The Prodigal son...(Luke)

Obadiah åbnede døren ind til lokalet med skranken ved vagtkontoret, der lukkede af ind til de forskellige celleblokke her i Guardian Headquarters. Han blev mød af en uniformklædt mand bag skranken med fedtet hente hår og små skelende øjne, som lå hengemt bag et par lige så små og fedtede brilleglas. Manden sad og læste uinteresseret i en avis og lod ikke til at lægge det mindste mærke til at Obadiah var trådt ind i lokalet. Obadiah lukkede døren roligt bag sig og gik med afmålte skridt op til skranken hvor han rømmede sig for at gøre den lille mand opmærksom på hans tilstedeværelse. Manden så op fra sukkede dybt og spurgte uinteresseret med en tone der fik det til at lyde som om at hans lille rottenæse var snottet"Ja?"
Obadiah rystede let på hovedet over mandens dårlige manere og sagde derpå med en klar stemme" Jeg er her på et visit for at besøge min bror"
"Og har din bror et navn, Einstein?" spurgte den lille navn med et fjoget smil, uden at kigge op fra hans avis. Obadiah nikkede kort" Luke W. Copeland"

Den lille mand foldede kort avisen sammen, og kiggede i en stor opslagsbog der havde ligget gemt væk under avisen. Den lille mand skimmede et par sider igennem, inden han tappede let med en af de små pølsefingre på en side "Ja, han er i celleblok D." sagde manden og kiggede for første gang op på Obadiah fra hans plads bag skranken. Obadiah så tilbage på ham gennem de små fedtede brilleglas og undrede sig over den umiddelbare tavshed, indtil den lille mand så sagde"Papirerne Einstein!" den lille mand pegede på de indleverings blanketter Obadiah havde i den ene hånd"Jeg går ud fra det er besøgs blanketterne du skal udfylde for at komme ind"
Obadiah nikkede og gav den lille mand papirerne, som skimmede dem kort igennem"Ja ja.." sagde den lille mand inden han ringede med en lille klokke, hvorpå en vagt kom gående og manden bag skranken kort sagde "Ham her skal på besøg nede ved D 26" Obadiah så på vagten der kort nikkede.

Obadiah fulgte vagten ned ad gangen med cellerne. Dette var ikke ligefrem hvor han havde set hans bror ende ud, hvis du havde spurgt ham, men så igen havde Obadiah jo ikke ligefrem vidst hvad der gik for derhjemme i de sidste 21 år. Obadiah kiggede kort ind i nogle af cellerne, men måtte rette blikket tilbage på nakken af vagten ved synet af de mange der så ud til at være ved så dårligt sind. Dette sted føltes som om det pressede alt den glød der var i Obadiah ud af ham, med dets mørke og sjæleløse beboere.

Vagten stoppede så op og pegede på en celle, som Obadiah så fortsatte de sidste få skridt hen til. Obadiah stoppede udenfor tremmerne og kiggede ind i den lille celle"Hej Luke.." Kom det spagt over Obadiahs læber "Længe siden"