid ville han ikke kunne kende forskel på dem udseendesmæssigt, men deres personlighed var meget forskellig fra hinanden, så på den måde ville han altid kunne kende dem fra hinanden. Carolines ord overbevidste ham om at det var hende. Han nikkede og kyssede hendes kort med intimt før han så hen på Refaela. Han havde kysset hende, hvad måtte hun ikke have troet. Nicolas gik hen til hende, hendes mumlende ord skabte også en smule skyld i ham. "Undskyld for det her. Jeg ville ikke såre dig." Han havde været overbevidst om hun var Caroline.

af Sponsoreret inhold

A long lost love - Refaela

A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela

Sv: A long lost love - Refaela