Not in the mood for company - Javier.

Sted: Firestep dansekro i Angerforge.
Omgivelser: En masse unge, flotte piger der danser, men der er ligeledes også mænd der danser. Kvinderne har dog overtal på dansegulvet. Ved nogle borde, sidder der nogle ældre mænd, der holder godt øje med de unge piger, mens de får sig noget at drikke.
Tid: Nær midnat.
Vejr: Det er udmærket vejr, solen har tidligere stået højt på himlen, og derved skabt en varm aften.
Påklædning: Et par tynde og sorte bukser, der sidder tæt til hendes ben, et par sorte støvler der går hende til knæene, og en grålig jakke uden ærmer, der går hende til knæhaserne. Jakken er af læder.


Der var ingen tvivl om, at Elodie havde nogle pudsige reaktionsmønstre. Hun var uforudsigelig, men der var dog nogle ting, som hun altid gjorde. Det kunne være, at hun tog på dansekro, når hun var sulten. Det ville ikke give mening for andre racer, men når hun ernærede sig på sjæle igennem sex, var det altid godt at være et sted, hvor den seksuelle stemning var høj. Det var også sket hun tog på et bordel, men lige denne dag, befandt hun sig på Firestep. Elodie sad oppe i baren med et krus øl, hun var vendt ud imod dansegulvet, så hun kunne se de desperate ældre mænd, der nærmest slikkede sig om munden efter de unge piger. Det var især sjovt at se, hvordan de reagerede, når Elodie tog deres skrøbelige håb om en hyggelig aften med en af pigerne, og knuste det imellem hendes fingre. En ting, der ikke krævede meget indsats fra hendes side. Det var ikke fordi alle fandt hende tiltrækkende. Det regnede hun heller ikke med. Men havde man en svag karakter, var det ikke altid lige let, at stå imod Elodies succubus charme. Hun tog en tår af øllen, og lod hendes blik vandre hen over menneskemængden. Var der et godt måltid derude?

Javier var selvfølgellig også inde på danse kroen go hyggede sig gevaldigt med at danse og svinge nogle søde piger rundt på dansegulvet. Det var jo ligesom det der var hele meningen med live musik og danse stemning, OG selvfølgelig ogsåat finde lidt guf til hvis han skulle blive sulten. Javier stadig ung.... Eller det ville man kalde det inden for vampyr verdenen. Han havde kun 249 år på bagen og der var sku stadig gang i ham. Heldigvis havde han fået lidt styr på sit såkaldte liv. Han gik ikke lige så tit i blodrus eller i typiske teenage vampyr stemning... Som han da selv kaldte det. Han valgte nu at han nok måtte holde en pause så han ikke tog sig for meget opmærksomhed med alt sine indelukkede energi, og derved satte han sig op ved baren da sangen var slut og han takkede for dansen til den søde pige han nu havde svunget frem og tilbage i ca 5 minutter. Han grinte lidt for sig selv da han gevalgdigt morede sig i aften. Han bestilte noget malt med lakridsrod og så sig om i baren. Folk var glade og friske, selv de gamle vamle mænd. Tænk at han selv kunne have set sådan ud engang. Et af de ting han idag takkede sin vanpyr skaber for var ikke at opleve alderdommens tag.

Elodie havde fået øje på en fyr, der havde travlt med at danse med en pige. Hun var ikke sikker på, hvorfor det var lige netop ham, der tiltrak hendes opmærksomhed. Da han placerede sig i baren, banede Elodie sig vej for at nå hen til ham. Hun satte sig ved siden af ham, og drejede sig, så hun sad med fronten imod ham. Hun lod blidt en hånd glide igennem hendes hår. ”Du forstår at vælge dem, pigerne.” Elodie var blevet opdraget til, at hade mænd. Men hun havde hurtigt lært, at de ikke var så slemme. Men hendes opvækst var stadig en del af hende, og hun fandt derfor fordele ved kvinder, som der ikke var ved mænd, men bestemt også omvendt. Men den tøs, som fyren her havde valgt, var bestemt et flot eksemplar. Hun tog en tår af hendes øl, og lænede sig op af baren, og så igen ud imod dansegulvet. Hun havde brug for noget morskab, og det var hun overbevidst om, at hun kunne finde her. ”Men det er uhøfligt ikke at dele.” Hun drejede hovedet imod ham, og sendte ham et charmerende smil. Det var ikke altid bevidst, at hun smilede charmerende. Hvilket var tilfældet her. Hun gav ham et kort elevatorblik. Noget hun typisk gjorde, når hun fik nye bekendtskaber. Det var en god måde, at finde ud af, hvordan de så ud. Men for nogen, kunne det virke nedværdigende.

