The death of one is the .. Wait, what the fuck?(Luke)

Når Delilah blev tvunget ned i en ternet miniskirt og beodret ud Lars Tyndskids Mark i form af grotter in the middle of no-fucking-where med et fjerkræ og en eller anden random dødsdømt mand, så vidste man at det ville blive en pisse dårlig dag. Mørket syntes næsten at bølge igennem de bløde lokker der omkransede hendes ansigt, og selvom de fyldige, røde læber var vredet i et charmerende smil, glitrede svag irritation dybt i de grønbrune øjne, hvis krans af iskold sølv syntes som et chok.
Læderjakken havde hun nægtet at slippe, selv da klienten havde forsøgt at vriste den fra hende. Han kunne klemme hende ned i en skolepigenederdel, og snuppe hendes læderstøvler og korset til fordel for en tynd hvid top og fesne brune sko, men han rørte satme ikke hendes våbenfyldte læderjakke! Der gik grænsen! Manden, Fernando some-shitty-last-name-hun-ikke-gad-huske, talte til hende, og uden at lytte til idiotens ord dansede en munter latter imellem hans læber. Han virkede tilfreds.
- Dødens budbringer, sender af Del'sharka, De som ..
Gæt hvad jeg også er budbringer af?
- .. Hvad?
Den røvfuld du får hvis du kalder mig det shit igen.
Solens stråler varmede blødt ned over hendes cremefarvede hud, og lod sig glitre slangende igennem håret der bevægede sig svagt i den halvlune vind. Støvlede blendede ind i omgivelserne matbrune farve, som hendes fingre var snoet om mandens fingre. Den mørkhårede, sorte mand havde armen slænget afslappet om hendes skuldre, og et stort smil klistret til læberne. Hendes blik strejfede ham kun engang i mellem, for ærligt talt havde hun ikke en skid overskud til lige at klare flirtende blikke fra ham lige nu. Hun var alt for pisse sur til at gide det shit.
Forventningens glæde lyste i hans øjne. Hun vidste ikke hvad fanden deres klient havde fortalt ham, men på hans opførsel virkede det til at han havde fået fortalt, at Del og fjerkræet skulle have en fucking threesome med ham eller sådan noget. Disgusting peace of shit. Alligevel lyste et dejligt smil på de spredte læber, og i hendes blik sprang varme frem, som tilkaldt. Hvilket det også var.
"Åh fjolle, hvad laver dine fingre dog dér? Vær så sød!"
Med en sukkersød latter dansende imellem hendes læber, skubbede hun roligt hans fingre væk fra hans bryst, hvor han havde sneget dem nedad. Når det her var ovre, skulle hun have den største flaske whiskey for at få følelsen af hans klamme fingre der gramsede på hende, væk fra sin krop. Hun førte den omklamrende mand videre ind i hulerne, med et hurtigt blik på fjerkræet, for at sikre sig at han var med. Det var pisse latterligt at birdy skulle være med, men hey .. Never second-guess a client, selvom han gør stupid ass ting. Så hun klagede ikke.
I hvert fald ikke andre steder end i tankerne.

//OOC: Jeg tænkte du nok gerne ville have lidt guf med selv, i forhold til hvad jobbet præcis er om. Så jeg efterlod den lidt 'åben', as you may see;)

