Don't belive i won't hurt you - Mikkel.

Sted: Det vilde svin kroen.
Omgivelser: Der er en hel del der har fået lige rigeligt at drikke, der er også en masse fyldte værelser.
Tid: 23.24
Vejr: Det blæser voldsomt og regner også engang imellem.
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Nicolas var for kort tid vendt tilbage til hans gamle jeg. Han havde fået sine minder tilbage, og med hans minder kom det temperament man ikke ville ønske at se eller føle. Mens Caroline havde fået ham tilbage til hans gamle jeg, havde hun fortalt at hun havde kysset en anden, hvad der ellers var sket vidste han ikke noget om. Men han ville ikke have at nogen så meget som rørte et hår på Carolines hoved, det ville i værste tilfælde ende i et dødsfald. Han var nu taget ud for at finde denne Mikkel som havde kysset hans forlovede. Han kendte ikke hans lugt, men han vidste at Mikkel var blandingsrace, og derfor gik han efter en sjælden lugt. Han havde mødt flere, som havde sagt de ikke hed Mikkel, han var derfor gået videre på hans jagt efter den forbandede blandingsrace. Han gik ind på en kro og så kort ud over kroen, men der var ingen lugte han ikke havde lugtet før. Men ovenpå, var der derimod en lugt der var ukendelig for ham. Han var på vej ovenpå da en bartender råbte han skulle stoppe. Han gik hen til manden og tog fat i hans krave. ”Jeg går ovenpå, og du bliver hernede og lader som ingenting. Hvis ikke, så dør du.” Han lød utrolig vred og utålmodig, så manden nikkede bare og Nicolas gik ovenpå. Han prøvede at finde kilden til den særlige lugt. Han gik rundt imellem de mange værelser indtil lugten bliver stærkere. Han stopper op ved en dør og banker hårdt på den, hvis den ikke blev åbnet skulle han nok komme ind alligevel.

Tøj :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + sorte bukser.

Mikkel er ikke helt normalt, det har han aldrig været og det bliver han heller ikke, han var ikke en helt normal race, han var både vampyr og Dæmon, nogen ville nok synes at det var umuligt at være halv vampyr, for vampyr kan ikke få dør, men alligevel var Mikkel halv af hver, og han var stolt af det, selv om det kostede ham et utroligt venskab med Caroline, han første og sidste ven, det eneste han havde fået ud af det var smerte, tortur, og et var ikke lige noget for ham, han ville ikke havde sig en ny ven så for ville det måske gå galt igen, Caroline havde bare lavet så meget om på ham at man skulle tro at den gamle Mikkel var død, og at en ny havde taget den gamles plads.

Mikkel sad alene i på et værelse han havde lejet sig ind på, han havde været her inde i flere dage, og ingen var kommet ikke engang Caroline, og det var han meget glad for at hun ikke var kommet, Mikkel var på vej hen for at hente en ny flaske vodka, da der bakkede på døren, ikke blidt men vredt, Mikkel gik med tynde skridt hen til døren og åbnede dem og så ind i nogen vrede øjne ham sagde med en rolig stemme til denne mand, "Hvad kan jeg hjælpe dig med?" Mikkel tog en tør af flasken og så igen imod manden i døren.

Nicolas så på manden der åbnede døren og da han så den blandingsrace der måske havde kysset Caroline blev vreden bare værre. "Er du Mikkel?" Han bed igen tænderne sammen og stod bare og så på med sammenbidte tænder og et blik der kunne få mange til at løbe skrigende bort. Hans rolige stemme gjorde bare vreden i Nicolas endnu værre. Han prøvede ikke at bevare roen, fordi han ville bruge vreden imod Mikkel hvis det var ham. Han havde måske selv gjort nogle dumme ting i hans forhold med Caroline, men når det kom til hende så ville han bare blive vred. Hun var den eneste der kunne berolige ham.

Mikkel så med trætte øjne på denne mand, som så meget vred ud, og hvorfor ville han vise ham navn? hvad skulle han bruge det til, han kom i tanke om at Caroline havde sagt at hendes forlovet ikke var død alligevel, havde hun fortalt din forlovet om ham, var det virkelig hendes forlovet som stod foran ham nu, for at gøre skade på ham, Mikkel rystede på hovedet og stillede flasken på et bor tæt på døren og tog sine arme ud til begge side og sagde med en rolig stemme, "Ja jeg er Mikkel" Mikkel var klar til kæmp, og han gættede på at han nok var lidt stærkere end denne vampyr, men det kunne selvfølelig også være omvendt.

