ven eller fjende -katherine

Vejr: masser af sol skin en svag brise meget varmt

omgivelser: byen masser af huse tæt ved market nogen få fugle omkring masser af mennesker der forhandler

Årstid: sommer tid

Tid: ca 15:09

tøj: hvid t-shirt nogen lasede bukser som var hullet



Azriel hadet lige kommet ind i byen han hadet aldrig været i denne by før, men han hadet hørt rygter om det forskellige steder og derfor var han der. han kigget omkring sig der skete masser af ting på engang han prøvede at følge med han kunne knap nok komme igennem menneske mængden, han ledte efter et nyt våben som han kunne bruge i hans kamp om styrken han gik hen til smeden for at se på hvad han hadet men ingen af de våben fristede ham det mindste han sukkede lidt denne by her var ikke det han hadet hørt om. han gik tæt ved en af side gyderne han så masser af ting som man næsten ikke kunne beskrive. han så de solgte noget han hadet mest slaver hans øjne brandte af had til de folk men han kunne umuligt klar alle vagterne der var der de så det men gjorder indet hadet brandte endnu mere til dem han kigget kun op på slaverne ikke noget andet

Påklædning: Clickely Click!

Minotaris, en smuk by på en af de berygtede Blodøer. Folk bestjal hinanden, solgte med uskyldige mennesker, med stjålne varer og blev undertrykket af minotaurerne, så de ikke kunne udfolde deres mordslyster.
Katherine elskede stedet, især om natten. Der var så mange unge mennesker hun kunne tage noget blod fra, og de rvar simpelthen ingen der opdagede det!... Før nogle dage efter.
Hun smilte skævt, da hun steg af færgen der havde sejlet hende derhen. Eller færge og færge, hun kaldte det en færge, men det var det ikke. Det var mere et skib for en gruppe lovsløse kvinde rog mænd, bedre kendt som pirater.
Hun så over på en familie der blev slæbt væk fra hinanden, kvindne og de to piger i det ene skib, og den store dreng og faren i det andet.
Hun så væk, selvom hun ingen relationer havde til familien, følte hun ikke ligegyldighed. Snarere.. Medfølelse?
Hun så op mod solen, og kiggede straks ned igen. Solens stråler kunne ikke brænde hende op, men de gjorde et stort forsøg på det.
Bare hun kiggede på solen i 30 sekunder, ville hun blive blind. Eller begynde at ryge og føle den store smerte, når man begyndte at brænde.

Azriel så alt det der var forkert og rigtig der var næsten ikke det han så som han følte var forkert men han satte sig bare ved et træ og så op mod solen og bar stirrde på den tankerne fløj bare af sted det tog ldit tid før han bare lå og sov men han var enlig ligeglad der var ikke noget de kunne stjæle fra ham uanset hvad men han hade stadig sine sanser og parader oppe hvis der nogen der skulle myrde ham han lå og drømte lidt om fortiden før han opnede sine øjne igen