Luke var taget af sted med det her, lille job men han havde kun en grund til det han skulle skaffe hende her dæmon af vejen. Det var den eneste grund til han tog med, hende her Delilah dæmon kvinde skulle bare væk. Han havde tvunget sig selv til og se, meget normal som om der ikke ville ske noget. Hvilket hvis også havde hjulpet, han havde ikke til trukket sig selv opmærksomhed på den forkerte måde. Luke havde ikke tænkt sig at være med dem, længere end nødvendig. Så snart han var færdig skulle han hjem og få en smøg, efter det ville han nyde en flaske vodka. Det var det han skulle gøre, han var lidt ligeglad med grunden det eneste der tællet var at han fik en stor løn. Luke trække hatten, lidt længere ned, inden han forsætte med og følge med han måtte sørge for at hun ikke stak af. Det var faktisk hans, vigtigst Missone der var ikke noget vigtiger end det. Hende her Delilah måtte bare dø, eller også forsvinde fra jordens overflad men hvad det ind var. Var han klar til og skyde dem begge, med det samme de kom ind i grotten ville han dræb dem. Luke smil for sig selv, og træk sine begge pistoler. Inden Delilah ville nå og reagere, ville han ha skudt hende i benet og dræbt den anden. Luke fulgte dem lige ind og skød så, mod dem begge to jo hurtig han bliv færdig jo hurtigere ville han kunne holde fri.
// https://2img.net/r/ihimizer/img217/4336/smuggleroutfit.jpg tøj.//

//OOC: Påklædningslinket skulle gerne fungere nu! Og tilladelse til karakterstyring af Luke er givet.

Mandens fingre kælte blidt for hendes skuldre, ved roligt at nusse spidserne imod jakken, i et tryk der netop var hårdt nok til at hun kunne mærke det, men det stadig var næsten ubemærket. Derfor var det ikke særligt svært fra hende at lade tankerne vandre andetsteds, så hun ikke behøvede at fokusere på de blikke han sendte hende. Åh for fanden, hvad var det for noget perverst shit, deres klient havde bildt offeret ind!?
Og derudover, var hun pisse sur på det fjerkræ der vandrede bag dem. Hvad var det for noget latterligt kluns han var hoppet i, og hvorfor fanden havde han lov til at være dressed up, når hun selv skulle rende rundt i skolenederdel og fik taget sit gear?! Offeret havde også været noget mistænksom da hans blik var løbet over englens alt for unormale tøjsæt, men så snart hans blik var forsvundet hen imod Delilahs korte nederdel, var mistanken åbenbart forsvundet. Klamme, liderlige handyr, altså!
- Du levede af disse væsner engang, Neco.
Hvad fanden skete der med 'lev ikke i fortiden'-shittet?
Offerets fingre var gledet op ad hendes skulder uden hun bemærkede det, og var igang med at bevæge sig ind under hendes jakke, netop som hendes fod ramte grotternes kølende skygge. Uden at lade sig mærke med den pludselige berøring af hud imod hud, dykkede hun ind i det hjem af skygger og grottefugt, omslutte hendes krop, med hvad der glitrede af noget nær lettelse, igennem de specielle øjne hun besad. Hun boede praktisk talt i skjul, så følelsen af komplet sårbarhed, var et konstant ubehag for hende.

Lyden af metal satte omgående gang i hendes reflekser. Den lyd kendte hun alt for godt, og siden hendes sansesystem var langt bedre end en gennemsnitlig Drevens, var det ikke et chok at den svage klikken nåede hendes øregang. Hendes hoved svirpede omkring i et ryk, så hendes blik nåede at lægge sig på pistolerne der løftede sig, endnu imens han var igang med at rette dem imod dem. Chok og overraskelse flagrede over hendes ansigt på under et sekund, samtidig med at hun fik grebet fat i offeret, og trak hårdt i ham, så han væltede ned over hende.
Skuddene blev affyret lige over hovederne på dem, og en kugle snittede hendes arm, så blod straks piblede frem fra såret, på overarmen. Læderjakken var flået op. Hun ramte hårdt jorden, med offeret liggende på sig, men fik hastigt skubbet ham en smule op, og rullet rundt, så hun snurrede sig ud under ham. Uden at tænke over det, greb hun hårdt fat i offerets arm, og trak ham med sig, ind bag et sving i grotten, der ville dække dem for eventuelle skud, indtil fjerkræet nærmede sig nok.
WHAT THE FUCKING FUCK!
- Hvad sker der!? Hvorfor skyder han på dig?!
Hvor fuck skulle jeg vide det fra?! IDIOTEN TOG MINE FUCKING PISTOLER!
- Har du nogensinde haft brug for pistoler? Du er frel...
Du siger det fucking IKKE!
Hendes blik fløj til siden af en svag hulken afbrød hendes indre diskussion, og selvom vreden tindrede truende igennem hendes blik, fik hun set blot en smule klart. Det var stadig en opgave, og offeret skulle stadig dø. Omend ikke fordi han havde raget så pisse meget på hende, og han var grunden til at hun rendte rundt i verdens mindste nederdel, og uden sine højt elskede sko.
Hendes fingre forsvandt hurtigt ind under læderjakken, og rev en kniv frem, der på under et sekund havde flået Fernandos hals op. Han havde knapt nok nået at bemærke hendes bevægelse, før han død sank om på gulvet, med blod der sprøjtede den hvide trøje til. Bare super, nu stank hun også langt væk af blod. Kunne dagen blive værre? Det hele var noget fucking lort.

