Giv mig dine tåre - Zayden (fortid) X

Sted: Den første blod ø sydvest for Minotaris
Tid: midt på eftermiddagen, hvor temperaturen er nogenlunde udholdelig
Vejr: Sommersol og meget få tynde skyer, samt en lun østen vind

@Zayden

tøj - men med flade sko.

Melisandre gik roligt igennem den sparsomme beplantning ned mod stranden. Hun var på udkik efter en af de nyeste slaver som stadig troede at de kunne stikke af. Et strejf af blod var at mærke i vinden der kom fra øst, fik hende til at smile skævt. Så slaven havde forsøgt at svømme ud mellem de skarpe rev og var blevet skadet. Sådan en tosse, men ja, det forsøgte de sig alle med på et eller andet tidspunkt.
Hun klukkede og forsatte i den retning hun fornemmede blodet fra. Hun regnede med at pigebarnet havde søgt skjul i en grotte et par hundrede meter længere fremme, så hun gik roligt hen imod stedet.
Ind imellem så hun ud over havet og nød hvordan sommeren var i fuld gang. Hun skulle også snart over til Minotaris for at hente nye forsyninger, men hun skulle virkelig være heldig hvis hun kunne finde den vigtigste forsyning: tåre fra en sirene. De var utrolig sjældne, hvilket også var grunden til at hun ikke lavede sin mikstur. Hun kom til at tænke på en af sine ungdoms flirter. Selv om det var over tre hundrede år siden de sidst havde set noget til hinanden, så havde hun holdt øje og øre åbne omkring nyt om ham. Hun havde hørt noget om at han havde fundet sin soulmate og rygterne lød på at det var en mand. Et skævt smil gled over hendes læber, mens hun tænkte over om hun skulle tage kontakt til ham igen efter alle disse år, og tilbyde dem muligheden for at få et barn.

Zayden havde været ude på en rejse for sig selv i et par dage nu. Han havde ikke rigtig spist ordentligt siden han sidst var ombord på Taliia's skib... Og det var de par dage siden, nu. Så at sige han var sulten, var ved at være en underdrivelse. Lige nu var han ligeglad om han var heldig at finde en der lige var død som han kunne nå at nappe sjælen fra før den forlod kroppen, eller om han måtte spise af en der stadig var i live... Det va rham fløjtende ligegyldigt. Han vidste bare at han blev nødt til at få noget mad i sig, og snart. Med et lavt fnys fortsatte han med at svømme derudaf, på udkig efter hvem som helst der kunne ende som hans måltid. Og det lod til at der var gevinst, som han svømmede tættere på en af øerne. Blod. Han kunne lugte blod i vandet, og hvor det kom fra.

Med et rovdyrs smil på læberne satte han kursen i den retning, og så hurtigt som han kunne... Hvilket, for en med sirene form, trods alt var pænt hurtigt i forhold til alle andre i havet. Han havde før svømmet om kap med hajer. Det tog ikke længe før han kunne se en kvinde, der var på vej i land igen efter at have revet sig på de skarpe klipper i revet. Med en snerren fik han indhentet hende, og fik fat i hendes ben, hvor han med det samme satte tænderne i hende, og ivrigt fik revet en lille luns af kødet af, som han fik slugt efter at have tygget på det akkurat nok til at det gled ubesværet ned. Hun skreg selvfølgelig op i vilden sky og nærmest kastede sig ind på land... Hvilket gjorde at Zayden kastede sig efter ehnde, hans overkrop nu oppe af vandet, oppe på stranden, for at han med sine arme fortsat kunne holde et godttag i hende, mens hans hale lå i overfladen af det lave vand her ved kysten, hvor sollyset fik farverne i sirene halen til at spille noget så flot.

