I'm not in the mood - Katherine

af Gæst Man 3 Feb 2014 - 20:32

Sted: Soul river.
Omgivelser: Der er helt stille, med undtagelse for de fjerne dyrelyde der er til at høre i baggrunden.
Vejr: Solen har efterladt et gyldent skær på himlen ved sin nedgang, der er skyfrit med en anelse vind.
Tid: 21.42

Nicolas havde ikke set Caroline i lang tid. Han vidste ikke hvad der var sket med hende, men han havde på fornemmelsen at hun havde forladt ham. Nicolas havde ledt efter hende overalt, men hun var ingen steder at finde. Så nu havde han givet op. Han forstod det ikke, tingene var lige så gode imellem dem og nu var hun væk. Hvad var meningen med det? Der måtte være en grund til det, men han vidste ikke hvad og det pinte ham. Det var ikke til at se han var såret, han så bare vred og frusteret ud. Han sad på en bænk med en flaske gin i den ene hånd og en flaske whiskey i den anden. Han havde bare brug for at glemme, han havde ikke lyst til at leve uden Caroline. Han tog en tår af flasken med gin og bed tænderne sammen med et hårdt smæk. Han havde flere gange smidt sig ned i søen og ladet strømmen tage ham med sig, men han var healet igen så der var ingen skade sket. Han så hen imod et træ og Carolines skikkelse tog form for hans indre blik, hvilket fik ham til at kaste en af flaskerne hen imod træet og smadre imod det. Idet flasken ramte igennem Carolines skikkelse forsvandt hun igen. Han bed tænderne sammen igen da han mærke en tåre presse sig på. Han tvang den til at blive inde, han ville ikke virke svag. Selvom han aldrig havde været svagere. Nicolas drak videre af flasken med whiskey, han begyndte at kunne høre hvordan floden kaldte på ham. Så han rejste sig op og gik hen til kanten og stod meget usikkert på kanten. Han var lige ved at vælte.

af Gæst Man 3 Feb 2014 - 21:33

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Katherine havde taget sig den frihed at gå en tur i nattens mørke som det nattevæsen hun nu også engang var. Det var dagene som føltes så langtrukne og ensomheden der omfavnede huden imens den ventede på at den langsomt kunne dræbe hende indefra. Glas der blev knust ved et sammenstød af et træ, gjorde at hun nysgerrigt gik imod det. Katherine synes at kunne genkende personen foran hende, dog stod han med ryggen til så det var svært at se ansigtet ordenligt. Hun kunne se at han gik og trippede lidt, det lignede at han sørgede og endelig blot ønskede at ende sit eget liv. Hun brugte sin evne til at manipolere med vandet, så der blev et par dråber kastet op mod hans ansigt.
"Altså hvis du venter på at vælte i, så spilder du tiden synes du ikke?" Spurgte hun med en let sarkasme inden hun nærmede sig og et genkendeligt ansigt kom til syne.
En person som hun forlængest havde troet var død, faktisk. Hun havde sidst set ham som menneske, utrolig længe siden.. Hans duft var vampyr, sikkert hans måde at overleve igennem tiden på. Han kendte slet ikke noget til Nathaniel, burde han det? Selvfølgelig, hun ville da også synes det var ret træls ikke at få at vide at hun havde et barn. Hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Jamen er det ikke selveste Nicolas? Dig har jeg ikke ret, i evigheder." Smilede hun lettere skævt.

af Gæst Man 3 Feb 2014 - 21:44

Nicolas mærkede vanddråberne på hans ansigt, men han bed ikke rigtig mærke i det. Han lagde heller ikke mærke til at nogen nærmede sig, først da en stemme brød igennem stilheden, lagde han mærke til der var nogen. Han vendte sig op og faldt næsten i, men formåede at komme længere ind på kanten før han væltede i. Han så på hende der stod foran ham. Han havde aldrig glemt hende, men han havde heller aldrig rigtig tænkt på hende. Ikke så meget i de seneste år i hvert fald. Han ignorerede hendes første sætning, fordi han synes det var ret irrelevant, nu hvor hun vidste hvem han er. "Katherine." Han forsøgte at smile, men det virkede bare unaturligt. Det virkede falskt. "Hvad bringer dig her?" Han kunne nærmest fornemme der var noget i gære, men han forsøgte at glemme det. Han magtede ikke at skulle tage sig af noget lige nu.