Kniven snurrede imellem hendes fingre, så den lagde sig ordentligt i hendes håndflade, og hun fik det bedst mulige greb. Hun gled op ad væggen, med hørelsen søgende efter hans tunge skridt. Pludselig var hun utroligt begejstret for hans påklædning, hvor det tunge stof gjorde det nemt for hende at høre hans skridt og hans bevægelser, samt stoffet ville hindre ham i at bevæge sig ordentligt - dels på grund af tyngden, og dels på grund af den mærkelige måde hvorpå den sad halvt løst, og halvt stramt.
Hun greb hårdt fat i mandens trøje, og fik revet den i stykker med et riv, der næsten gav genlyd i hele hulen. De slanke fingre klemte sig sammen om stoffet så det blev en en lille klump, og kastede den hårdt afsted. I de sekunder hans opmærksomhed ville følge det bevægende objekt, trådte hun ud fra sit skjul, og farede frem som en sky af mørke lokker og brændende blikke.
Inden han kunne nå at reagere, havde hun vredet fingrene om hans håndled, og skubbede ham fremad i et hårdt ryk, så han vaklede bagud og blev trykket op af væggen. Samtidig fandt den anden hånds fingre rundt om hans andet håndled, og med hårde ryk hamrede hun hans hånder imod væggen, til det blev umuligt for ham at klemme sammen med pistolerne, og de gled ud af hans hænder. Ild brændte igennem hendes blik, og de flydende sølv syntes næsten at vibrere om hendes iris, som truede det med at udvide sig og opsluge ham.

Så snart pistolerne var forsvundet ud af hans fingre, rev hun hårdt fat i hans arme, så de krydsede og hans underarme blev presset imod hans hals - ikke kvælende, men for at sikre sig at han ikke forsøgte at nikke hende en skalle, eller lignende idiotiske ting, som fangede folk altid syntes at forsøge sig med.
"Hvad fuck i helvede er det du tror du laver, fjerkræ?! Hvorfor fuck skyder du efter mig, din fucking kraftidiot!?"
Det var næsten en knurren der blev spyttet ud imellem hendes læber, samtidig med at hans egne arme blev trykket hårdere imod hans hals - uden det egentligt var med vilje. Hendes fod havde trådt frem, og skubbede begge pistoler lidt væk til den ene side, så han ikke kunne få fat i dem med en enkelt bevægelse, men hun derimod ville kunne.
"Nu bløder jeg fucking! Lorte fjerkræ! Så ram dog forhelvede ordentligt! Du rammer satme af fucking pis, du gør!"
Delilah havde ikke fanget at han var på en opgave der skulle fjerne hende også, men havde derimod tænkt at han var en fare fordi han ramte så pisse dårligt, og åbenbart var for dum til at se forskel. Derfor skubbede hun ham hårdt hen af væggen til siden, så han ville træde nogle skridt væk fra hende, samtidig med at hun gled i knæ og fik samlet begge pistoler op. Uden at slippe ham med blikket, lod hun pistolerne glide vand på plads i sine håndflader.
"Jeg fik idioten stukket ned. Lad os komme the fuck ud herfra, inden du forsøger at ramme ham, og ender med at skyde grotten til smat. Fucking idiot, altså .."
De sidste tre ord blev spyttet ud i et mere mumlende ordlyd.