Hun hørte skriget meget tydeligt til venstre for sig og løb i den retning. Normalt løb hun kun hvis det var yderst nødvendigt, men det skrig havde ikke lydt godt hvis hun ville være sikker på at slaven skulle overleve til hun havde fået sin straf.
Da hun kom ud på stranden fik hun øje på noget der fik hende til at gispe af fryd. En sirene. At han var ved at æde hendes slave var en ting, men at hun nu havde en chance for at få fingerne i en levende en, var simpelthen utroligt. Hun stormede ned til vandkanten, flåede sin slave fri af hans greb og med hende et par meter længer ind på stranden, mens hun råbte af pigen.
"Dumme tøs, se nu hvad du har fået gjort ved dig selv! Stop den blødning, inden du bliver helt værdiløs!" Mens hun råbte kom et par andre slaver løbende og standsede henne ved pigen, som de hjalp med at prøve at få styr på blødningen. Melisandre havde også holdt et halvt øje på sirenen, der så ud til at være utrolig sulten. Og ikke kun efter kød, så vidt hun kunne fornemme. Hun sendte ham et skævt smil, mens hun gik hen til ham og tog godt fat i  hans hår, hvor hun ruskede ham let.
"Hvordan skal jeg forholde mig til dig, unge mand. Du overfalder og æder af min slave uden min tilladelse." Hun var ligeglad med om han kræsede hende på benene eller andre steder. Men hans tænder holdte hun sig på afstand af.

//Håber det er okay, som jeg skrev på discord - ellers retter jeg det//

Hvis bare han liige kunne trække hende lidt til sig igen, så kunne han nå at få endnu en bid, før end han måtte komme op af vandet for at følge efter hende... Men han havde været så fokuseret på sit mulige måltid, at han ikke havde hørt de løbende skridt fra kvinden der nu kom hen til dem, og lagde først rigtig mærke til hende da hun selvfølgelig hev hans lille godbid væk fra ham - typisk! Irritationen og frustrationen over at få taget sit måltid fra sig var tydeligt i hans øjne som han så op på hende, og havde været igang med at skubbe sig selv tilbage ud i vandet, liige ved at være der så han kunne svømme væk igen... Da hun kom hen og tog ham i håret, hvortil han per refleks hvæste en smule. Ikke fordi det gjorde ondt, men blot fordi han ikke kunne lide at blive holdt mod hans vilje.

"Hvordan fanden skulle jeg vide det var din slave," knurrede han. "Hun kom ud i vandet, hun blødte, jeg er sulten... Og hun smager godt," hans blik flakkede kort over på slaven igen som han slikkede den smule blod der stadig var på hans læber, af, før han så på kvinden igen. "Hvad havde du forventet ville ske ved at hun var så dum? Måske skulle du have fortalt hende at der er sirener i området, så ville det her måske slet ikke være sket?" de fleste vidste trods alt godt at man nok ikke liiige skulle svømme ud alene i et område hvor sirener kunne færdes, medmindre man altså havde lyst til at ende som et måltid for dem.

Hun lyttede til hans ord og smilede skummelt til ham.
"Så der er sirener i området. Det lyder godt." Hun havde allerede tankerne i retning af hvordan hun måske kunne indfange en sirene eller to. Men blev afbrudt af en af slaverne.
"Frue. Jeg er ked af at måtte sige det. Men vi kan ikke stoppe bødningen. Vi mister hende." Mel så irriteret hen på dem og tilbage til sirenen som hun stadig holdte fast i håret. Der var noget i hende som gav hende tanken om at han ikke kun var sirene.
"Hvad om jeg lod dig få hendes plads? Det ville være et spændende tiltag. Men det var vist ikke kun hendes kød du var ude efter, vel?" Hun havde en fornemmelse af at han sikkert var af dæmonisk afstamning.
Mel overvejede forskellige muligheder for at få ham på krogen som slave eller på anden måde få ham til at betale for den snart døde slave. Hun kunne også bare få ham til at betale med tåre, selv om hun heller ville have ham som slave.

Han vidste ikke helt hvordan han skulle tage hendes første kommentar... For det betød vel at hun havde noget at bruge sirener til? De fleste undgik trods alt områder med sirener. Ikke at det rørte ham spor, for flokken de rvar he ri nærheden var ikke hans egen, så han var fløjtende ligegladmed hvad hun gjorde eller ikke gjorde mod den flok. Det var først når man rørte ved hans egen flok at han bæger flød over.