En lugt af hun dæmon ramte ham da Elodie var 2 meter fra ham. Han havde allerede vendt blikket imod hende da hun var ved at sætte sig. Han så roligt på hende, havde hun været aggressiv havde hun allerede fløjet på ham med det samme. Men hvorfor skulle hun også det? Han havde intet gjort plus at han ikke have vist provokation på nogen måde. Hans lyttede til hendes lyse stemme der gav ham en kompliment af valgt af damer. Han lod hende tale ud og kunne ikke lade være med at grine for sig selv over den sidste kommentar hun gav, angående at dele. "Tja.... Man har vel lidt erfaring efter så mange år på banen med kvinder" plus at han da selv var en ret good looking guy mente han. Det tiltrak også de smukke. Han lod hende gøre sit elevator blik færdig, sådan var det jo. Man tjekkede vel altid hinanden ud. Dog var Javier mere fokuseret på denne hun dæmons lugt da det for ham var det mest vigtige kendetegn. Han havde holdt en meget krot pause åp 5 sekundter før han talte igen. "Du tager bare for dig" sagde han og nikkede imod pigen han lige havde danset med. Pigen stod og så imod ham og troede at det var til hende han nikkede, hun grinte sødt og krympede sig hvorefter hun begyndte at tale med sine veninder som hun stod sammen med i en lille gruppe lidt fra ham.

Elodie var ret overfladisk, når det kom til valg af enten mad eller morskab. Hvis de ikke så godt ud, fik de ikke lov til at komme i nærheden af hende. Hun var derfor også uenig med ham. Selvfølgelig gjorde erfaring det blot lettere, men så man ikke godt ud, ville erfaring ikke betyde lige så meget. ”Erfaring hjælper, men har man ikke udseendet med sig, er man så godt som fortabt.” Hun så hen imod pigen, før hun vendte blikket mod vampyren igen. ”Det ser ikke ud til, at være et problem for dig.” Man kunne ikke ligefrem kalde Elodie kræsen, men der var bare nogle ting, der tændte hende fuldkommen af. Hun overraskede sig selv i øjeblikket. Hun havde for ikke så længe siden, overbevidst sig selv om, at vampyrer var noget der hørte til i graven. Men vampyren her, skabte ikke den følelse i hende. Sikkert fordi han så godt ud. Hun var først og fremmest en succubus, så det var hendes instinkt, at skabe et godt forhold til dem, der så godt ud. Hun så hen imod pigen igen, og overvejede et øjeblik hans tilbud. For Elodie, ville pigen blot være mad. Men det ville være sjovere, hvis hun var del af et væddemål. Hun så tilbage på ham. ”Hvad siger du til et væddemål?” Hun sendte ham et opfordrende smil.

Den drik havde havde bestilt før stod han nu med i hånden eller faktisk havde han allerede drukket den og stilte den grøn farvede glas fra sig på disken, som var lavet af mørkt træ. Hans øjne så på glasset imens han nu lyttede til kvinden ved hans side, han nikkede hver gang han var enig med hende. Han lod en finger køre påglassets kant, da glasset var et tykt en af slagsen ville der ikke komme den rungende tone som der tit gjorde på vin glas..... eller var det nu kun krystal glas? Han kunne ikke huske det.... og det var vel også ligemeget? Elodie begyndte at snakke igen og da ordet væddemål kom vendte Javier sit blik med et lyn. Et svagt elektronisk lyn/gnist kørte over hans krop og hans øjne var et svagt sekundt elektriske blå, men forsvandt med det samme igen. Han havde ikke engang selv lagt mørke til den lilel forstilling og heldigvis havde ingen andre i kroen det. Et stort smil var på hans ansigt, så stort at hvis man stod så tæt på som Elodie gjorde ville man spotte det første par af hug tænder som han havde. "Fortæl" Han løftede sit ene øjenbryn imens smilet gik fra et meget ivrig smil til at være et mere roligt og drenget smil. Hun var da fyldt af liv.... Noget som han savnede når han var i kontakt med menneske kvinder, de var til tider så skrøbelige og........menneskelige? Men de havde jo netop den undskyldning af de jo VAR MENNESKER...

Elodie var langt fra den stærkeste kvinde man kunne finde. Nogle var næsten så stærke, at man ikke kunne være i nærheden af dem, fordi man frygtede de ville rive hovedet af en, hvis man så forkert på dem. Elodie var stærk, men hun havde også brug for andre i sit liv. Hun var afhængig af hendes sociale liv. Han virkede tydeligt interesseret i det lille væddemål hun havde bragt på banen. Ja hans øjne så næsten ud til at skifte farve i anledningen. Noget der bare gjorde ham mere interesseret. Hvorfor skiftede hans øjne farve til en elektrisk blå? Var han elektrisk? Muligheden var bestemt ikke umulig, og hun så ingen grund til at udelukke det. Man skulle aldrig udelukke noget, i den verden de befandt sig i. Men Javier, havde bestemt vækket hendes interesse. Hun var dog klar over hans race, da han afslørede spidsen af hans forlængede tænder. Elodie gik ikke så meget op i racer, men lige netop vampyrer var hun ikke gode venner med for tiden. Men hun forsøgte ikke at lade hendes erfaringer med vampyrer, ødelægge en sjov aften med lige netop denne vampyr. ”Vi bruger vores charme på tøsen, og den der først for hende med om bagved vinder. Taberen giver drinks.” Hun lagde tryk på charme, for at gøre det klart, man godt måtte bruge tricks, hvis man havde sådan nogle. Elodie tog gerne imod forslag til andre betingelser, hvis han havde andre idéer.

//Undskyld jeg først svarer nu, jeg har haft travlt. (: