getting something for you my love... (Lyssa)

da han kyssede hende slog det helt klik for hende.
hun skubbede ham hårdt væk, væltede ham om på ryggen, og sad nu over hans brystkasse, med en kniv mod hans hals.
''tag ikke fejl, Sargonis. Om du er min forlovede eller ej, når jeg siger nej, så er det et nej!'' hun var kold og hård i stemmen.

Hendes øjne var anderledes, som en morders.
Hvilket hun teoretisk set også var.
hun fjernede sig hurtigt fra ham, lagde kniven på natbordet, og forlod værelset.
hun smækkede døren efter sig.

Han blev fuldstændigt chokeret over det... Han vidste jo ikke engang at hun ikke ville have det, og han fulgte derfor efter hende, og stod bare i døren, og var ligeglad med om hun havde tænkt sig at true ham igen, fordi der var noget han skulle forstå...

"Hvad sker der lige Lyssa? jeg vidste ikke at du ikke ville have jeg kyssede dig? Jeg kan ikke rigtigt reagere på grænser som jeg ikke ved er der..."

Han så på hende med et chokeret og kærligt blik...

hun havde sat sig i på trappen, med knæene op under hagen.
hun hev efter vejret, hun havde det ikke godt.
''lad mig være i fred.'' sagde hun stille.
Det var gået op for hende, hvor let han havde fået hende til at tro at hun ikke kunne blive såret mere.

Da hun var alene, havde hun aldrig ladet nogen komme tæt på.
Efter han var kommet ind i hendes liv, var hun blevet alt for sårbar.
Hun kunne ikke udføre sine opgaver, hun blev skadet til træning.
Simon havde påpejet at hendes bevægelser var sløve.

Hun bed sammen. Hun var en slange, der normalt havde ligget i solen, og altid været på farten. Nu, er hun en slange, i skygge, for kold til at reagere.

Hun så bare væk. ''du fortjener bedre..'' hviskede hun pludseligt og rejste sig.
hun begyndte at gå ned af trappen, med blikket rettet på sine fødder.

Han gik ned til hende som hun sad der på trappen og stoppede ved siden af hende... han ville ikke røre hende men han ville ikke alde hende være nede...

"Nej søde du har brug for hjælp... Du er begyndt at få en del af det undertrykte ud..."

Da hun rejste sig op og sagde de ord, var han ligeglad med sit eget helbred hun skulle vide at han ikke kunne få noget bedre end hende...

Han var hurtigt henne ved hende, og svang hende rundt og lagde armen om hende, og så hende i øjnene...

"jeg kan ikke få noget bedre end dig... Intet er mere perfekt end dig... Din kærlighed er den bedste beskyttelse jeg nogensinde har haft som jeg havde skrevet på øksen som jeg gav til dig..."

hun trak sig hurtigt ud af hans greb.
Hun så bare væk mens hun bed sammen.
''lad mig nu bare være.'' sagde hun lavt, men fast.

''når du bliver i tvivl om hvornår jeg kommer tilbage, så kig på æsken på natbordet.'' sagde hun bare.
så sprang hun ned af trappen, og var ude af døren. hun var væk. Fra et vindue kunne man skimte hvordan natkjolen blev revet i tu som hun blev en stor ulv der løb afsted

Han kiggede på hende, hvorfor skulle hun være sådan nu...

"Jeg kan bare ikke lide at se dig, mit livs kærlighed og det vigtigste i hele mit liv, være så ked af det..."

Da hun forsøgte at løb rakte han ud efter hende, og fik fast i hendes arm, men den gled bare fri af hans greb, mens ordene gled fra han mund...

"Du fuldender mit liv Lyssa..."

Det var sagt højt før han gik op og så på ringen og læste det der stod der... Han tog den på, og lagde sig så til at sove... Da han ikke ville kunne klare at være vågen og vente på hende...

et par uger senere, kom hun tilbage.
hun lignede ikke længere sig selv.
hun så udsultet ud. som om hun ikke havde spist siden hun tog afsted.

hun var tynd, og bleg.
hun åbnede døren, forsigtigt.
de første solstråler lyste ind bag hende.
Hun så ned, mens hun gik ind

Han havde i den tid haft de værste dage i sit liv... Mange gange havde han overvejet selvmord og at sulte sig, men så, så han ringen og huskede sig selv på at hun ville komme tilbage på et eller andet tidspunkt... Når han var hjemme var han i forhallen, og han sov der også, for at være der når hun kom hjem...