Han kiggede kort over på den der talte om kvinden han havde fået bidt i, og det han sagde, kunne han udmærket også godt have fortalt dem. Han havde ramt der hvor pulsåren var i benet, så selvfølgelig kunne de ikke standse blødningen. Hvis man var god til at jage ramte man jo netop de punkter for at byttet ikke skulle nå alt for langt væk før det faldt om af udmattelse, det gav jo sig selv. Han skulede dog til hende da hun kom med 'forslaget' om at lade ham tage slavens plads. "Som om du kunne tvinge mig til det," knurrede han bare. Det var kun én gang før at han var blevet nødt til at give op og flygte efter at have brugt sin dæmonform... Langt de fleste kunne slet ikke hamle op med den, da især ikke med hans gift i dén form. "Og ja... Hvorfor skulle jeg kun gå efter kødet når hun også har en så lækker sjæl?"

Hun smilede skælmsk til ham mens hun lænede sig en smule tætter på ham. Hun ville nyde at tvinge ham.
"Virkelig? Og hvad får dig til at tro jeg ikke kan?" Hendes skælmske smil blev bredere, da hun fik bekræftet sin tanke om at han ikke var ren sirene.
"Måske vi kunne indgå en aftale? Dine tåre for hendes sjæl. Og du må heller beslutte dig hurtigt. Hun har ikke lang tid igen." Hun knipsede en gang og kort efter stod en af slaverne hos hende.
"Hent en af mine tomme flasker til tåre. Hurtigt." Slaven bukkede og løb afsted. Selv blev hun stående og så grundigt på ham. Han var flot i sin sirene form og hun var sikker på at han også ville være flot i sin menneskeform. Hun slikkede sig om læberne. Gad vide hvordan hans blod ville smage?

Han fnøs let, men smilede derefter til hendes kommentar. Han så jo måske ikke ud af meget, men kæmpe, det kunne han skam godt finde ud af. "Det at du ikke ved hvilke ting der gemmer sig under overfladen," sagde han roligt, og smilet blev en hel del skævere i det. Han var langsomt igang med at trække sig op på bredden igen, og så snart han kunne, så trak han sin hale op med sig, hvorved han kort efter fik sine ben tilbage, og roligt kunne rejse sig ved siden af hende mens han lyttede til hendes forslag. Hans tårer? Han havde ikke grædt i... Omkring et århundrede. Og hvem kunne græde på kommando?

"Mine tårer, siger du? Okay. Det er en deal." han kunne vel godt finde på et eller andet for at få tårerne frem hos sig selv. Om ikke andet ved at tænke tilbage til hvordan han havde haft det sidst han græd... Det burde kunne hjælpe en smule på det, i alt fald gøre det nemmere. Han anede ikke hva dhun skulle bruge det til, men det var vel noget magisk hejs af den ene eller anden type, meget af det skulle jo bruge specifikke ingredienser, også nogle gange noget fra forskellige racer.

Mel smilede skævt til ham og hviskede:
"Jeg kan mærke at der er noget dæmonisk over dig." Hun flyttede ikke blikket fra ham, da slaven kom løbende tilbage med en lille flaske, omkring femten milliliter, som blev rakt frem imod dem. Smilet var stadig skævt og blev en smule større. Han så jo enlig ret godt ud. Hvilken skam at de var kommet så skævt ind på hinanden.
"Græd for mig, du skønne. Og sørg for at tårene fylder flasken. Så skal du nok få hende, både kød og sjæl." Slaven som stod med flasken rystede svagt på hånden, mens han rakte flasken så langt frem at sirenen lige kunne nå den.

Slaverne henne ved kvinden kæmpede bravt med at holde hende i live så længe som muligt, og Mel kunne lugte at de havde held med at mindske blodstrømmen, så kvinden skulle nok overleve den næste halve time og måske mere. Men stadig skulle denne sirene ikke tage sig for god tid. Smilet var stadig lige så bredt som før og nu var der kommet et frækt glimt i hendes øjne.
"Jeg må sige at du ser ret godt ud i din sirene og menneske form. Hvilken skam at vi kom skævt ind til at starte med."

Javel ja... Så havde han nu også på fornemmelsen at hun selv måtte have noget dæmonisk i sig, hvis hun kunne fornemme det så nemt. Det var trods alt altid nemmere at genkende det i andre når man selv havde det... Det kendte han trods alt en hel del til. "Det er meget muligt, men du ved stadig ikke hvordan det kommer til udtryk i mig." det var jo så forskelligt... Hans sind var for eksempel ikke helt ligeså twisted som mange dæmoners nok var, han dræbte udelukkende for mad og intet andet... Alt andet end det var kun selvforsvar. Hvor han da vidste at en del dæmoner også kunne gå over i den grøft hvor det bare var sjovt at lege med andres liv på den måde.

Han tog roligt den lille flaske fra slaven, kiggede kort på kvinden, og vendte sig så rundt, lukkede stille øjnene for at prøve at gøre det nemmere at sætte sig selv i samme sindsstemning som han havde været sidst han virkelig havde grædt igennem.. Og selvom der var et lille smil på hans læber så lod det dog til at lykkedes, for der gik ikke længe før de første lydløse tårer gled ned af hans kind og han fik dem fanget i flasken. Det var smukke, men triste minder han spillede igen for sit indre øje, og det tog velsagtens fem minutter før flasken var godt fyldt og han heller ikke lige umiddelbart kunne presse mere ud. Han tørrede de sidste rester væk fra sine kinder, som han ikke kunne få fanget med flasken, og rakte den derefter til hende. "Det ville vel også næsten være underligt hvis jeg ikke gjorde, ville det ikke? Hvorfor gøre det sværere at lokke folk til sig end det behøver at være?" svarede han så bare roligt på hvad hun havde sagt lidt før.

Hun så lidt undersøgende på ham, som han talte om at hun ikke viste hvordan hans dæmoniske side kom til udtrykke. Hvis hun ikke var nysgerrig før, så var hun det i hvertfald nu. Hun lod ham vende sig, men beholdte sit greb i hans hår for at være sikker på at han ikke stak af. Samtidig smilede hun men hun nød synet over at den lille flaske blev fyldt. Denne flaske sikrede hende i hvertfald to-tre flasker mikstur og rede hende fra at skulle søge længere end højst nødvendigt.

Da han var færdig tog hun imod flasken, satte proppen op og slap hans hår. Samtidig med at hun gav flasken til den slave der var kommet med den, vinkede hun roligt de andre slaver og den sårede slave hen til hende. Kvinden gav sig til at skrige bedende til sin frue, men Mel så kun koldt på hende.
"Du har selv gjort dig skyld i dette, tøs. I det mindste fik jeg nogle dyrebare tåre for din sjæl og dit legeme, så jeg er ret tilfreds." Mel så roligt hen på sirenen, mens hun studerede hans krop. Hun fandt ham tiltrækkende selv om han var delvis sjældæmon.
"Har du et navn som jeg må kende, min kære sirene? Mit navn er Melisandre. Og jeg vil afgjort være tiltrukket af flere af disse forhandlinger, hvis du eller dine sirene artsfæller har lyst." Hun smilede mildt til ham, og hendes øjne var nysgerrige om hvad han sagde til hendes forslag.

Blikket fra hende var at forvente - det undersøgende, nærmest spørgende udtryk i dem. Det var jo selvfølgelig med vilje han sagde tingene som han gjorde... Det var underholdende at gøre folk så utroligt nysgerrige, helst gerne helt derud hvor de ikke kunne klare det længere og bare spurgte ligeud istedet for at danse om den varme grød. Men for nu havde han fået givet hende flasken... Og hans fokus røg hurtigt tilbage på slaven han havde fået taget en bid af, da hun blev bragt tættere på ham igen trods hendes højlydte protester.