af Gæst Man 3 Feb 2014 - 22:31

Det var ikke fordi hun havde andet i hovedet end ham, det var bare at se ham der gjorde at tankerne sprang ud som forårs skud. At han sagde hendes navn gjorde at hun blev mere opfanget af situationen.
"Hvem ved måske har jeg savnet dig?" Det var endelig bare hendes personlighed som altid havde været sådan lidt fremme i skoende med hvad hun skulle sige. Katherine lagde hovedet lidt på skrå mod den anden side, før hun trådte et skridt tættere på ham. "Ellers ville dæmonen her blot gå sig en tur i nattens utrolig køllige vejr." Tilføjede hun med en unik lidt hæs bulgarisk accant, og smilede lettere charmerende. Noget ændrede sig aldrig. Katherine nikkede så.
"Men længe siden, jeg har ikke set dig siden du var menneske.. og skrøbeligt. Men jeg antager at du har styrken på et helt andet sted nu, medmindre du har tænkt dig at drikke dig stiv og ødelægge dig selv. Inden i. Enten er du blevet alkoholiker ellers også så er der noget der går dig på, ikke at det raver mig." Tilføjede hun så med det sidste som en hurtig bemærkning. Katherine lænede sig op af et træ imens hun kiggede på ham.

af Gæst Man 3 Feb 2014 - 22:38

Nicolas nikkede bare da hun sagde hun måske havde savnet ham. Han troede ikke på hende. "Jeg er ikke i humør til det der. Så lad mig være." Han gik hen forbi hende, men stoppede op da hun talte til ham igen. Han vidste ikke helt hvordan han havde det med Katherine i øjeblikket, de havde haft nogle gode stunder, men det var aldrig rigtig blevet til mere end det, og så havde han ikke set hende i flere tusinde år. Bogstaveligt talt. "Jeg er ligeglad." Han lød ret ligeglad, men han var det ikke. Inderst inde var han ikke ligeglad med hende. "Du har ret..." Han holdt flasken op foran sig. "Det rager ikke dig." Han tog en slurk mere og tømte den sidste smule der var i, før han lod flasken klingre mod jorden og skår sprede sig udover jorden.

af Gæst Man 3 Feb 2014 - 22:55

Katherine fulgte ham med øjnene, han havde ændret sig en del. Hvem vil ikke have gjort det? SElv hun var forandret, han virkede blot til at ville være alene. Dog var det ikke altid hvad folk viste at de endelig mente. Derfor var Katherine stædig anlagt, inderst inde holdt hun jo faktisk af ham. Dog vidste hun ikke om hun burde sige noget nu eller før han måske forsvandt igen væk i 2000 år mere? Så smed han flasken fra sig, dog lod hun sit blik hvile på hans ansigt.
"Du tydeligvis ikke i godt humør, så er det vel en dårlig dag at fortælle dig noget, du på en måde nok ville blive ret chokeret over. Noget som vil fjende din opmærksomhed fra det du måske står og sørger over.. Bare i lidt tid." Det var endelig blot for at friste ham til at hører hvad hun havde at sige. Dog var hun sikker på at han havde brug for at komme væk fra alt det der måske lige hold ham vågen om natten.

af Gæst Man 3 Feb 2014 - 23:31

Nicolas havde ikke lyst til selskab, sådan var han altid når han var trist tilpas. Ligegyldigt hvad der gjorde ham trist. Og nu hvor det var Caroline, var det endnu værre. Han satte sig ned på bænken ikke langt fra hende og lagde begge albuer på ryglænet for at sidde godt. Hendes ord fik hans opmærksomhed, der var både noget i ham der gerne ville vide hvad der skete, men også noget der ikke ville. Det kunne være både positivt og negativt, og han kunne ikke klare mere negativt. Men han var for nysgerrig til ikke at ville vide det. Han så kort ned før hans blik igen rettede sig imod hende. ”Hvad er det?” Han lød ret neutral, fordi han stadig ikke viste om han skulle forholde sig positivt eller negativt til det hele. Han var inderst inde glad for at se Katherine igen, men han kunne bare ikke vise det endnu. Det var han alt for nede til, måske når han for alvor havde vænnet sig til tanken om at Caroline ikke længere var der. Hvis han nogensinde ville vænne sig til det. Chancen var ikke særlig stor. Han elskede hende alt for højt. Men nu måtte han se hvad Katherine havde at sige, og så tage den derfra.

