Under The Starshine and Moonlight//Cortez.

Sted: Corpsewind Cemetery.
Omgivelser: Gravsten og et enkelt springvand hvor vandet endnu ikke er frosset helt til.
Tid: Midt om natten, den er vel efterhånden løbet op og bliver en 2 stykker.
Vejr: Det er koldt men ikke så koldt som det har været før tiden. Himlen er skyfri og giver et smukt udsyn til de mange stjerner der har vist sig i nat, månen er næsten fuld og giver kraftigt lys over kirkegården.

Alane havde placrete sig på kanten af det storespring der nu prydede den store kirkegårds midten. Månen stod højt oppe på himlen, næsten lige direkte over hendes hoved. De grønne øjne var klistret mod den smukke nattehimmel som denne nat var usædvanlig dækket af stjerner, det var ikke noget der skete mange gange i ens livstid at se så mange stjerner medmindre man selvfølgelig var uddødelig men det var Alane endnu engang ikke. Denne aften var hun iført noget der ville få de fleste folk til at fortrække en mine bare ved tanken om kulden men hende generede det ikke, det mindede hende om at hun var i live. Hun bar en hvid kjole med tyndestropper, den sad til omkring hendes brystparti og viste det frem på en god måde uden at være billigt. det sad til indtil det nåede hendes hofter hvor det flød lidt ud og sluttede cirka midt på låret af hende. Hendes hud var mælkehvid og stod i kontrast til hendes grønne øjne og læberne der var malet en mørk rød i forhold til resten af hendes udseende. Det lange hvide hår hang i løse slangekrøller ned af hendes ryg borset fra pandehåret der var trukket til siden med en enkelt hårnål. Et hvidt silkebånd var bundet omkring hendes hals og et mangen til omkring hendes højre håndled. Atter engang havde hun været her for at prøve at finde hendes familie men de dukkede stadig ikke op. Hun vidste ikke helt om det var en god ting eller en dårlig ting.. Det måtte tiden jo vise...

Nogle fodtrin kunne høres et sted bag Alane, hvorefter de stoppede. 2 grå/hvide prikker der nærmest lignede store stjerner lyste ude i mørket. De stirrede på Alane, hvorefter flere fodtrin kunne høres. En skikkelse af en mand kom frem fra mørket, hans ansigt var blegt og roligt, men hans øjne var skarpe, metalliske grå øjne der nærmest lyste op her i mørket. Han havde et let smil på sine læber der ikke ligefrem ville virke faretruende. Hans hår var redt tilbage i en frisure hvilket fik ham til at se soigneret ud i forhold. "Nyder du natten?" udtalte han med en stemme der var halvmørk. Og kunne man ikke ane en lille smugle accent? En accent fra et helt andet sprog? Han så stift på hende der nu havde bevæget sig her ud i mørket på en kirkegård.

Alane løftede blikket væk fra den flotte nattehimmel. En følelse af at være iagttaget gled over hende og hun kunne ikke få den væk. Let men undersøgende gled de grønne øjne over landskabet og til at starte med kunne hun intet finde men med et var de der, øjne. Øjne der kiggede på hende. Øjne der virkede noget så bekendt... Den første person der dukkede op var Demetri, det var de samme øjne? Mon det var ham? Hvis det var vidste hun ikke helt hvordan hun skulle reagere. Det var lang tid siden de sidste havde set men de havde altid haft et underligt forhold til hinanden. Aldrig havde hun mødt en mere kompleks personlighed end hans men det var vel også noget af det der drog hende mod ham, samt selvfølgelig faren og mystikken ved ham.
Dog da personen gav sig selv til kende måtte hun erkende at det ikke var Demetri, dog delte de nogle karaktertræk der mindede meget om hinanden, var de mon familie? Accenten havde hun hørt før. Et smil gled over hendes læber før blikket kort gled op på himmelen og så tilbage på ham. "Det er en smuk nat så uden tvivl at jeg nyder den". Som hun svarede så hun ham i øjnene som en hver anden høflig person ville. Manere havde hun dog stadig.. Eller i hvert fald af og til. Hendes øjne forblev på ham, han virkede ikke som nogen trussel men hvis han var i familie med Demetri havde hun tænkt sig at være lidt på vagt omkring ham.