Nicolas var 2500 år, det var sjældent han mødte nogen der var lige så stærke som ham. Men det skete da, det var bare ikke så tit. Han stod bare og så på ham indtil han sagde hans navn. Det gjorde at Nicolas greb ud efter hans hals. Han ville ikke lade ham slippe af sted med at kysse hans forlovede, det var en af de ting der virkelig kunne få ham til at gå amok. Selvom der måske var noget dæmon i ham, så ville han stadig have svært ved at klare sig imod Nicolas. Det var der mange der havde, men hans søster og hans far kunne klare sig godt imod ham. Hans søster var ganske rigtigt lidt yngre end ham, men det var ikke meget, og hans far var ældre så han kunne godt dræbe Nicolas hvis han ville. Men det ville ikke ske, han ville ikke lade det ske. Lige som han ikke ville lade Mikkel slippe godt fra at kysse Caroline.

Mikkel mærkede hans hænder imod sin hals, Mikkel smilede lidt og satte sine hænder på mandens kinder og smilede ondt, nogen små flammer kom frem på hans inder hænder, nu hvor de var imod mandens kinder ville der nok gå lidt ild i ham, men ikke så meget at han ville død af det, så havde Mikkel sat sine hænder ved han hjerte, nu hvor Mikkel viste at dette måtte være Caroline's forlovet ville Mikkel ikke dræbe ham, før, så ville Caroline bare blevet såret igen, og det var noget Mikkel aldrig ville tilgive sig selv for, "Hmm ville du bare forsætte med at holde om min hals? for det kommer du ikke langt med" han så med kolde øjn på manden og ventede på at der ville ske noget.

Nicolas mærke tydeligt flammerne på hans hals, men han reagerede ikke på det. Det gjorde ikke specielt ondt på ham, så det var ikke noget der var værd at reagere på. Han slukkede flammerne med hans frie hånd før de sår der var opstået hurtigt lukkede sig i igen. Han mærkede Mikkels hænder på hans brystkasse, han kunne nemt have revet hans hjerte ud der, men han tøvede. Det var ikke en god idé at gøre det. Han så på Mikkel med et lettere ondskabsfuldt smil. "Jeg er ikke begyndt endnu." Han lagde en hånd på hans brystkasse og med en voldsom kraft skubbede han til Mikkel der højst sandsynligt ville få ham til at flyve igennem luften.

Mikkel smilede til manden begynde at smile, "Det jeg før ellers ville dette blive kedeligt1" han mærkede en hånd imod sin brysk kasse og det næste var han mærkede gulvet under sine føder, Mikkel var langt fra svag, han havde stoppede sig selv i farten og var landende på fødderne ikke så langt væk fra mande, Mikkel dystede luft ud af sin mund, men da det kom fordi hans hånd blev det lavet om til flammer, Mikkel grimede svagt og løb imod manden men en hævet hånd over hovedet klar til at slå manden lige i maven.

Nicolas var ikke bleg for at gøre en ende på hans liv. Han blev nød til at vise hvad der skete hvis man gjorde ham vred. Han blev nød til at sætte grænser for hvad man kunne gøre ved ham. Måske havde han sine øjeblikke hvor han ikke var helt umenneskelig, men det betød ikke man bare kunne gøre hvad det passede sig med ham og hans familie. Og det var blot det han var ved at understrege. Han fnøs hensynsløst over hans grin, og da han kom løbende imod ham med end hævet hånd, tog han et enkelt skridt og stod henne ved ham. Den fart vampyrer havde kunne være meget nyttig. Han greb ud efter hans hånd.

Mikkel grinede svagt til manden da han tog fast i armen på ham, viste han ikke hvilke nogen race han var, måske ikke, måske havde Caroline glemt at fortælle ham hvis Mikkel var få en, Mikkel satte af selv om manden stadig holdte i ham, han satte af og ramte døren kort sekund efter, Mikkel ville ikke være den som ramte døren ville være manden som stadig holdte i hans arm, da Mikkel kom på bene igen grimede han svagt, "Jeg kan se at Caroline ikke har fortalt dig hvem jeg er"

Nicolas synes det var ret sjovt at Mikkel troede han var stærkere end ham. Hvis Nicolas ville, kunne han have dræbt ham op til flere gange nu, men han vidste ikke hvor meget denne blandingsrace betød for Caroline, så han ville ikke gøre noget der kunne såre hende. Nicolas ramte døren, men det slog ham ikke ud. Der skulle mere til en det. Han løftede Mikkel op bare ved at holde i hans håndled og kastede ham igennem rummet. Han var hurtigt over ved ham igen. "Hun har fortalt hvem du er. Men hun har ikke fortalt dig hvem jeg er." Han stod klar til at gøre forsvar hvis Mikkel skulle forsøge på noget. "Jeg er 2500 år, du kan ikke klare mig. Så enten så opgiver du nu, eller du dør." Det var ikke en tom trussel, han ville måske ikke lade Mikkel dø, men han ville heller ikke bare lade ham vinde.