Da hun kom hjem var han ovre ved hende med det samme og lagde armene om hende, og kyssede hende blidt på panden, mens han faldt på knæ foran hende...

"Elskede... Hvad har du brug for? hvad kan jeg gøre for dig?"

hans øjne løb i vand, både grundet glæde og sorg...

"Jeg har savnet dig så meget..."

hun gled ned på knæ samtidig med ham.
hun lagde hovedet i hans skød, tavs. hun lukkede træt øjnene.

hendes hår havde for længst mistet sin glans. hendes hud havde ikke længere den glød der viste at hun var i live.

Han løftede hende op i sine arme og bar hende ind i køkkenet... Hvor var han glad for at han havde fået suppe dagen før, det gjorde det lidt nemmere at give hende noget at spise... Han kiggede på hende som han havde sat hende på bordet, og tog så en kop og hældte suppe op i den...

Suppen var lavet på kød, og var meget næringsrig, og smagte helt fint, meget neutralt faktisk...

Han lagde koppen mod hendes læber og tippede den lidt... for at få hende til at drikke...

hun rystede hurtigt på hovedet, da han prøvede at få hende til at drikke.
Hun havde ikke lyst til at spise nu.

hun kravlede ned fra bordet, træt.
Hendes natkjole, som hun var taget afsted i, var flænset til ukendelighed.

Han kunne se hun var træt og hjalp hende op i seng, mens hab fandt hende en ny kjole...

"sov godt, elskede..."

Han stillede et glas vand til hende...

"mere du har brug for?"

hun rakte en arm ud efter ham mens hun mumlede noget med et kram.
Hun var ustyrligt træt, og hun ville ærligtalt skide på den tradition nu.
Hun ville sove op af ham, høre hans hjerte slå.

Han vidste ikke engang noget om traditionen så han lagde sig ind til hende... han kyssede hende på kinden mens han trak hende indtil sig...

uden at sige noget puttede hun sig godt ind til ham, mens hun fumlede med at få hans trøje af ham.
Hun håbede ikke at han misforstod at hun bare ville ligge mod hans bare mave og sove.

Han vidste hun var træt og hjalp hende bare, og gjorde ikke mere.
"du er dejlig"

hun placerede øret mod hans brystkasse, og lyttede bare til hans hjerte.
Hun gled hurtigt ind i en let søvn, mens hun klyngede sig til ham.

Han nød at hun klyngede sig til ham.
han lagde bare og kyssede hende
han tænkte på om hvornår de skulle giftes

hun sov bare tungere og tungere.
hun drømte om deres bryllup.
men lige meget hvor meget hun prøvede, kunne hun ikke se hendes tøj.
hun kunne ikke se sig selv.

da parret i drømmen skulle sige ja til hinanden, blev sløret fjernet fra brudens ansigt.
Blair stod nu som bruden, og kyssede Sargonis.

Lyssa satte sig op med et sæt.

Han holdt hende og satte sig op med hende og kyssede hendes kind og hals...
"hvad er der?"
Han flettede sine fingre ind i hendes...

hun krøb ind til ham, mens hun hev efter vejret.
hun gabte lavt inden hun puttede sig lidt op af ham igen.
''bare en dum drøm..'' mumlede hun stille

Han holdt hende bare ine til sig, mens han kyssede hendes kinder og hals...
"bare sov igen..."
Han var glad for at have hende...

hun rystede på hovedet.
''jeg har ikke lyst til at sove mere...'' mumlede hun lavt.
hun nussede ham blidt på brystkassen

Hvor hun dog kunne være sær...
"skal Jeg hente noget at spise?"
Han nød at blive nusset

''jeg er ikke sulten..'' sagde hun stille.

hun puttede sig bare op af ham igen, mens hun mumlede lavt.
''at være væk fra dig så længe af gangen, det kan jeg vist ikke holde til..'' mumlede hun blidt