Alane skubbede sig lidt længere tilbage på den brede springvandskant, hendes øjne var som limet mod hans, hans øjne var tryllebindende, den flydende grå/hvide farve var svær at se væk fra. Da han kom tættere på hende blev hun blot siddende, og betragtede ham, han var tydeligvis en af nattens skabninger, det var slet ikke til at tage fejl af grundet den blege døde hud. Let gled hendes fingre op og rettede på det hvide silkebånd hun bar om halsen, hun rettede det så det kunne dække arret fra et enkelt vampyrbid, ikke noget hun var stolt af og siden den gang havde det kun udviklet sig til e afhængighed, det tidspunkt hun følte sig allermest levende på var det punkt lige inden kroppen gav op, det gav den største rus men hun ville endnu ikke indrømme at det var et problem hun havde. Hun opsøgte med vilje halsbrækkende episoder bare for at føle sig i live, for at føle hendes hjerte hamre febrilsk mod hendes brystkasse. "Mhm, det er det er så smukt ved natten, skønheden springer frem selvom den blot lige er startet uanset hvor du befinder dig eller hvilken årstid du har. Det er noget andet med dagen". Let kørte hun en hån gennem det lange hvid blonde hår så det blev skubbet ned langs hendes ryg. Let vendte hun sig mod ham og kiggede ham i øjnene. "Men sig mig engang, hvem er du egentlig?". Alane havde ikke lyst til at sige han virkede bekendt men det gjorde han altså men hun kunne jo også tage fejl? Let gled endes tunge ud og fugtige de fyldig læber da kulden hurtigt gjorde dem tørre.

Hun kunne ikke lade være med at løfte et af de fine bryn da han ikke svarede på hendes spørgsmål om det var bevidst eller ej vidste hun ikke helt. Hendes fingre på den ene hånd begyndte at pille ved silkebåndet hun havde omkring sit håndled. Hvis denne mand var i familie med Demitri var de meget forskellige, han virkede så rolig og blid. Ikke som hun havde forventet og uanset hvor mange gange hun sagde til sig selv at hun jo kunne tage fejl så var det ikke tilfældet, de øjne tilhørte kun en familie og hun havde kun mødt to af dem så ham her måtte jo være den tredje? Hende og Demetri havde et underligt bånd, det ene øjeblik var de ved at flå hovederne af hinanden og næste øjeblik kunne det enten være fyldt med passion eller ja bare fred, det var alt sammen forvirrende men han var vel bare en kompleks person og et eller andet sted kunne Alane godt lide det, det gjorde det altid var spændende.
Da han satte sig ved hendes side eller i hvert fald på springvandets kant også vendte hun sig mod ham så fødderne og benene var strukket ud foran hende, hen mod ham men der var stadig plads mellem dem da hun jo ikke havde så forfærdeligt lange ben. "Men hvad laver du så selv på kirkegården midt om natten?". Et stille smil brød frem på hendes røde læber.

Hun kiggede på ham og bed sig let i læben, hun blev altså nødt til at sige det nu. "Du virker meget bekendt.... Dine øjne er smukke og sjældne men jeg har mødt andre med dem..." Alane kiggede ham direkte i øjnene og ventede lidt på en reaktion fra ham. Nu hvor hun tænkte sig om var det virkelig længe siden hun havde set noget til Demitri, det var ved efterhånden ved at være et år siden de sidste havde set hinanden men hun var ikke i tvivl om at de nok skulle støde ind i hinanden igen en dag. Det virkede til at de færdedes meget de samme steder, Ashenwood og Valley of the Dead. Det generede hende ikke at hans øjne gled over hendes krop på den måde, folk havde lov til at kigge, hun gjorde det jo selv. I samme øjeblik gled de dybe grønne øjne over ham, han var relativt høj, en del højere end hende og så var han ret bred over skulderne uden at han blev alt for muskuløs, alt i alt en klassisk vampyrbygning. Hendes øjne stoppede til sidst da de nåede hans øjne atter engang.

Da han sagde han blev tiltrukket af hendes duft sprang hendes hjerte igang, ikke nødvendigvis af frygt og det var kun et kort øjeblik hvor blodet sussede hurtigere rundt i hendes krop før det lagde sig til ro igen. Da han sagde det sidste kunne hun ikke lade være med at smile let, hun var ikke bange for de ting der gemte sig i mørket. Mange af dem kunne hun sagtens klare og de andre der havde hun sit held der nu engang havde reddet hende ud af en masse situationer. "Jeg frygter ikke det der gemmer sig i mørket fordi det ved jeg hvad er, det eneste jeg frygter her i livet er uvisheden selv". Let lænede hun sig hen mod ham og kiggede ham i øjnene. "Det kan godt være det er dumt af mig, jeg ved du kan slå mig ihjel at du besidder en sult der kan tage livet fra mig men det får mig ikke til at frygte dig". Da hun havde sagt det lænede hun sig tilbage.

