Endnu en grå dag - Elessar + Zero

Han smilede roligt mens han så frem og tilbage mellem stjernerne og forklarede hende de mange forskellige stjerneskud. Dem han var mest opsat på var den hvide hest. Den stolte ørn. Og den mægtige bjørn. Det evige liv. Den stolte ære. Og den hellige styrke til beskyttelse. Han følte sig mest forbundet til dem. Han ventede på det evige liv. Han var stolt over sin ære. Og han brugte kun sin styrker til at beskytte andre. Langsomt smilede han roligt til hende. Og lukkede svagt øjnene da hun puttede sig lidt ind til ham. Han kunne godt li at ligge der på jorden. Ovenpå hans kappe. Mens han kiggede på stjernerne. Han havde gjort det tusinder af gange. Det her var første gang i hele hans liv han lå sammen med en kvinde. Og så endda Alexandra her. Han vidste ikke hvorfor. Han vidste alt muligt om himlen. Men hver gang han så på hende. Begyndte han at fumle i nogle af ordene. Som om han ikke engang selv helt vidste hvad det var hans skulle sige.
Han så hende dybt i øjnene da hun kiggede på ham. Han kunne mærke hendes ånde mod hans læber. Og kunne mærke hun nærmede sig hurtigt. Før han kunne nå at reagere. Lå hendes læber mod hans. Og han kunne ikke modstå den dejlige fristelse i at kysse tilbage. Men kortet sluttede så hurtigt. Han følte sig lidt skuffet. Men samtidig følte han sig som om han fløj. Han kunne godt mærke det havde været et genert kys. Men samtidig. Var han helt vild med det kys. Selvom det havde været kort. Og han havde kysset hende lige så kærligt tilbage som hun havde kysset ham kærligt. Og lå nu bare og kiggede på hende. Før han langsomt løftede sig op på siden. Så han bedre kunne se på hende. "Hvis jeg spurgte dig om hvad du tænkte på. Ville du så svare mig?" Spurgte han roligt og smilede blidt.

Hun kunne ikke lade vær med at tænke hvor meget sejere det måtte være at være elver, så majestætiske væsner, så et med naturen som ingen anden. Men på den anden side, fortrød hun ikke det liv hun havde haft, og stadig havde på en måde, det havde dog ikke været særlig meget værd at leve efterhånden, men hun havde på en fornemmelse at dette var starten på noget nyt, og godt.
Hun var glad over at han havde kysset tilbage, at han ikke havde skubbet hende væk, grinet af hende eller sat en grimasse op, men han kyssede faktisk tilbage, han havde nu også virket interesseret, og selvom kysset var kort, var det hendes bedste første kys. Med en fyr...
Hun kiggede roligt på ham med et forsigtigt, men kærligt smil på læben, og betragtede ham som han lagde sig på siden. Hun blev dog bare liggende som før, og kiggede op på ham.
Hun så lidt tænkende ud i luften, men mødte så hans blik igen, og nikkede kort. "Ja" sagde hun og kiggede spørgende på ham.

Han smilede roligt. Og løftede sig op på armen. Og lagde en arm hen over hendes mave og ned på jorden ved siden af hende. Så han kunne støtte sig der. Mens han roligt så på hende. Hans hoved var lige over hendes. Igen med få centimeters mellemrum. Hans øjne så direkte ind i hendes. Hvorefter han med en meget langsomt bevægelse. Og en selvtillid han ikke vidste han havde over for disse slags ting. Bukkede sig ned. Og placerede sine læber imod hendes. I et blidt og lidenskabeligt. Samt varmt og blødt kys. Som ikke var kort denne gang. Han lod kysset være på hendes læber et stykke tid endnu. Hvis hun altså ville ha det. Efter nogle sekunder hvor han bare mærkede hendes læber imod hans. Mærkede varmen fra hende imod hans krop eftersom han jo var lænet lidt ned imod hende. Slap han hendes læber blidt. Og så hende blidt og kærligt i øjnene. "Hvad tænker du på du dejlige ungmø." Spurgte han blidt og så på hende med et dybt forelsket blik. Og vidste ikke at han kunne få så mange følelser efter ikke engang et par timer sammen.

