A leechcouple. Cute in a disgusting way(Nicolas)

Mørket havde for lang tid siden sneget sig ud, udenfor bodellets flakkende lys. Ind og ud af dørene forsvandt mænd i lange baner, hvoraf letpåklædte kvinder lejlighedsvis sneg sig ud sammen med dem. De var badet i det rødlige, nærmest pink lys der strømmede ud fra de magiske kugler der svævede rundt i lokalet med et lys der syntes at styrke den lettere erotiske stemning der herskede derinde. Den erotiske stemning kunne selvfølgelig også stamme fra den store bunke af mænd der næsten savlede over synet af de letpåklædte kvinder der dansede og serverede alkohol for dem. Dette var stedet man skulle gå til, hvis man ønskede at bruge tonsvis af penge på ingenting - selvfølgelig hvis man var en halvpervers gammel mand der enten ikke havde nogen kæreste eller var utro.
Idioter.
Delilahs blik syntes dødt, som det stirrede ud i luften. Ikke mange af de mænd hvis blik hvilede på hende, bemærkede dog hvordan hendes ansigt syntes tomt, fraværende og forsvundet fra deres rækkevidde. Hvad de bemærkede, var den krop hun nemt fremhævede tydeligt - for hun var her af en grund. Det var uger siden hun havde spist. Hendes krop hungrede helt bogstaveligt efter mad, så det var intet under at hun var klædt i tøj der gjorde det svært for mange af de halvperverse mænd at rive blikket væk fra hendes kavalergang, men intet i hendes ønskede at spise.
Hun var sulten som ind i helvede. Hendes synes var faktisk lettere sløret, når hun ikke fokuserede. Hendes hjerne arbejdede ikke optimalt, og hendes styrke var svundet uhyggeligt meget, fordi hun havde sultet sig længere end hun normalt gjorde. Men hun kunne ikke få sig selv til at forføre en mand, bare for at suge sjælen ud på ham. Det virkede så .. forkert. På så mange måder. Hun kunne - uden problemer. Men ... Det var så ... forkert.

Det rødlige lys badede både over de teenageagtige piger der vrikkede rundt i deres undertøjsagtige tøj, og over Delilahs krop. Med en kavalergang der syntes hypnotiserende - især for de mænd der sad overfor hende - og en mørk kjole der smøg sig tæt og stramt om hver centimeter af hendes krop, så den tydeligt stod frem med former der helt bogstaveligt var lavet for at dræbe, var det ikke så få tilbud hun fik fra de mænd der lejlighedsvis kom over for at prøve at charmere sig ind på hende.
Den mørke farve imod hendes hud gav hende et lettere farligt skær, som den forførerske hun var født til at være, og det var derfor mest mænd med selvtillid der kom over. Hun så dem knapt, var for dybt indsunket i sine tanker. I sin modvilje imod hvad hun var nødt til at gøre. I sin bitterhed over hvad hun vidste hendes piger var nødt til at gøre når de blev gamle nok. For fanden da også!

Nicolas havde været væk fra Caroline i noget tid, og da han endelig vendte tilbage vidste han, at han blev nød til at tage hævn på hendes vegne. Hun kunne sagtens selv klare det, men der var bare nogen hun ikke kunne klare, eller nogen hun havde ikke lyst til at skade. Hvordan denne succubus passede ind, vidste han ikke endnu. Men han vidste at hun havde gjort mere end rigeligt imod Caroline, og det ville han ikke lade ske uden konsekvenser. Han havde spurgt om hende rundt omkring i byen, og han var flere gange blevet ført til et bordel, ikke det sted han havde tænkt sig at bruge sin aften på. Men hvis det gav ham en chance for at få hævn på Carolines vegne, så ville han gøre alt.

