Another drink, and maybe a number *Snefrid*

Sted: En bar, hvilken som helst
Tid: 22:00. Sne rundt omkring
Omgivelser: mange fulde væsner (flest mænd dog) sangere på en scene.

Larmen fra Baren kunne høres flere kilometer ude i skoven, den forfærdelige kvinde, som stod på scenen og sang. hendes stemme var skinger og lød næsten som om hun hele tiden fik noget galt i halsen, den eneste grund til at hun sang var på grund af hendes udseende, mændene var ligeglad med sangen, bare de havde noget pænt at kigge på mens de drak.
Natten var kold, hvilket trak flere folk ind i baren. Alex lå i sneen, hun trillede rundt. hendes hår blev nærmest hvid af sneen der satte sig fast, hendes øjne var lukket og hendes latter var smuk, meget blid. hun åbnede sine øjne og kiggede op i den mørke natte himle, støgen fra baren, holde hende vågen, hun elskede at sove, men kulden var heller ikke lige det der fik hende til at sove. hun satte sig op og kiggede på døren, en mand blev smidt ud af de andre. han knækkede sig i det han lande i sneen "Uh."
Alex rejste sig hurtigt op og løb hen mod ham, hun hjalp ham op og smilet kærligt til ham, hun fik ham hen og sidde op af væggen, Alt han så var en rar person der hjalp ham, alt hun så. var en mand med penge, hun kyssede hans pande og gik ind i baren.
"I det mindste havde han penge hehe" Hun gik ind og smed sin jakke på en stol, hun kiggede rundt på stedet, sangeren var forfærdelig, hvilket gav hende en lyst til at kaste en snebold på hende

PÅKLÆDNINGEN
http://data3.whicdn.com/images/6009008/large.jpg

Snefrid og hendes brødre gik stille igennem sneen, i deres vikinge uniformer med nordiske oprindelse, som var typiske viking tøj, dog med hærdet læder rystninger, jern brynjer, skjolde og horn hjelme, med masker for ansigterne, stridsøkser, slagsværd i to hånds udgave, lang sværd, korte sværd, hånd økser til og kaste med, kaste spyd, få med bue og pil, de fleste med skjolde, alt sammen af nordiske oprindelse, da hurtigt ville vise disse som nordiske vikinge varulve.

de fortsatte igennem sneen uden problemer da dette var deres rette område, og de kom til deres rette bar, som fik dem til og smile bredt, da de genkendte baren, dog så de kvinden i sneen på vej ind i baren, de glodet på hende som om hun var gal, dog ville de så sandelig ikke blande sig, så de fortsatte ind, forbi manden da blev smidt ud og skubbede manden da havde smidt ham ud væk, dog rykkede de fleste sig for vikingerne, da de ikke just var kendte for at være blege for at bruge knytnæverne.
de glodet op på sangeren og ignoredet hende, imens de sætte sig ved et lang bord, alle 15 yngre varulve brødre, sammen med deres store søster ulv Snefrid og store bror ulv Bjorn, som satte sig for bord enden, og en ung køn pige kom over til Bjorn og satte sig på hans skød, imens hun tog imod bestilling og nussedet lidt med Bjorn, for at gå op med en lille lysten knurren efter sig fra Bjorn, og alle vidste man bare ikke rørte hans pige, da han i sig selv ikke var en lille karl med sine 2 meter og 10 cm, og i forvejen enorme krop da nærmest var sprængt af muskler, dog kom da nogle minutter senere mad på bordet i form af hjort, vildsvin, brød, grønsager, og nordisk øl, som de takkede for og betalte for, imens den unge servitrice satte sig på Bjorn's skød og snakkede med ham, enkelte unge piger satte sig hos de forskelige varulve og snakkede, grinte, spøgte, forførte dem, imens Snefrid smilede til sine brødre og rullede med øjnene, dog bemærkede hun pigen fra uden for, komme ind, imens hun smed en jakke på en stol, Snefrid holdt øje med denne, og træk på skulderne, dog mærkede hun et klap bagi fra en lidt større fyr end hende selv, som fik de fleste af hendes brødre til og stirre på denne, dog skete da ikke mere da Snefrid hamrede ham en knytnæve så han trådte 3 meter tilbage og faldt om af forbavselse, da fik hendes brødre til og grine, og snakke videre med deres piger, spise og drikke, imens hun selv fortsatte med at spise og bunde det ene krus øl efter det andet, dog overvejede hun og sende en af sine brødre op til sangeren, og uden omtanke, bad hun en af de yngre om at gå der op, uden et ord rejste han sig og gik der op.

han var den yngste af brødrende, og var kun de få 182 cm høj med brede skuldre, han havde kun sin kofte på da alt overtøj var blevet taget af, selv våben, dog lå alt dette under bordet, som var blevet taget af imens de ventede på mad, han trådte op på scenen og uden et ord skubbede han hende væk, og nogle flere af hans brødre kom op og fandt nogle instrumenter frem, for at finde indstille dem og begyndte at spille ( https://www.youtube.com/watch?v=MMGbR2VnDpo&index=96&list=PLmeVMbaDAHVdNQ6KfZC1ur_hp9QHOjgrt ), som fik Snefrid og hendes brødre da sad tilbage til og nikke med hovederne, spøge med hinanden, grine, klappe deres piger i bagdelen eller nusse dem, dog ville ingen stoppe dem, da man simpelt ikke generede den type mennesker, dog var de fleste tilfredse med den nye musik.

hendes brødre sang højlydte med og hamrede næverne i bordet, drak videre, spiste, selv om Snefrid hist og her så på den fremmede pige, med en vis mistroiskhed, da denne virkede underlig sådan at lalle omkring ude i sneen, selv om hun selv elskede sneen, hun tænkte lidt, måske var det en spændende person? hun så mere efter denne person, om hvad hun gik og lavede i baren, for så kunne Snefrid godt finde på at invitere denne over til deres bord, for at spise og drikke med, dog på Snefrids bekostning af at hun skulle sidde på hendes skød, som fik hende til og smile, da denne pige skam var en lækker godbid, hvilket på nuværende fod var den eneste interesse Snefrid havde i denne.

