Luna// Miss Unknown

S: Skoven
T: Morgen
V: Lunt og tørvejr
O: Træer
P: se profil nr. 1

Det var morgen. Solen var på vej op på himlen, og fuglene var så småt begyndt at vågne op, og sad nu i træerne op sang deres smukke sange ud i den ellers så stille morgen. Selvom det var rimelig tidligt om morgenen, var Taeyang alligevel taget ud i skoven, eller han havde faktisk været der ude det meste af natten. Det havde været fuldmåne, og Taeyang elskede at løbe rundt ude i skoven når månen var fuld, men faktisk behøvede han ikke en fuldmåne til at kunne være varulv, men alligevel. Han havde taget ud i skoven om aftenen, og havde gemt noget af sit tøj et sted i skoven, så han ville kunne tage det på efter sin forvandling. Han havde rimelig hurtigt fundet tilbage til det sted som han havde gemt sit tøj, da han igen var blevet et menneske. Han havde taget et par sorte bukser med, og en sort T-shirt, med noget sølvfarvet på brystet på.

Taeyang gik roligt gennem skoven mens han nød stilheden her til morgenen. Han kunne så høre en let rislen, og vidste straks hvad det betød. Han fulgte efter lyden, og kom over til et vandløb som han så tit havde været ved. Her satte han sig ned ved siden at vandet, og så sig rundt. Han lage sig lidt efter bare ned, og lyttede til lyden af det rislende vand, som var meget beroligende. Det havde det altid været på ham, beroligende altså, at side her ved vandet. Han var altid kommet her hvis han havde været en smule ophidset eller sur, lige siden han første gang, for flere år siden, havde fundet stedet her. Han lå bare ved siden af vandløbet, og lyttede til den stille rislen. Han havde lagt sine hænder om bar sit hoved, og havde lukket sine øjne så hans høresans blev mere skærpet. Han ville kunne høre hvis der kom nogle, så han havde ikke brug for at være så anspændt, for sandsynligheden af at han pludselig bare skulle flygte var ikke særlig stor, regnede han da ikke lige med. Han sukkede en enkelt gang, og tog så en dyb indåning af den friske luft, som lugtede så dejligt af jord, træer og mos, kort sagt af skoven.

Luna var vågnet alt for tidligt i hendes hoved, fuglene sang og det var ikke til at sove til. Men der var noget underligt noget ved det hele. Luna kiggede ned af sig selv, hun var blevet til menneske. Luna dækkede hurtigt sig selv og kiggede sig omkring, der var ingen nær hende, og hvad var det for en lugt? Uf! Det var hende selv, Luna stank værre end en fisk. Hurtigt forvandlede hun sig om til en hvid tiger igen. Meget bedre, nu var lugten da vægt, nu stank hun bare af dyr som altid.

Lidt senere hen efter at have gået i et stykke tid, kunne Luna høre noget som mindede om vand. "Vand!" Tænkte hun og spurtet af sted så hurtigt hun kunne. Hun lag først mærke til hvor dejligt der var, og så så hun et menneske, "Åh gud, ingen panik, jeg stikker bare af hvis han kommer nærmere, eller angriber ham," Tænkte hun. Luna listede stille hen til vandet og drak lidt, det var dejlig forfriskende, hun følte sig godt tilfreds og berolig, så berolig at hun glemte alt om at her var en anden.

Taeyang lå stille, og var ved at døse hen da han hørte en lyd. Det lød som et dyr som kom spurtende hen til vandet. Den havde da vist meget travl siden at den bare kom sådan farende, tænkte han stille for sig selv. Det lød ikke til at den gik igen, eller han kunne i hvert fald ikke høre at den lige gik. Han blev nysgerrig efter at vide hvilket dyr det mon var, og åbnede øjnene, og lagde sig om på siden så han kunne se efter. Han smilede da han så at det var en hvid tiger. Han vidste at de var meget sjældne, og havde aldrig set en før, og derfor fik han en lille tvivl om at det ikke var en rigtig tiger, men han var ikke sikker, så han skubbede tanken tilbage igen, og betragtede stille tigeren som den stod der og drak som om intet andet end den var til stede. Han satte sig op, men betragtede stadig det mægtige dyr, ville ikke skramme den væk eller noget.

Luna fik taget sig sammen igen da hun kunne mærke nogen kigge på hende, hun kiggede på ham og satte sig for at studere ham, han så meget køn ud, men var han mon farlig? Nej, umuligt. Ellers ville han da have haft prøvet at dræbe hende nu, men man skulle vel aldrig sige aldrig. Luna stirrede på ham intens for at få en reaktion ud af ham. Hun ville meget gerne være i menneske form, men aldrig ville hun være nøgen foran nogen, det ville være et mareridt. "Dumme dumme far! Tror han bare kan sætte mig af i skoven uden tøj også skulle jeg nok overleve!" Luna lignede nu en i sin egne tanker og fokuserede mere nede på herrens mave en øjne, men det havde hun ikke selv lagt mærke til på grund af hendes tanker.

