Queen of the night. -Nicolas-

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Det var mørkt det var sent, endelig var hun sluppet fri. Den fine kjole der ellers skulle have været hvid var beskidt af mudder og blod, både hendes eget men også Mikayla' samt nogle andre få.. Efter en månedstid fanget i mørkevæsnernes væreste mareridt, dog var hun overlevet. Det var heldigt for hende, i forhold til Mikayla som var død i kampen.. Selvfølgelig var Caroline pisse ked af det over det, den var nok bare ikke sivet helt ind i hendes hoved endnu. Hun kunne ikke rigtig huske andet end halv delen der var sket, det var som om der var ting hun havde gjort som hun ikke kunne huske. Caroline gik med disse tunge meget ustabile bevægelser igennem terroville, nogle grinede af den gamle vampyrleder der gik så svagt igennem mørket. Sagen var den at hun ikke var vampyros mere, hun var ligeså svag som en vampyr på hendes alder ivlle være. Det var meget svag i hendes hoved efter alt den magt hun havde haft. Caroline ignorede dog alle de kommentarer hun fik på vejen, det eneste hun havde i hovedet var Nicolas og det var imod ham som hun søgte.. Dog var blodtrængen forfærdelig, det var helt ubeskriveligt. Hun havde ikke drukket noget i flere dage, dog stadigvæk var hun langtvæk fra tanken om det. Med Nicolas' hus som et mål tog hun derhen af, åbnede hoveddøren uden så meget som at banke på. Caroline lukkede døren med et smæk, hun kunne næsten ikke gå ordenligt på sine blodbelagte ben. Et støn af udmattelse og smerte forlod hendes læber efterfuldt et suk af frihed. Caroline for ud i køkkenet hvor hun fandt sig noget af al det blod hun havde gemt der, hun drak rigeligt.. tre til fire poser, faktisk fem.. Hun var så tørstig.
Dog lod det nærmere som en tyv der var sluppet ind i huset, for hun sagde ikke noget. Hendes øjne var røde som blodet hun drak, blodårene var tydligt fremme under hendes egne.. Da hun var færdig med at drikke gik hun op til hendes og Nic's soveværelse. Hun vidste at han var i huset, hvor havde hun ikke lige i tankerne. Caroline ville have noget rent tøj på, hun trådte af den før hvide kjole.. Caroline kiggede på sine sår, de forsvandt langsomt efter hendes indtag af blod.. Så trak hun en morgenkåbe over sig selvom det ikke var morgen, og slog sit hår lidt ud. Så vendte hun sig om da hun mærkede nogle kiggede på hende. Et smil bredte sig på hendes læber. "Hey Nic." Caroline lagde hovedet lidt på skrå imens hun kiggede ham i øjnene.

Nicolas sad inde i et af mange soveværelser huset besad. Han var efterhånden vant til at det var så tomt. Han havde de første mange dage efter Carolines forsvinden synes der var så frygtelig stille. Det var der også nu, men han havde vendet sig til det. Men der kom hurtig nogle lyde fra nedenunder. Det fik Nicolas til at rejse sig fra stolen og gå hen imod døren, han stoppede dog da en duft ramte ham. En duft han ikke havde lugtet rigtig længe. Men det var umuligt, det kunne ikke passe. Han stod nærmest forstenet indtil han kunne høre nogle fodtrin gå ind på et værelse. Han gik selv ind på værelset og stoppede op i dørkarmen da han så Caroline stå der. Han vidste ikke hvordan han skulle reagere. For det første troede han at hun havde efterladt ham, for det andet var der noget anderledes men dog genkendeligt over hende. "Jeg har ledt efter dig." Han tog et skridt ind i rummet, hans ansigtsudtryk virkede alvorligt, og han så på hende som han så på mange af dem der var kommet på hans dårlige side. Men det var bare fordi han ikke turde vise sine sande følelser før han var sikker på hun var der for alvor. "Hvor har du været." Han havde lagt mærke til hendes sår, men kommenterede dem ikke, de voksede også hurtigt sammen igen.

Caroline's smil faldt hurtigt af hans alvorlige blik kiggede ind i hendes.
"Well, jeg var i Ashen Wood forest. Jeg har aldrig været god til at finde rundt i den skov.." Sagde hun lidt svagt, og lagde armene overkors imens hun gnuppede sin ene arm lidt. Caroline rystede det ud af hovedet. "Jeg sagde jeg ville tage på en tur med Mikayla, du ved min datter. For at få en chance for at tale med hende, din søster tog med som selvskab. Tingene endte bare ikke lige som forventet. De døde, Angela først.. Og senere Mikayla." Sagde hun lidt svagt og kiggede ned. En tårer pressede på, og så fjernede hun den hurtigt imens hun blinkkede for at holde de andre væk. Caroline vidste ikke at Angela var i live, hun så hende blive dræbt.. Caroline havde overlevet, og skyld det havde hun nok af lige nu. Hun tog en dyb indånding og kiggede så Nicolas i øjnene atter engang.
"Jeg kunne ikke redde dem.. Jeg kunne ikke gøre noget.." Den sidste sætning var om Angela fordi hun var ked af at han havde mistet en søster på grund af at hun ikke kunne gør noget.. Tårerne pressede på selvom hun gjorde alt for at holde dem tilbage.
"Den eneste ting der har holdt mig igang de sidste måndeder, har været dig.." Caroline klemte hårdt sine øjne sammen.. For at holde styr på sine følelser.

Nicolas lyttede til hvad hun sagde. Han rynkede brynene da hun sagde at Angela var død. Han havde næsten lige snakket med hende. Men det var måske en grund for hvorfor hun havde en anderledes duft over sig. "Angela er ikke død." Han gik hen imod hende fordi han kunne se det var hårdt for hende. Hun havde mistet så mange, men hun ville aldrig miste Nicolas. Aldrig. Han lagde armene om hende og holdt hende tæt ind til sig. "Det er okay, jeg er her nu." Han vidste godt at det var svært for hende, fordi hun aldrig kunne få børn igen, og der ville heller aldrig blive en som hendes afdøde datter. Men han ville være der for hende igennem det hele. "Jeg elsker dig Caroline. Det må du aldrig glemme." Han kyssede toppen af hendes hoved.

Da han sagde Angela ikke var død lettede der en sten sig fra det ikke slående hjerte. Dog forstod hun ikke rigtigt det hele.
"Men jeg så det, jeg så den kniv de kastede der ramte hendes hjerte.. Og hun faldt om foran mig.. Hvordan?" Det lød nærmere som om hun havde fået sig et chok.. Dog blev hun mere beroliget da Nicolas holdt om hende, det var lidt over en månedsiden Mikayla var død, og tre siden hun troede Angela var død. Hun havde så småt vendt sig til det, dog havde hun aldrig troet at hun skulle spille ud af den skov. Hans ord gjorde hun faldt til jorden igen, slappede af.
"Det glemmer jeg aldrig." Smilede hun svagt da han kyssede hendes hoved.

Nicolas havde ikke styr på hvad der egentlig var sket, men det var vel bare at hendes vampyrside havde overlevet. "Hun er kun vampyr nu. Måske døde mennesket i hende, men vampyren overlevede." Han holdt om hende lidt endnu før han gav slip og trak sig væk. "Du får aldrig lov til at gå ud alene længere." Han ville simpelthen ikke risikere at det skete igen, det var forfærdeligt for dem begge at gå igennem. "Godt." Han kyssede hende blidt.