Hun kiggede op på ham som han blev lidt hævet over hende, hans ansigt kom ud fra hendes, over hendes. Hun mødte hans øjne, og holde den øjenkontakt der var mellem dem. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige til det her. Det var jo helt uvirkeligt, at finde så perfekt en fyr, som ikke blot var den første, men også den eneste.
Hun kiggede lidt overrasket på han da han bukkede sig ned og kyssede hende, hun kyssede kærligt og blidt tilbage, efter nogle hurtige sekunder, det skulle lige gå op for hende hvad der egentlig skete.
Hun lagde forsigtigt sine arme om hans nakke, og kyssede med alt sin kærlighed tilbage, mens hun holde sig ind til ham.
Det var ikke kort dette, det var langt og godt, og det var ikke noget hun ville have stoppet over hovedet, tvært imod, måtte det hellere end gerne fortsætte.
Men alt skulle have sin ende, og hun mødte hans øjne endnu engang, efter de var lidt halv lukket.
Hun smilede blidt til ham. "Jeg tænker på hvor heldig jeg er" sagde hun og kiggede kærligt på ham.

Han smilede roligt mens han så på hende blidt. Og holdte hendes øjenkontakt så lang tid som han kunne. Og nød hvert sekund de så hinanden i øjnene. Og håbede på denne fornemmelse han havde aldrig ville forsvinde. Langsomt gled hans ene hånd op og blidt greb fat i hendes nakke. Han vidste intet om dette. Men det føltes så naturligt at have hende i nakken mens han kyssede hende. Og nød hvert sekund deres læber var som nærmest limet sammen. Mens hans hånd nussede hendes nakke blidt. Mens pressede sig svagt mere imod hende. Hvorefter han jo var nød til før eller senere at slippe hendes læber. Han spurgte hende hvad hun tænkte på. Og ordene gjorde ham så glad. Men samtidig også drillesyg. Roligt lagde han sig op til hendes side og placerede sit ben over hendes ene ben. Og så på hende blidt. "Hvad mener du? Hvad er du heldig med? At du har fundet en sød fyr? Eller at du har fundet en fyr der ved lige så meget som dig selv om sådan noget her?" Spurgte han svagt drillende og grinte blidt. Og håbede hun forstod det sjove i det.

Hun gispede lidt overrasket, men smilede så bare, da der ike rigtig skete noget slem ved at han havde sin hånd ved hendes nakke.
Det gjorde kysset mere sensuelt i det, og det kunne hun godt lide, det føltes bare så... Fantastisk, hvis det ikke var for tidligt til at sige det, det håbede hun ikke, ellers ville hun nok føle sig lidt flov.
Hun sukkede blidt mod hans læber, da han pressede sig lidt ned mod hende.
Hun kiggede lykkeligt på ham, da kysset var slut, hun kunne ikke kigge på ham på en anden måde lige nu, for det var sådan hun havde det lige nu, lykkeligt.
Hun kiggede på ham som han lagde sig ved hendes side, og hans ben blev lagt over hendes. Hun grinede lidt af det han spurgte om, og kiggede så kærligt på ham.
"Begge dele vil jeg tro" sagde hun og kyssede ham blidt på kinden.

Han så lidt bekymret på hende da hun gispede. Men hun så ud til at have det fint med det alligevel så han fortsatte bevægelsen ind under hendes nakke med hans hånd. Hvor han blidt nussede hendes nakkehår. Da kysset sluttede så han blidt hende i øjnene. Nussede hendes nakkehår videre. Mens hans frie hånd blidt gled op. Og førte lidt af hendes hår om bag øret. Mens han så på hende blidt. Han smilede blidt da hun sagde det var begge dele. Nåh var det det? Han grinte svagt hvorefter han blidt kyssede hendes kind samtidig med hun kyssede hans. "Hvor er du dejlig." Hviskede han blidt og kyssede hendes næsetip blidt. "Smukke vidunderlige fantastiske søde dejlige ungmø ved navn Alexandra. Vil du gøre mig den store ære. At blive min kvinde. Eller som i fra denne verden kalder det. Min kæreste?" Spurgte han roligt og så på hende blidt med et roligt smil. Mens han nussede hendes nakke videre. Og så hende blidt i øjnene. Det var begyndt at blive mørkt. Så de skulle sikkert snart overveje at finde et andet sted og være. Men samtidig så gad Elessar ikke gå. Han havde det fantastisk lige her. Ved siden af hende.