Hun opdagede kun deres ryg, da manden blev smidt ud, så hun havde ikke rigtig bidt sig mærke i dem, ikke udover hvor høje de var. hun bad om en øl, manden havde penge, men ikke nok til mad. hun vendte ryggen til personen bag disken og kiggede på folkene der råbte og skreg.
hun kørte en hånd gennem hendes hår og sukkede, hun kiggede mod Bjorn, da en kvinde satte sig på hans skød, hun smilet og kiggede op i loftet, sådan kunne man også få kunden til at kommet tilbage tænkte hun.

ud i et blev der stille, hun kiggede mod et bord hvor efter latter blev udbrødt. hun smilet, af Snefrid, da hun hamrede en mand i ansigtet, hun havde ikke set hvad der lige var sket før hen. men hun fandt det morsomt. Øllen blev sat bag Alex, da hun tog den, klappede en mand hende i røven. hårdt nok til at hun tabte sin øl, hendes mund var åben i forskrækkelse, hun kiggede op på Tjenerne, som et tegn på en ny. men han ville have penge, hun knyttede sin hånd og vende sig om "Din..." Hun slog manden hårdt nok i under kæben, det passede lige med at Snefrid's brødre var halvejs gennem sangen, manden fløj ind i bordet hvor Snefrid og hendes brødre sad, han gled hen over bordet og alt deres mad faldt på gulvet.
da han ramte jorden var han ikke ved bevidsthed.
Alex havde snuppet mandens pung og betalte for en ny, inden hun kunne nå at smide pengene på bordet hørte hun alle talerknerne blive smadret, hun vendte sit blik mod deres bord. "Ups" Udbrød hun lavt. Hun smed pengene og gik hentil bordet. hun satte sig på hug overfor maden og samlede et stykke af kødet op "Vil i stadigvæk have det?" Hun kiggede op på brødrene og derefter på Snefrid.
Hendes øjne lyste op, de var som stjerner på natte himlen, hendes hår var som silke, det virkede blødt uden man rørte ved det

Snefrid havde set tilbage og møde den fremmede kvindes øjne, med et smil i de gule ulve øjne, gik hun ind, dog spiste hun videre, diskuterede fordelene ved en økse frem for et sværd, men også svaghederne ved det, men en af sine andre brødre, som typisk brugte sværd, som han kun stoledet på, den enorme mand sad dog og nussedet med den unge pige, og de lyttede videre og skrålede med.

da der blev stille, så Snefrid rundt med et udfordrende blik som var typisk for en dominerende varulv, dog grinte hendes brødre med og fortsatte med at synge, dog havde manden rejst sig og pænt flyttet sig fra Snefrid da han så sandelig ikke ville have flere smæk, dog skævede hun over imod den fremmede pige, dog bemærkede hun manden da ramlede ind i deres bord som fik hendes brødre til og rejse sig op med vrede knurren, deres piger trådte lidt væk, da deres mad og drikke lå og flød over det hele, manden var nok ikke ved bevisthed man fik hamret sig en gevaldig en på hovedet af Bjorn, som ville halvvejs slå ham ihjel, men ville nok overleve og vågne op med en gevaldig hovedpine.
Snefrid så stille på den fremmede kvinde da var kommet over til dem, hun havde ikke hørt upset men havde set hendes mund bevæge sig, dog så de fleste på optoget da var sket, dog brummede varulvene utilfreds og sagde intet til pigen da hun snakkede til dem, de andre brødre sang fortsat videre, indtil de skiftede sang ( skillet kill me, heal me ), hvor i en pige trådte op og hjalp med og synge, Snefrid smilede dog til pigen og tog roligt om en af hendes hænder og træk hende op på sit skød, for at sige med et lille smil ''nej ikke rigtig, vi finder et andet bord, men du følger med, da du jo var skyld i dette..'' hun smilede et lille smil, for at rejse sig op og tage pigen med ved og svinge armen om den lidt lavere pige som var en kvinde, dog sad brødrende allerede ved et bord tættere på scenen og sang med, havde allerede fået nyt mad og øl, Snefrid satte sig ned for bord enden, og træk pigen ned på skødet, hvis hun altså ikke havde kæmpet imod og spurgte roligt ''jeg hedder Snefrid, hvad hedder du smukke?'' hun havde armen om den fremmede kvinde og en hånd på hendes lår, dog rakte hun ud efter et øl krus og tog en tår for at stille det på bordet.
da stod et krus øl klar til den ukendte pige også, dog så brødrende på pigen med nysgerrige blikke, da det var sjældent at deres søster fandt nogen attraktive, men denne var vist heldig, eller bare den rigtige person, dog havde hun hånden på pigens lår igen, rakte kun ud for at tage en tår af sin øl, og snart ville de få mjød når maden var spist og det var tid til dessert, hendes brødre havde dog stillet mad over til Snefrid og pigen, så de frit kunne spise af vildsvin, grønsager, og andre lækre mad retter, Snefrid tog et brød og rakte ind over med den anden arm, så pigen kunne læne sig imod hendes arm, hvor i hun ville kunne mærke musklerne i dem, de var lette men sten hårde.
Snefrid smurte sig hurtigt en brød mad med vildsvin og begyndte at spise, og lagde maden for at tage en tår af sin øl, før hun roligt spurgte efter at have stilt sin øl fra sig ''hvad laver sådan en smuk sag, som dig her oppe, kære?'' hun lød venlig med en let forførende klang i stemmen, med en blid undertone af noget andet, noget dyrisk men også på en venlig måde som var noget godt dyrisk.
brødrende sad med armene om deres piger, nussedet, kyssede, Bjorn havde hånden nede under pigens skirt som rødmede meget, dog sagde hun intet og nappede dog den store Bjorn i halsen med blide nap, som fik ham til og knurre tilfreds, dog var det tydeligt at Snefrid koncenteredet sig om hendes.. fangst.