Luke kigge efter hende og manden, da de med et forsvandt hvad fanden sket der var hun død. Luke tror ikke selv at det ville gå så let, han sukke og kigge efter dem hvor fanden var de henne. Luke kneb øjne sammen og syndes, han så en skikels  som skjult sig bag en at sten væggene. Luke kigge sig omkring mens han gik længere ind, i grotten han havde missede sit mål for første gang i 3 år det var til og blive syg af. Hvorfor fik han ikke ramt hende,  hvad var hun en dæmon ja men hun måtte være mere ellers ville han ha ramt hende. Luke gik videre inde i grotten, mens han holde sine pistoler klar han ville skyde så snart han var sikker på hvor hun var. Luke fulgte et øjeblik noget stof der fløj forbi ham han skudt efter det inden han opdaget hvad det var. Men i der var det for sent, han fik slået sit hoved ind i en sten da hun kom op mod ham og hamret hans hænder ind i væggen det gjorde forbandet ond men han ville ikke vise det. Luke kigge på hende mens hun havde skubbet ham længere hen svare han hende første, "well mine pistoler er ikke blive opgraderet måske skulle jeg få kigge på dem." Sagde Luke mens han studeret hende, "og nu vil jeg meget gerne ha dem igen hvis du ikke har noget imod det." Luke kunne ikke lade vær med og more sig hun tror, virkelig at han bare var dårlig til og skyde hun skulle bare vide.

Da fjerkræet talte, rumlede en dyb knurren i Delilahs hals. Smerte pulserede endnu fra hendes ekstremt følsomme hud, men hun ænsede det ikke, som hun mistroisk betragtede englen. Hun stolede ikke en skid på hende. Intet i hende, troede rent faktisk, at han for alvor havde forsøgt ikke at ramme Delilah, for hvis han var så en dårlig skytte, så havde aldrig fået jobbet. Selvom jobbet havde været så mistænkeligt let, at det ikke gav mening, de begge var blevet betalt, for at gøre så lille en ting.
- Neco, noget er galt.
Den har du alligevel fanget? Jeg tror det er et setup.
- En fælde?
Delilah trådte tøvende bagud, med øjne der var trukket så langt sammen, at mistænkeligheden lyste ud af hende som en flammekaster spyede ild. Især da han spurgte efter at få pistolerne tilbage - dette fik hende blot til at stramme grebet blidt om våbnene, træde at skridt tilbage uden at vende sig væk fra ham, og hæve det ene øjenbryn svagt. Chayas tøvende, advarende stemme fandt igen vej igennem Delilahs sind, men det behøvedes ikke. Delilahs tillid til ham var ikke-eksisterende, og ville ikke vende tilbage fra de døde.
"Tror du jeg er en fucking spasser, fjerkræ? Du prøvede at pløkke mig ned! Jeg giver dig satme ikke noget der ligner et våben!"
Et ryk med hånden, hvori den ene pistol hvilede, der pegede ham over imod indgangen af hulen. Et svagt hævet øjenbryn, og vrede der hvilede dybt i hendes blik, fortalte ham at han skulle lette røven og gå igennem den åbning, hvis han ikke ville pumpes fuld af bly. Hans død kunne altid undskyldes med at offeret havde kæmpet tilbage, havde fået fat i pistolen og skudt englen, inden Delilah havde fået ham nedlagt.
"Gå ud. Hvis du tager hænderne ned, skyder jeg en kugle igennem dem."
En hentydning, naturligvis, til at han skulle tage hænderne op og beholde dem deroppe, så hun kunne sikre sig at han ikke gik efter andre våben. Delilahs svage paranoia hjalp bestemt ikke på sagen, da hun med sammenknebne øjne, ville guide ham ud med en pistol i ryggen. Han skulle satme ikke skyde på hende, uden hun fik opklaret præcis hvorfor.