Hun kiggede på ham med blide øjne, og et kærligt smil til. Hun nød at han nussede hende i nakken, og kiggede bare roligt da han strøg noget af hendes hår bag hendes øre.
Hun grinede blidt da han samtidig kyssede hendes kind, hun kiggede blot på ham, med et kærligt smil, kunne ikke helt få øjne væk fra hans naturlige elviske skønhed.
"I lige måde" hviskede hun hørligt, og smilede blidt da han kyssede hendes næsetip.
Hun kiggede overrasket på ham da han spurgte om de skulle være kærester, hun havde set det komme, men måske længere ud i fremtiden for ham, men jo hurtigere jo bedre, for hun var sikker på at dette var ham hun ville bruge sit liv med.
Hun nikkede i starten, et større smil formede sig. "Ja, det vil jeg med glæde" sagde hun smilende og kyssede ham kærligt på munden.
Hun kunne virkelig ikke tro at hun havde en kæreste, men det havde hun altså, en god en af slagsen.

Han grinte svagt med hende da hun grinte af han kyssede hendes kind samtidig. Han nussede hende blidt videre. Mens han roligt så på hende. Hun var så smuk. Han havde set på elvere så mange år. Men i hans øjne havde ingen af dem været lige så smuk som hende. Hun var virkelig en skønhed. så smuk som en elver. Med unikke fejl der viste at hun ikke var elver. Men for ham var det ikke fejl. Han syntes alle elverkvinderne lignede hinanden. Perfekte i huden og alt det. Han var ikke interesseret i perfekt. Han var interesseret i normal hud. Menneskelig hud så at sige. Og det havde hun. En menneskelig hud. Som havde småfejl. Som for ham var smukke detaljer. Han smilede blidt. Og så på hende roligt efter han havde spurgt hende. Da hun nikkede blev han virkelig glad indeni. Det var sådan hans øjne nærmest lyste. Og da hun kyssede ham kærligt på munden. Kunne han ikke lade være med at kysse hende kærligt og ømt samt hårdt tilbage. Han var så inderligt lykkelig over hun sagde ja. Hans første kæreste. Og så var hun så vidunderlig som hende her.

Hun kunne ikke lade vær med bare at lukke øjne en smile imens han nussede hende, det var så afslappende, det gav hende en lyst til bare at ligge du til at sove.
Hun havde ikke lyst til at tænke på det, men det var ved at være sengetid, og om han ville sove sammen med hende, eller om han ville tage hjem, det vidste hun virkelig ikke. Og det gjorde hende så ulykkelig at tænke på det.
Hun ville bare have ham der, hos hende, han måtte ikke gå fra hende, hun ville ikke tillade det, overhovedet ikke, men hun blev nok nød til det, hvis det var hans beslutning selvfølgelig.
Åh... Hun ville bare ikke tænke på det lige nu, men hun kunne ikke forhindre tankerne i at strømme den vej.
Hun smilede stort omvending da hun kyssede ham, den måde han kyssede hende tilbage, han virkede glad, og så var hun også glad.
Hun holde sig ind til ham, og opsøgte hans varme, imens kysset stadig var igang.

Han smilede roligt. Og så på hende blidt. Mens hans hånd stadig nussede hende kærligt. Han ville ikke slippe hende. Han kunne mærke den faldende temperatur rundt om dem. Som tydede på at klokken var ved at blive mange. Men han havde ikke lyst til at gå overhovedet. Samtidig så vidste han ikke helt om han turde at sove sammen med hende. Han havde ikke prøvet sådan noget? Og han sov altid nøgen for at komme så tæt på naturen som muligt. Hvad hvis hun fik det forkerte billede af ham? Han sukkede svagt.
Kysset var vidunderligt. Lidenskabeligt. Intimt. Ømt. Hårdt. Så mange følelser kørte rundt i det kys. Og gjorde det til et fantastisk kys. Men alt måtte jo slutte før eller senere. Heldigvis for Elessar. Havde det kys givet ham styrken og modet til at spørge hende om han måtte sove hos hende. Han stoppede blidt kysset. Og fjernede deres læber fra hinanden langsomt så det varede så længe som muligt. Hvorefter han så hende blidt i øjnene. Og spurgte hende med en blid stemme. "Alexandra min smukke pige. Må jeg godt sove hjemme hos dig? Jeg har ikke lyst til at forlade dig i aften. Specielt ikke nu når vi er ved at lære hinanden så godt at kende. Desuden. Hvis jeg går skal jeg finde et sted og sove i et træ. Jeg tør vædde på selv i et træ vil det være mere behageligt at sove sammen med dig." Sagde han og smilede blidt til hende. Så på hende afventende og lidt nervøst.

