Cameron// jamen davs davs du, og hvem er du så om man må spørge?

S: Doomsville Rotten Root District, gågaden
T: Aften
V: Varmt i forhold til årstiden, tørvejr
O: Nogle få væsner som går rundt, butikker

Det var ved at være et lille stykke hen af aftenen, men det var lunt i forhold til årstiden. Hvis man skulle ha regnet med årstiden skulle det være omkring frysepunktet nu, men det var det ikke. Det var oppe omkring de 16-17 grader utroligt nok, og det forvirrede naturen at vejret var så mildt. Træerne havde allerede begyndt at få knopper, og bunden i skoven var allerede så småt begyndt at få et fint lille tæppe af nogle enkelte blomster som allerede var ved at spire, men de ville dø hvis de pludselig blev koldt igen. Shar håbede ikke at det blev koldt, for hun var ikke så glad for kulde da hun boede i en grotte i skoven, og der var intet varme i den grotte, så for hendes skyld måtte det godt blive sommer nu.

Hun gik stille gennem skoven på vej ind til byens gågade, men havde faktisk ingen ide om hvad hun vil der ind for. Hendes bror rendte ved siden af hende med logrende hale. Shar vidste at nogle folk i byen nok sagtens kunne se ham som en hund, selvom han faktisk var en ulv. Hun var træt af de blikke folk sendte hende hvis de vidste hvad hun var, men hun tog sig ikke af folk som dømte hende for at være det hun nu en gang var blevet født som. Nogle så på hende som om hun ikke hørte til her i verdenen, men hvad med dem selv? De var jo heller ikke alle sammen normale selv, så de skulle ikke dømme en for den man var.
Hun var nu kommet ind til byen, og begyndte langsomt at slentrer gennem gaderne, uden noget mål for hvor hun var på vej hen af, men hun var også ligeglad med hvor hun kom hen, bare hun kom frem af lige nu.

Cameron som havde været så mange gange på gågaden da hans lejlighed ikke lå sådan langt væk fra den og roligt bevægede han sig ned på den endnu en gang og om det var en god ide det var han ikke helt sikker på men han var dog ligeglad med det for han var der jo bare som andre var.
Han kiggede rundt mens han gik og havde ikke det vilde han sådan skulle nå når det kom til stykket men han kunne jo altid få noget og lave, men hvad viste han ikke endnu det kom nok når det gjorde.
Han stoppede roligt op og kiggede på nogen smykker som var der, og de linede nogen som godt kunne være meget dyre i det og sådan.

Shar blev ved med at gå gennem gågaden uden rigtig at ligge mærke til det der skete om hende, og hvilke butikker der var. Hun gik bare i sit eget stille tempo, og Sharmarke gik ved siden af hende. Han så sig dog rundt mens de gik. Shar sukkede stille og Sharmarke så op på hende. *Noget galt?* kunne hun høre ham spørge. Hun bed sig i læben, men rystede på hovedet, og så ned på ham, og smilede. *Hvad skulle der være galt?* spurgte hun, og løftede det ene øjenbryn af ham. *Hm, det ved jeg ikke helt…* han så frem af igen. *Godt så, se intet galt* sagde hun, og gik stadig.
Den første bænk hun så satte hun sig ned på, og kiggede sig rundt. Hun havde ikke været klar over at hun allerede var kommet så langt som hun var. Hun sukkede igen, og lod sine øjne glide over de mennesker der kom forbi hende. Betragtede dem bare stille.