Let her go- Luna

Tid: 15;32
Sted: Centeret i Angerforge Districtet
Omgivelser: Masser af mennesker og andre væsner
Vejr: Overskyet
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

"Slip mig i imbisile røvhuller!" Den klare og lettere skingre stemme skar gennem de smalle gader i Doomesville. Den var gennemtrængende, vred og yderst aggressiv. Det lød ikke som nogen man havde lyst til at støde ind i i hvertfald. "Så slapper vi lige lidt af lille dame... Det er ikke noget vi bestemmer" smilede den ene vagt skævt, og strammede let grebet om pigens, som han holdte fast om, arm. Hun sprallede febrilsk i de to vagters stramme greb, og fortsatte med at råbe forbandelser og eder af dem. En ting de dog ikke tog så ille. Den unge pige var blevet dømt for tyveri, og skulle nu bringes til domstol for hendes aktioner. Det var dog ikke første gang at et par vagter måtte tage sig af den overnævnte. Flere gange var pigen, der blot gik under pigen uden navn, blevet taget i enten at stjæle, overfalde, forbande eller direkte sårer andre mennesker og væsner i byen. Dette måtte nu komme til en ende. Ung eller ej så var hun en kriminel. Og der blev slået hårdt ned på al form for kriminalitet.

//Lidt kort undskyld undskyld.. Håber det kan bruges //

Udseende, samt påklædning
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Gennem frem ensome gader, hvor næsten ingen sjæl fandt sin vej hen, gik en ung 8-årig pige. Hun var ganske smuk af en på sin alder. Det lange mørke krøllede hår hang løst ned, indrømmede et uskyldigt blege ansigt, der kunne få alle til at del hun var en form for engel. De skarpe blå øjne betragtede alt omkring hende. Hun var ganske ung af sig, både af sjæl, men også udseende. På trods af den snavs der efterhånden havde lagt sig over hende, bar hun stadig en ynde som den dæmon race hun tilhørte havde.
Allerede fra da hun var 5, var hun sat tvunget til at søge på gaderne, med døden af sine forældre, havde hun ingen at kunne tage til. Minderne om deres nådesløst død, gang stadig i hendes hukommelse og hun gjorde alt for at glemme. Til tider gik hun endda så langt som at slå ihjel. Som dæmon var det ikke nemt at gå igennem alle de ting børn nu gjorde, uden forældres guiden. Hun var nådesløst hvis det var det der skulle til for at overleve, dog var hun ligeså blid som nådesløs.

Hun gik fuldt ud i sine egne tanker, men netop som hun gik rundt om hjørnet hørte hun brien stemmer, så hurtigt fik hun gemt sig igen. Md nysgerrighed overfor hvad der skete, kiggede hun frem fra muren. Fra hvad hun kunne se var det en ung pige, måske i alderen 6, hun var menneske det var tydeligt, samt fra hvad hun kunne se var hun måske ikke så god til at stjæle. Hun gik frem fra skyggerne, som barn af gaden, kunne hun ikke se til mens et andet barn blev taget.
Hun var lydløst som hun gik imod dem, men kulden var tydelig at se i de døde blå.øjne "lad hende gå" knurrede hun og lagde hoved på skrå. Hun gik dem omkring til brystet, men kulden var tydelig at fange i hendes ord, alvoren man aldrig ville kunne finde hos en anden 8-årig. Hun var med andre of ikke en man lagde sig ud med.