Alex kiggede på brødrene der havde rejst sig, hun løftede et øjnebryn og nikkede til dem "Jeg tager det som et nej." Hun skulle til at tage en bid af kødet, da Snefrid trak hende til sig, hun tabte kødet. hendes arm var spinkle og virkede meget svag, nærmest som om hun ville knække hvis hun klemte hendes arm.
Alex vendte sit hoved mod Snefrid i det hun blev sat på hendes skød, hendes øjne var overrasket. hun lukkede sine øjne og trak på skulderne "Jeg har desværre ingen penge til at kunne betale for jeres mad desvæ..." Hun blev afbrudt af en af Tjenerne, som kom med hendes øl. hun tog den og kiggede uroligt rundt, hun smilte usikkert.
Da Snefrid ville rejse sig, stillede Alex sig op, Hun kiggede på Snefrids brødre, med blide øjne hvor efter hun sendte et kys til en af dem der var ved at sætte sig ved det andet bord.
hun bundede øllen og satte krusset på bordet "Hehe" Hendes latter var for lav til at de kunne høre den. Hun kæmpede ikke rigtig imod Snefrid's trakken, hvis bare der var mad. Skulle hun nok følge efter, Alex kiggede rundt i det Snefrid endnu engang trak hende ned på hendes skød.
Hun kiggede på Snefrid i det hun spurgte, Alex satte sit hoved på skrå og smilet forførende til hende "Rart at møde dig Snefrid..." Hun havde et kækt glimt i øjet. folk begyndte endnu engang at snakke omkring dem.
"Alex, Mit navn er Alex... og mange tak for komplimentet" Alex Skjulte ikke, at hun elskede at blive kaldt smuk. Hun vendte blikket mod brødrene og kiggede koldt på dem, hendes blik var som is, de tilbød hende ikke mad. så de betød ikke noget, ligenu var det bare Snefrid der betød noget. Alex rakte ud efter salaten, ikke fordi hun ikke ville have kødet, men hvis der ville komme nogle og få hende til at tabe det igen. ville det bare være salat, ikke dyrebar kød. Alex spiste det lidt som en kanin da hun kedede sig lidt, hun havde intet imod at sidde på Snefrid, men hvad skulle hun sige. undskyld jeg smed en mand ind i jeres mad? hun rystede blidt på hovedet og kiggede rundt.
Hun kiggede op på scenen, hvor Snefrid's brødre sang, de var gode. havde en fantastisk stemme, hun vende stille sit blik mod Snefrid, da hun hørte hende snakke "Eh... jeg kom for sneen, mest derfor... også så blev jeg jagtet lidt. du ved, ikke alle bliver sygt glad for en når man ved et uheld skubber deres søn ud fra en klippe" Hendes stemme var blid men havde en jokende undertone.
Hendes øjne blev placerede på noget af brødet, hun tog det og tog en bid. Hendes ansigts udtryk var priceless, hun lignede en tilfreds lille pige, så uskyldig som hun spiste det.

Snefrid smilede ved at den fremmede pige kiggede på hendes brødre, var de så lækre? hun grinte ved tanken, dog syntes Snefrid at denne pige virkede noget så feminine hvilket hun godt kunne lide, dog holdt hun temmelig blidt om pigen.
Snefrid mødte hendes øjne med sine gule ulve øjne, dog grinte hun venligt da pigen sagde hun ikke havde penge til at betale for maden og hun svarede mildt ''gør ikke noget, du kan jo altid beære os med dit selskab'' hun smilede roligt til pigen, da tjeneren kom med øllen, som hun mente måtte være til pigen, dog træk hun på skulderne.
Snefrid klappede let pigen bagi da hun rejste sig, så Snefrid selv kunne rejse sig op, dog grinte Snefrid bare med en hoved rysten da pigen sendte et kys til en af hendes brødre, som bare så usikker ud ved dette, dog smilte han tøvende til pigen.
Snefrid klappede da pigen tømte sit øl krus, som fik hende til og klappe blidt, hun holdt dog armen tæt om pigen imens hun så på den smukke pige hun var så heldig og have på skødet, de forskelige brødre mødte dog pigens blik da hun så rundt for så at passe deres eget igen.
Snefrid så roligt ind i øjnene på pigen, imens hun roligt kørte hånden op og ned af pigens lår, tæt på mellem benene og så ned ved knæet og op igen, dog uden at røre hende mellem benene, hun hørte hende og svarede med en lav kælen knurren i struben ''det er rart at møde DIG, kære'' hun blottede sine tænder i et kælent smil som ihvertfald ikke var uskyldigt.
Snefrid smilede roligt og svarede Alex ''ja det kan jeg høre, min kære, var så lidt, lille godbid'' hun smilede kærligt til Alex, da hun mente godbid som at Alex var en lækker bisken, dog kunne Snefrid fornemme at denne kunne lide at blive kaldt søde ting, som fik hende til og notere dette i baghovedet, dog tog en tår mere af sin øl og tilbød Alex den. hendes brødre skævede til Alex's kolde blik, men så ikke just nervøse ud, dog kom da et vredt blik fra Snefrid da nogle af dem så truende på Alex, som hurtigt så væk igen, da gjorde Snefrid sagde noget kærligt til sine brødre på nordisk da fik dem alle sammen til og sukke og nikke enige, at det var okay, de skulle nok opføre sig pænt.
Snefrid så roligt på Alex da tog noget salat, og hun lod sig nappe en af salat bladende og proppe i sin vildsvine mad før hun spiste videre, hun fandt dog Alex's måde at spise salaten på, ret spøjs, hun sad dog fornøjede og skifteds med sin ene hånd til at drikke øl, spise sin mad, og ret tæt på, nusse Alex mellem benene, dog rørte Snefrid ikke Alex mellem benene, men hendes anden hånd havde fundet vej omkring Alex så denne blev nusset på armen, Snefrid var ikke påvirket igen, hun var bare tiltrukket af Alex og lod denne vide det, med sit nusseri.
Snefrid fulgte Alex's blik op på scenen med et lille smil, dog mødte Snefrid hendes øjne, hun hørte Alex og tænkte lidt før hun med en kælen stemme sagde ''jeg kom her op for at.. raide lidt, og så en tur på kroen her, som er en af vores stamkroer, score en fræk sag, og tja, fik dig, hmm hvis de gjorde det, så fortjente drengen det vel, men hvis de kommer, så skal mig og mine brødre nok klare det.. problem, Alex'' hun smilede et kærligt smil til Alex.
Snefrid fulgte roligt Alex med øjnene, dog grinte hun lavt ved det uskyldige udtryk, og uden et ord, lod hun hånden snige sig op under Alex's trøje, og finde vej op til hendes pænt runde bryst, hvor hånden blev placeret ude på brysteholderen, hvis hun havde en på, ellers bare på det bare bryst, imens hun lod som ingenting og fortsatte med og drikke af sin øl, spise sin mad, og nusse Alex's lår, hun hviskede lavt ind i Alex's øre ''det nytter ikke og se så uskyldig ud.. det kan jeg dog godt lide, men er nu ret sikker på du er lidt.. bad. og det kan jeg også lide'' mere sagde hun ikke før hun let nappede Alex i øret som en ulv ville gøre for at afprøve en anden ulv, for at se om Alex ville godkende Snefrid's nærvær, eller blive fornærmet, dog lod Snefrid som ingenting, selv om stort set alle havde set det, selv om hånden som klemte og nussedet Alex's bryst ikke kunne ses, hendes brødre sang roligt sangen til ende, for at stille op med en sidste sang, disturbed the animal, hvor stort set alle Snefrid's brødre sang med, udover Snefrid som var travlt optaget af og nusse sin fangst, som Snefrid så Alex som, måske ville hun gøre mere, og hun smilede et lille hemmeligheds fuldt smil til Alex ved denne tanke.