Men da hans tænder i denne form ikke lige var så egnede til at spise som han helst ville, fik han roligt skubbet sig selv ud i vandkanten igen... Mens han smilede skævt til Melisandre. "Zayden. Og det er muligt... Vi kan diskutere videre når jeg har haft mit måltid?" sagde han så roligt, som hans ben havde ramt vandet igen, og han derved kunne komme i sirene formen igen... Lige inden han greb fat i slavens raske ben, og i et snuptag fik hevet hende med sig ud i havet, og under vandet, svømmede ud til hvor man lige akkurat ikke kunen se dem under vand overfladen. Men vandets farve afslørede selvfølgelig hurtigt at der i alt fald ikke var mere håb for slaven, og at han fik sig et godt, større måltid nu. Det var ti, måske femten minutter senere, at hans hoved brød vandoverfladen igen, og blodet i vandet havde også for længst nået ind til bredden nær Melisandre og hendes andre slaver. Roligt svømmede han ind mod bredden igen, som han slikkede det sidste blod væk fra sine læber, holdt måske også en smule øje med hvordan de andre slaver reagerede på ham nu, efter det de havde overværet.

Mel smilede da hun fik hans navn og at han sagde at de kunne snakke videre når han havde fået sit måltid, blev hendes smil bredere. Hendes blik fuldte ham ud i vandet med slaven og så roligt hvordan han fortærede hende under vandet.
Slaverne stod og så til med rædsel mens kvinden blev spist under vandet. De trak sig nervøst tilbage så de var omkring fem meter væk fra ham og fruen, da han kom op af vandet igen.
Mel havde sat sig på hug og så roligt på ham mens han kom op på stranden.
"Hvis du ikke var tillokkende før, så er du det i hverfald nu hvor din krop skinder af vandet."
Hun overvejede hvad hun skulle stille op med denne unge skønhed. Hun kunne jo inviter ham til at blive nogle dage og hygge sig ham. Hendes smil var ægte og varmt, hvilket gjorde at hendes dæmoniske tænder var synlige.

Nu godt mæt og veltilfreds efter han havde fået spist og svømmet ind til bredden igen, trak han roligt sig selv op, for at hans hale atter blev til hans lange, slanke ben igen. Han strøg roligt en hånd gennem sit hår før han endelig rejste sig, og strakte sig en smule, fuldt ud bevidst om de blikke han fik af de andre slaver nu. Men det var vel også kun naturligt, når de lige havde været vidne til at han havde spist en af dem?

Han lod et let grin glide over hans læber ved hendes bemærkning, og smilede skævt til hende, før han lod sine øjne rigtigt glide over hende. Nu han tog sig tid til det, kunne han da også snildt se at hun skam også var pæn... Så det kunne da måske være der kunen ske noget sjov, på trods af hvor skævt de først var kommet ind på hinanden. Nu va rhan så også typen der tilgav andre rimelig hurtigt, han så ikke hvorfor man skulle dvæle ved tingene. "Jeg er sikker på at du også blot ville være mere tillokkende, hvis det var..."

Hun smilede skælmsk til ham og gjorde en gestus i retningen af sit hus, som kun lå omkring ti meter fra stranden.
"Kunne det være at jeg måtte byde på noget at drikke og muligvis en go saftig bøf? Eller måske noget sødt?" Hun sænkede øjnene en smule, mens hun så undersøgende på ham. Det var som om hun ikke kunne få nok af synet af ham.

Slaverne var løbet tilbage til huset og fik hurtigt fortalt hvad der var sket på stranden og at fruen havde inviteret en sirene. Nogle få slaver havde styr nok på sig selv til ikke at begynde at ryste og jamre stille. Der iblandt Kræ. Han klappede et par gange i hænderne og begyndte at give ordre så alt var klart når fruen kom tilbage, med eller uden sin gæst.

