Surprised? //Grace//

Tid: 22:00
Sted: kroens store rum
Omgivelser: Folk der drikker
Påklædning: skjorte og bukser af hør, med forstærkninger hvor det er nødvendigt.
Vejr: Kraftig regn og blæst.

Klokken var relativt sent, da kroen tunge dør blev slynget op og en høj bredskulderet mand, med et venligt men hærdet ansigt trådte ind i kroen. Han kiggede sig omkring som han vandrede med tunge skridt ned til kaminen der var bygget ind i bagvæggen. Han smed sin skjorte på en af taburetterne dernede, og satte sig selv på en anden. Der var ikke mange mennesker så det gik nok at han optog to sæder.

Han kiggede sig omkring, og rejste sig så op og gik med rolige skridt op til krofatter og bestilte noget at spise, han vidste godt det ville blive rester fra dagen, men han vidste da også at det så ville blive til en ganske okay og billig penge, han tog imod maden og betalte og han satte sig ned til ilden igen, hvor han dog sad et godt stykke fra ilden, som om han skyede den nærmest.

En yngre kvinde åbnede forsigtigt døren ind til kroen, kiggede sig hurtigt omkring og listede nærmest ind. Hun havde bare fødder, og lignede mest af alt en druknet mus. De klæder som hun havde på var slidte og for store til hende, ikke nok med det så var hun gennemblødt, og hendes hud havde fået sig et blåligt skær fordi hun var så kold. Hun gik op mod kroejeren, men stoppede da hun var halvvejs, en høj mand med brede skulder havde netop fået en tallerken mad, og hun fik svar på sit spørgsmål, da hun så hvor meget manden betalte for den mad han fik. Hun bed sig i læben og rynkede brynende, hun knugede hendes hænder sammen og lod den ene hånd glide ned i hendes bukselomme, som virkede til at være bundløs, endelig fandt hun en lille ledderpung som så ud til at være fyldt med alt andet end mønter, hun åbnede den og kiggede ned i den. Efter få sekunder lukkede hun den igen mens hun himlede med øjende, og kom den ned i hendes lomme.
Hun så fortvivlet rundt i lokalet, men besluttede sig så. Hun gik over mod manden der netop havde fået mad, og kort før hun stod ved siden af ham, snublede hun, for ikke at falde rakte hun ud efter manden og rørte hans nakke, men for sent, hun var for langt i faldet og endte på jorden. Et kort smil kom fra hende, men det var ikke tydeligt at se. Det var selvfølgelig ganske med vilje at hun var faldet. Hun fik sig hurtigt rejst op og så på ham med de klareste gråhvide øjne, de lignede nærmest diamanter og de var meget lette at fortabe sig i "det må du undskylde" kom det lavt fra hende, mens hun så ham i øjende "det var ikke min mening" Hun bakkede en smugle og satte sig på en taburet ikke andet end en meter fra ham, dog uden at bryde øjenkontakten. Og så forsøgte hun ellers, det bedste hun havde lært. Hendes øjne blev helt hvide og hun anstrengte sig en smugle *hvorfor sker der intet?* tænkte hun, hun forsøgte at skabe et billede i hans hoved, hans mad ville se rådden ud og han ville ikke have lyst til at spise det, men det var som om der ikke skete noget?

Han så på pigen der væltede i nærheden af ham, og han mærkede hendes hånd strejfe hans nakke, han drejede sig rundt med det samme, men dog for sent så han nåede at se hende ramme jorden. Han kiggede ned på hende og han rakte hurtigt en hånd ned, greb fast i hendes underarm og hev hende op at stå igen.

''Hey det er helt i orden, med det vejr derude, og det gulv her er det ikke sært det bliver glat så man snubler.''

Han smilede roligt, og satte sig smilende ned han begyndte langsomt at spise, lagde ikke rigtigt mærke til hende, men kiggede så på hende roligt, og undrede sig over hendes hvide øjne. Han så hende dybt i øjnene.

''hey er der noget galt? Du ser ikke helt rask ud.''

Han kiggede bar på hende mere intenst, for at finde ud af hvad det var der foregik omkring hendes øjne. Havde han været mere sikker på hun var syg havde han nok lagt hende ned istedet.

