Endnu en? (Athena)

Tid: 22:00
Sted: lige uden for kroen
Omgivelser: Folk går fra og til kroen...
Vejr: stille regn...
påklædning: En lys skjorte, og et par løse bukser samt et par rimeligt pæne lædersko...

Matic sad på en træstub uden for kroen og kiggede sig lidt omkring... Hans hår var blevet vådt af at han havde sat der længe og det samme med hans tøj... Den skjorte han havde på var blevet våd nok til at man kunne se aftegningerne af hans muskler gennem dem...

Han sad bare og kiggede ud over landskabet, forsøgte at fange nogens opmærksomhed eller finde nogen der fangede hans opmærksomhed... Han orkede ikke kroen da den var så stoppet og i aften var den aften hvor orkere og dets lige brugte kroen som horehus og brydearena...

Athena havde siddet inde på kroen i et mørkt hjørne, kigget på orkerne, og havde indset at hun virkelig måtte kede sig eftersom hun kiggede på dem. Så da hun var sikker på at ingen kiggede på hende, listede hun sig udenfor. Eller blev skubbet udenfor, af en eller anden ork. Athena faldt ud af døren, og havde så meget fart på hun løb lige ind i bygningen overfor. Hun faldt sammen på jorden, og blev hurtigt så gennemblødt at man kunne se igennem hendes hvide top.
"Skønt,"hviskede hun for sig selv."Simpelhen skønt!"

Han lagde mærke til hende der blev smidt ud af døren og han fik rejst sig op hurtigt og gik stille over til hende, og hjalp hende stille op, og kiggede på hende, da han kunne se at hendes tøj nærmest var gennemsigtigt kiggede han væk fra hende lige så stille...

''Ja vejret er så dejligt afslappende...''

Han smilede forsigtigt til hende... Han var virkelig ikke sikker på hvad hun var, men en ting var sikkert og det var at hun var smuk...

''Vil du låne min skjorte til at dække?''

Han spurgte stille og smilende...

Athena kiggede lidt på ham. Hun begyndte at smile lidt genert.
"Tak," var det eneste hendes tomme hjerne kunne finde på.
Hun kiggede lidt ned af sig selv og slog armene om sig selv, som om hun frøs.

Da hun ikke rigtigt svarede ham på det med om hun gerne ville låne skjorten, men bagefter slog armene om sig selv, tog han skjorten af sig selv og rakte hende den... Den var måske våd og varmede ikke så meget men den ville da dække nok til at det ikke var gennemsigtigt...

''Du var ikke nået væk før alle orkerne var dukket op der inde?''

Han grinede lidt over det...

Hun tog tøvende i mod hans skjorte. Ville han da ikke komme til at fryse? Eller i det her vejr, frøs han nok allerede hvis det var muligt for ham. Man kunne jo aldrig vide hvad han var.
Efter hans kommentar om orkerne begyndte hun rigtig at grine med ham.
"Jeg ved det ikk' helt," svarede hun. "Men jeg kom i det mindste ud igen," hun tænkte sig lidt om. "Og, tak for skjorten."

''Ja du kom ud... Og vær glad for det! Har set kvinder gå ind for aldrig at komme ud igen... Eller komme ud i langt værre tilstand...''

Han kiggede lidt væk, da han egentligt ikke gad tale om det, da han syntes det var et trist emne at snakke om, så han granskede hjernen for noget at tale om, men blev hevet væk da hun takkede ham...

''Det var da så lidt... De så ikke ud til at være alt for glad for at vise det hele?''

Han grinede lidt...

''Vil de med hen til et sted med lidt læ, og muligvis varme?''

Hun grinede med ham. Jaa, han havde ret. Hun var ikk' lige frem total-flash-typen, som andre kvinder.
"Ja, det kunne være dejligt," smilede hun.

Han havde dog også sjældent mødt folk som var ville med at vise alt lige fra starten af, men nogle var dog altid nemmere til at smide tøjet end andre var, og det morede ham nogle gange at lægge mærke til det...

''Jamen... Det må vi så håber det bliver...''

Han sagde det smilende, mens han begyndte at gå og vise vej hen til en gammel og ret lille hytte... Med et bålsted midt i huset...

Han gik, og hun stod grinende tilbage. Hun havde dog aldrig haft sådan en samtale med en mand før. Han var kun nået lidt væk, så hun gik hurtigt hen til ham.

''Er jeg virkelig så morsom?''

Han vendte sig om mod hende, men fortsatte med at gå... Bare lidt langsommere og nu baglæns. Han vidste ikke helt hvad han skulle tolke af at hun grinede om det var en god eller en skidt ting. Han var ikke vant til at folk gjorde sådan.

''Det er lige her...''

Han smilede og åbnede døren ind til den lille hytte. Han håbede der var lidt brænde.

Athena prøvede at tage sig lidt sammen. Og så begyndte han at gå baglæns og hun begyndte at grine igen. Hun måtte virkelig tage sig sammen!

''Altså! Har de aldrig lært det er uhøfligt at grine af folk?''

Han sagde det selv grinende... Da han jo egentligt ikke havde noget imod at hun grinede af ham, så længe det ikke var fordi hun syntes han var en idiot...

Han gik roligt i gang med at tænde bålet inde i den lille hytte, og det gik ret stærkt... Han satte sig så ned på et skind der lagde på gulvet...