Alex havde et forførende smil på læben da Snefrid fortalte at hun ikke skulle betale for noget, bare så længe hun beæret dem med sit selvskab.
Normalt ville hun have, sendt Snefrid flyvende, fordi hun klappede hende bagi, meeen. nu hvor hun stod for maden betød det jo ikke så meget tænkte hun. Alex hørte Snefrid klappe og begyndte at bukke, mest for at få noget sjov ud af at være hos dem.
Hun følte Snefrids hånd køre op og ned af hendes lår, mens hun lyttede til hendes ord. Alex smilede og nikkede blidt, Alex havde set det vrede blik, hun smilet skævt. i det Snefrid tilbød hende en tår, nikkede hun blidt og tog en lille tår, hun kravlede derefter over bordet, hun kom så tæt på broderen som så vredt på hende, at et lille skub næsten ville få dem til at kysse, stolen ville ikke tillade ham til at rykke sig væk "Du virker farlig, men kæmper du alene eller altid med backup?" Hun havde et smil på læben, hun var pæn, lyset fra baren ramte hende på en perfekt måde, hvilket fik hendes øjne til at skinne, hun virkede guddommelig. hendes krop var perfekt, hendes bryster var store, men ikke for store, så det ville se underligt ud, selv hendes krop var fantastisk.
Da hun havde sagt det kiggede hun mod de andre, med et forførende blik. hun satte sig derefter på Snefrids skød igen.
Alex kiggede ned på Snefrids hånd, hun kiggede derefter Snefrid ind i øjnene, mens hun snakkede. "Så i ville kæmpe min kamp, heh... okaii så" Hun lukkede sine øjne, hun fandt Snefrid som en god følgesven.
Da hun følte Snefrids lidt kolde hånd mod hendes mave, som langsomt kørte op til hendes bryst, sad hun helt stille, ikke fordi det var ubehageligt. Alex var bare sygt kilden, hun gjorde sit bedste for ikke at komme til at grine.
Da Snefrid hviskede hende i øret, smilet Alex og vende hovedet inden hun kunne nå og nappe hendes øre. Alex satte sin finger på Snefrids læber og kyssede hendes næse. hvorefter hun hurtigt rejste sig op, hun hoppede op på bordet. "Uhmm Snefrid du rar og alt muligt, meeeen" Hun blinkede til Snefrid og foldede sine hænder. "Problemer komme sjældent alene." hun hoppede ned af bordet og gik mod døren. Alex kunne føle en dæmons aura, af en sær grund, kunne hun godt lide at være hos Snefrid.
Denne Dæmon var bare kendt for jagt, normalt fangede Dæmonen Werewolfs, men det var sjovt nok hans søn hun havde smidt ud over en klippe. Alex kørte en hånd gennem håret og kiggede forvirrede rundt, han var ikke tæt på endnu. Da hans aura var alt for svag, det var kun et held at hun kunne føle den.

Snefrid mødte Alex's forførende smil med et lille lokkende smil, til og gøre slemme ting sammen, og man sku være dum for ikke at forstå hvad Snefrid mente.
Snefrid smilede kærligt til Alex da hun intet gjorde ved at hun klappede Alex bagi, som Snefrid tog som et godt tegn for denne aften, da fik hende til og smile muntert, dog mere da Alex bukkede meget.
Snefrid så roligt på Alex da smilede og nikkede, som fik hende til og blotte sine tænder i et små muntert ulve smil da dog var høfligt, dog lod Snefrid Alex kravle op på bordet over imod en af hendes yngre brødre for at se hvad da skete, dog stirrede han hårdt på hende, da han simpelt ikke var bange for hende, han svarede dog på nordisk som oversat betød, at han kæmpede både alene i en kamp en imod en, og gerne imod flere hvis det var, alene, men var de for mange så havde han backup med, da han ikke var klar til Valhalla, dog smilede Snefrid ved synet af Alex, selv hendes bror blev stille og gloedet ret meget, de andre gloedet også, men ingen gjorde tegn til og ville røre Alex, da hun var Snefrid's, ihvertfald den aften.
Snefrid så roligt på Alex's bagdel, og hun nød synet, de andre glodet dog stadig tilbage, stoppede dog da hun kom over til Snefrid, og satte sig på hendes skød, hun svarede dog mildt ''lige nu er du min.. godbid, så ja jeg vil beskytte dig, så længe du min godbid, hehe'' hun holdt blidt om Alex med sine okay stærke arme, som resultat af mange år's træning og svingning med tunge våben, da hun nød Alex's selskab.
Snefrid så roligt på Alex da hun sad helt roligt, imens hun blidt nussedet og klemte hendes bryst, dog bemærkede Snefrid at hun prøvede ikke at grine som fik Snefrid til og smile.
Snefrid bed roligt i den tomme luft, og så kærligt på den søde Alex, dog knurrede hun lavt og glad da hun blev kysset på næsen, dog fulgte Snefrid hende med øjnene, dog svarede Snefrid roligt ''men hvad, min lille Alex?'' hun så dybt Alex i øjnene, dog skævede Snefrid rundt da hun hørte Alex, hun knipsedet kort, og fik derved Bjorn forude 2 af hendes større brødre til at følge med, sammen med Alex, resten blev og spiste drak og kælede videre.
Snefrid gik over og tog fat i hånden på Alex og sagde roligt ''går du allerede? hvis du har brug for hjælp, så sig til'' hun smilede men havde et alvorligt glimt i øjnene, da var sandheden i hendes ord, da Snefrid ville hjælpe Alex, ikke kun fordi Alex var en hun kunne lide som krop, men også som person, hun fandt hende sjov og rart selskab, Snefrids brødre forude Bjorn stod klar bag hende, til og slås hvis det kom til det.

Alex rystede på hovedet og svarede på nordisk, hvilket oversat betød. "Uden backup ville man måske også ende i en unfair kamp..." En pause skete, hvor hun bare stirrede på ham så det blev mere og mere akavet for ham. hvor efter hun rørte ved hans ansigt, hun følte alkoholen som endelig slog til "Du har et nuttet ansigt, hvor gammel er du? 17? 18?" Hun satte sig dog hurtigt på Snefrids skød igen (derefter sker alt det der blev skrevet før ohohoho) Alex viftede med sin hånd da hun ville gå ud af døren, hun greb sin jakke og tog den stille på. hun følte Snefrid hånd der greb hende.
Alex vendte blikket mod Snefrid og Smilet bredt til hende. "Det er vel blevet lidt sent, og nu har jeg også fået lidt at spise, hvilket jeg takker for" Hun blinkede med øjnene og kiggede op på Bjorn "Bodyguard eller bror? eller måske begge dele" hun rystede på hovedet, hun begyndte at grine lavt. hendes latter var som musik i ørene, tåre kom frem i hendes lukkede øjne, ikke fordi hun græd. hun havde bare en tindens til at få tåre i øjnene når hun grinte, hendes latter var munter og fik næsten alle folk til at smile, hun holde sig for maven. "Jeg troede eller jeg bare vi din lege kammerart. så hvorfor Snefrid? hvorfor hjælpe din bold når den falder fra et dødbringene sted, hvorfor ikke bare lade den falde?" Hende stemme var blid, men en undertone af usikkerhed, man kunne godt mærke på hende at hun gerne ville væk derfra.
Snefrids ord, var som en dolk hamrede ind i hende. hun kunne nærmest mærke blodet stige hende til hovedet og føle hendes kinder blive varme. hun satte sin venstre hånd op for sin mund for at skjule det lidt. "Du rar Snefrid. og yderst tiltrækkende, men hvor mange folk vil du såre bare for mig?" Der var alvor i hendes blide øjne, hendes stemme var også langsomt blevet kold.