Hun måbede, hendes mund åbnede sig for et kort øjeblik, men hun lukkede den hurtigt igen. *hvad sker der?* hun rystede kort på hovedet, stoppede øjenkontakten og rettede sig lidt op, dette havde hun aldrig prøvet før "nej jeg... ehmm" mumlede hun forvirret som svar til ham "jeg tror måske jeg er syg" hun stirrede målløst ned i jorden, ude af stand til at forstå hvad der foregik... Måske havde hun ikke rørt ham, men kun noget af hans tøj? Igen rystede hun på hovedet, hun rakte en lille, iskold, bleg hånd frem imod ham som hilsen. Det lignede at hun var lavet af porcelæn og ville gå i stykker hvis han rørte hende "jeg hedder Lilianna Grace" kom det lavmælt fra hende, måske dette ville hjælpe. Hendes hjerte slog hårdt og langsomt, det var det mærkligste hun længe havde prøvet det her!
Hun kiggede kort på maden, og kom i tanke om hvorfor hun var i gang med dette her, så slog hun igen blikket ned i jorden og ventede på at han skulle tage imod hendes hånd. Nej det kunne ikke passe, hun havde bare ikke forsøgt godt nok, han kunne ikke være immun, det var ingen, hun havde bare været uduelig. Hun så igen op på ham, og søgte øjenkontakt med ham, hun blev nød til at prøve igen når han havde givet hende hånden.

''DU burde tage hjem og sove så hvis du er ved at blive syg.''

Han så på hende roligt. Han kiggede på hende da hun rakte en hånd frem til ham, og han tog hendes hånd stille da hun jo lod til at ville hilse på ham. Han gav hendes hånd et ganske blidt klem inden han introducerede sig selv overfor hende.

''Sargonis''

Han smilede venligt, og lænede sig så tilbage. Han sad helt roligt og betragtede hende, men han gjorde ikke noget, i hvert fald ikke andet end at sende hende et smil og give hende den tallerken han havde.

''Spis lidt du har vist brug for det så skidt du lader til at have det.''

Hun klemte blidt hans hånd, og prøvede igen men intet skete, hun måbede. Hvordan kunne dette ikke hjælpe, nu var hun jo sikker på at hun havde rørt ham?
Hun så usikkert på ham "k... kan du slet ikke mærke noget" kom det meget lavt fra hende, det var måske ikke den smarteste ide hun havde fået sig, sådan at spørge om han kunne mærke hende invadere hans hjerne, men hvad skulle hun ellers gøre? Det var komplet absurd at han intet kunne mærke! "ingen gang en lille hovedpine?" kom det kort efter "jeg mener... det" *det burde være umuligt*
Hendes tankestrøm stoppede brat da han tilbød hende mad. Nu havde hun forsøgt at nærmest stjæle maden fra ham og så ville han give hende den? Det kunne hun vel ikke rigtig være bekendt!
Hun kom i tanke om hans tidligere svar "øhm" kom det fra hende, mens hun tågede lidt "lige nu har jeg ikke et hjem... men det er helt okay!" det sidste kom nærmest snublende ud af hendes mund, fordi hun havde så travlt med at få det sagt, så han ikke ville få ondt af hende.
Hun kiggede lidt på maden *kun en smugle* tænkte hun, og med mindre han stoppede hende, ville hun gå op til disken, bede om en gaffel og derefter gå tilbage til Sargonis. Hun ville stange en enkelt kartoffel der var på hans tallerken og spise den, men intet andet. "tak"

//Undskyld jeg ikke har svaret tidligere, har en dårlig tendens til at tænke: "svarer om lidt" og så glemme det. ^^'

''Mærke noget? Jo sagtens, jeg kan mærke at du er kold som en ispind, og at du ryster.''

Han så på hende, han gættede på at det var noget andet hun talte om, omkring om han kunne mærke noget og han havde en ide om hvad det kunne være hun snakked eom da hun spurgte ind til om han ikke havde bare en lille hovedpine og det fik ham til at smile og ryste let på hovedet af hende.

''Nej men hvorfor skulle jeg dog også have det?''

Han kiggede på hende roligt, og fulgte hende med blikket da hun gik op til disken og fik sig en gaffel, og da hun kom ned og tog en enkelt kartoffel, så tog han tallerkenen og stillede den i hendes skød.