Hun kunne mærke hvor trær hun egentlig var ved at blive, og det irriterede hende for hun ville gerne bruge mere tid sammen med ham, og det kunne hun ikke hvis hun sov.
Hun sukkede over sig selv, hun havde selvfølgelig brug for noget søvn forpokker, spørgsmålet var bare, om han ville være der når hun vågnede op for søvnene, udhvilet nok til lige hvad det skulle være.
Hun sukkede nydende mod hans læber, og kunne ikke få sig selv til at slippe dem, til han så stoppede kysset, og deres læber ikke længere rørte hinanden.
Hun kiggede på ham, som han kiggede på hende, og smilede da han spurgte om det samme spørgsmål hun havde til ham.
Hun nikkede ivrigt. "Ja, du må meget gerne sove hjemme hos mig" sagde hun smilende og kyssede ham blidt, men kort.

Han smilede blidt og så på hende roligt. Fulgte hendes bevægelser. Hendes øjne. Han elskede at se hende i øjnene. Han kunne ligge og se på dem i timevis. Han lukkede roligt øjnene. Og fantaserede sig frem til hende og ham liggende i ske. Nusse hinanden. Snakke. Og sove. Det var som himlen. Han glædede sig allerede. Han så på hende blidt med et roligt smil. Og kyssede hende videre. Han sukkede selv nydende da hun valgte at fremvise hun nød deres kys. Og han havde ikke lyst til at slippe hendes læber. Men det var han jo nød til for at spørge hende. Svaret fik ham til at smile endnu mere. Og han kyssede hende blidt tilbage i det korte kys. Han grinte svagt. "Jeg har slet ikke tal på hvor mange gange jeg har kysset dig." Sagde han og grinte svagt. "Og jeg glæder mig til at kysse dig flere gange." Han kyssede hende blidt og kort. Og grinte svagt. Før hans opretholdte smilet men virkede mere seriøs. "Alexandra. Jeg vil ikke ha du får det forkerte billede af mig. Men jeg sover altid nøgen når jeg ikke sover udenfor. Det er min måde at beholde fornemmelsen af naturen." Sagde han og smilede roligt mens han så på hende blidt. Og håbede hun forstod hvad han mente.

Hun slap ikke hans læber med det samme, men hun blev nød til det til sidst.
Hun grinede lidt da han sagde han ikke havde tal på hvor mange gange han havde kysset hende, og at glædet sig til at kysse hende mere, hun kunne ikke rigtig tørre det store smil af hendes læber da han sagde det. "Det gør jeg også" sagde hun og gengældte blidt hans kys.
Hun kiggede lidt undrende på ham da han så lidt mere alvorlig ud, end han havde gjort de sidste par minutter.
Hun lagde hovedet let på skrå, og sagde ikke meget da han sagde at han sov nøgen. Hun skulle lige have det ind... Han sov nøgen, hun skulle sove ved siden af ham mens han sov nøgen, hun havde aldrig sovet med nogen der var nøgne, hun havde aldrig set en andens nøgne krop... Men der var vel ikke noget galt ved det.
"Um... Det er vel okay, så må du bare have mere tæppe om dig?" hun kiggede lidt spørgende på ham.

Han smilede roligt. Han elskede at ligge der og se på hende roligt. Hun var så dejlig. At være så tæt på. Han ville være idiot hvis han ikke vidste han virkelig var dybt forelsket i hende. Han var faldet helt pladask for hende. Og han elskede at være lige her ved hende. Han vidste at lige nu var det her han hørte hjemme. Og for fremtiden vidste han hvor han hørte hjemme. Han hørte hjemme lige ved siden af hende. Da hun svarede ham så han roligt på hende med et blidt smil. "Det bestemmer du selv Alexandra. Jeg sover bare bedst sådan." Sagde han med et blidt smil. Før han roligt rejste sig op. Og rakte hende en hånd. Så han kunne hjælpe hende op. Hvis hun lod ham hjælpe hende op. Ville han hurtigt hive hende op. Og gribe fat om hende. Og kysse hende blidt på læberne. Bare fordi han ikke kunne modstå fristelsen. Velvidende at hvis de blev ved sådan her kom de måske hjem til hende om en uges tid. Men han var ligeglad. Hun var hans første kærlighed. Hans første kys. Og snart hans første person at sove sammen med. Hun var hans første virkelige forelskelse. Og han elskede at være så tæt på hende.

Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige til det, at han sov nøgen, hun ville ikke sige at han ikke måtte, hun ville ikke forhindre ham i noget han plejede at gøre.
Det med tæppet var egentlig for at han ikke frøs, men hun vidste ikke om han havde opfattet det forkert.
Hun regnede nu ikke med at hun ville sove nøgen ved siden af ham, hun ville nok bare tage sine pyjamasbukser på, og sit uldtæppe, og så var hun godt kørende.
Han ville få to uldtæpper, de sov lige over en å, og den kunne sagtens give lidt kulde med sig op.
Hun kiggede op på ham da han rejste sig op, hun tog hans hånd og blev hjulpet op. Hun smilede stort til ham lige da hun kom op, inden han kyssede hende. Hun kyssede blidt med og holde sig ind til ham, hun sukkede nydende mod hans læber, hun ville ikke helt slippe, men det blev hun nød til, til sidst.
"Min hytte ligger ikke langt herfra, kun et par minutter. Vi vil hurtigt være der hvis vi går raskt til." sagde hun og tog hans hånd, inden hun satte kurs mod hjem.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun smilede da de endelig ankom, og hun lavede en getus mod den åbne hytte.
"Det så her jeg bor..." sagde hun og smilede kærligt til ham.
"Og her du skal tilbringe din nat" sagde hun og grinede lidt, inden hun førte ham ind.
Der stod to sofaer. Der lå nogle tæpper der. Og hvis de gik ud igen, var der nogle trapper der gik ned til en robust køje, lavet af træ, der hang over en lille, men smuk å.

Han smilede roligt. "HVis det er fordi jeg ikke må fryse jeg skal ha et ekstra tæppe. Så det fint hvis jeg godt må ligge ind til dig så vi kan deles om kropsvarme." Sagde han smilende. Og så på hende med et stort og lykkeligt smi. Sådan et der tydeligt ikke kunne smadres på nogen måde. Han smilede roligt og hjalp hende som sagt op. Hvorefter han som sagt kyssede hende. Så snart hun havde sluppet hans læber. Så han på hende roligt da hun sagde at de kunne nå hytten på et par minutter. Han tog hurtigt sin kappe med sig. Hvorefter han roligt fulgte hende hen imod hytten. Han smilede roligt hvorefter han roligt svang hendes hånd hen over hans modsatte skulder. Og tog roligt fat i hendes lår. Mens han stillede sig ind foran hende. Hvorefter han roligt hev hende op på hans ryg. Han havde altid haft lyst til at bære en han elskede på ryggen. Han fortsatte i den kurs hun var gået. Og håbede selvfølgelig det var den rigtige kurs. Mens han blidt grinte af at hun var oppe på hans ryg. Og håbede hun ikke havde noget imod det.

Da de nåede noget der lignede en bro der var lavet om til en trahytte. Smilede han roligt. Og satte hende blidt ned. Han fulgte hende roligt indenfor og så rundt smilende. Det hele var så åbent og smukt. Virkelig i forbindelse med naturen. Ingen kolde døde vægge der holdte ham indespærret fra naturen. Det var i sandhed et naturligt hjem. Han smilede roligt. Han så så facineret rundt af det flotte design. Og de naturlige ting. Som om det hele var så naturligt lagt. Det var i virkeligheden smukt. Han vendte sig rundt imod hende. Hvorefter han greb fat i hendes hofter. Og løftede hende op. "Det er virkelig smukt Alexandra." Sagde han smilende og drejede hende rundt i luften. Før han roligt satte hende ned. Og så ned på åen og ned på den lille køje. Han glædede sig faktisk til at sove dernede sammen med hende. Han vendte sig roligt imod hende. "Forresten hvad sover du i?" Spurgte han roligt med et blidt smil.