Zayden smilede skævt, som han fra den lille vandsikre pung han havde hængende i sin sarong, tog et bånd op, som han løst fæstnede omkring sit hår så det blot va ri en løs hestehale der ville hold ehans hår væk fra hans ansigt så det ikke irriterede ham alt for meget. "Tjo... Det lyder da tillokkende. Hvis du blot viser vejen?" sagde han så, med en blid tone i sin stemme, en skarp kontrast til hvad man netop havd ekunnet overvære, og til den smule af det blodige vand der stadig klang til hans overkrop.

Så snart hun vendte sig om for at gå afsted og vise ham vejen, fulgte han selvfølgelig med, alt imons han tog et lilel stykke stof op fra den samme pose og tørrede det værste blod af sig, mest fordi han ikke rigtig brød sig om fornemmelsen af hvordan det klistrede når det tørrede, sådan noget. Men så snart det var ordnet så han sig igen nysgerrigt omkring, især da han ikke før havde været på lige netop denne ø.

Hendes blik fuldte hver bevægelse han lavede. Og hun kunne ikke helt styre sig i at slikke sig sulten om læberne ved synet af det blod der var på hans krop. Hun havde lyst til at begynde at slikke det af ham, men viste ikke om han var med på sådan noget med en total fremmede, der kort før havde knurret af ham. Så hun var begyndt at gå hjemad og et lille suk og lav mumlen undslap hende, da han tørrede blodet af sig med et stykke stof.
"Sikke en skam at det dejlige blod skulle gå til spilde."
Hun overvejede sine næste træk, med tanke om måske at kunne få en aftale i hus med ham omkring hans tåre i bytte for en slave i ny og næ. Men hun var også klar på at tilbyde sin krop som fornøjelse, hvis han var mere til den del.

Da de knap et minut efter nåede op til haven, som var ganske simpelt indrettet med en lille sø og lidt blomstrende buske, var et bord på terrassen dækket op med en skål frugt og to tomme glas. Mel så på sin gæst med et smil.
"Hvad må jeg byde at drikke? Eventuelt en lille snak ovenpå måltidet?" Hun gjorde tegn til at han kunne sætte sig hvis han havde lyst, selv satte hun sig mageligt tilrette i stolen. Så snart han havde givet sine ønsker, ville en slave løbe ind og hente hvad han havde bedt om, samt blod til fruen.

Inde i huset kunne man lettere høre forskellige lyde, blandt andet en kvinde der stønnede og en mand der skreg efterfuldt af en panisk tiggen. Mel løftede en finger og straks stod en ung mand med bar overkrop klar.
"Kræ, be James om at være hårde overfor ham den nye, og beløn hvem end det er der har gang i Linne." Kræ smilede og bukkede for sin frue, inden han forsvandt ind i huset. Kort efter lød der lidt svage stemmer, efterfuldt af to kvinder der stønnede og halvkvalte skrig fra manden, der før havde tigget, samt en prusten fra to mænd. Mel smilede til sin gæst, mens hun nød lydene der kom fra huset. Rundt om i huset og haven gik andre slaver rundt og ordnede forskellige pligter.
"Mit navn er Melisandre, men mine venner og bekendte kalder mig Tempest eller Temp."

// Baghaven med søen
Kræ //

Et svagt smil formede sig på Zayden's læber, før han så hen på hende igen ved hendes kommentar. "Så skulle du jo have standset mig før jeg tørrede det hele væk. Det er jo ikke til at vide hvad du vil hvis du ikke fortæller det." sagde han blot, med et glimt i øjet. Hvad præcis det glimt betød, ja, det måtte den anden halvdæmon jo så selv finde ud af. Hvad hun mente det kunne være. Zayden var trods alt god til at skjule hva dhan egentligt mente, selv når han gav små hints omkring det, også. Det var lidt en ting han havde forfinet gennem århundrederne.

Han gik i alt fald bare still eog roligt med hende op til haven, og så sig her lidt omkring, lettere imponeret. Det var ikke tit man mødte folk der havde råd til et sådant sted, trods alt. Han forstod så heller aldrig helt hvad man skulle med al den plads, men det var vel blot en konsekvens af at bruge det meste af sit liv til havs. At han ikke helt forstod idéen bag permanente boliger, med alle de år han havde tilbragt på diverse skibe der sejlede overalt på havene, og selv have undersøgt alt hvad der lå under bølgerne. Der var trods alt ingen dyr der var helt dumme nok til a tprovokere en sirene, den lektie havde de for længst lært.