Han gik ind på bordellet og så sig omkring i et forsøg på at spore denne dæmon. Et par unge kvinder kom hurtigt hen til ham, hvilket bare fik ham til at vifte dem væk. Han gik hen til en af de ansatte og så på ham med et alvorligt blik, det var ikke et blik man typisk så på bordellet, han virkede meget målrettet, det kunne man måske godt finde blandt bordellets besøgende, men han gik ikke efter det samme som de fleste på bordellet. ”Jeg leder efter en succubus. Hun skulle gerne arbejde her.” Han var ikke sikker på om han rent faktisk ville kalde dette et arbejde, og det kunne også godt høres på måden han udtalte ordet arbejde på. Manden pegede hen imod en kvinde.

Det første Nicolas lagde mærke til var hendes tomme ansigtsudtryk, det var svært at undgå at bemærke hendes lette påklædning, men han så ikke på det. Han gik hen imod hende med meget målrettede skridt. Han så på hende og rømmede sig i et forsøg på at få hendes opmærksomhed. ”Vi to har nogle ting at diskutere.” Der ville ikke være meget diskussion over det Nicolas havde i tankerne, men han blev nød til at få hendes opmærksomhed på den bedste måde. Hvis han gjorde det forkert, risikerede han at hun stak halen mellem benene, og han var ikke i humør til en jagt. Han synes kvinden så bekendt ud, men han kunne ikke se hvor han havde set hende før. Det kunne også være lige meget, han var der ikke for at blive mindet om gamle dage.

Delilah genkendte stemmen hele vejen igennem lokalet. Ikke fordi hun kendte den, men fordi den kvinde hvis hele hukommelse var blevet indlejret i hendes sind, kendte og elskede den stemme mere end noget andet. Naturligvis vældede irritation øjeblikkeligt op i Delilah, ved mindet om den vampyr der elskede den stemme. Hun var dog ikke overrasket da han kom derover, men hun løftede ikke blikket.
Hendes blik var rettet imod alkoholen forhan hende, hvori hendes lange sugerør langsomt snurrede rundt i, mens hun dovent rørte rundt.
"Nicolas. Overraskende at se dig på et bordel. Gad vide hvad Caroline ville sige til det."
Hun løftede blikket og lagde det imod manden, hvis udseende hun kendte - selvom hun aldrig havde set ham før. Det værste af det hele var nok, at fordi hun havde Carolines minder - hvor Caroline elskede ham - kunne Delilah ikke rigtigt hade ham, selvom hun ønskede det. Fordi Carolines følelser i minderne også var blevet skubbet ind i hendes krop. Hun sendte ham et svagt smil, der ikke nåede hendes øjne.
"Er du sur over jeg næsten fik din lille blodsugerkvinde til at gifte sig med en anden mand?"
Der var en svagt munter tone i hendes stemme, men den forsvandt i samme sekund en anden mand der osede af selvtillid, var kommet op bag hende og snoede en arm om hendes skulder. Han nikkede til Nicolas, og skubbede så Delilah ind imod sig, imens han talte.
"Hvis i har travlt, kan jeg skam også klare en trekant."
Delilah rørte sig ikke i nogle sekunder, hvorefter hendes albue pludseligt hamrede tilbage og forsvandt dybt op i mandens mellemgulv med et hak der ville smerte voldsomt uden set hvor hun ramte. Og han knækkede da også sammen af smerte, med et åndeløst gisp. Hun havde endnu ikke lagt blikket på ham, men førte blot roligt sugerøret op til læberne og fugtede indersiden af munden med en smule af alkoholen, før hun stillede glasset tilbage på bordet.
"Jeg gør mig hverken i igler eller idioter. Og lad være med at behandle mig som en luder, for så river jeg dem af næste gang."
Manden havde endnu ikke rejst sig, men hun syntes at have glemt ham. Hendes opmærksomhed vendte tilbage til vampyren.
"Så vidt jeg husker plejede du at være død? Det var du i hvert fald sidst Caroline og jeg .. Mødtes. Men igler er vel omvandrende lig i sig selv."
Hun smilede dødt.