af Gæst Tirs 4 Feb 2014 - 17:53

Katherine gik nærmere imod ham, hun vidste godt det havde været ret forkert blot at gå fra ham efter hun havde fundet ud af at hun var gravid. Hun havde blot været bange for hvad han ville sige, hvad skulle hun ellers have været? Katherine stod et par meter fra ham. Men efter hun havde levet over en menneske alder var hun stoppet med at søge efter ham. Katherine så ud til at faktisk ikke vide hvordan hun skulle overbringe nyheden, før hun dog tog sig sammen til at få det sagt.
"Først vil jeg sige at jeg er ked af at jeg bare efterlod dig, du ved for mange år tilbage. Man kan vel sige at der skete noget, som gjorde at jeg var bange for din reaktion på. For at komme til sagen så, fandt jeg ud af noget tid efter at jeg var gravid. Med dit barn." Katherine så ham i øjnene og ventede kort på en reaktion før hun dog rystede ideen ud af hovedet og fortsatte samtalen. "Jeg fortrød nogle år efter at du ikke fik chancen for at se din søn, så jeg tog afsted med Nathaniel for at finde dig. Dog var du væk da jeg ledte efter dig, og efter en menneskealder så stoppede jeg eftersøgningen helt. Jeg havde aldrig regnet med du ville være vampyr, hvis jeg havde vidst det så havde jeg ledt videre. Det kender du mig nok til, så meget har jeg heller ikke ændret mig igennem tiderne." Sådan så var alt sagt, der var ikke mere hun kunne sige ligenu. Katherine måtte vente på at hører hvad han havde at sige, han måtte selvfølgelig selv bestemme om han ville tro på hende.

af Gæst Tirs 4 Feb 2014 - 18:30

Nicolas stod bare og ventede på at hun fortalte hvad hun ville. Han havde regnet med at der kom noget voldsomt, at hun startede ud med at undskylde for at hun efterlod ham, gav ham en underlig fornemmelse. Han var dog ikke forberedt på det hun fortalte ham. Hun havde simpelthen fået et barn, hans barn, og det havde han aldrig vist noget om. Hun havde dog ret, det fik afledt hans tanker fra Caroline. Men kun fordi det her var så stort, det ændrede hele hans liv. Også et liv han måske eller måske ikke kunne få sammen med Caroline igen. Hvis hun nogensinde kom tilbage. Selvom det lignede Nicolas bare at flippe ud over sådanne nogle ting, så prøvede han virkelig at lade vær. Men i et kort øjeblik spændte han samtlige muskler i hans krop for så at slappe af igen efter nogle sekunder. "Hvor er han nu?" Han ville ikke kommentere på meget andet end det, fordi det bare ville gøre ham vred. Han ville bare vide hvor hans søn, som åbenbart hed Nathaniel, var. Alt andet hun havde sagt betød ingenting for ham. Så han ville også afbryde hende hvis hun begyndte at tale videre om det, han ville bare vide om hans søn stadig levede.

af Gæst Tirs 4 Feb 2014 - 18:57

Han gik direkte til sagen, som hun også selv ville have gjort hvis hun havde været i Nicolas' sko. Katherine så ham i øjnene.
"Han er i live, hos mig. I Terroville." Tilføjede hun kortfattet og meget enkelt. Så satte hun sig ned ved bænken ved siden af ham. "Jeg kan tage dig hen til ham? Hvis du vil møde ham? Jeg ved at han altid gerne ville møde dig, han giver ikke op. Hvilket jeg næsten tror han har fra os begge, måske i dette tilfælde dig." Smilede hun lidt svagt og kiggede så fremfor sig. Katherine regnede ikke med at der vil blive noget i det i forhold til hende og Nicolas, hun var kommet videre. Og det regnede hun da også med at han var, det eneste der måske kunne gøre at de holdt deres kontakt bare lidt bedre var deres fælles søn. Det var jo ikke fordi Katherine og Nicolas havde et dårlig forhold til hinanden som sådan, der var bare ret mange år imellem og personlig udvikling. Katherine kørte en hånd igennem sit hår, hun havde en eller anden lyst til at spørge ham hvordan det gik. Hvordan årene var gået til, om han havde mødt en ny? Med hans udseende så var han da sikkert ikke singel? Eller det ville hun da i hvertfald ikke tro? Katherine lagde hovedet til siden og kiggede på ham. Det var hendes lidt, er du okay? Du kan stole på mig ansigt, hun havde givet ham det den gang med hans søster. Mange ting kune man sige om Katherine, men hun var kun ond imod folk der enten gjorde dem hun holdte af og elskede noget ondt, eller hvis hun bare ikke kunne lide dem.

af Sponsoreret inhold

I'm not in the mood - Katherine

I'm not in the mood - Katherine

Sv: I'm not in the mood - Katherine

Sv: I'm not in the mood - Katherine

Sv: I'm not in the mood - Katherine

Sv: I'm not in the mood - Katherine

Sv: I'm not in the mood - Katherine

Sv: I'm not in the mood - Katherine

Sv: I'm not in the mood - Katherine

Sv: I'm not in the mood - Katherine

Sv: I'm not in the mood - Katherine

Sv: I'm not in the mood - Katherine