Snefrid så mildt på Alex da rystede på hovedet, dog så varulven ikke overrasket ud da hun svarede på nordisk, han så dog en kende usikker ud da hun blev ved med og stirre, han rørte sig dog ikke ud af pletten da hun rørte hans ansigt, Snefrid smilede dog mildt ved hendes lille brors udtryk før han højt protesterede at han var 117 år gammel, Snefrid lagde dog armen om Alex igen.
Snefrid så roligt på Alex da viftede med hånden, hun ville følge efter Alex, så let slap hun skam ikke, dog holdt Snefrid roligt fast i Alex.
Snefrid mødte Alex's øjne og smilede lige så bredt som hende, Snefrid hørte Alex og svarede med rolig mild stemme ''tja er det, så bliv hos mig i nat? og er glad for du sætter pris på maden, sku det være en anden gang'' hun smilede mildt til Alex, dog fulgte Snefrid hendes blik på den enorme Bjorn, som hævede sit øjenbryn og kortfattet svarede store bror og livvagt, dog så hendes brødre da stod med hende usikker ud da Alex grinte, dog grinte Snefrid sammen med Alex, hvilket i barens øjne signaleredet at de var rablende gale, dog lagde Snefrid sin hånd på Alex's kind og tørrede tårene væk, dog svarede Snefrid med en lav blid stemme ''tja, sådan så jeg dig, indtil du kom lidt for tæt på, og tja nogen bolde holder man tæt på sig, fordi man uventet kommer til og holde af dem, og derfor beskytter man dem, uanset hvor farligt det'' Snefrid så mildt Alex dybt i øjnene med sine gule kærlige øjne, dog forstod Snefrid hende, og sænkedet stille sit ansigt imod Alex's, og kyssede hende let på læberne, før hun med en piften kaldte sine brødre til sig, og inde for få sekunder fik de sagt ses, og flokkes omkring dem, så de stod som en mur omkring hende og Alex.
Snefrid så mildt med et kærligt smil da Alex's kinder blev røde, dog grinte Snefrid lavt da hun så på Alex's lille forsøg på og skjule sine kinder, dog svarede Snefrid med en alvorlig, dog kærlig stemme ''det du også, min godbid.. og tja, det da skal til'' ved de sidste 4 ord, lød hun dybt alvorlig, med en nærmest truenede ild i hendes øjne, ikke imod Alex, men imod dem da ville skade Alex, og hendes brødre stod som tavse alvorlige folk, da var klar til og støtte op omkring Snefrid's ord, dog smilede Snefrid kort og kyssede Alex kort på læberne igen med armene om hende nu, dog ville Snefrid stoppe hvis Alex skubbede hende væk, for roligt at spørge mildt ''skal vi komme afsted?'' og med armen om Alex, bevæge sig imod døren for at komme ud i sneen, omringet af hendes vikinge varulve brødre, som ville åbne døren for dem, og 5 gå ud først for at sikre da ingen var, for at lade Snefrid komme ud med Alex i kulden som ikke generede den meget varmblodet Snefrid, efterfulgt af Bjorn og de sidste 10 brødre, som samledes om Snefrid og Alex, dog så Snefrid afventende på Alex om hvor hun ville hen, i hvilken retning.

Alex grinte da broderen protostede om at han var 117 år gamle, en smule sødt, men han var stadigvæk mindreårig.
Alex's ansigt blev mere og mere rødt for hvert kys Snefrid gav hende, hvordan skulle man reagere på det. Det der generede hende mest var at Snefrids brødre bare stod og kiggede på det, hun følte Snefrids fingre der med, blide strøg fjernede hendes tåre fra kinderne. hun mærkede varmen dulme op i hendes krop.
"Hvis det er det du vil" Alexs løftede et øjnebryn med et smil på læben. da Snefrid kyssede Alex anden gang, tog Alex fat i Snefrids baghoved og kyssede hende dybt, hun havde lukkede øjne og gjorde det kun i få sekunder.
Da deres læber blev adskildt fniste hun lavt, hun så hvordan Snefrids brødre løb omkring dem, som livguard. Alex sukkede blidt "Jeg er nu mere vandtil bare at gå alene. but oh well" Da hun blev ført ud, kunne hun mærke kulden ramme hendes kinder, normalt generede det hende ikke. men på grund af varmen i baren, virkede det koldere end før.
Alex kiggede rundt for at mærke auraen, men den var væk, hvordan kunne det være? det kunne ikke passe, Alex vende sig om mod baren, inden hun nåede at reagere fløj 17 pile mod dem, den bror som Alex havde rørt ved fik en Pil i armen og blev snittet flere steder i ansigtet, Alex faldt på fire og snorede rundt, hun fik Snefrid til at falde ned i sneen. Hun kiggede rundt, men han kunne ikke ses.
pludeselig kunne hans kvælende aura følelse alle steder den hævn tørst der fyldte området. "Er du okaii Snefrid?"