Nicolas så på hende med et stift blik mens hun rørte rundt i hendes glas. Han reagerede ikke på hendes kommentar om Caroline, han var der ikke for fornøjelsen, men for at få en snak med hende der havde gjort så meget mod hans elskede. Han kendte ikke til alle de ting der var blevet gjort mod Caroline, så da hun nævnte hun næsten havde fået hende tvangsgiftet kom der tegn på vrede, hans øjne ændrede sig til et mere vredt blik og hans havde hans tænder bidt sammen. ”Men det skete ikke. Så hvad gik galt?”

Nicolas så på manden der kom hen til hende og hans osende selvtillid var lige til at få kvalme over. Han skulle lige til at sige noget, men kvinden hamrede en albue ind i manden for han fik en chance. Det var ret morsomt at se på, men viste ingen tegn på at han synes det var sjovt. Han var ikke kommet der for at have det sjovt, eller udover det sjov han måske kunne få med dæmonen. Han lyttede tålmodigt til hendes ord før han trådte tættere på hende. ”Det var sidste gang du så Caroline.” Det lød ikke direkte som en trussel, mere som en advarsel. Han ville ikke lade nogen skade hende igen, og hvis det skete måtte de bare betale for det. Hendes døde smil havde ingen effekt på ham, han var ligeglad med hende, det eneste han tænkte på var at hun skulle betale for hvad hun havde gjort mod Caroline. Han trådte et skridt tilbage igen så han ikke stod helt så tæt på hende. Han havde ingen intentioner om at lade hende slippe ustraffet væk fra hvad hun havde gjort. Handlinger havde konsekvenser.

Et smil flakkede over hendes læber, da vrede glimtede igennem hans blik. Det irriterede hende grusomt at det virkede som om hun kendte ham så godt, fordi Carolines fucking minder sivede igennem hendes hjerne lige nu. Bag hende var manden på retræte, med et blik der osede af gift efter dem, men at han sikkert troede at Nicolas og Delilah ville være alene af helt andre grunde, var hun fandens ligeglad med. Hun havde ingen intentioner om nogensinde at røre ham, og hun vidste at de følelser var mere end gengældt.
"Hvad der gik galt? Jeg flåede struben ud på manden et par minutter inden de skulle giftes. Selv ikke din ..."
Hun sendte ham et lettere hånligt blik.
"kæreste -"
Hendes blik gled tilbage til glasset.
"- fortjener at gifte sig med sådan en stodder. Også selvom alternativet er dig. I det mindste købte du hende ikke først."
Hun smilede svagt, og gled ned af stolen. Hendes hjerne snurrede da hun rejste sig, og selvom hun ikke vidste det i det svage svaj der automatisk kom med hendes hofte, så svimlede det for hendes blik og en voldsom hovedpine hamrede igennem hendes hoved. Hun var så fucking sulten at det var utroligt hun faktisk kunne skjule det.