''Forresten hedder jeg Matic...''

Han kiggede lidt ind i bålet...

Athena kiggede lidt rundt i hytten. Her var da meget hyggeligt.
Da hun så at han havde sat sig ned, satte hun sig ved siden af.
"Jeg hedder Athena," sagde hun.

''Dejligt at møde dem...''

Han bukkede elegant med kroppen, trods det at han sad ned, og smilede så til hende... Han undrede sig lidt over hvad sådan en smuk ung kvinde lavede alene på en kro...

''En smuk ung kvinde som dem... Hvad lavede de alene på en kro?''

Hun tænkte sig lidt om. Lige det spørgsmål havde hun også spurgt sig selv om et par gange. Altså det med hvorfor hun sad på en kro alene og uden penge.
"Ærlig talt så ved jeg det ikk'," svarede hun til sidst. "Jeg har heller ingen penge, så hvis du har tænkt dig at stjæle fra mig, så har jeg intet," hun smilte til ham. "Men jeg tror faktisk bare at jeg keder mig."
Hun kiggede ind i ilden.

''Stjæle fra dem? Hvorfor skulle jeg vælge at stjæle fra dem?''

Han så lidt chokeret på hende over det... Han havde ikke selv nogen penge rigtigt, men han klarede sig ved at sælge sit blod til vampyrer, og så var han jo også 'slave'... Det hjalp lidt på det...

''Så de keder dem? Har de ingen venner at feste med? Kæreste at hygge med?''

Han kiggede selv ind i ilden...

Athena tænkte sig lidt om. Hun snakkede faktisk med en totalt fremmed! Okey, måske ikke helt fremmed hun kendte da hans navn. Matic. Så, totalt fremmed kunne han da ikke være. Og, for at overbevise sig selv, var han da også meget venlig.
"Ærlig talt, er jeg lidt alene," indrømmede hun. "Det ikke så mange der står i kø for at være venner med mig..."
Hun kiggede ikke på ham. Faktisk var det ikke noget hun var glad for at indrømme. Men underligt nok snakkede hun let nok med denne "fremmede", Matic.

''Og hvad er så grunden til det?''

Han var da næsten sikker på at mange ville møde og være sammen med en der var så frisk og glad i det som hun virkede til at være, eller også havde han bare mødt hende på en lidt sjov måde? Og ellers måtte der vel være et hav af mænd der forsøgte at lægge an på hende, eller vinde hendes hånd, blot ud fra hendes udseende? Eller var han sær?

''Hvad med fyre så? Mange der lægger an på dem?''

"Grunden?...Det må nok være at jeg møder folk på forskellige måder," hun tøvede lidt, smilte så let."Fyre?...Hvis der overhovedet er nogle har jeg nok skræmt dem væk."
Hun tog en dyb indånding og kiggede så på ham.

''Ja det giver nok mening... Da den jeg har mødt i dig... Både har været sød, frisk, tiltrækkende, smuk. venlig og glad.''

Han smilede stille til hende, og så så ind i bålet igen, inden han hørte det næste hun sagde... Han grinede kort over det...

''Skræmt dem væk? Hvordan om man må spørge?''

Hun smilte for sig selv. Igen.
"Tak, det er jeg glad for du syntes, jeg vil nødig skræmme en sød fyr som dig væk," sagde hun. "Der er mange fyre der syntes at kvinder bare er et stykke kød, man kan gøre alt med. Sådan er de fleste kvinder jeg kender vel endelig ogs', men jeg vil bare være noget mere. Og jeg tror det skræmmer dem at kvinder faktisk kan tænke selv."
Hun havde aldrig haft sådan en samtale med en fyr før, og det skræmte lidt hende selv. Hende, skræmt? Det her var da en mærkelig dag...

Han blev sjældent kaldt for sød, da han sjældent var typen der tænkte ret meget på det med at være sød, eller forsøgte på at være det... Og han forstod godt det hun sagde med at fyre så kvinder som et stykke kød man kunne gøre med hvad man ville... Selvom han ikke ligefrem var typen der ville ind i et forhold, og gerne bare ville være sammen med kvinder som han havde lyst til det, så han dem stadig som med 'mennesker' og respekterede dem...

''Jeg vil dog også sige at det er vigtigt du står inde for det... Og så kan de lære at behandle folk med respekt!''

Han stirrede ind i ilden...

''Og for pokker det er, vel i dit tilfælde, dem der er går glip af noget...''

han sagde det grinende...

"Tak, nogen skal vel stå for det," sagde hun, men blev helt hylet ud af den af hvad han så sagde. Hun grinede med ham. "Tak," hun tog en dyb indånding. "Okey, nok mig. Hvad lavede du udenfor en kro med en masse råbende, lugtende, orker?"

''Øhhh...''

Han blev fuldstændigt hylet ud af den ved hendes spørgsmål... Utroligt nok havde han ikke lige set hendes spørgsmål komme, så han skulle lige finde ud af hvad han skulle svare...

''Vel det samme som dig... Jeg kedede mig... Og enten plejer de at slås udenfor hvilket kan være underholdende... Men ellers er der folk som dig der bliver smidt ud, og plejer at kunne bruge en hjælpende hånd...''

Han smilede stille mens han så ind i gløderne... Han så så på hende...

''Det der våde tøj? er det ikke ubehageligt?''