Hun kunne ikke lade være med at smile over det grin han kom med, det var sandt, hun frygtede ikke det mørket holdt, men hun kunne sagtens frygte nogle af nattens væsner men gjorde det aldrig på forhånd, de skulle selv sætte frygten i hende og det var ikke lige frem nogen nem handling. Som han blottede hendes tænder for hende kunne hun ikke lade være med at kigge fascineret på dem, de var på en uhyggelig måde smukke men hun vidste også godt at de tænder var dødringende våben, vel og mærket siddende på den rette vampyr. Let slikkede hun sine læber men løsrev så blikket fra hans tænder og endte med at kigge ham i øjnene. Igen kunne hun ikke lade være med at smile over det han sagde, mange ville måske tage det som en trussel men hun, hun tog det blot som en konstatering. "I mange tilfælde er det heller ikke smart, i sidste ende vil hver eneste jager jagte jer og byttet du engang havde frit lejde til vil være bevogtet og langt mere på vagt". Da han spurgte om hvem hun var vendte hun kort blikket mod himlen, strakte halsen tilbage for at kunne se hele himmelen over hende. Efter et kort øjeblik rejste hun sig og placerede sig foran ham, nu ville han rigtig kunne se hvor meget højere end hende han var, hun var kun omkring de 1,62 meter høj og han ragede godt over hende. "Jeg hedder Alane". Hun vidste ikke om han kendte hende, om han overhovedet havde snakket med Demitri eller om Demitri snakkede om hende.

Hans højde kunne virke en anelse intimiderende men hun valgte ikke at vise det og kiggede forsat bare op i hans smukke flydende lyse grå øjne som nærmest prøvede at kigge ind i hendes sjæl eller sådan havde hun det er kort øjeblik. Da han sagde sit navn kunne hun ikke lade være med at smile en anelse. Demetri, Ribanalon og Cortez, meget unikke navne og ikke nogen man hørte i hverdagens munde. Det eneste hun havde hørt før var Demetri men det var udtalt på en helt anden måde end de rug og raspede måde hans navn var udtalt på. Alane blev en anelse forlegen over hans buk og en ganske smule rødmen spredte sig over hendes kinder, hun havde altid haft det svært når folk opførte sig sådan overfor hende, hun var slet ikke vant til det. Denne gang da han flyttede blikket kunne hun ikke lade være med at kigge samme sted hen, var der noget der eller? Hendes grønne øjne kiggede intenst ud i mørket men hun kunne ikke se i mørket og hun havde kun lyset fra månen så det var svært at se om der var noget eller skulle hun måske hellere sige nogen? Efter lidt tid kiggede hun tilbage på ham, lige i tide til at se en form for genspejling af noget lys i hans øjne? Hvad gik det lige ud på. Let lagde hun hovedet på skrå men lyttede til det hans sagde, udløste hun noget i ham? Hvad udløste hun? Som han kom mod hende blev hun stående og kiggede ham direkte i øjnene men efter lidt tid hvor han havde stået så tæt på hende trådte hun let bagud men ramte hurtigt kanten på springvandet så hun ikke kunne komme længere tilbage. "Hvad skulle det dog være?", hun så oprigtigt forvirret men samtidig også nysgerrig ud.

Da han atter engang trådte tæt på hende efter hun havde trukket sig en anelse tilbage hev hun vejret en anelse kraftigere ind en enkelt gang da tætheden gjorde hende en anelse nervøs. Hvad havde han tænkt sig at gøre eller ville han i virkeligheden slet ikke noget? Let placerede hun sine hænder mod springvandets kant så hun var lænet en anelse bagover. De grønne øjne lukkede sig omkring hans og forsøgte at holde hans blik, forsøgte nærmest at regne ud hvad det var han ville. "Jeg ved ikke om jeg skal tage det som et kompliment eller som en fornærmelse... Men kunne det tænke sig at duften af dæmon er fordi jeg har været i kontakt med en?". Hun bed sig en anelse i læben, lige nu var hendes sanser helt skarpe og fokuserede kun på ham, hendes hjerte slog en anelse hurtigere end det normalt gjorde da hun var en anelse nervøs.
Øjnene fulgte hans hånd da han løftede den og da han knisede brød et kraftigt rødt lys frem et sted bag hende, kort blev hun bare stående og kiggede på ham men hendes nysgerrighed fik det bedre af hende da han havde flyttet øjnene fra hende og selv kiggede på det bag hende. Roligt vendte hun sig om og kiggede forundret på springvandet der engang havde holdt krystalklart iskoldt vand, det havde næsten fået et helt rødt skær med alle de roser der var i det. Et smil bredte sig over hendes læber som hun lænede sig en anelse forover for at lade fingerne glide gennem det stadig iskolde vand, de silkeblød rosenblade kærtegnede nærmest hendes fingre. En enkelt gang sugede hun luften ind gennem næsen for at dufte den søde duft som roserne nu engang gav fra sig.