Hun hævede et øjenbryn da han trådte tættere på.
"Virkelig? Fordi hvis du ikke passer på, så bliver det sidste gang du ser igletøsen. For jeg er fandens sulten, og frist mig ikke til at spise dig."
Det var næsten et hvæs. Normalt kunne hun aldrig finde på at sige noget lignende det, men sulten var så sindssygt stærk i hende, at hun gjorde og sagde ting, der ikke normalt var i hendes natur. Hendes blik brændte vredt ind i hans i nogle sekunder, men så snart han trådte tilbage og duften af mand kom lidt længere væk, så dulmede sulten sig svagt og hun kunne tænke klart igen. Måske var det ikke det bedste sted at være, for en fandens sulten succubus der ikke havde lyst til at spiste. Et sted hvor erotikken hang tungt i luften. Men hun var jo kommet for at spise, om hun ønskede det eller ej.
"Og nej, det er ikke sidste gang jeg ser hende, Nicolas. For hun ved ting om mig, ligesom jeg ..."
Hun smilede pludseligt stort til ham.
"Har alle hendes minder. Alle."
Ved det sidste ord så hun ham direkte i øjnene, og holdt blikket fast i adskillige sekunder, før hun brød det og lod det glide rundt i lokalet. Hendes tanker var lidt som tykt grød lige nu, fordi luften var tyk af en seksuel stemning - så sandelig IKKE mellem hende og Nicolas, men imellem adskillige mænd og kvinder på bodellet - og det påvirkede hendes sult kraftigt. For fanden.
"Så hvad vil du gøre for at straffe mig, Nicolas? Slå mig ihjel?"
Hun smilede svagt, uden at se på ham.
"Jeg tror ikke du kan det. Hverken fysisk eller psykisk. Du kan slå ihjel, det ved jeg."
Hun lagde blikket imod ham, uden at afsløre at han faktisk forholdsvist nemt kunne slå hende ihjel, når hun var i denne svage, udsultede tilstand.
"Men jeg tror ikke du gør det. Så hvad vil du så? Skælde mig ud?"
Den hånlige stemme dansede tydeligt i lokalet. Hun vidste udemærket at det måske ikke var det smarteste at håne ham, gøre ham vred - men hun var ligeglad lige nu. Så rationel var hendes tankegang slet ikke på nuværende tidspunkt.[/b]

Nicolas lagde ikke længere mærke til manden i baggrunden, han var irrelevant, der var kun en person han var kommet for og ingen andre skulle forstyrre ham i det. Selvom han ikke ligefrem var lykkelig for at Caroline nær var blevet giftet bort, så satte han pris på at det ikke var sket. Men selv hvis det var sket, så ville hendes mand ikke overleve særlig længe. Han var ikke vild med hendes hånende blik, det var nærmest som om hun bare fortalte ham, at hun havde kontrol over ham. Hvis Delilah ville såre ham, så skulle hun bare gå til Caroline. Han hadede det, men hvis han bare dræbte hende her og nu ville det være overstået.

Han hørte hendes ord og grinte håneligt. ”Jeg ved hvad du er. Jeg hvad der skal til for at du kan spise, og du vil aldrig have mig med i sengen. Lige så lidt som jeg vil have dig. Så dine trusler virker ikke her.” Han ville ikke have at Caroline skulle se denne dæmon igen, kald ham overbeskyttende, men han ville beskytte hende for hver en pris. Han rynkede brynene da hun sagde hun havde alle Carolines minder. Han nægtede at tro på det. ”Du bluffer.” Han ville ikke et øjeblik tro på at hun rent faktisk havde set alt der var sket igennem Carolines liv, det ville betyde hun vidste alt for meget om ham og hans forlovede.

Nicolas kunne nemt slå ihjel, han vidste ikke hvor gammel hun var, men der var ikke mange der kunne overvinde ham, de kunne give ham kamp til stregen men det var også kun det. ”Du vil blive overrasket over hvad jeg kan.” Han var ikke vild med tanken om at hun havde Carolines minder, og netop lige det kunne være grund nok til at han ikke dræbte hende på stedet. Han kom med en blanding af et fnys og et grin og så væk fra hende. Han greb ud efter hendes hals uden at se på hende.