Hun kiggede overrasket på ham, han skulle ligge ind til hende nøgen, hun rødmede lidt af tanken, og bed sig blidt i læben. Hun nikkede lidt. "Jeg vil godt dele, hvis du vil" sagde hun og smilede skævt til ham.
Hun gav et lavt og grinende skrig fra sig da han fik hende op på ryggen. Hun gjorde det på ingen måde modstand, det kunne hun ikke helt for sig selv til.
Hun kyssede blidt hans hals, mens hun sad der bag på ham, mens han gik mod hendes hus.

Han virkede til at være meget fascineret af huset, så hun lod ham bare gå lidt rundt og kigge sig omkring indtil videre.
Her var meget naturligt, det var fordi hun bedst kunne lide at være i naturen, hun havde brugt hele sin opvækst ved at bo i skoven, så hun vidste lige hvad man gjorde for at kunne overleve. Hun var en prof. spejder.
Hun gispede overrasket, men smilede da han løftede hende op ved hendes hofter. Hun kiggede grine ned på ham, også da han drejede hende rundt.
"Jeg er glad for du kan lide det, jeg har selv bygget det" sagde hun smilende, da han endelig satte hende ned.
Hun satte sin taske i et hjørne, ved siden af hendes jagervåben, før hun gik hen til ham.
Hun grinede lidt af hans spørgsmål. "Um... Mine pyjamasbukser og en bh..." sagde hun og gned sin fod lidt mod jorden.

Han smilede roligt og så på hende blidt. "Det lyder godt." Sagde han smilende og så lidt flovt ned kort. Samtidig han var så glad for at være i nærheden af hende. Hun gav ham mod til ikke at være så genert. Hun gjorde ham modig. Han havde altid frygtet at kysse og snakke med kvinder. Men som hans motto også var. Frygt var noget man brugte for at blive modig for nogle man elsker. Hun gjorde ham modig. Han vidste ikke helt om han virkelig elskede hende. Men han var helt sikker på han nærede dybe og stærke følelser for hende. Han grinte orligt med hende da hun var på hans ryg. Og lod hende kysse hans hals. Han lænede blidt sit hoved ind imod hendes. Og lukkede øjnene svagt. Han var så god forbindelse med naturen at selvom han havde lukkede øjne. Var hans skridt sikre og faste. Han skvattede ikke en eneste gang mens han gik med lukkede øjne. Roligt åbnede han dem igen og gik videre sammen med hende smilende.

Han holdte hende oppe fortsat og drejede hende rundt. Og smilede stort. Mens han så videre rundt. Og sænkede hende selvfølgelig. Han så på hende blidt da hun sagde hun selv havde bygget dette. Han så kort rundt igen "Wauw. Du er virkelig fantastisk Alexandra. Hvis vi nogensinde skal ha et hus sammen så ved jeg hvem jeg skal spørge om." Sagde han og så på hende med svagt røde kinder fordi han havde snakket om at de skulle flytte sammen. Han grinte svagt og kløede sig på tindingen af flovhed. Og så på hende blidt.
Han smilede roligt og lyttede til hvad hun sagde. "Alexandra. Har du nogensinde mærket vinden mod din nøgne krop? Naturens elementer mens de blidt aer din bare hud? Eller sove nøgen? Du burde prøve det. Og hvornår er det bedste tidspunkt udover nu og her sammen med mig?" Spurgte han svagt og kløede sig roligt på kinden af ren flovhed. Mens han så blidt ned. Og vidste ikke rigtig hvad han ellers skulle sige.

Hun smilede blidt til ham da han kiggede lidt flovt ned, han havde dog ikke noget at være flov over, det var da okay at spørger, hun havde bare ikke regnet med det, da det ligesom var første gang de overhovedet sov sammen, første gang de havde mødtes, men hun havde ikke et sønderligt stort problem med det overhovedet.
Hun blev ved med at kysse hans hals en smule nogen gange, andre gange slappede hun bare af på hans skulder.

Hun smilede blidt til ham og rødmede forlegent. "Tak, det var hårdt i starten, men jeg havde fået træning i det, så det gik hurtigt" sagde hun og trak på skulderne.
Hurtigt og hurtigt, det havde gået hurtigt i forhold til hende, som ikke var særlig stærk, selvom hun trænede meget.
Hun kiggede på ham, rødmede mere af det han sagde. Hun havde aldrig været nøgen, udover hvis hun skulle i bad, men ellers havde hun ikke, hun var meget uskyldig hvad det angik.
Hun rystede på hovedet. "Nej jeg har ikke prøvet det." sagde hun
Hun trak så lidt på skulderne. Hun stod lidt og kiggede på ham, og så ned i gulvet.
"Vil du virkelig have vi skal sove nøgne sammen?" spurgte hun svagt. For hvis han ville, ville hun da gerne gøre det for ham.