Snefrid smilede bredt af sin lille brors usikre ansigts udtryk, da han ikke var helt sikker på hvad han skulle gøre eller reagere med, dog smilede Snefrid mildt til Alex's mere og mere røde ansigt, hun strøg kærligt Alex's kinder med fingrende, hendes brødre så dog roligt på, uden at virke akavede, men simpelt fordi de ventede på de skulle afsted, hun hørte Alex og svarede med en kærlig kælen stemme.
''det er det jeg vil'' hun mødte Alex's øjne med sine gule dyriske øjne, dog lagde Snefrid armene tæt om Alex og kyssede med af fuldt hjerte, og så næsten skuffede ud da kysset så hurtigt stoppede, hun havde dog hurtigt strøget Alex's kind mildt.
Snefrid så roligt Alex i øjnene og krammede hende kort, før hun mildt holdt om Alex så de kunne komme afsted, Snefrid skævede til Alex og svarede blidt ''da styrke i flere tal, er man alene er man et lettere bytte, ikke at du svag, men jo flere man slås imod, jo svære bliver det'' hun kyssede Alex mildt på kinden, dog generedde kulden ikke Snefrid da hun var varmblodet, og simpelt var klædt på til den slags vejr.
Snefrid skævede til Alex da kiggede rundt, dog hørte Snefrid lyden af en buestreng da skød pile afsted, hvilket hendes brødre også gjorde, hun nåedet dog ikke og trække sit skjold da hun blev trukket ned af Alex, dog lagde hun armen om Alex imens Bjorn stod foran så pilene ikke ville ramme dem, dog bed den yngre varulv's hvis arm var blevet gennemboret af en pil, sig i læben, han sagde dog intet, som vidnede om stor smerte tolerance, imens flere andre havde fået små skrammer af pilene, den yngre varulv tog sig ikke synderligt af skrammerne i sit ansigt, men uden et lyd træk han pilen ud af sin arm og smed den fra, sig for at sige noget på nordisk, så 3 brødre med tunge runde skjolde dækkede ham, så han kunne forbinde sin sårede arm, Snefrid kyssede kort Alex på munden, som tegn på hun var okay, med et lille smil og strøg Alex over kinden, for at trække sin tunge nordiske økse og sit rundskjold, for at beordre sine brødre til at danne skjold cirkel så de stod med ryg imod ryg i en cirkel med skjolde og våben, så de kunne være klar til endnu en pile storm, dog stod Snefrid tæt ved Alex, så hun kunne afværge pile da blev skudt efter Alex, så det var tydeligt at Snefrid ville beskytte Alex, sammen med hendes brødre, de skulle bare have den fremmede til og blotte sig, så de kunne angribe, bare et sekund ville være nok, fordi så ville de kunne snuse sig frem til denne dæmon, men pt var sneen et problem da den rene vind spredte duften, så hvis han blottede sig, ville de vide hvilken vej de skulle bevæge sig, og ville kunne angribe ham på klods hold, hvilket var deres domæne, Snefrid skævede ned til Alex og strøg hende over håret med sin hånd da havde øksen i, dog strammede hun grebet om øksen efter at have løftet hånden igen, klar til kamp, som altid, sammen med sine brødre, for at beskytte Alex.

Alex løftede sit højre øjnebryn, da hun så hvordan Snefrids brødre arbejde sammen og lyttede til hende.
Alex var mere vantil, at mændene var dem der ville styre det hele, ikke blive styrede af en kvinde. Men Snefrid var skam også meget dominerende og sikkert også sygt stærk, så det gav kun mening at de ville lytte til hende + hvis hun var den ældste gave det næsten helt mening.
Alex så lidt overrasket på Snefrid da hun blev kysset. "Du hørte buen gjorde du ikke?" Alex smilede forførende. Alex havde godt set at Snefrid havde reagerede ret hurtigt, inden pilene kunne spottes.
Da hun havde opdagede, hvordan Snefrid havde trukket sin økse, blinkede hun til Snefrid, med blide øjne.
En latter kunne høres over dem. Som om han var over dem, men han kunne dog ikke ses, hans aura fyldte også luften med skræk. Hans latter var dyb og forfærdelig. Det føltes nærmest som om mider kravlede ind i ens øre, når han grinte.
Alex kiggede op på Snefrid. Først nu havde hun bidt sig mærke i, hvor høj Snefrid enlig var.
Endnu en pile regn kom fra alle sider, Alex kiggede op mod himlen, hun havde et skævt smil fremme, hvilket fortalte en ting eller to. det var mere et usikkert smil, skulle hun hoppe væk, eller forsøge at stande pilene, da Snefrid sikkert også ville blive ramt af pilene.
Det var tydeligt at pilene dannede sig i en klump over Alex og Snefrid.
Halvdelen af dem dryppede med noget grønt stas. Da det dryppede ned og ramte sneen. Smeltede det, ikke på den normale måde. Det blev først sort hvor efter det smeltede langsomt. En lille flamme dannede sig i sneen til den grønne dråbe forsvandt.
En speciel syre, også kaldt dæmon blod. Alex kendte den og vidste allerede der at Snefrids skjold ville smelte, hvis den tog imod syren.

((sorry det er et lidt kort svar >.<))

Snefrid så mildt på Alex, dog var hendes øjne vagtsomme da hun så omkring for at spotte fjenden, imens hun diragerede sine brødre rundt så deres skjolde blev placeret bedre, med deres våben klar til og kaste dem efter nogen, dog ikke deres nærkamps våben, dog var det hurtigt tydeligt at disse var vant til og kæmpe som en samlet enhed, som var blandt de farligste typer enheder man kunne møde, hvilket var grunden til de kaldte hinanden brødre, da de stoledet hundrede procent på hinanden.
Snefrid skævede mildt til Alex og nikkede kort, dog fokuserede hun meget på at holde øjne åbne, hun bemærkede dog Alex's blinken og lavede et lille luft kys til Alex, dog skævede Snefrid rundt ved den fjendelige aura, dog så de upåvirket ud af latteren, da de ikke for sjov's skyld kaldte sig vikinger, de hamrede bare deres våben imod skjoldende og hyllede, knurredet udfordrende og skrålede at han skulle komme frem og kæmpe som en mand, istedet for at være en kælling og gemme sig, dog så Snefrid kort ned på Alex med et smil, imens hun roligt så sig omkring, dog da den nye pileregn kom, forude lugten af syre dæmon gift pis, brølede hun en enkelt ordre, og istedet for at dække sig med skjoldende, dirigerede de pilene væk, så de røg uskadetligt ned i sneen, selv om enkelte fik gift på sig så de bed sig i læben eller knurredet vredt, men de havde bemærket klumpet og derfor skubbede de pilene tilbage så istedet for at sætte sig fast, trillede eller fløj de væk i forskelige retninger, dog blev Snefrid snittet på armen af en pil og hun sagde dog intet men uden videre skar hun lidt af huden af så det grønne stas ikke kom videre ned, dog blødte det lidt, Snefrid så dog ud og brølede højt på nordisk at han skulle komme frem, og slås imod hende, en imod en, ingen våben, en ring, ren nævekamp, og få det afgjort.

hvis han nægtede, ville hendes brødre klumpe sig sammen om Snefrid og Alex, for nemmere at kunne dække dem, og også for at komme væk fra de giftige pile på jorden, dog sad enkelte pile i skjoldende som hurtigt var blevet flået af, men nogle af skjoldende havde taget skadet, så de ventede nu på hans næste angreb, ventede på det rigtige tidspunkt at angribe over for denne nar af en dæmon.

hvis han valgte og træde frem, og erklære sig enig at de kunne slås i en ring, ville brødrende forme en ring, og Snefrid lægge sit skjold og våben, for at tage sin kofte af, så den flade mave og de små men muskeløse arme kunne ses, forude de mange ar og nordiske tattoovieringer hun havde, og så stille sig i en typisk krav maga kamp stilling, dog lidt væk fra Alex, hvor imod Bjorn stod ved Alex, hvis den dumme dæmon fik nogen gode ideer om at angribe Alex, for så skulle han først forbi Bjorn, og det var ikke just en sjov ting, dog ville de hamre deres våben imod skjoldende, og vente på at dæmonen trådte ind så de kunne slås, en imod en, uden våben, til en af dem blev dræbt.

