✾ He just kind of - appeared (Luna)

Ikke fordi han tvivlede på det ville være et problem, sådan at slæbe en fremmed hund med tilbage til lejeren. Men det betød ikke at Kubo ikke listede en smule omkring det. Han havde fundet den ikke langt derfra og den så så sørgeligt forvirret ud. Og Kubo var på trods af mange ting nærmest godheden selv, selvfølgelig havde han ikke kunne stå for det bedårende ansigt han havde fået af hunden da den først havde opdaget hans tilstedeværelse. Han kunne have gået afsted indtil byen for at være heldig at finde dens ejer. Men han havde simpelthen ikke kunne gøre det. For det første fordi han ikke var voldsomt glad for at være i byen, han var der sjældent og når han var var det kaos i hans sind uden lige. Han havde for det andet bare slet ikke lyst til at finde ejeren til hunden. Hvad nu hvis ejeren aldrig dukkede op? Så havde han muligheden for at have den som sin ven for evigt - eller altså, indtil den nu ikke kunne mere. Det punkt nåede de jo alle.
Han havde fodret den med sin madpakke - nusset den på hovedet og haft lange samtaler med den hele vejen tilbage og nu sad han udenfor sin hytte - igen med mad til det kære dyr mellem hænderne.

" Aren't you adorbale huh? " Sagde han med et smil om læben før han strøg hunden over hovedet og serverede nogle små stykker kød for den. Tilberedt kød. Fasan, højst sandsynligt. Hunden virkede til at være ligeglad med hvad det var, så længe det var spiseligt.
" I should probably give you a name.. right? " Spurgte han så og lod blikket glide over hundens udtryk. " I'm not good at names though. Not that I dont want to be, I do - I really do. But now that it seems that you might already have one - that I just don't know about. It makes it difficult, what if I choose something way of - I don't even know. Maybe it will just come to me. At some point. " Han rodede sig kort lidt op i det mørke hår før han så bare trak lidt på skuldrende. Der var mange gode idéer allerede der boblede frem i hans sind. Forskellige navne, men ikke noget der som sådan bare sprang frem og sagde 'Jeg er pefekt'

" You could be a Lennart - or a Bower, maybe even just Zed.. But then again - you seem like a smart one. And Bower dosen't sound like a smart fella like you.. " Han klappede kort hunden på hovedet før han så bare lod blikket glide rundt på omgivelser.
" Maybe somehting forest-ty. I did find you in the forest. " mumlede han så bare lidt. " Or something wicked - like.. Dog or - Cat.. Are you even allowed calling a dog for cat? Or is there unknown rules about such things? " Hans blik gled tilbage på hunden - som bare gloede lidt ligegyldigt tilbage, dog med et glad udtryk gemt bag tungen der hang ud af munden på den. Hunde var nogle sjove væsner - især de tamme af dem. De virkede til at have en tanke gang helt for sig selv - men altid positive. Som om at alt i verden var perfekt. Han havde tænkt sig at beholde det positivt tænkende væsen. Han kunne jo ikke vide at et menneske rendte rundt derude og længdes efter sin ven.

Generelt var tingene meget stille her, fredfyldte. Der havde ikke været meget drama, måske små konflikter - men ikke noget der ikke kunne håndteres. Luna holdt jægerne på afstand af sit hjem, beskyttede det - trods alt var det hendes pligt. Det gik godt med Kaeden, rigtig godt endda. Dog gik det hende en anelse på, at hun ikke havde hørt fra Wade i længere tid. Naturligvis havde hun hørt fra Kaeden omkring nogle ting der var sket ved Niylahs flok - og når hun havde været henne og se til Niylah - havde hun fortalt Wade ikke var der. Der var nervepirrerende ikke at vide hvor sin bror var, men hun stolede på Wade vidste hvad han havde gang i. Det måtte hun stole på. Luna gik lidt rundt og så sig omkring. Noget fangede hendes opmærksomhed, Kubo. Et lille fnøs i et kærligt grin forlod Lunas læber - han sad med en eller anden hund. Stille gik hun mod ham og rynkede let på øjenbrynene. Are you even allowed calling a dog for cat? Or is there unknown rules about such things? Luna rystede ganske stille på hovedet af ham, og lagde armene over kors.
"I'm not sure there is a rule," sagde hun så og satte sig på hug ved Kubo, "but I'm not sure Bower fits him tho," tilføjede hun og sendte ham et smil.
"Where did you find him?" spurgte hun nysgerrigt og lod hunden snuse til sin hånd. Hunde og katte var måske ikke lige de bedste venner, men Luna var ikke ligefrem den som agerede mest dyrisk. "Maybe he is hungry? Why don't you bring him with us?" Spurgte hun i at det var okay at tage ham med tilbage til flokken. I hvert fald lidt tid. Nu havde Luna så også levet i byen før, og nogle mennesker havde kæledyr. Af en eller anden årsag, men som shapeshifter behøvede man ikke rigtig kæledyr - specielt ikke med en hel flok at passe på og sit eget indre dyr at tage sig af.
"But you are right first, you should name him,"