Old love dosen't die

Tid: 19.09
Dag: Søndag
Sted: Minotaris havn
Omgivelser: Besætning og venner
@Kiüra


Dagen var ved at gå på hæld. Et stort skib var netop kommet i havn og ved at læsse af. Besætningen var udmattet og kaptajnen ligeså. Seuzan havde været her før og nu kom han igen. Han havde ikke været her længe, men hans hjerte havde ledt ham her tilbage. Seuzan gik ned af landgangen med tunge skridt og hængende skuldre. "Kaptajn. Tag hen på kroen. Find en seng og led efter Kiüra i morgen." sagde Alan og lagde en hånd på hans arm. Seuzan så på ham med et kortblik og et suk forlod ham. "Vi gør arbejdet færdigt imorgen, gutter. Lad os finde et sted for os at sove." kaldte han ud. Sammen travede den store gruppe afsted mod kroen. Man kunne hører dem gå gennem byen, selvom de ikke sagde en lyd. Deres fodtrin rungede. Folk åbende deres vinduer og døre, kikkede ud og mumlede overrasket. Den berygtede pirat var tilbage i byen. Og der var nok en god grund. Seuzan smilede. Hvis bare de vidste grunden. "Åhh Kiü!" mumlede han for sig selv.

Kiüra vidste at hun på en måde havde svigtet Seuseu, ved bare at gå fra ham, uden at sige noget til ham overhovedet, men hun havde tænkt på ham i alle de måneder de ikke havde været sammen, ikke havde ses, det havde været et rent helvede, det var derfor hun var tilbage, tilbage i byen Minotaris, hvor hun vidste at han nok på en tidspunkt ville ligge til havn.
Hun havde slået sig i ned i denne specielle havnebys kro, hun havde lejet et værelse, hvor hun egentlig bare ville gå ud hver dag, for at se om der måske ville være et skib der lå til kaj, som bare mindede om Seuseu's.
Kiüra lå i hendes seng, efter at havde været ude hele dagen, bare sidde på kajen, holdet udgik efter hvilket som helst skib.
Hun havde sine øjne lukkede, da hun kunne høre en masse hvisken fra de andre værelse, og vinduer bleven åbnet.
Hun stod op af sengen for at se hvad mon der skete, hun åbnede sit eget vindue, hvor hun spottede pirater, kommende fra deres skib.
Hun kunne kende mandskabet med det samme, det var Seuseus, og han var der endda selv.
Et bredt smil kom frem og hun løb ud af værelset, for at komme ned til indgangen af kroen, for at komme Seuseu i møde.

Seuzan stivnede da han så en velkendt skikkelse komme styrtende mod dem fra kroen. Den skikkelse der knuste hans hjerte. Hans besætning stod også fuldkommen stille og mumlede mellem hinanden. Seuzan ænsede dem ikke, men begyndte at gå personen hurtigt i møde. Han åbnede sine arme og svingede hende rundt, løftede hende og og mumlede hendes navn igen og igen. Besætningen kunne ikke lade være med at smile. Seuzan så på den unge pige foran sig. "Det må du aldrig gøre igen Kiüra. Jeg ville ikke være mig selv igen." sagde han med sin dybe stemme og de mørke øjne viste de mange måneder fulde af smerte og vrede. Der lød 'Århhh' og 'Ej hvor sødt' fra de mange døre og vinduer. At en pirat ville erklærer det til en pige og endda et fra indlandet var sjældent. For slet ikke at tale om at de var af forskellige racer.Seuzan satte hende ned og lod sine hænder kører ned af hendes arme. Blikket var undersøgende efter skader og andet skidt. "By the Sea jeg har savnet dig!" sagde han og så op på himlen.

Som han stod der, helt overrasket over at se hende, kunne hun ikke lade være med at grine lidt af hvordan han så ud i ansigtet, før han løb hen mod hende og begyndte at svinge hende rundt.
Hun lagde sine arme om ham og krammede sig ind til ham, mens hun indånede hans dejlige og velkendte duft, som hun havde savnet så meget.
Hun bed sig let i læben og så op på ham, med blide og blå øjne. "Jeg lover at jeg aldrig vil gøre det igen Seuzan!" sagde hun og krammede sig ind til ham endnu engang, denne gang gav hun dog ikke slip, hun holdt sig bare ind til, mens hun hørte en masse stemmer omkring dem, men lige nu var hendes opmærksomhed på denne pirat som hun holdt så meget af.
Da hun blev sat ned, kiggede hun sig lidt omkring, på de forskellige som bare sad eller stod og kiggede på dem, hun rødmede en del, men kiggede så op på Seuseu endnu engang, med et bredt smil.
"Jeg har også savnet dig Seuseu!" sagde hun og gav ham et hurtigt kys, hvilket overraskede hende selv, for hun havde ikke lige kysset ham før, de havde aldrig talt om sådan noget, men hun havde bare lysten til det...

Seuzan så overrakset på hende, men kom sig hurtigt. Han grab hende om taljen og gav hende et rigtigt kys. Han stod med hende i sin favn, men til sidst trak sig væk. Han hævede et øjenbryn og smilede. Hans besætning klukkede og enkelte piftede. "Lad os fortsætte hen på kroen, Seastormer. Vi er alle udmattet." Seuzan så på den unge mand og nikkede. "Lad os få hvilet ud. Vi har været på en lang rejse og vi har alle fortjent en lang pause på et par dage." Med en greb om Kiüs talje gik de tilbage mod kroen. På kroen blev de budt velkommen af Kromutter og -fatter. Begge virkede glade over at se ham igen.