// det okay, smukke

Alex bliv forarget over deres måde at beskytte dem på, et sådan sammenhold var yderst sjældent.
Deres måde at kaste eller få pilene væk på, var fantastisk. Alexs urolige smil, forsvandt langsomt. Dæmonens latter gik hendes ikke på, hun havde kæmpet mod ham før, og var blevet vantil latteren. Han brugte også den latter, som kende tegn.
Han var kendt for at have slagtet flere hundrede vareulve, endda også store klaner. Han var fantastisk i nærkamp og endnu bedre med magi, han var blevet trænet af forskellige typer, nogle elver, Engle, Dæmoner osv. Han havde lært at bruge magi fra næsten alle ting, nogle af de ting de havde lært ham, fungerede dog ikke 100% da han ikke var fra en af de klaner.
Han kendte Snefrids lille gruppe, da han før havde jagtet nogle fra deres område før. Hvilket kun gjorde kampen bedre.
Alex tog hurtigt fat i Snefrids arm, da hun skar noget af sin hud af. Hvordan kunne Snefrid gøre det, uden en mine, Alex hev et stykke stof af sit ærme på jakken, hvor hun hurtigt bandt sårede ind, mens Snefrid brølede. Alex forstod kun Nordisk og kunne sige nogle få ord. Men hun ville aldrig kunne have en fuld samtale på nordisk. Hun havde dog bevidst overfor Snefrid og hendes brødre at hun kunne forstå hvad de sagde.
Alex kiggede på Snefrid og imens hun brølede om det. ”Snefrid du burde…” Hun nåede ikke at sige mere, før Dæmonen kom frem, nærmest som om han havde lagt begravet i sneen. Han gik truende mod dem, med et ondskabsfuldt smil ”Fint, en mod en… min kære” Han sagde det nedladende.
Han smed sine våben mens han gik imod dem, sneen knaste under hans fødder, Alex kiggede på ham med kolde øjne.
I det alle formede en ring omkring Snefrid og ham, endte hans blik et lille sekundt på alex, han gjorde tegn på at hun var den næste efter Snefrid. Alex kiggede op på Bjorn og spurgte med en lav stemme ”Hvem er stærkest, dig eller Snefrid?”
Da Snefrid kom ind, var Dæmonen hurtig og slog hende i maven, han var næsten på størrelse med Bjorn, i det han slog på Snefrid, kunne det ses på Sneen under dem, hvor meget kraft der var på.

Snefrid så stille op igennem nogle skjolde for at se om da kom flere pile, dog gjorde da ikke.
Hun så roligt på Alex om denne var okay, dog så hun det urolige smil var væk fra Alex's læber så hun slappede selv af, dog havde de sænket skjoldende igen og var igen parat til og modtage pile, de havde hørt om denne dæmon og hans fremgangs måde, da det ikke just var noget da stille for sig, Snefrid skævede dog til Alex da hun forbandt Snefrid's arm, hun smilede taknemmeligt, dog havde hun brølt videre ude i natten.
Snefrid så nysgerrig på Alex da hun sagde noget, men kyssede hende på panden ved og bukke sig ned, dog så de ikke bange ud for hans størrelse, da blev dog ikke svaret, hun stod bare klar med et smil.
Bjorn bemærkede blikket og stillede sig i vejen, med et truende blik da kampen var med Snefrid og ikke Alex, alle hendes brødre ville angribe dæmonen hvis han rørte Alex eller var unfair.
Bjorn så roligt ned på Alex og svarede venligt ''muskel mæssigt er jeg, men Snefrid er en væmmelig modstander med hendes krav maga, som gør hun vender ens styrke og fart imod en selv, forude hun har et lille es i baghånden'' han blinkede indforstået til Alex, at Snefrid havde en magisk evne i baghånden.
Snefrid mærkede kræften i hans slag men ved hjælp af hans styrke, skubbede hun armen væk selv om hun stadig var ramt så det gjorde ondt, men fordi han simpelt var et stort skrummel var det nemt og dirigere ham væk, for at sparke ham i bag knæet så han sank sammen og hurtigt hamre sin albue i ansigtet på ham og et hurtigt slag i nyren, for at træde tilbage, vente og se hvad han nu fandt på.

Alex smilte halvt da Snefrid kyssede hendes pande. Normalt ville hun være ligeglad med folks slåskampe, hun hadede bare, når det var på grund af hende at folk kom til skade. Man skulle endelig ikke misforstå hende, hun drabte mange forskellig folk, dog flest mennesker. Men når man havde vist hende en smule respekt, havde hun det med at blive revet med, lidt som en hund. Gav du den mad og legede med den, ville den automatisk få et loyalt bånd til en.
Alex krydsede sine arme og skød sin hofte elegant ud til siden, hun sukkede blidt og rystede på hovedet da hun så Snefrids smil. Måske var der ikke noget at være bange for? Snefrid virkede meget selvsikker, så måske kunne hun noget.
Alex nåede kun at skue lidt til Dæmonen inden Bjorn stillede sig ind foran, hun kiggede op på Bjorn. Af en grund blev hun en smule sur på Bjorn, ikke fordi han beskyttede hende, men fordi han var så forbandet stor. Hun var også en meget lille person, hvilket hun altid havde hadet.
Alex kørte en hånd gennem hendes hår og kiggede rundt da Bjorn svarede på hendes spørgsmål. ”Heh. Så hun er god i en nærkamp, det gør mig en smule roligere” Alex kunne ikke se over hovederne på nogle af Snefrids brødre, hun stillede sig på tær og engang i mellem hoppede hun, bare for at få nogle få klimt af kampen.