Mikkel viste godt at denne vampyr aldrig ville kunne finde på at dræbe ham, ellers ville han elskede Caroline aldrig tilgive ham for det, tanken om at miste Caroline for altid såret ham dybt i hjertet, hvordan ville Caroline tage det hvis hun mistede Mikkel, den første dreng hun har været så åben for? hvorfor skulle hun også lige kysse ham? det var endes skyld at de var her og nu, det var hendes skyld at der lå en vampyr over ham som ville dræbe han fordi Caroline havde lavet en fejl, men det havde hun nok lige glemt at fortælle ham at det var hende som startede det hele, hun er intet fortalt mig! og jeg ved godt hvem du er Nicolas! du er hendes forlovet som hun har været utro!" hans stemme var vred og man kunne godt se på hans øjne at han talte sandt, Mikkel viste godt hvem denne vampyr var, Carolines forlovet, den vampyr hun valgte at være utro imod, "Ha som om jeg ville overgive mig på grud af Carolines fejl!" Nu skulle den vampyr altså få hele sandheden af vide, nu er og her.

Nicolas så med rynkede bryn på ham da han sagde det hun havde været utro. Han vidste godt at Caroline ikke havde været uvillig, men han ville aldrig give hende skylden for det. Hun var såret, og han forstod godt hvorfor hun havde gjort det. Det eneste han ikke vidste var at hun havde kysset først, men det ville ikke betyde noget for ham. Han ville ikke stoppe med at hade Mikkel af den grund. "Du kan ikke komme ind i mit hoved knægt. Jeg ved hvad der skete." Han grinede hånligt. "Det er ikke Carolines fejl. Det er din fejl. Du brugte hende, og det finder jeg mig ikke i." Han var ligeglad med denne blanding kunne finde på at sige, det ville ikke påvirke ham et eneste øjeblik. Han troede ikke på hvad andre sagde, medmindre de kunne bevise det var sandt.

Mikkel så stadig med vrede øjne på i Nicolas'es øjne vreden voksede og voksede, det kunne måske godt være at Nicolas var vampyr, men nu var Mikkel jo også lige dæmon, så han havde kræfter fra dette racer, så han ville ikke død lige s let som Nicolas troede, "Jeg forsøger ikke komme ind i dit lille hoved, jeg fortæller dig bare sandheden!" vrede voksede som aldrig før inde i ham, hans øjne skiftede farve til en ild rød farver, og fik vendt sig på så han lå øverst "Den eneste som bruger hende!!! hvor var du da hun havde brug for dig!!! Du var ingen steder!! hun søgte hjælp og jeg hjalp hende! mere end du har gjort!! jeg redet hendes liv, hvis jeg ikke var der da vi ar fanget var hun død nu!! jeg redet hedes liv fordi hendes forlovet ikke var der for hende!! HUN FORTJERNER EN DER ER BEDER END DIG!!!!" man kunne godt se p hans øjne at han talte sandt hvis Mikkel ikke var halv dæmon ville de begge havde været døde af vievand, han så stadig med et koldt og vredt blik på Nicolas, "Da hun troede at vi var ved at død kyssede hun mig!! jeg vagte ikke noget, men jeg redet hendes liv ved det KYS!! tænkt at et kys kunne rede vampyrernes leder, Mikkel var stolt over sig selv.

Nicolas var fuldstændig ligeglad med hans ord. Det betød ingenting, men da han beskyldte Nicolas for ikke at være der for hende, blev han endnu mere vred. Han havde en god grund til at efterlade hende, og han anede slet ikke hvad der havde forgået så han skulle ikke udtale sig om noget han intet vidste om. Da Nicolas lå nederst så han ind i hans røde øjne og på ingen tid fik ham klemt ham op imod en væg. "Du ved ikke hvad du taler om. Jeg har haft mine gode grunde, og det ved Caroline også godt. Så jeg er ligeglad med hvad du tror. Du ved slet ingenting om Caroline og jeg og det kommer du heller aldrig til. Jeg har reddet hendes liv op til flere gange, så du skal ikke belære mig om ikke at være der for hende. Jeg har altid været der for hende, selv da jeg ikke var der." Han gik et skridt væk fra Mikkel. "Du vil aldrig få det forhold jeg har med Caroline, så lad vær med at prøve." Nicolas gik ud af døren og forlod kroen.

//Out//