A long lost love - Refaela

Hun havde mest af alt bare lyst til og gå og ikke snakke med Nicolas igen. Hun ville ikke sidde i sådan en situation igen med ham. Hun kiggede bare på dem i noget tid. Hun var nok den perfekte for ham og hun behøvede sikkert ikke snige sig ud for og mødes med ham eller bare folk generelt. Hun kiggede ned i jorden og sukkede. Hende Caroline hadet hende sikkert som bare pesten og Nicolas ville sikkert bare få svært ved og snakke med hende igen. Hun kiggede op på ham med et trist blik da han kom hen til hende. Hun rystede stille på hovedet "Det ok...Det ikke din skyld...skulle ikke haft gengældt kysset. Tror det er bedst jeg går..." hun bed sig usikkert i læben og nogle tåre slap hendes øjne "Pas på dig selv for fremtiden Nicolas. Det var rart at se dig igen..." hun kiggede kort hen på Caroline og så ned i jorden "Er glad for du er kommet videre..." hun kiggede ned i jorden og bakkede væk fra Nicolas

Caroline kyssede Nicolas intimt tilbage og nød kysset imens det nu var der. Så gik han hen og undskyldte til hende dragekvinden, og Caroline holdt øjnene på hende. Ikke truende eller noget, hun havde løsnet sig ret meget op og så næsten anderledes ud. Folk som irriterede hende fik tit et forkert indtryk af hende, uden der endelig var grund til det. Caroline fik kort øjenkontakt med kvinden, og smilede skævt. Caroline var elskede Nicolas meget højre end hun elskede nogen andre.. Men hun sagde intet, for hun ville ikke sige noget forkert lige nu..

Nicolas så på Refaela mens hun talte. Han ville ikke have hun skulle gå, men han ville heller ikke tvinge hende til at blive. "Jeg vil ikke tvinge dig til at blive." Han så på hende og sank en klump, hvis hun ikke havde lyst til at blive skulle hun heller ikke, men han ville ikke have hun gik fra ham når hun havde det sådan. "Det er ikke farvel." Han havde ikke tænkt sig bare at lade hende gå, og så ikke se hende igen. Men han vidste at det var bedst hvis hun ikke så ham mere. Det var bedst for hende, men ikke for ham.

En gruppe af mænd på fem kom stormende ind af døren og greb fat i Refaela og Caroline på vejen. Det skete så hurtigt, at Nicolas ikke nåede at få styr på hvem der var Caroline og hvem der ikke var. Begge piger blev holdt fast med to i hver arm og med den anden hånd stod to af de mænd med en kanyle rettet imod Refaela og Carolines hovedpulsåre på halsen. Den sidste af mændene gik hen til Nicolas og så på ham. "Det er gået op for os, at det ikke hjælper at sende mænd efter dig, du får dem bare dræbt, så i stedet truer vi på noget andet. Kvinderne i dit liv. De kanyler der er rettet mod kvinderne er fyldt med en væske der er giftigt for alle, og vil dræbe alt levende på mindre end en dag. Du kan kun redde en af dem, valget er dit."

Hun kiggede trist på Nicolas. Nogle tårer trillede ned af hendes kinder. Hun havde mistet fyren hun elskede, men det var også forsent og ændre det som skete. Det gjorde for ondt og se Caroline og Nicolas sammen. Det var som om nogle dolke blev stukket direkte i hjertet på hende. Som om hendes liv ikke gav nogen mening længere. Hun bed sig lidt i læben og havde intet og svare tilbage til Nicolas. Det ville blive et farvel fra hendes side af for hun ville ikke kunne tåle og se ham igen.
Hun skulle lige til og vende sig om da hun mærkede nogle mænd tage fat i hende. Hun kiggede rundt og så de også havde taget fat i Caroline og holdt en kanyle ved deres hovedpulsåre på halsen. Hun sukkede lidt og kiggede ned i jorden. Hun kiggede dog hurtigt op igen da hun hørte manden sagde noget om, at Nicolas skulle vælge en af dem og den anden ville dø. Hun havde ikke tænkt sig og gå amok overhovedet. Hun stod lidt og tænkte over en svær beslutning. "Nogle svære beslutninger må du tage før eller siden. Dette vil vise du er blevet stærkere" havde hendes far sagt til hende og hun tænkte dette måtte være tidspunktet han havde snakket om. Hun kiggede på Nicolas med tårene løbene ned af sine kinder "Jeg kan se hvor lykkelig du og Caroline er sammen. Mere end det nogensinde havde været imellem os 2. I skal fortsat leve sammen..." man kunne tydeligt høre gråden i hendes stemme. "Pas på hinanden. Caroline jeg er glad for du fik ham..." hun var ligeglad med sig selv. Hun vidste, at hun ville få hjælp af sin far. Det krævede bare hun fortalte ham sandheden, men det var det værd. Nicols ville tro hun var død efter 24 timer, men det ville nok også være bedst for begge parter. Hun trak vejret dybt og hamrede hovedet til siden i den side hvor kanylen var så den stak ind i hendes hovedpulsåre. Hun skreg og knyttede sine næver så de blev blodrøde.