Dæmonen viste ingen smerte da han mærkede Albuen i ansigtet, dog spyttede han blod til side, inden hun slog ham i nyren. Han greb fat i Snefrids ansigt og glemte, ikke nok til at hun ville miste bevistheden, men nok til at få hende til at tænke uklart. Pga smerten, han hamrede hendes baghoved ned i sneen.
Sneen fløj omkring dem, så en bare plet kom frem på jorden, man kunne se det kvalte gras og isen der dannede sig på jordens overflade.
Inden Snefrid kunne nå at gøre noget, smed han hende væk fra sig, han ville heller være sikker på at hun ikke kunne nå et gøre noget, mens han ville lade et angreb op. The final strike. Man ville kun, kunne kende angrebet og skelne mellem snyd og troskab, hvis man havde set det før.
Alex var den eneste der nogle sinde havde set det, selv hun kunne ikke klare det. Hun overlevede kun med nød og næppe, da hun valgte at sprænge ud fra en klippe, hvor hun fik sine vinger frem, så de tog noget af faldet. Men det havde Snefrid jo ikke, og hun havde heller ikke nogle rustning på, som kunne tage noget af angrebet.

Snefrid smilede mildt ved Alex's halve smil, hun så dog sin modstander an, han var stor, men han var som dæmon ikke klodset, han var en erfaren varulve jæger på hans kamp stil med bue og var nok også en erfaren nævekæmper, hvilket fik hende til den konklusion at hun skulle være varsom.
Snefrid grinte roligt af Alex's krops holdning, selv om hun fandt den tiltrækkende, meget, hun knækkede dog knoer imens hun gjorde klar til sin dans med dæmonen.
Bjorn skævede tilbage på Alex, med et undskyldende udtryk i øjnene, da hans ansigt var dækket af en nordisk stof maske, dog blev da gjort plads til Alex så hun kunne se hvad da skete, selv om de ville tage fat i hende hvis hun sprang ind i kampen, medmindre hun forklarede hvorfor hun ville springe ind, så ville de lade hende.
Bjorn holdt øje med kampen, og skævede bagud og løftede sin enorme hånd og lavede tommel op, dog lod Bjorn Alex se kampen, da han bemærkede hun hoppede for at se kampen.

Snefrid var ikke usikker, da denne dæmon nok bare skjulte sin smerte dybt nede i sin sjæl, dog sparkede hun ham i skridtet da han greb fat i hendes hoved og trykkede hendes hoved, dog fik hun givet ham en knytnæve i ribbene før hendes baghoved ramte den hårde is på jorden.
hun sku til og nikke ham en skalle da hun med et overrasket fnis blev smidt igennem luften, dog da hun landedet var hun ikke sen til og rejse sig op igen og storme imod dæmonen, for at lave en serie krav maga angrebs teknikker imod ham.
to hurtige slag i ansigtet, et nyre hug, en skalle, et cirkel spark i ribbene, et spark over knæet så denne burde synke sammen, et slag i struben.
hun blev ved med at angribe dæmonen med forskelige serie angreb, uden at vide hvad da var i vente, dog var det tydeligt for enhver at hun var en god nærkontakts kæmper, hvilket kunne være en farlig combo for de fleste, selv dæmoner.

Alex kiggede på Bjorn i det han løftede sin tommeltot, hun kiggede derefter væk. Hvis Snefrid skulle ende med at tabe, ville hun nok hjælpe, sprænge ind også selvom det ville ødelægge Snefrids omdømme.
Alex knyttede sine næver, hvorfor kæmpede Snefrid overhovedet hendes kamp, hun kendte jo ikke engang Alex. Det var nu den 3 person på en måneden der først flirtede med hende, hjalp hende… og hvis alt gik som det plejede, ville de frygte hende eller gå efter hendes liv.
De fleste hadede hende så inderligt at Alex næsten kunne mærke når deres stikkende kolde øjne var plantede på hende, hun havde dog heller ikke gjort noget for at folk ikke skulle hade hende.
Blod dryppede ned af Alexs knyttede hænder, hendes negle havde gravede sig ind i hendes hud. Sneen under hendes hænder, blev langsomt rød. Hun vende sit hoved væk i det Snefrids hoved blev banket ned i jorden, hun kunne kun tænke sig til den smerte Snefrid måtte have følt efter det stød.
Hun kiggede stille på Snefrids kamp, da Snefrids brødre havde rykket sig så Alex kunne se det. Snefrids hurtige bevægelser var imponerende, det var nemt at se på Alexs blik at hun var imponerede. Sparkende var så perfekt placerede at det måtte sænke dæmonens bevægelser og tanker, han ville umuligt kunne komme uskadt fra de slag han fik af Snefrid, den perfekte bevægelse, Snefrids kampstil var fantastisk, men var den god nok.
Inden Snefrid fik indført et slag i Dæmonens strube, greb han fat i hendes hånd, kun få cm fra hans stube. Han hamrede hende hårdt i maven, hårdt nok til at få hende til at kaste blod op, man kunne næsten høre Snefrids ribben knække.
Alexs øjne åbnede sig helt, der var noget helt galt. Hun stod stille og stirrede på dæmonens hånd, en sort stribe som lignede hans blodåre var kommet fra på hans hånd. Han slog hende flere gange i maven, derefter slog han hende i ansigtet, så blod sprøgtet ud på sneen, han smed Snefrid en smule væk, inden hun kunne nå at få vejret. Gjorde han klar til at give hende The final blow, hvilket var en kendt teknik, det fik ens organer til at sprænge i luften.
Alex klemte sine øjne sammen ”SNYD!” alt kørte i slowmotion omkring hende, hånden der nærmede sig Snefrid som hev efter vejret. Alex holde vejret, hendes vinger kom frem, Røde som blod, de skubbede alle brødrene der stod tæt på hende væk, de kunne ikke nå at få fat i hende, inden hun var over Snefrid.
”Heh… Du vandt Snefrid…” Alex smilte kærligt til Snefrid, hun lå på fire over hende, blod dryppede fra hendes mundvig, hendes stemme var stærk, men undertonen solgte hendes smerte.
Alexs højre vinge havde taget slaget og var slået af, blodet løb voldsomt ned af hendes ryg og ned til hendes mave. Da hendes vinger var ude, havde de ødelagt hendes jakke og trøje, hendes trøje dækkede kun med nød og næppe hendes bryster.
Alex lukkede sine øjne og smilte varmt, hun åbnede sin mund, men inden hun fik sagt noget havde dæmonen sparket hende væk, hun fløj ind i et træ, hvor sneen fra træet faldt over hende og dækkede hende helt.
The final blow kunne kun bruges en gang hver tredje time, Alex vidste, derfor tog hun slaget. Kampen var mere fair nu. Da det angreb ville tage det meste af hans krafter.


((sorry hvis Alex er lidt af en idiot der XD men oh well, Snefrid var for rar mod Alex til at hun skulle dø i snyd.))