A Dangerous Game -Nicolas-

Andrea ville kontakte Nicolas, angående om han havde set Angela.. Men også for at se hvordan han ville behandle hende nu hvor hun ikke var gravid længere. Hun forventede endelig ikke noget, det var jo ikke fordi Nicolas var typen der inviterede til the eller noget. Dog stoppede det hende ikke, der skulle meget mere til. Andrea kom hen til hans dør og bankede på et par gange, og tillod sig at gå indenfor. Hendes stilletter klingede i gulvet, når hun trådte ned imens hendes blik betragtede stedet. Hun kendte det ud og ind efter de måneder hun havde tilbragt der. Andrea fortsatte ind i stuen hvor hun overraskende nok fandt en bog på sofabordet, hun gik hen og løftede den op.. Lod sit blik falde ned over siderne og ordene. Så kiggede hun op da hendes sanser opfangede noget bagved hende. "Sniger du dig også ind på mig nu?" Sagde hun og vendte sig rundt i et selvsikkerts sving. Andrea lagde hovedet lidt på skrå, der hang en smule essens af engel over hende fordi hun brugte meget af hendes tid sammen med Noah, hendes forlovede. "Så hvordan går det, jeg hører dig og Caroline er blevet gift. Angela gav mig informationer." Det var hendes måde at starte en samtale på, bare at skyde nogle replikker afsted, hun var ret impulsiv.

Nicolas hørte nogen gå ind i hans hus, hvilket var ret almindeligt efterhånden, så han tænkte ikke så meget over det. Men han var stadig forberedt på at rive et hjerte ud, hvis det var en ubuden gæst. Da han kom nedenunder stod der en mørkhåret kvinde. Det var ikke til at tage fejl af. Katherine. Han havde også noget at snakke med hende om, siden deres kys var Caroline kommet tilbage, så de var nu fortid igen. Han smilede af hendes kommentar, men kommenterede ikke på den. Da hun nævnte Caroline og hans ægteskab, kom det bag på ham hun ikke reagerede voldsommere. "Ja angående det." Han foldede sine hænder og så på hende med et alvorligt blik. "Det kys vi havde. Det ligger i fortiden, og jeg håber det kan blive der. Jeg vil meget gerne have kontakt til dig og Nathaniel, men vi kan ikke blive mere end forældre til Nathaniel." Hvad folk ikke vidste var, at Nicolas aldrig havde set Andrea for hvordan hun så ud. Han havde set hende som en lyshåret pige med grønne øjne. I stedet for hvordan hun rigtig så ud. Så han kendte slet ikke til at Katherine og Andreas utrolige ligheder. Magi var en tricky ting.

Hun lyttede opmærksomt da han sagde angående det, og satte sig ned i sofaen imens hun kiggede op på ham. Med det samme han sagde det kys, blev hun yderst forvirret, og Nathaniel.. og en hel tale om de ikke kunne være sammen.. Hvem fanden var Nathaniel?! Andrea rejste sig op og så forvirret på ham. "Nicolas, hvad snakker du om? Jeg har aldrig rørt dine læber, hvorfor skulle jeg det. Min bedste veninde er din søster, og hvem fanden er Nathaniel? Er der nogle der spiller på dine tanker eller sådan noget?" Andrea trådte tættere på ham og hævede lidt mere på hendes bryn. "Desuden så bare fordi jeg ikke er gravid mere og flyttet ud af dit hus, betyder det ikke du skal lade som om du ikke ved hvem jeg længere?" Lidt fornærmet lød hun, og forstået. Hun vidste jo ikke hvad der forgik indeni Nicolas' hoved.

Nicolas lyttede til hendes lidt længere tale. Det forvirrede ham, var Katherine og Angela venner? Bedste veninder? Han nåede ikke at svare før hun sagde noget mere. Andrea? Han anede ikke hvad der foregik. "Så du er Andrea? Men du var lyshåret. Du lignede mere Caroline end du lignede Katherine. Hvordan er det her overhovedet muligt?" Han kendte efterhånden til en hel del magi, men der var stadig meget der overraskede ham. Indimellem skete der ting som han ikke forstod, ting han ikke vidste hvordan var sket. Det her var en af tingene. Andrea havde helt sikkert været lyshåret, så han anede ikke hvordan hun lige pludselig var blevet mørkhåret. Eller måske var det helt omvendt, måske havde hun altid set sådan ud, og så havde hun bare set anderledes ud for Nicolas. Han sukkede opgivende, der var bare ikke styr på noget som helst i hans liv. Han havde næsten ikke set Caroline siden hun var kommet tilbage Angela var han heller ikke så meget sammen med, han havde ikke så mange mere. Bortset fra de to der netop var kommet ind i hans liv. Men heller ikke dem så han meget til.

