Great lets die together! -Lilianna Grace-

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det havde nu været en meget rolig dag, vejret havde været ok i forhold til at det havde regnet det meste af ugen. Alex havde holdt sig på side linjen af alle byerne, kun gået der ind når hun skulle arbejde eller når hendes liv afhang af mad. Nogle få gange gik hun der ind, for at dræbe. Hvis dagen havde været dårlig, gik hun altid ind i byen og dræbe nogle få børn. Dog dræber Alex kun børn, men hvis andre ting angriber hende dræber hun selvfølgelig også dem. Medmindre de er stærkere end hende, hvilket jo nok gav mening at hun så valgte at flygte. Hvis hun ikke havde muligheden i at flygte, bragte hun andre folk ind i kampen. Om de ville overleve den eller ej, men hvis der så kom en anden person i klemme. Ville dem der angreb hende, somregl sætte farten ned. Hvilket ville gøre det lidt nemmere for Alex at stikke af!
Denne dag var dog ikke anderledes, hun var gået ind i byen for at købe mad. For de penge hun havde stjålet fra en afdød, eller han var i hvert fald død nu. Et smalt smil var på hendes røde læber, hun kørte en hånd gennem sit brune lange hår mens hun kiggede rundt i byen. Bageren var åben og kendte udmærket godt til Alexs, han frygtede hende og sagde aldrig noget til hende. Hun bestilte altid det samme, hvilket gjorde at han altid havde det parat til hvis hun skulle komme. Da den gamle mand fik øje på Alexs smukke brune øjne, hev han hurtigt en pose frem under disken og begyndte at tjekke af.
”Hehe han husker mig stadigvæk” Sagde hun med en lav stemme, Alex havde det med at snakke med sig selv. Af en person der altid var alene, og ikke kunne stole på sin egen skygge havde hun fået sin egen stemme indeni hovedet som en sjælden gang snakkede til hende. Hun satte sin hånd på disken, med pengene nedenunder sin flade hånd. Skubbede hun dem mod ham, han rakte hurtigt posen til hende med sine rystende hænder. Alex smilte bare forførende og tog posen ”Tak, du gamle” Slap hendes røde læber. Derefter gik hun igen, hun rodede lidt i posen og hev en lille bolle op. Hun tog den i munden og lukkede derefter posen, med en fornøjet smil gik hun ned gennem doomsvilles gader.
Det tog dog ikke særlig langtid før en person havde stillede sig foran hende, så klodset som Alex altid var. Gik hun direkte ind i personen og faldt halvt tilbage, hun rettede blikket op mod personen som derefter greb hende om struben. Hun havde stadigvæk bollen i munden, da hun følte personens hænder stramme om hendes hals. Klemte hun øjnene lidt sammen og sparkede ham hurtigt i maven med sine hæle, personen nåede ikke at få ordentlig fat i Alex til at hans greb ikke ville løsne af sparket. Hun rykkede sig hurtigt væk, med hurtige skridt gik hun forbi personen. Et skrig blev hørt bag hende, da hun vende sig om fik hun en næve i maven og blev nærmest kastet en halv meter væk. Hun tabte denne gang bollen og ramte en væg, langsomt gled hun ned og åbnede først sine øjne da hun følte jorden under hendes bagdel. Hvem fuck var det lige der skreg? Og hvem var den her person?! Var alt der fyldte i Alexs hoved ligenu.

Lilliana gik i hendes egne tanker, hendes trøje hang slasket ned over hendes ellers meget fine former, de var godt skjult bag den slidte, hullede og for slet ikke at nævne alt for store trøje. hendes fødder var pakket ind i små slidte sko, og dette var det eneste hun havde på. Hun mumlede ting for sig selv, ting hun skulle huske, og steder hun skulle se, i den korte tid hun havde været ude for hendes bur, havde hun forsøgt at se så meget som muligt, og opleve så meget som muligt. Hun vidste jo ikke om det kunne ske igen. Hendes hoved var bukket ned og hun holdt kun øje med fødderne der var foran hende. Pludselig stoppede fødderne som gik foran hende, og blev løftet op. *hvad sker der lige her?* tænkte hun, og så for første gang på hele hendes gåtur op. Pigen med stiletterne stod på tær, og en mand havde grebet omkring hendes hals, det så voldsomt ud og Lilianna havde på en måde ikke lyst til at blande sig i affæren. Hun ved tilbage og forsøgte at gå uden om, da det virkede til at de kendte hinanden og havde et eller andet de skulle gøre færdig. ikke mere end et par sekunder efter blev kvinden slynget ind i Lilianna så de begge væltede. Lilianna så forfærdet på kvinden "u... undskyld" mumlede hun, som om det var hendes fejl. Hun skubbede sig væk fra kvinden, og så mod manden det havde kurs mod dem. Hun anede ikke hvad hun skulle stille på, og gloede måbende på kvinden, alt imens hendes diamantligende øjne lyste lidt op "Hvad nu??!?" kom det lettere stresset og forvirret fra hende. Skulle hun gøre noget? Eller bare forsøge at komme væk?