Delilah sendte vampyren et stort smil, og førte noget af alkoholen ned gennem læberne, og lod glasset sætte sig imod bordet for at efterlade en ring af fugt, før hun besvarede hans hånlige ord. Et svagt smil blussede stadig på hendes læber, som hun fastholdt et blik på ham.
"Caroline vil have dig. Jeg behøver blot tænke som Caroline for faktisk at finde dig sexet. Men bare rolig, hvis du ikke kommer tæt på, kan jeg sagtens holde mig i skindet. Jeg tænder ikke på igler."
Hun drejede ind imod desken, og sendte et smil imod bartenderen, der straks trådte over til hende. Det var en kvinde der stod der, iført næsten ingen tøj - og Delilah var så heteroseksuel som overhovedet muligt, men det betød ikke hun ikke kunne forføre kvinder. Hun lænede sig ind over bordet og lod en finger glide op af bartenderens hånd, imens hun lavt hviskede nogle ting imod hende. Hendes blik lå dybt i kvindens blik. Bartenderen rødmede dybt, og greb fat i hendes glas for at fylde det op.
Imens hun gjorde dette, vendte Delilah sig imod Nicolas, for at besvare hans mistro til hendes ord. Hun smilede stort.
"Bluffede Caroline da hun blev suget så tør for blod at du var nødt til at gøre hende til en vampyr? Kællingen har hele mit liv i hendes hoved. Men jeg har også hele hendes."
For at drille ham lod hun blikket glide ned over hans bukser, for at antyde at hun havde alle Carolines minder. Med en svag latter ved hendes ansigt, faldt hendes blik tilbage på glasset med alkohol, der blev stillet foran hende af bartenderen. Igen flirtede Delilah i nogle sekunder med kvinden, men kun for at sikre sig at hun havde glemt alt om betaling - og så lod hun kvinden tage imod andre bestillinger. Delilah betalte utroligt sjældent når hun drak på denne måde, fordi disse typer altid var utroligt nemme at få til at glemme dette.
Hun drak en kort slurk af det nye alkohol for at smage på hvad hun havde fået, og lod så blikket glide til siden for at se på vampyren. Endnu engang dansede et svagt hånligt smil på hendes læber.
"Jeg lagde din lille kæreste ned og skar et pentagram ind i hendes hals. Du ville blive overrasket over hvad jeg kan."
Hun vippede hovedet bagover i et ryk da han snoede fingrene om hendes hals, men gjorde ikke noget for at få ham til at slippe, og viste ingen tegn på overraskelse.
"Jeg tror ikke Caroline ville blive særlig glad for at du slog mig ihjel, når det betyder at mine to børn ville sulte ihjel. Tror du?"

Nicolas fjernede ikke blikket fra hende så meget som et sekund, han stolede ikke det mindste på hende, og han ville aldrig komme til at få nogle som helst positive følelser for hende. Hun var en pestalens og hun skulle bare ud af Carolines liv. Han var ligeglad med hvad han det krævede. Hendes ord var ligegyldige, de betød intet for ham. ”Dæmoner er heller ikke lige min favorit.” Han fulgte hendes bevægelser da hun vendte sig rundt og overtalte den kvindelige bartender til en gratis drink. Han blev bare stående uden at sige noget, han havde ikke noget at sige til hende, han kom bare for at fortælle hende at næste gang hun så meget som rørte et hår på Carolines hoved ville hun ikke overleve særlig længe. Han bed tænderne sammen da hun begyndte at fortælle om hans første møde med Caroline, han endte dog med at smile en anelse da hun sagde Caroline også havde hendes minder. ”Så det du siger er, at Caroline ved alt om dig. Det kan godt blive nyttigt.” Nicolas vidste ikke alt der var forgået imellem dæmonen og Caroline, men nok til at Nicolas tog sagen i egen hånd. ”Tror du virkelig det er en god idé at fortælle mig det? Jeg dræbt for meget mindre end det.” Han klemte lidt hårdere til om hendes hals for at gøre det klart at det ikke krævede meget for ham at presse alt luften ud af hendes lunger. Men han vidste godt det ikke ville dræbe hende. ”Hun kommer over det.” Han var ligeglad med hendes børn, han kunne lige så godt ligge dem et visit også. ”Måske skulle jeg endda tage på besøg hos dine børn. Men jeg advarer dig, jeg kender ingen grænser.” Han slap hendes hals med et hårdt ryk og trådte et skridt tilbage. ”Vi er vist færdige her.” Han begyndte at gå imod udgangen.