Luke kigge over på hende, at blive truet med sit Eget våben og især hans pistoler.  Luke hæve sine hænder, mens han stadig holde sine hænder oppe over sit hoved. Så snart de kom ud ville han vende sig om, hvor han så ville stjæle sine pistoler igen. Luke kigge op på grottens loft, mens han kigge  frem af  med hænder oppe. "Du Valentine, vi har gjorde vores job så hvad med du gir mig mine pistoler og I stedet for siger du vil ha mig I stedet for at true mig med mine egen pistoler." Sagde Luke og sende hende et skævt smil, inden han forsætte mod døren ud well han havde nu ikke fået de bedste penge for at dræbe hende hvis det var for hun var mere smart end man tror. Luke selv ville finde et smut hold når de kom ud, I denne dejlig varme ørken. Luke selv gjorde sig klar til hurtigt og finde en kniv frem, nå hun ikke holde pistolen rette mod ham.  Luke skar sit ansigt, I en grimase da han gik ud I solen han ville ikke kunne nå sin kniv og kaste den mod hende før hun skød.  Luke stoppet op og kigge op mod solen, "hvad Så Valentine hvad nu hvad vil du vide for jeg tror ikke jeg har dine svar." Sagde Luke imens han  stod, og kigge op på himlen  hun ville ikke skyde ham. "Hvad med du gir mig mine våben, og vi skilles ad, så kan du gå hjem og gøre hvad du vil mens jeg selv tag hjem med mine pistoler." Sagde Luke, mens han lige så stille træk sine hænder ned.

Grønbrune øjne fulgte tæt fjerkræets fingre der løftede sig imod vejret, men ikke en eneste følelse fandt vej til hvad den cremefarvede hud omkransede. Hans joke var åbenlyst ikke værdsat, og end ikke skyggen af et smil fandt vej til fyldige, rødlige læber, men efterlod hende istedet med let sammenknebne øjne, og et øjenbryn der langsomt løftede sig i takt med hans hænder.
"You better be fucking joking! En fimset miniversion af et fjerkræ er fandme det mest usexede i verden."
På trods af ordene der flød fra hendes læber, var der intet i hendes krop der så meget som antydede, at hun var bare det mindste distraheret. I stedet sugede hun en lille klat luft ind, og fortsatte så strømmen af ord ufortrødent. Våbene lå vante i hendes hænder, som var hans pistoler støbt til netop hendes fingre.
"Kort sagt er du ikke min type. Prinsessefimsede fugle er fandme de færrestes type. Så hold din fucking kæft."
Intet i hendes stemme tydede på vrede. Hvis noget, var det nærmest træthed der havde sneget sig derind, som var dette langt fra første gang det skete. Og hvis man kendte hendes liv, virkede det meget sandsynligt, at det på ingen måde var første gang, dette vældigt besynderlige scenarie var kommet til live foran hende.

Da han begyndte at gå udad, kunne lyden af hendes hæle der dæmpet ramte grottens gulv, svagt høres under hans skridt. Hun forsøgte ikke at være lydløs, og var det derfor ikke, men alligevel var hun forholdsvist stille som en kat på listepoter, når man lagde tankerne imod det faktum, at hun bar højhælede i en grotte der brød sig om at lave et voldsomt ekko.
- Neco, der kunne være opsat fælder.
Jeg er bevidst om det. Derfor hastigheden.
- Stay safe, hon.
Ufrivilligt flakkede et halvt smil over dæmonens læber, da Chayas kærlige ord blev hvisket igennem Delilahs sind. Forholdet imellem dæmonen og den indtrængende person var kompliceret, men på et eller andet punkt, beroligede det Delilah. Chaya var der altid, forlod hende ikke. Delilah havde altid og ville altid være alene, på grund af din personlighed og livsstil, men med Chaya var hun knapt så ensom i evigheden ...
Jeg vil gøre mit bedste. Det er et løfte.
Hendes tøvende svar blev sendt ind i sine tanker, og smilet det lagde på Chayas læber, kunne Delilah mærke igennem sin rygrad, og igennem blodcirkulationen. Kompliceret forhold, det var der ingen tvivl om.