Tigeren så op på ham, og Taeyang smilede forsigtigt til den. Den var faktisk meget sød, men nu kunne han også lide dyr. Han havde faktisk selv en sort løve det hjemme, hvis han skulle nævne det. Han ville faktisk gerne tættere på dette prægtige dyr her. Dens pels så blød ud, ligesom den gjorde på hans løve. Han vil dog ikke havde den som kæledyr da det ville være syndt at havde den i en lænke, men så igen, så havde han en underlig fornemmelse af den her. Han rejste sig langsomt op, for ikke at gøre den bang, og gik stille et par skridt frem mod den, men standsede op og betragtede den, for at se om den ville tillade det, eller hvad.

Luna fik taget sig sammen igen og stirrede på ham, han havde rejst sig? "Åh gud han kommer tættere på, hvad gør jeg?" Luna var fanget af tanken, hun lag sig ned som om hun havde overgivet sig. Hun ville ikke kæmpe, ikke nu! Hun havde ikke fået morgenmad så hun var slet ikke klar til det eller havde kræfter, kun af hvad hun fik fra vandet. Luna kiggede på vandet, skulle hun flygte? Nej.. Skulle hun? Hun overvejede det kraftigt men så igen, hun ville ikke nå særlig langt, hun kunne nemlig ikke svømme. Hun kiggede op på ham med de mest bedene øjne som hun kunne fremskaffe. "Gør mig ikke fortræd," Tænkte hun.

Taeyang så på tigeren, og smilede forsigtigt. Han kunne tydelig lugte dens frygt, så han standsede op så langt han var. Skulle han gå hen til den eller hvad? Det ville jo næsten være synd for den. Han kløede sig lidt i nakken, og så på tigeren men gik så stille hen til den, og satte sig forsigtigt på hug foran den, og dens færd var meget let genkendelig. Han smilede det sødeste smil han kunne komme op med. ”Rolig, gør dig ikke fortræd, men må jeg spørge om en ting?” sagde han i en meget rolig stemmelege. Vidste godt at den ikke ville kunne svare ham, men spurgte så alligevel. ”Vad laver en som dig her helt alene? Det kunne jo være meget farligt.” han betragtede stille tigeren, og lod vær med at gøre noget som ville kunne skramme hende. Han kunne lugte at hun var en Shapeshifter, fordi han var en vareulv var hans lugtesans bedre end menneskers.

Luna kiggede på ham, og rejste sig på, og stirrede ind i hans øjne, hun vidste nu ingen tegn på frygt. Men man kunne dog godt lugte at den var der selvom hun ikke viste den. Hun satte sig ned og kiggede på vandet igen, skulle hun mon blive menneske og tale med ham? Nej, nej det var en dårlig idé, så skulle hun jo lang ud så han ikke ville kunne se hende nøgen. Luna rystede på hovedet, "Jeg er ikke bange for at være alene," sagde hun på sit tiger sprog. Hun vidste godt at han umuligt ville kunne forstå ham. Vent, hvad var det? En hund? Hvor? Luna kiggede til siderne men så på ham igen. Så han var en hund? Muligvis. Han havde lugten som en en lille smule, eller måske har han hund? uanset hvad måtte hun fokusere på ham og sig selv, så hun ikke forvandlede sig ubevidst.

Han så på hende og smilede. Hun prøvede åbenbart ikke at værke skræmt for ham, men han kunne tydeligt lugte hendes frygt for ham. han sukkede stille, og rustede på hovedet af hende. hun prøvede vist at sige et eller andet, men han kunne desværre ikke forstå tigersprog. Han tænkte sig lidt om, og forslog så noget. ”Hm, hvad siger du til at forvandle dig tilbage til et menneske, ved godt at du ikke helt er en rigtig tiger. Hvis det er fordi at du ikk vil ha noget tøj på efter din forvandling kan du godt låne min bluse her. Jeg ved ikke helt om Shapeshifter ikke har noget tøj når de bliver mennesker igen” sagde han og smilede stille til hende. ”Men vil du låne min trøje, skal nok kigge væk imens, og så bliver det nok ogs noget nemmere at snakke sammen jo.” han smilede stadig, forsigtigt.

Luna bed rolig i hans trøje uden at ødelægge den og hev den til sig som en ja, hun nikkede også hvis han nu ikke havde forstået det. Luna kiggede på vandet og pludselig huskede hun det, hun stank jo, "åh gud herre gud hvad gør jeg?" Sagde hun. Hun kunne jo gå i vandet men så ville hans trøje blive våd, eller hun kunne tag hans trøje på og lad den stinke. Hun sukkede og nikkede atter, hun havde besluttet sig at hoppe i vandet efter han havde lagt trøjen og vendt sig om så hun kunne få en lidt anden lugt, hun ville nødig stinke så meget at det ville skræmme ham væk.