Manden stoppede ikke så langt fra dem "skrid, din klossede skabning!" Knurrede han mod Lilianna og pegede med tommelfingeren over skulderen, hun rørte sig dog ikke og så stadig imod kvinden som var væltet over hende, nok fordi hun fik lidt ondt af det manden havde gjort, det var jo ingen gang sikkert at hun havde fortjent det! "jamen du kan da ikke bare... hun...hvad har hun gjort?!? " Lilianna så helt forkert ud, og kiggede hurtigt frem og tilbage imellem de to mennesker. hun følte sig dårlig tilpas, men løsrev sig, og så mod en yngre pige der stod bag dem, det var hende som havde skreget, hun var bakket langt tilbage, og gjorde sig klar til at løbe "hov... hvor... hvad?" mumlede Lilianna, alt imens manden mistede sin tålmodighed og gik tættere på dem, han langede ud efter Lilianna, greb hende om halsen og kastede hende lidt væk, som vejede hun ingenting.
Lilianna knurrede, og satte neglende i hans håndled da han tog om hendes hals, hun tumlede tilbage da han havde givet slip. "NEJ!" stemmen var iskold, og den kunne kun høres i mandens hoved, som ellers skulle til at kaste sig over den fremmede kvinde. "aldrig igen" Liliannas øjne lyste, og hun stirrede imod ham. Han vendte sig, da stemmen gav ham gåsehud "HVEM SAGDE DET!??! råbte han højt, og så rundt, hans øjne blev fanget af Liliannas og han stod stille og stirrede på hende, som var han hypnotiseret. Hvad kvinden ville stille op nu anede Lilianna ikke, men dette havde under alle omstændigheder givet hende god mulighed til at overveje det.

Dette brød kastede virkelig lige Alex ind i en mur! Hvor vovede han, den kæmpe idi… vent var denne mur ikke en smule blød? Normalt kunne hun mærke den kolde mur der ramte hendes ryg og føle hvordan hendes hud ville dunke af blodet der dannede sig omkring slaget, men denne gang føltes det ikke særlig slemt? Da Alex ville vende sit hoved, hørte hun en lav mumlen og blev skubbet væk. Sagde personen lige undskyld? Eller var det muren der talte til hende? Hun vende sit blik mod muren, som selvfølgelig var en kvinde. Hendes øjne kiggede op og ned af kvinden ”Oh… Slog de dem?” Alexs stemme var blid, lige indtil hun fik et lusket smil på læberne ”Har de penge?” Hendes brune øjne lyste nærmest op, den måde hun sagde det på ville også give de fleste folk gåsehud. Hun ignorede lidt pigens smukke øjne, pæne? Ja. Var Alex en smule jaloux over denne persons øjne… ja, ja hun var! Hvilket gav Alex lysten til at prikke pigens øjne ud, hendes skrig kunne kun være som musik i Alexs øre. Hendes blod der ville køre ud af øjnene, ville sikkert også tiltrække nogle få vampyre.
Mere nåede Alex ikke at tænke, før pigen spurgte lettere stresset ”Hvad nu?!” Alex rystede blidt på hovedet for at få tankerne væk, derefter kiggede hun på manden også på pigen igen. Alexs læber adskillede sig stille, men intet ord nåede at blive sagt før manden afbrød hende. Et lavt suk slap dog de smukke røde læber, hun drejede blidt hoved mod manden. Hans tommelfinger der var over hans skulder, hans måde at stå på fik Alex til at smile håneligt. Hun rejste sig derefter op, men fik heller ikke noget sagt før pigen åbnede munden.