Hendes blik slap ham ikke da de trådte ud, men hun lod uanfægtet solen kærtegne sit ansigt. Hans ord sendte endnu engang ingen følelser igennem hendes ansigt, men hun bemærkede at han kaldte hende Valentine, selvom hun ikke havde fået hans navn at vide. Valentine var navnet, hendes fjender kaldte hende, og kendte hende som. Svaret lå lige for.
"Hvilken fjende arbejder du for? Hvorfra kender du mit navn, hvem har hyret dig og til præcis hvad?"
Hende stemme var .. Død. Hun var så pisse træt af at hele verden hadede hende, og af ikke have nogle som helst, der ikke hadede hende. Men sådan var livet, og hun holdt skuespillet kørende, for sine børns skyld. Grunden til at hun ikke var brudt sammen ved alle de fucked up ting der var sket med hende, lå i den lille vugge de to piger sov trygt i. Den tanke gav hende styrke endnu engang.
Begge pistoler afveg ikke et sekund, fra deres plads, rettet imod hans hoved. Da han bevægede sine hænder nedad, gjorde hun et ryk med den ene hånd svagt nedad, affyrede våbnet to gange og rettede det imod hans hoved igen. De to skud ville ramme hans hænder hvis han havde ladet dem fortsatte nedad i samme hastighed, men var egentligt ikke ment til at såre ham kraftigt, selv hvis de ramte.
Mere for at vise at hun var seriøs i forhold til at han skulle holde de skide hænder oppe.
"Du er velkommen til at skride, men det bliver satme uden dine våben. Fuck af, hvis du vil hjem. Men hold hænderne oppe indtil du ikke længere er synlig."
Der var ingen diskussion i den kolde stemme. No more fucking games.

Luke følte den dejlig varme i den han var ude, i den varme vind. Luke høre et klik og i det, han mærket at hun lige havde skude hoppe han til side hvor fra der kom et rullefald fra ham. Han lande ved siden af den flaske vievand, som hans kontrakt havde lagt bag denne lille klippe sammen med et par knive og en riffel. De havde viste han ikke kunne klare hende, og de havde haft ret men det han havde fået af vide var prøve og dræbe hende inden i når over på den anden side. Den anden ting de havde fortælle ham, var at han hvis han overlevet derude til hvor de var komme i nu skulle han kaste sig om bage en sten og der ville der være våben. Luke træk kniven, og da han jo var  færdig  og havde klaret hans prøver. Var han klar til det. For hende ville det se ud som om han kaste efter hende, kropsdele men i virkeligheden kaste han mod pistolerne. Kniven ramte pistolen hvor efter pistol nærmest blive kaste ud af hendes hånd. Luke træk derefter vievand frem. Hvor efter han kigge over på hende, "kom så an eller skal du stå på afstand Valentine jeg er ligeglad med dig dette er bare et job som er andre omstændigheder." Sagde Luke hvor efter han vende hende ryggen, den kvinde Luke forstod ikke hvad andre folk så ved hende. Hun var bare en dæmon, og som alle andre dæmoner måtte hun dø. Luke vende sit ansigt mod hende, han var ligeglad med hvem hun var hun var en dæmon som alle andre der bare dræbe folk. Luke gik frem af mod hende, hans øjne røbet intet han var lidt ligeglad med hende hun skulle bare dø som alle andre dæmoner. Luke træk den rifle som os var der lyn hurtigt hvor efter han peget den mod hende. "Op med hænderen, ellers så komme der noget vievand." Sagde Luke der var kun had i hans stemme intet, tegn på former for følelser men som altid var de gemt.