Han smilede til hende da hun gerne gik med til hans forslag. Han tog sin T-shirt af, og lagde den foran hende, og smilede så venligt til hende. ”Bare sig når du er klar, ikk?” sagde han, og rejste sig op fra jorden. Han børstede lidt jord af sine bukser, og smilede igen venligt til hende, inden han gik væk fra hende, og satte sig så op af et træ et stykke væk fra hende. Han kiggede overhovedet ikke i hendes retning før hun kaldte. I mellemtiden sad han, og nød fuglene som sang og tænkte på sommeren, og hans barndom sammen med hans mor, Sophia. De havde nogle gange gået tur i skoven sammen. Han smilede ved minderne.

Luna holdt øje med ham end til hun var sikker på at det var sikkert at gøre det hun skulle, hun listede sig i vandet og forvandlede sig til et menneske, hun skyllede sig og gjorde sit hår og ansigt og krop ren, så godt som mulig da hun kom op derfra tog hun hurtigt hans trøje på og satte sig på sine knæ så man ikke kunne se noget, hun så hen imod ham. Skulle hun kalde, eller stikke af? Hun følte sig lidt bange. "Jeg er færdig nu," Sagde hun stille og genert. Hørte han det mon? Måske ikke, hvis ikke var det vel bare synd for Luna havde ikke den store lyst til at sige det igen.

Det tog sin tid, hvor han bare sad der og tænkte tilbage på de gode minder fra sin barndom, da han kunne høre en lav pige stemme. Hun talte ikke højt, men han havde hørt hende alligevel. Hans hørelse var meget bedre end et menneskes. Han smilede, og rejste sig op fra hvor han havde siddet, og vendte sig så om mod hende, og smilede venligt mens han gik over til hende. Hun var en meget pæn pige, lagde han mærke til, og hun virkede også til at være sød hvis man lærte hende at kende, men hvem vidste, måske bedragede skindet? Han satte sig ned da han var kommet over til hende, og smilede til hende. ”Hey, var det ikke bedre?” spurgte han smilende.

Luna betragtede ham som han kom over imod hende, han var faktisk flot. "Uhm.. Ja, meget.." Sagde hun stille. Hun betragtede hans krop meget og kiggede ham så i øjnene, "M-mit navn er Luna, hvad er dit?" Smilede hun sødt. Det var sjældent at Luna mødte nye mennesker, specielt mennesker som så ud til at ville være hendes ven. Hun kiggede dybt i hans øjne, han virkede så venlig i mod hende, var han mon virkelig det? Eller testede han hende bare for at se hvor god troende hun nu kunne være.

Han smilede til hende, og nikkede da hun præsenterede sig. Så hun hed altså Luna? "Hyggeligt at møde dig Luna, mit navn er Taeyang" han rakte venligt en hånd frem som hilsen, men vidste ikke helt om hun lige ville tage den. Han betragtede hende stille. Hun virkede ind til videre til at være lige så sød som hun så ud til. Han smilede forsigtigt til hende. "Når, fortæl mig hvad en så sød pige som dig laver her ude i skoven alenene? Her kan jo være farligt!" Sagde han, og holdt hendes blik fanget med sit.

Taeyang? Det var et mystisk navn, syntes Luna. Intet hun havde hørt før. Hun tog hans hånd som han havde rakt ud til hende. "Farligt, og farligt, lad dig ikke narre af synet, jeg er måske en pige, men jeg kan sagtens klare mig selv!" Sagde hun med en lidt hård tone, for at bevise at hun var lidt stærk, også selvom hun ikke lige frem var det. Hun kiggede ned en hurtig gang og så op på ham igen, "Hvad laver en flot herre som dig selv inde i en så farlig skov? Har du hund?" Spurgte hun. Hun var nu ikke så nysgerrig men hun havde færten af en hund da hun var i tiger form, så der måtte jo være et eller andet.

Han grinede stille af det hun sagde. ”Ja du har ret, man skal ikke skue hunden på hårene. Jeg er sikker på at du kan være meget stærk hvis det er nødvendigt” sagde han smilende. ”og jeg siger skam heller ikke at jeg ikke tror på at du ikke ville kunne klare dig selv, for jeg vil gerne tro på det.” han vidste ikke om det han lige havde sagt ville virke forvirrende eller noget, men han mente jo bare at han sagtens troede på at hun kunne klare sig selv. Da hun spurgte hvad en så flot herre selv lavede i en farlig skov, smilede han til hende. ”Tja, jeg er bare ude og gå en lille morgentur efter en god lang nattur” sagde han. Da hun spurgte om han havde hun, grinede han af hende. ”Nej jeg er ikke typen som har det mest almindelige kæledyr.” svarede han bare. ”Jeg har en sort løve som kæledyr” han smilede.