Siden hvornår havde hun haft lyst hår? Aldrig. Andrea rystede forvirret på hovedet af ham. "Der er virkelig nogle der har god styring over dit hoved, for jeg har aldrig haft lyst hår. Jeg har altid haft den her hårfarve." Hun greb om en af hendes længere lokker og viftede lidt med den som en pointe. Så slap hun den og lagde hovedet lidt på skrå. "Hvem troede du at du så?" Nu var hendes nysgerrighed sat til at koge, og hun satsede på at den valgte ikke at koge over. Hun ville gerne vide hvem han så hende for at være, faktisk meget gerne. Hvis hun lignede nogle, ville hun ikke have at den person skulle ødelægge noget imellem hende og Noah.! "Og hvem er Nathaniel?" Lidt mange spørgsmål på en gang, men det skulle der også være plads til.

Nicolas havde haft mange oplevelser med at folk kunne kontrollere hans hoved, måske var der en bestemt der stod bag det hele. Men det måtte han finde ud af på et andet tidspunkt. Han så på Andrea da hun viftede med hendes hår. "Så langt er jeg med." En antydning af et smil fandt sted på hans læber. Han nikkede da hun spurgte hvem han havde troet hun var. Han ville også gerne vide det hvis nogen så ud som ham, så selvfølgelig ville han fortælle hende det. "Katherine. En dæmon." Han trådte tættere på hende og så meget alvorligt på hende. "Hvis du rører hende, så står du for ansvar over for mig." Andrea betød noget for ham, men Katherine betød mere så han ville bare gøre det klart. Nicolas trådte tilbage og så ned imod en stue. "Min søn." Nicolas vendte hende ryggen og gik ned i stuen og satte sig. Så måtte hun selv afgøre om hun ville gå med eller ej.

En dæmon ved navn Katherine.. det lød interessant. Da han trådte tættere på hende med det alvorlige blik, smilede hun. Ikke fordi hun var flabet, selvom det så ud til at være det. "At true mig, eller advare mig hjælper ikke Nicolas. Jeg er ikke bange." Andrea lagde hovedet lidt på skrå. "Men så må du hellere bede hende om i hvertfald ikke at rører nogle af dem jeg elsker for.. ellers så skal der ikke meget til." Andrea havde når folk der var ældre i sind troede de kunne manipolere med andre, bare fordi de ikke var ligeså stærke. Og derfor svarede hun som hun gjorde. "Og desuden ved du godt, at hvis du skader mig.. dræber mig med mere.. Så står du til regnskab med din søster." Ville hun bare lige pointere. Andrea blinkede et par gange, og fulgte så med ham. "Du har en søn, den havde jeg ikke set komme indrømmer jeg gerne." Hun så sig ikke som en trussel imod Nicolas, hun hadede ham ikke eller noget. Men han måtte også lærer at hendes personlighed at kende hvis han skulle ønske at tale med hende senere hen. Hendes humør var ret postivt og sendte kun den energi ud i rummet. Andrea satte sig lidt væk fra ham, og kiggede stadigvæk over imod ham.

Nicolas så på hende med et hårdt blik, han forventede ikke at folk skulle være bange for ham, men det burde det. "Det er så din første fejl." Han virkede ikke specielt negativ, bare beskyttende. Han lagde armene over kors. "Jeg vil beskytte jer begge. Hun får den samme advarsel som dig." Det ville blive indviklet, hvis de begge skulle være i hans liv. Men det ville han gerne have, så han måtte bare få det til at fungere. "Jeg ved udmærket hvad Angela er i stand til. Men hun ved også godt det ikke nytter noget at tage en kamp op med mig. Men hverken dig eller Katherine vil dø, ikke ved min hånd." Han burde måske ikke have fortalt det til hende som den første, men han kunne lige så godt komme ud med det. "Jeg skriger ikke ligefrem far." Han kunne sagtens forstå hendes tanker. Han var ikke den optimale farrolle.

Hun så på ham, og lagde hovedet på skrå.
"Er det?" Spurgte hun og lyttede så videre. "Fantastisk." Svarede hun og lagde så armene overkors. Da han nævnte Angela, lyttede hun ekstra til. Fordi at hun ville give sit liv for at vide at hun var i sikkerhed.. "Det ved hun godt, så længe du ved du heller ikke skal tage en kamp op imod hende." Det var tydeligt at hun bare ville forsvare Angela lige der, Andrea kendte hele Andreas historie.. følelser.. Det havde hun fortalt hende.. "Lyder fornuftigt." Smilede hun..
Andrea lyttede på hvad han sagde. "Hey, jeg skriger jo heller ikke ligefrem mor." Svarede hun med et skævt smil.