Happy ´fucking´ newyear - Delilah

Lorte mad.
Hvis du tror at farmors halvfærdige brunkatofler, og tørre sovs, er dårlig mad. Så har hverken dine øjne eller tunge, gjort deres bekendtskab med Cafe Tulipan.
udsøgt lokation i doomsville. Med ´gode´naboer, som hjem for de mentalt underudviklet, der både synger julesange, og slår deres kropsdele mod de knirkende trævægge, hvilket fik selv de mest standhaftige gæster på cafen til at sætte en fingre i øret, mens de prøvet at forklarer tjeneren at fluen ikke var tilbehør til suppen.
oh.. ja suppen. Man ville gerne brokke sig over den, men med edderkopper i brødet, og slimorme i vandet, så virket det næsten behageligt at skylle smagen fra det andet på menuen væk, med en god gammeldags tomatfluesvømmer suppe.
Men enlig var maden ikke problemet. Men de utilstedelige stamkunder, der ikke bare var tabt på hoved som barn, men smidt.

På denne Cafe sad en ung dæmon. Mere arrogant end hans alder tillader, og mere flabet end hans styrke kunne matche. Men hans lommer var dybe.
Han ventet på en. En kvinde. Nej... Ikke den form for kvinde. En anstændig kvin- ... Nej okay, men en kvinde ihvertfald. Hun skyldte ham penge, en god sum af slagen, og han havde i tankerne at få hvad der var ham skyldt. Eller en tilsvarende værdi.
Han sad ved et bord med to stole, og kigget ud af vinduet, mens han prøvet at igonere det lille barn som sad ved bordet bagved, der kontant rokkede med stolen, som en i første klasse. Og hvis du tror det ikke er stressende, så bliv ramt fire gange af et ryglæn.
Forrest var en flabet mand. En sadistisk mand. Men klart på den gode fløj af moral og etik iforhold til andre dæmoner, og derfor ikke gik amok på børn eller andre uden en grund. - og slå ham i ryggen med sin stol, var bare ikke grund nok

Delilah skubbede døren op. Den fløj op og hamrede imod væggen bagved, så hun lettere forvirret så på den. En hob af blikke gled op på hende, og hun bed sig i læben og lod blikket glide over folkene, med et lettere undskyldende blik. Hun havde ikke helt fået styr på sin styrke endnu, så nogle gange kom der små 'uheld' som dette. Snart havde døren dog lukket sig efter hende, og folk havde fundet tilbage til hvad-end de havde gjort før.
Delilahs blik gled over forsamlingen, men fandt næsten med det samme hvad hun ledte efter. Hvorfor var det altid hende der skulle møde sådan nogle fucked up personer? Det var ikke engang fordi hun nogle gange skulle møde venlige mennesker. Aldrig! Hun kendte sådan ca. 3 venlige personer, og resten var bare nogle fucking idioter imod hende eller andre. Jesus fucking christ, hun tiltrak dem jo som ... Eh ... Som folkene i denne her cafés supper syntes at tiltrække fluer.
Hun trak stolen ud ved det bord manden sad ved, gled ned på stolen og lænede sig ind over bordet inden hun overhovedet spredte læberne for at sige noget. Under læderjakken kunne man tydeligt se hvordan et våbenbælte hvilede imod hendes hofte, ligesom de mørke krøller der hvilede imod hendes skuldre.
"Godt så."
Hun sprang lige over 'hej'-delen. Hun var ikke høflig, og hvis hun var en sjælden gang, var det ikke ham hun ville spilde høfligheden på.
"Vi ved begge to hvad du vil have. Og vi ved begge to at jeg ikke har pengene."
Hun sprang direkte til sagens kerne, da hun ikke gad bruge alt for lang tid på det her. Egentligt satsede hun bare hårdt på at hun kunne få det udskudt, så hun kunne komme væk herfra og måske finde pengene på et andet tidspunkt. Hvilket, ærligt talt, nok ikke ville ske da Delilah var fandens fattig, og knapt nok havde penge til at overleve på. Og det var blevet en hel del fucking sværere efter hun havde født, for hun havde ikke tid til at kunne gå på arbejde konstant som tidligere, og havde også en hel del udgifter i forhold til de børn. Hun kunne sikkert godt spørge Sajro om pengehjælp, men det nægtede hun - og han ville ikke nogensinde få at vide at hun ikke havde nogle penge overhovedet på grund af børnene anyway.
Og derfor hun sgu nok ikke rigtigt ville kunne betale Forrest tilbage - nogensinde. Hun ville jo aldrig skaffe de penge, medmindre hun lånte fra en anden dude og så ikke ville kunne betale ham tilbage. Hun var broke!
En tjener kom hen for at spørge hvad de ville have at spise, men Delilah værdigede ham ikke et blik.