"Lidt vin ville være fint. Typen er ligegyldig." svarede han hende så - han gik ikke så meget op i det. Bare han fik noget at drikke, og de fleste lå inde med vin af en eller anden art, så det var lidt et standard svar. Havde det været til havs havde han dog nok spurgt efter en god rom, istedet.

Han sagde ikke noget til lydene han hørte fra huset, ej heller til hvad hun sagde til slaven der kom ud. Det var langt fra første gang han så og hørte noget lignende, og selvom han personligt ikk eligefrem var for slaveri, så havd ehan heller ikke det store imod det, så længe de bare ikke prøved epå at få fat i ham eller nogen fra hans flok, så gik det. Han fik stille sat sig ned overfor Melisandre, og nikkede derpå til hvad hun sagde. "Som sagt er jeg Zayden. Zayden Storm, for at være mere præcis. De fleste kalder mig dog bare Zay, omend jeg også har fået et øgenavn af dem der har set mig i kamp." han ville dog ikke nævne det for hende medmindre hun desideret spurgte.

Hun smilede roligt til ham mens han talte om hvad han ønskede at drikke og ventede roligt til slaven kom ud med deres drikkevare. En varm latter kom over hendes læber da han mindede hende om at de havde præsenteret sig for hinanden før.
"Åh ja, vi snakkede lidt nede på stranden før du fik din mad. Jeg tror at synet af dig under vandet med dit offer fortrængte alt andet, for det var et smukt syn." Hun smilede varmt til ham og tog roligt sit glas med engleblod på til munden og nippede til det. Hendes øjne forlod ham ikke et sekund, selv om hendes øre lyttede til de nye lyde.

En tanke fik hendes smil til at blive en anelse bredere.
"Zayden. Kunne det tænkes at jeg kunne tilbyde lidt ekstra som tak for de tåre du gav? Lidt fornøjelse for din krop, en ekstra sjæl eller noget andet?" Hendes ord gjorde hendes krop lettere varm ved tanken om at han måske sagde ja til hendes tilbud. Tårene var trosalt utrolige værdifulde for hendes vedkommende.

Han smilede blot let som hun grinede - det var egentligt en meget skøn latter hun havde. Kunne måske værerart at høre mere af den? I alt fald hvis de endte med at lære hinanden en smule mere at kende end blot dette. Som det lod til der var en vis mulighed for at de ville komme til. "Jamen det vil jeg da tage som et kompliment... Ikke mange lader til at kunne lide synet, desværre. Der er så mange der bare løber istedetfor." sagde han med et 'opgivende' suk, før han grinede let. For selvfølgelig forstod han dem godt, og altså... Det var da også en smule underholdende at se folk stikke halen mellem benene og løbe fra ham og andre sirener. At han så potentielt var farligere end andre sirener grundet hans far, ja, det var en helt anden sag.

Han havde lige fået taget sig en god tår af sin vin, da hun igen talte, og han løftede det ene øjenbryn som han så over på hende... Og hans eget smil blev også bredere. "Tja... Min mave er jo lige blevet så godt fyldt... Men det kunen da godt være jeg godt ville have stillet den... Lidt anden sult..." sagde han roligt, men med et flirtende glimt i øjet.

Mel smilede og studerede ham roligt mens hun tænkte hvad hun kunne gøre med ham.
"Ren nysgerrighed.. Hvordan formere sirener sig? Og foregår det over eller under vandet?" Hun flyttede sig lidt på stolen, hvilket fik kjolen til at skille sig og afsløre hendes inderlår, samt et område længere inde. Hun havde ikke tænkt over at hun sad på en af havestolene, som gerne holdte lidt på hendes tøj når hun drejede rundt.
Hun slugte ham total med øjnene og kunne nærmest ikke vente med at se hvad der gemte sig under den sarong.

