In the moonlight | flamel |

Den unge kvinde gik igennem gaderne, med kun en lap papir i hånden. Papiret så ud til at være gammelt. Hjørnerne var bukkede, og det var blevet noget mørkere end fra ny. Der stod to navne på og en adresse. Manden der havde taget hende til sig, havde fortalt det var hendes forældre og deres tidligere adresse. Men problemet var blot, hun ikke kunne ane bogstaverne fra hinanden. Hun havde aldrig gået i skole og lært at kende A fra Z. Så hun havde fået folk til at læse det højt. Men hun kunne umuligt vide, om det de havde sagt var sandt. Så nu gik hun hvileløst rundt i Doomsville og ledte efter en adresse, hun ikke vidste eksisterede med sikkerhed. Fuldmånen var lige om hjørnet, og hun kunne godt mærke det. Selvom hun ikke var en varulv, havde hun stadig generne i sig. Hun kunne mærke hendes tålmodighed var lav, og det ville ikke kræve meget, før hun blev vred. Det var ikke noget der skete for hende normalt. Hun blev bare irritabel omkring fuldmåne, og hendes instinkter blev stærkere.

rotten root, et sted som Flamel var uformådeligt meget, som en del af Hassasin Barahm tog han de drab som blev bestilt af ham. han havde fået sine brødre sætte en forretning op for ham, denne gang var han en apoteker, han solgte alle former for ekstrakter, rødder og andet som man kunne få brug for til at heale folk. han gik med en sen levering, hans hår var i stedet for den normale sorte farve blevet lys og blank bundet i en hestehale. Ikke fordi han var knyttet til sin hårfarve men det var underligt alligevel, hans ansigt var blevet forandret en smule med hans broderskabs magi. han gik roligt ned af gaden og så på sin levering han havde, han kunne mærke øjne der stirrede på ham.

Vienna stoppede og op og sig omkring. Hun var faret vild. Hun lagde mærke til, mange var opmærksomme på en mand der gik rundt i gaderne. Hun blev nysgerrig, og tænkte hun lige så godt kunne spørge ham om vej, og måske tilfredsstille hendes nysgerrighed. "Undskyld?" Sagde hun spørgende, og nærmede sig den fremmede mand. "Kan du hjælpe mig med noget?" Hun trådte helt hen til ham, og håbet på han kunne hjælpe hende på vej. Hvis ikke, måtte hun finde hjælp andet steds. Det ville bare være ærgerligt, siden han var så interessant fra andre omkring dem.

Flamel var gået fra at sondere terrænet for mulige veje rundt om gaderne til at læse sine notater over inventaren. De to som havde styret apoteket før ham var et par, de havde ikke været grundige med at holde styr på deres vare. han havde næsten stødt ind i pigen der gik foran ham havde hans syn ikke opfanget hende og han stoppede rolig op og så på hende med et roligt blik "ja det vil jeg mene jeg kan, eller jeg skal prøve til mine bedste evner" han smilede roligt til den søde pige "jeg er Richard" han rakte roligt hans hånd ud mere for at give hende hånden end at få fat på parpiret.

Vienna havde muligvis spurgt om hjælp, selv hvis hun havde kunnet læse adressen. Det var et ukendt område for hende, og hun kunne umuligt finde vej uden en guide. Hun tog et skridt tilbage, så han ikke gik ind i hende og trak hendes læber op i antydningen af et smil. ”Tak.” Hun skulle til at række ham papiret i hendes venstre hånd, da han rakte hans højre hånd frem. Hun lod hendes hånd glide i med hans og nikkede en enkelt gang til hans præsentation. ”Jeg hedder Vienna.” Hendes smil voksede en tand, da han smilede til hende. ”Jeg leder efter en adresse.” Hun slap hans hånd og rakte ham det krøllede stykke papir. Det var ikke fordi Vienna skammede sig over, hun ikke havde fået samme uddannelse som så mange andre, men hun så det heller ikke nødsaget at fortælle alle det.