Han smilede roligt. Og så på hende blidt. "Jeg ville ønske jeg kendte dig da du byggede det her sted. Så havde jeg hjulpet dig." Sagde han smilende og gik hen og kiggede ud over gelænderet roligt. Ned på den svagt løbende å. Og smilede blidt. Hvorefter han roligt gik hen foran hende. Og snakkede med hende om at være nøgen. Han smilede roligt og lod langsom hans hånd glide op og tog roligt fat i et form for tørklæde som hun havde om halsen. Hvorefter han langsomt tog det af hende. Og gik lidt tættere på hende. "Sandheden er Alexandra. At en elver vælger en mage. Og efter den første gang man mela alye'." Svagt smilede han. De elviske ord kom ud på en smuk og fejlfri måde. Før han hurtigt rømmede sig da han opdagede han havde sagt det på elvisk. "Jeg mener første gang man elsker sammen. Er det forseglet for hvem man skal være sammen med for evigt. Det er os elveres måde at gifte os på." Langsomt tog han blidt hendes hænder i hans. Og lænede sin pande imod hendes. "Alexandra. Vil du være min mage? Jeg ved det er hurtigt. Men jeg har aldrig følt sådan her før. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer. Men ligemeget hvad. Så kan jeg love dig. Jeg vil aldrig lade nogen skade dig. For jeg elsker dig Alexandra." Han holdte fast i hendes hænder og håbede hun ikke blev chokeret over hans pludselige snak. Han var helt sikker. Der var ikke den mindste smule form for tvivl i hans blik. Han var forpligtet til kun at elske en kvinde. Og Alexandra skulle være den. 200 år havde han levet. Aldrig været forelsket. Og med et trylleslag møder han en kvinder. Han forelsker sig så fandens dybt i. Han elsker hende helt sikkert. Og han ville aldrig forlade hende igen.

Hun smilede og grinede lidt. "Det var ikke den mest fantastiske tid efter jeg byggede dette hus, så vær glad for at du ikke kendte mig på det tidspunkt, jeg var ikke til at have med at gøre" sagde hun og sukkede svagt.
Hun kiggede på ham imens han stod der og kiggede over gelænderet, det var sengen hun var mest glad for ved dette hus, hun elskede at tilbringe tid dernede, ved den å.
Hun kiggede op på ham som han kom hen til hende, hendes vejrtrækning blev sat op da han tog hendes lasede klud af hendes hals.
Hun kiggede undrende på ham, det han sagde, det var vist ikke lige helt noget hun forstod til sidst, hun smilede bare lidt da han rømmede sig, og så bare sagde det igen. Hun kiggede dog lidt overrasket på ham, at han lige pludselig gik ind på det punkt.
Hun kiggede på hans hænder som tog hendes, og kiggede så op på ham da han lænede sin pande mod hendes. Hun kiggede overrasket på ham, ville han have hende som mage, ville han virkelig elske med hende... Nu? Hun slog blikket ned i gulvet, hun tænkte.
De havde lige mødtes, burde dette virkelig ske, var det ikke hurtigt, eller var det måske normalt for en elver, hendes mor havde beskrevet det anderledes, hvad angik mor og far.
Hun kiggede op på ham, og smilede svagt. "Jeg vil gerne være din mage" sagde hun.