''Spis nu for pokker, der er intet forkert i at få fra folk, og slet ikke når man ikke selv har bedt om noget.''

Han smilede roligt.

"t.."hun stoppede og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre "tak" kom det lavt fra hende, og hun skammede sig egentlig over hendes forsøg, men hun havde blot været sulten.
Hun så underende på ham, jo han havde vist gættet hvad hun havde hentydet til, og det var som om han var ligeglad? Men hvorfor? Hun havde jo på en lidt anderledes måde forsøgt at stjæle hans mad, og det var jo langt fra i orden.
"øhm... æhh...ikke for noget... det er godt du ikke har det!" kom det lettere forviret fra hende da han spurgte.
Hun så måbende på ham da han stillede tallerkenen i hendes skød "øhm " mumlede hun, hun spiste en smugle af det, lidt under halvdelen, før hun gav ham tallerkenen tilbage, jo hun kunne godt spise mere, men hun var ikke sulten sulten  længere, og han skulle også have noget at spise "tak" kom det lavt fra hende "såe.. hvem er du?" hun havde jo hørt hans navn, og det var heller ikke det hun mente "sådan, hvad laver du, og bor du her omkring" hun ville gerne vide hvem det var der sad foran hende, hun ville vide noget om ham, hun havde ikke været uden for længe, og det var for hende meget besynderligt, at nogen bare ville hjælpe hende, uden at få noget til gengæld, det var vel en smugle interessant for hende? Og det gjorde hende på en eller anden måde, helt varm inden i.

''Hey der er ingen grund til at virke så flov over at få hjælp.''

Han smilede bare roligt til hende, hvad pokker var det egentligt der var galt med hende, hvorofr opførte hun sig så underligt? Han kiggede på hende roligt, forsøgte at finde ud af hvad der var grunden til at hun var så underlig? Var hun for kold?

''Undskyld mig, men er kulden for meget? Du virker så fraværrende så underlig, som om du skjuler noget?''

Han troede dog ikke på at hun faktisk skjulte noget for ham, men at hun bare var en smule forvirret eller noget i den stil, da hun gav ham hans tallerken igen, tog han en lille smule og så fik hun den ellers stukket i hænderne igen som tidligere.

''Jeg lever for mig selv ude i skoven, hvor jeg har lyst til det, men har egentligt et hus ikke alt for langt væk herfra.''

Han kiggede på hende roligt, og håbede da at hun var ved at have fået varmen.

Hun så lidt på ham "øhm .. æh nej, jeg.. hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle svare til hans spørgsmål, men besluttede til sidst at forsøge "Jeg er bare stadig lidt kold... men det hjælper på det!" hun havde vel skjult noget for ham, men havde ikke den store løst til at fortælle hvad det var, for hvis han ikke selv havde gættet hvad det var, så var det måske bedst at han ikke vidste det? Så ville han ikke blive fornærmet over hendes forsøg, og selvom hun havde det dårligt med det, så så hun sig nødsaget til ikke at sige det.
Hun så på tallerkenen da han stillede den i skødet på hende igen "men hvad skal du så spise?" hendes stemme var en smugle bekymret, og hun lavede en lettere bedrøvet mine "Det er skam ikke for at fornerme dg, eller fordi det smager grimt, men skal du ikke spise?" hun var netop kommet i tanke om at det måske virkede som om at hun ikke ville have det, eller at det smagte grimt og hun fornærmede ham, og endnu engang følte hun sig skyldig.
Hun blev revet ud af tanken, da han fortalte hvor han boede " i skoven?" hun fik en mere glad mine. Det lød hyggeligt "Har du 2 hjem?" Det lød lidt voldsomt, måske havde han lige så mange penge som Stella, eller var det ikke som sådan et hjem han havde ude i skoven? "hvad beskæftiger du dig med?" hun virkede meget nysgerrig og interesseret i ham, og glemte helt af spise, eller for den sags skyld at give ham tallerkenen tilbage. Det var meget sjælden at hun havde ført rigtige samtaler med nogen, det var som sådan ikke noget hun havde gjort i mange år, og nu nød hun det.