//Undskyld det ikke blev så langt ^^//

Hendes smil forsvandt aldrig, for hele dette sceneri morede hende overraskende kraftigt. Mest fordi den del af hende der gemte Carolines minder, følte at hun kendte ham, mens resten af hende mest af alt havde lyst til en blanding af at spise ham og stikke ham ned. Hvad end der nu lige kom først. Et efter par skyl af væske imellem hendes læber, begyndte hun at overveje at svare Nicolas. Hendes blik hang fast ved glasset, og betragtede den klare væske der skvulpede i glasset ved den mindste bevægelse.
"Jeg kunne godt gøre os til dine favoritter. Lidt af mit blod og nogle succubustricks. Men tanken giver mig sgu lidt kvalme, så det sker ikke. Og jeg kunne spise et fjerkræ lige nu."
Selvom hun ikke regnede med at han registrerede den kæmpe store fornærmelse der lå i hendes sætning, så valgte hun roligt at lade ligegyldighed skinne ud af ansigtet, for at fornærmelsen i sætningen stod for sig selv. Da han mente at Carolines viden om hende ville blive nyttig, faldt Delilahs hoved svagt til siden, lige nok til at krøllerne dansede ned over hendes skulder og bevægede sig i slangende bevægelser.
"Virkelig, Nic?"
Hun ignorede fuldstændigt at hun kaldte ham et kæle/øgenavn. Fra hende var det nok mere et øgenavn.
"Hun har ikke mere magt over mig, end jeg har over hende. Vi kunne starte en krig og fortælle alle hinandens hemmeligheder, men vi har stadig ikke gjort det. Vil du virkelig se alle hendes hemmeligheder afsløret til alle hendes fjender?"
Det kunne være en trussel. Det kunne være en joke. Hendes stemme dansede af smil og venlighed, men blinket der gik igennem hendes øjne sitrede af hold-din-kæft-fucking-idiot.

Delilahs åndedræt sprang et enkelt sug ind over, da han klemte lidt hårdere, fordi han holdt et godt sted på hendes hals. Men smilet blev på hendes læber. Hun troede ikke et sekund han ville dræbe hende - ikke at han ikke havde massere af grund til det, men han ville ikke gøre det. Det værste ved situationen var at han var så tæt på at hun kunne lugte ham, og siden det var så fandens lang tid siden hun havde spist, så mærkede hun automatisk sulten brede sig i hende.
For fucks sake da!
"Slip mig, igle! Nu!"
Hun hvæsede næsten, som en slange der var fanget og truede med at bide. Men det passede selvfølgelig bedre til duden foran hende.
"Det er måske ikke en god idé, Nicolas, men dit udtryk var fandme priceless."
En svag latter blev pustet ud af hendes læber, samtidig med at hun fik grebet fat i hans håndled, af ren refleks fordi han holdt fast i hendes hals. Men hele hendes udtryk skiftede i samme sekund han nævnte hendes børn. Var det en fucking trussel han kom med!? Havde han lige truet hendes børn!? Ild skød frem i hendes blik, og med det samme snappede hendes hånd ned og trak en hellig kniv frem. Religiøse symboler snoede sig op af den, og endnu vådt vievand dryppede fra den og ætsede sig ind i hendes fingre da hun rykkede den op og lagde den imod hans hals - Selvfølgelig hvis han ikke var kommet væk.
Hvis han ikke var kommet væk lå kniven imod hans strube, og helligheden og vievandet ætsede sig ind i den del af hans hud, kniven ramte. Vreden snurrede over hele hendes krop, og det var tydeligt at mordtrangen var gået var sult til bare regulært had.
"Hvis du så meget som tænker på at røre mine børn, så finder jeg Caroline. Jeg river hjertet ud af alle hun kender undtagen dig, og jeg torturerer hende til hun er ved at forbløde. Jeg lader hende brænde op i solen, og jeg tvinger dig til at se på det. Forstår du det!?"
Der var uhyggeligt meget intensitet og passion i hendes stemme, at det var tydeligt at de børn var praktisk talt hele hendes verden. Men det behøvede hun ikke skjule.