Han så på hende blidt. Og drejede hovedet svagt. "Hvorfor ikke? Hvad skete der da du var færdig?" Spurgte han roligt med et blidt roligt smil. Så hun kunne blive lidt glad hvis det nu var trist. Eftersom han ikke så trist ud overhovedet. Han var bare så lykkelig ved at være sammen med hende.
Efter hun havde smidt kluden på gulvet. Og så hende dybt i øjnene. Rørte blidt hendes inderklæders bælte. Han pillede blidt ved hende. Mens han lyttede til hvad hun sagde. Afventede hendes svar. Han var så nervøs. Hun kunne jo lige så godt svare nej. Og gå. Han vidste godt han var for tidlig ude. Men han ville hellere være tidlig eller sent ude. For han kunne ikke vente. Han ville ha deres liv blev sat ordenligt sammen. Inden noget gjorde at de ikke kunne. Han skulle hjem her næste måned. En helt måned hvor han ikke ville se hende. Tænk over hvor meget der kunne ske på den måned. Han var bare for nervøs for at miste hende. Men samtidig var han også 100 procent sikker på han elskede hende. Så derfor vidste han at det var det rigtige valg at spørge om hun ville være hans mage.
Han kunne så på hende. Hun havde været så usikker lige siden han havde spurgt. Hun kiggede ikke på ham. Og han var bange for hun ville svare nej. Da hun pludselig kiggede op på ham med et smil. Og sagde hun gerne ville være hans mage. Mans smil blev større end det havde været hele dagen. Det var lige før hans kinder gik i kramper. Men han var så endegyldig lykkelig. Som om intet kunne ødelægge det. Og det vidste han der heller ikke var. Han kyssede hende kærligt og blidt på læberne. Slap blidt hendes læber. Som gled roligt hen af hendes side. Og ned af hendes ryg. Hvor den ene roligt gled rundt om hende. Og åbnede det stykke snor som holdte hendes dragt samlet. Han lod roligt snoren falde til jorden. Hvorefter han blidt spredte det hun havde på toppen. Så han kunne tage den af hende. En form for jakke så vidt han kunne se. Om hun havde noget på indenunder vidste han ikke. Men det fandt han ud af. Alt imens han var igang med at afklæde hende. Var hans læber som limet på hendes. Han kyssede hende både kærligt og ømt. Men samtidig intimt og lidenskabeligt. Som langsomt steg i grad af en svag form for begærisk grådighed. Da kysset blev en smule hårdere og mere intimt end det havde været før. End nogen af deres kys havde været før.

Hun gav et kort og svagt grin fra sig, da han spurgte hvad der skete efter. Hun sukkede tungt og kiggede på ham med et svagt blik. "Jeg ville finde sammen med min familie, eftersom jeg havde brudt kontakten med dem, men da jeg prøvede at opsøge dem... Fandt jeg ud af at de var blevet slået ihjel... Af dæmoner" hun sagde det sidste lidt lavt, hun hade dæmoner, hun kunne ikke fordrage dæmoner, det var derfor hun ikke kunne klare at der var noget ondskab i denne verden, for den ondskab tog alt det hun havde haft kært.
Hun kiggede ned i gulvet, og gned sin fod lydløst rundt. Hun var ikke vild med at tænke på det, men hun kunne bare mærke, at hun nok var ved at nå til det tidspunkt, hvor hun blev inden nogle dage, og bare græd ud.
Hun sukkede tungt endnu engang.
Hun smilede til ham, da han så ud til at være glad da hun så ja, eller så ud til, han var glad, hans smil, det var så stort. Hun sukkede nydende på hans læber, men holde på en måde øje med hans hænder. Deres bevægelser, og hvad de havde tænkt sig.
Hun gjorde dog ikke noget modstand da han tog hendes overtøj af, hun havde en brun trøje indenunder, så det var ikke fordi hun var nøgen på nogen måde.
Hun kiggede blidt op på ham.
Hun gik lidt tættere på ham, bed ham lidt i læben med et flabet smil, inden hun bare kyssede ham normalt igen.

Han smilede roligt og gik roligt hen til hende. Og aede hende blidt på kinden. "Alexandra. Du skal vide at ligemeget hvad. Ligemeget hvor henne jeg er. Så vil du altid kunne snakke til mig. Jeg vil altid lytte. Du skal bare se mod stjernerne og sige mit navn. Så skal jeg nok lytte til dig. Alt det du har brug for." Hviskede han blidt mens han så hende roligt i øjnene. Og nussede hendes kind blidt. Hvorefter han roligt kyssede hendes pande blidt.

Da hun roligt lod ham tage tøjet af hende smilede han blidt Og tog roligt og løsnede hendes bukser. Som han roligt lod falde til jorden. Mens hun gik tættere. Og bed ham i læben. Han grinte svagt. Og så hende i øjnene. Før han bukkede sig frem. Og kyssede roligt hendes hals lidt op og ned blidt. Mens han smilede lykkeligt. "Alexandra. Jeg elsker dig." Hviskede han blidt ind i hendes øre hvorefter han roligt nappede hende på øret. Og langsomt tog fat i hendes trøje. Som han langsomt og blidt løftede opad.