Alane var aldrig sådan rigtig stødt på folk der brugte sine kræfter på hende på den måde, hun var slet ikke klar over at der fandtes den slags kræfter der kunne narre hjernen på den måde men det gjorde der tydeligvis, dog så det stadig ikke ud til at hun havde opdaget at dette i virkeligheden var en illusion, det var heller ikke den slags angreb hun havde trænet mod, nej det var de fysiske, dette her anede hun intet om, der var hun ganske naiv og godtroende. Hvorfor skulle hun dog ikke være det? Roserne var jo lige foran hendes øjne, hun kunne røre dem og dufte dem så derfor måtte de også kunne eksisterer. Kjolen hun bar gik hende til midten af låret, meget normalt for det mere morderne tøj som hun ejede, det var noget af det som menneskene der kom fra den anden side af protalen havde taget med sig eller vidste hvordan man fremstillede. Dog tænkte Alane ikke rigtig på hvor kort og hvor langt hendes tøj i virkeligheden var, så længe det dækkede det det skulle og hun følte sig godt tilpas i det var det fint med hende.
Hun gispede stille og kom med et lille spjæt da hun mærkede hans dødkolde hånd ligge sig højt oppe på hendes ryg, næsten helt oppe ved hendes nakke. Det kom bag på hende at hun rørte hende hvilket også fik hende til at trække sig væk fra den kolde berøring der havde skabt kuldegysninger på hele hendes krop. Hendes blod havde suset rundt lige under hudens overflade og havde tydeligt løbet stærkere det øjeblik han rørte hende. Da hun mærkede det kolde pust var hun forberedt og roligt vendte hun sig om mod ham efter at have ladet rosen dumpe ned i det kolde vand. Hun kiggede op på ham, kiggede ham i hans kolde blanke øjne.

Hun kunne mærke nervøsiteten gnave i hendes mave endnu engang da hun så hvor forandret han var, det ene øjeblik havde han været en køllig men høflig person og lige nu lignede han mest af alt et uhyre der var meget sultent og lige nu var hun det eneste i nærheden som havde en puls og kunne give nærring. Let pressede hun sig tilbage mod springvandets kant så det gnavede sig ubehageligt ind mod hendes lænd og helt sikkert ville efterlade et mærke der, ikke noget slemt men nok bare højst et blot mærke. Da han pludselig greb hende omkring hendes hals gispede hun højt og greb fat omkring hans håndled, hun kiggede ham stadig i øjnene, hun virkede ikke bange nej nærmere bare stædig og som om hun i hvert fald ikke havde tænkt sig at gå ned uden at kæmpe. Da han nærmest smækkede hende ned på stenen som springvandets kant var lavet af knaldede hun hovedet hårdt mod den og stønnede blidt i smerte og klemte øjnene i et kort øjeblik men kiggede hurtigt op på ham igen lige i tidsnok til at se ham kort i øjnene inden ha vendte hendes hoved væk med et fast greb. Da han slikkede hendes langs halsen spredte kuldegysningerne sig atter engang, han var så kold mod hendes varme krop. Han ville kunne mærke pulsen stige og blodet suse endnu hurtigere rundt i hendes åre men af en eller anden grund var det ikke af frygt. Det var af noget andet. Som hun hørte ordene kunne hun mærke en form for lettelse skylle ind over hende og da han forsvandt ud i natten hurtigere end hun kunne blinke satte hun sig op og kiggede rundt, sørgede for at han ikke var der. Let lagde hun hånden mod halsen grundet hun hev en smule efter vejret, en let dunkende smerte meldte sig hurtigt i hendes baghoved da hun faldt til ro.

//Det er helt okay, gør mig ikke noget når det er sådan der

//Du er en skat.... OUT //