Delilahs blik fulgte ham som han sprang til siden, og hun fulgte ham også med løbet af den ene pistol, men skød ikke endnu engang, før han dukkede op fra bag stenen. Hun bemærkede en kniv der dukkede frem fra bag stenen, og bevægede sig et par skridt til siden i et ryk, for at undgå dens bane - Det gjorde hun også, og pistolen han syntes at have sigtet efter undgik også næsten, men knivens skaft fik fat i løbet, og trak den op af hendes hånd. Dog så han ikke ud til at have husket, at hun havde to.
Hun lod den derfor glide ned i skørtet så den var nogenlunde gemt - Ikke fordi hun regnede med at han var narret af det, men fordi hun ikke så nogen grund til at forsvare sig i dette sekund. Overraskende nok, følte hun sig overhovedet ikke truet af ham. Hun var bare ... Pisse irriteret på idioten. Fjerkræ var altid så latterlige! Men da først hans ord forlod hans læber ... Hun bed sig så hårdt i læben, for at holde et let grin inde, at hendes underlæbe blødt svagt.
"Uh, ej nu har du såret mig Birdy. Er jeg bare et job for dig? Jeg troede du elskede mig!"
Smilet på hendes læber sad fast der i et par sekunder, som den latterfyldte, hånlige sætning forlod hendes læber, for det pludseligt blev suget ind i ingenting. Der var absolut intet på hendes ansigt, der tydede på noget som helst.
"Tag - Dig - Sammen. Hvis du skal lege en ordentlig hunter, så gør dog forhelvede dit job."

De første tre ord passerede hendes læber langsomt, tydeligt og højt, som troede hun at han ikke kunne høre det ordentligt. Hun spredte samtidig armene ud, samtidig med at hoften vippede sig til side så den korte nederdel bevægede sig legende om hendes lår. Hendes blik slap ikke englen i så meget som et sekund.
"Skyd."
Hun hævede et øjenbryn da han nærmede sig hende, men trådte ikke bagud. Måske var det irritationen, måske var det arrogancen, men hun var slut med at lege denne her latterlige leg. Hvis han ville skyde hende, slå hende ihjel, så skulle han fandme bare gøre det - for indtil videre havde han intet gjort. Han havde bare stået og opført sig, som ville han skade hende, uden at gøre shit.
"Så sprøjt mig til, Birdy."
Der gik et sekund, så flakkede der næsten en sensuel latter ud over hendes blik. Så forsvandt det, og hun var tilbage til irritationen.
"Jeg gør intet for at kæmpe tilbage, og du går bare rundt og truer latterligt dårligt. Det er en skændsel for alle jægerne. Tag dig sammen og gør dit fucking job!"
Hun gjorde en bevægelse med armene der endnu var strakt ud til siderne, som før at give ham mulighed for at skyde hende. Så himlede hun svagt med øjnene, lod pistolen glide frem i hånden, og pegede pistolens løb imod hans pande. Hun var træt, hun kedede sig og hun gad ikke det her pis mere.

Luke lytte ikke til hende, hvorfor skulle han hun var mere værd i live så han var ligeglad. Han fulgte hendes hånd, som lige pludselig træk noget andet op han gad ikke og høre på denne kvinde. *Hun var a pain in the ass,* normalt sagt han kigge på hendes hånd som lige pludselig gik ind mod et eller andet hun havde stadig en pistol på sig det vidste han godt derfor var han ikke overrasket da hun træk den og placeret den mod hans pande, men lige da hun skulle til det, kaste han noget vievand på hende hvor efter han regnet med hun var nok forvirret over det da.  Han slog med geværet ud mod hendes hånd, som cirka skulle, få den smidt ud af hendes hånd. Hvor efter han så hurtig gled ned, så han kunne feje  hendes bene væk under hende. Mens han prøve og tænke hvad hans næste trick, skulle være hvilket var at skyde hende nu. Luke skudt skuddet mod hende. Om det ville skade hende, nu eller om det ville misse vidste han ikke. Denne dæmon skulle bare dø. Denne her leg havde taget for lang tid,  nu han ville bare få det afslutte.