Caroline blev overrasket da Refaela valgte for Nicolas, man skulle tro at man ville vælge at redde sit eget skin i sidste ende? Caroline så overrasket på Refaela, da hun mærkede noget bore sig ind i hendes hud, og hvordan væsken også flød ind i hendes årer.
"Desværre sådan leger vi ikke her, det ville jo ikke være fair regner. Du må desværre undvære dem begge." Sagde manden og smed Caroline fra sig på den kolde jord. Caroline hostede voldsomt, imens hun prøvede ihærdigt at holde sig oppe, men hendes krop bankede ivrigt for ikke at bukke under for giften. Caroline hvæste tænder af mændene der havde forgiftet hende og Refaela.. Caroline så på Nicolas, inden hun havde det som om at hun forsvandt.. Det var som om mørket omkringede hende og kærtegnede hende før det sagde farvel.

Nicolas skulle lige til at træde et skridt frem, men han vidste hvordan det ville ende, han ville miste dem begge. Han havde ikke lyst til at vælge, men han vidste at det i sidste ende blev nødvendigt. Han blev rigtig utryg da Rafaela sagde noget der lød som en afsked. Han var hurtigt henne ved hende da hun stak sig selv med kanylen og han greb hende inden hun ramte jorden. Hans øjne blev blanke og en enkelt tårer trillede ned af hans kind. Han elskede ikke Rafeala som han havde gjort, men hun betød stadig rigtig meget. Nicolas vendte så blikket imod Caroline, stadig med Rafeala liggende i hans arme, han bed tænderne sammen i en klapren da de stak Caroline med kanylen også. Det gjorde for alvor Nicolas vred. Der var ingen der skulle røre hans Caroline, aldrig nogensinde igen. Han lagde forsigtigt Rafeala ned og gik hen til Caroline. Han strøg hende hen over håret indtil hun var væk. De kom til at betale for det de havde gjort. De ville få en utrolig lang og pinefuld død. Nicolas tog en flaske og farede hen til den ene mand hvor han langsomt skar nogle dybe rifter i hans arme og i ansigtet, efter en hel del blodtab lod han manden falde ned på jorden for at forbløde til døde. Det samme han gjorde han med alle de andre.

Hun var ikke væk. Hun var stadig vågen, men hun var utrolig slap. Hun kiggede svagt op på ham da hun holdt hende i sine arme. Hvorfor kunne han ikke bare tage sig af Caroline? Det ville være bedst for dem begge. Hun kiggede hen imod Caroline der lå på gulvet ikke så langt væk fra hende. Det havde slået fejl for hendes plan, men en ting fik hun konstateret. Hun betød ikke så meget for ham længere. Hun var nærmest ude af hans liv. Hun trak vejret tungt og satte sig op. Hun lagde en hånd for hulet der var kommet på hendes hals så blodet ikke bare løb ud. Hun kiggede på Nicolas. Hun var på en måde overrasket over hvor vred han kunne blive og alligevel ikke da det var pga Caroline han blev vred. Hun rejste sig langsomt op og gik hen imod døren. Hun kiggede hen imod Nicolas med tåre i øjnene "Farvel Nicolas..." hendes stemme var nærmest en hvisken, men en ting var sikkert og det var, at hun ikke ville dø tæt på ham. Hun ville dø hjemme i sin seng. Hun kiggede ned i jorden imens hun gik videre imod døren.

Der var noget der irriterede hende hun havde det som om at hun var voldsomt syg men alligevel efter Nicolas havde sent mændene i helvede kunne hun komme op på benene at stå. Caroline tog sig lidt til hovedet, så gik hun over og lagde en hånd på Nicolas skulder. Hun kiggede ham i øjnene, der var begyndt at komme små svedperler på hendes pande. Et tegn på at hun ikke havde det alt for godt. Caroline lagde en hånd på hans kind.
"Det skal nok gå.." Hendes ansigt gav sig et lille tegn på smerte da det sveg ekstemt indeni hendes krop som om den ætsede. "alt sammen. Det skal nok ende godt." Hviskede hun videre og gjorde noget af det hun var bedst til.. at ignorerede smertenskilde.

//Emne jeg gerne lige vil have, så jeg kan huske og finde det lettere xD

//haha god ide! xD