//sorry - hvis det er for kort//

Han løftede let det ene øjenbryn da han hørte hendes næste spørgsmål, og smilet blev lidt bredere. Der var vist en der var blevet rigtig nysgerrig nu, hva? Det gjorde jo kun det hele så meget sjovere. "Tja... Det er vist ikke rigtig anderledes fra alle andre. Og det er klart nemmest på land." han trak let på skuldrene. "Så vidt jeg ved kan fødslerne dog foregå begge steder." det havde han trods alt fået set med et par stykker i flokken. Det kunne ikke rigtig undgås når man havde været hos dem så længe. Fødslen under vand så dog ud til at være meget lettere end hvad han vidste om den på land.

Hans øjne gled automatisk hen til den del af hendes lår, der nu var blevet blottet, og hans smil blev en tand skævere før han så hende i øjnene igen. "Men det lyder som om du kunne have lyst til en demonstration af hvordan vi gør det?" sagde han så, med en let drillende tone i hans ellers så melodiske stemme.

Hun lyttede roligt til hans ord og nikkede forstående til det. Det lød som om det var en fornøjelig stund de sirener havde. Og blev hun meget imponeret over hans forklaring af følelserne. Noget hun tænkte en del over. Hvis hun havde mulighed for at få lidt forskellige væsker fra et par sirener, så kunne hun selv bære barnet og derved få sin egen forsyning af sirenetåre.

Hans næste ord forstyrrede hende tankegang og sendte et lille gys igennem hendes krop, hvilket afslørede hendes begyndende lyster. Hendes øjne blev sultne efter det han nærmest tilbød hende.
"Det lyder som en fornøjelig ide. En jeg er med på." Hun flyttede sig lidt længere frem på stolen og på den måde afslørrede mere uden at tænke. Men hvis hun havde set det, så ville hun bare trække ligegyldigt på skulderne.
Lige nu var hun mere interesseret i ham og hans krop, end at hun afslørede sin krop overfor ham.

Zayden fik roligt drukket lidt mere af hans glas med vin efter han havde fået fortalt hende om de ting hun nu engang havde spurgt ind til, samtidig med at hans tanker for en stund røg tilbage på hans flok, og hvordan han nok burde besøge dem igen snart. Flokken herude var bare en han havde talt med et par gange før, og som lod ham være i deres område indimellem, om ikke andet blot fordi han nu selv var halv sirene og de derfor havde det nemmere ved at stole på ham end alle andre, selv på trods af dæmon generne i ham... I forhold til så mange andre havde sirenerne nemlig ikke lige de store fordomme mod dæmoner. Det var mere elverne og englene de ikke kunne lide.

Han lagde skam også godt mærke til gyset, den svage skælven, der løb gennem hendes krop som en helt ny sult viste sig i hendes øjne, og et skævt smil voksede på hans egne læber som reaktion på det. "Ser man det..." sagde han så, med en smule morskab tydelig i hans stemme. "Har jeg ret i du har haft lyst til det siden vi gik fra stranden?" spurgte han så roligt, som han strøg sit hår væk fra sit ansigt, før han lænede sig en smule tættere på hende - deres hovedet nærmest kun få centimeter fra hinanden som de nu begge var lænet ind over bordet.

Hun klukkede lidt og lukkede afstanden mellem deres ansigter, så hun kunne gnide næsen blidt mod hans, og deres læber var få millimeter fra et kys, da hun talte.
"Så vågen og overvågende du er, unge ven. Men ja, hvordan kunne jeg lade vær når så lækkert et stykke mandfolk kommer op af vandet og glinser smukt af blod." Hun spandt som en kat der lige havde fået en skål fløde og var godt tilfreds med udsigterne til lidt fornøjelse og en god underholdning.
"Hvordan fortrækker du det? En blød og lækker seng, græsset her, stranden eller måske et helt andet sted?" Hendes krop skælvede let af forventning. Hun kunne ikke vente med at smide kjolen og hans sarong.