Godt spørgsmål, hvad havde Alex gjort? Altså udover at dræbe tusindvis af menneske børn, torturere deres familie. Prøve at sælge deres øjne som slikkepinde, udover det var Alex en meget rar person. Omsorgsfuld, kærlig, smilende og meget splittet. Hvilket ikke rigtig gav mening, med hendes måde at behandle mennesker. Alex kiggede på pigen og derefter på manden, hun trak blidt på skuldrene da pigen spurgte hvad hun havde gjort. Manden nægtede dog at svare hende, hvilket Alex på en sær måde var glad for.
Den lille pige bag dem, som valgte at løbe væk fik Alex til at smile en smule morderisk. Følelsen af at dræbe var der stadigvæk, mest på grund af denne dusørjæger! Hvis han bare var gået forbi og havde passet sine egne sager, ville hun ikke have en grund til at dræbe eller lukke sin vrede ud. Da manden trådte frem, tog Alex et skridt tilbage. Klar til kamp, men? Hans øjne var ikke rettet mod hende, de var rettet mod den fremmede pige. Alex kiggede på pigen inden hun nåede at skubbe hende væk fra mandens store hænder, havde han fået fat i hendes hals og kastet hende væk. ”wow… det ligner næsten, at du vejere mindre end mig?” Sagde Alex med en kæk stemme, hendes humor vile aldrig sættes på pause.
Hun vende sig om mod sin pose med brød, som hun samlede op mens hun hørte pigens stemme og mandens. Oh gud hvor var der varmt i dag, måske skulle hun have taget en sommer kjole på i stedet? Tænkte Alex. Da der blev stille, vende hun sig om igen. Manden var i trance i pigens øjne? Hvor cool var det ikke lige. Stille gik Alex mod dem og trak en dolk op af hendes bukser, hvordan hun havde gemt dem i de sorte stramme bukser? Var ikke til at vide. Hun smed posen over skuldren, så den hang ned af hendes skulder. Med lange skridt var hun bag manden, hun lavede et hurtigt og elegant snit i hans hals. Blodet sprøjede ud over pigens ansigt, mens manden begyndte at lave kvælende lyde. Hans hænder blev sat på hans hals i et tåbeligt forsøg på at stoppe blødningen. Et bump blev hørt da han faldt til jorden, stadigvæk gispende i få sekunder efter luft. Blodet der løb ud af hans mund og hans øjne der flakkede forvirrede rundt, tåre kunne lige blive spottet i det han blev stille. Alex tørrede hendes dolk af i hans bukse ben inden hun puttede den væk.
”Tak for hjælpen, han har været noget af en mundfuld på det sidste.” Hun skubbede til ham med sin venstre fod, inden hun vinkede til pigen og vende ryggen til hende. Med elegante skridt gik hun væk fra hende, spørgsmålene flakkede i Alexs hoved. Hvordan kunne den pige stoppe ham med sine øjne? Var de virkelig så smukke?!

Lilianna lagde ikke rigtig mærke til kvindens kommentar, over hendes vægt, men ja hun vejede nok mindre. Godt nok havde Lilianna fine former, men på maven, benene , armene og hænderne var hun tydelig tynd, og det var der en simpel forklaring til, mere end 60 år i et bur.
Lilianna havde ikke lagt mærke til at kvinde listede sig op bag ved manden, ej heller havde hun set dolken, eller hvor på kroppen at noget i den størrelse kunne gemme sig. Hun var fokuseret på manden og hans øjne, eller rettere hvad han skulle se med dem. Det var først da manden knækkede sammen foran hende, at hun lagde mærke til omverden igen. En varm tyg substans havde ramt hendes ansigt, og først var hun ikke helt med på hvad det var, det var først da de nu ikke længere lysende øjne, fik sig orienteret at hun forstod hvad der foregik. Hun så på manden, som blev kvalt i sit eget blod, hvordan det sprøjtede ud over det hele, og lagde så to og to sammen. Lettere chokeret og med en rystende hånd, førte hun hånden op til hendes ansigt og tørrede den ene kind med fingerspidserne, så holdt hun den foran sig, og så på den røde substans der var på hendes hænder. Hun stirrede på hendes hånd, med et forfærdet udtryk i øjende "uhm" mumlede hun og sank en klump. Hvad havde hun gjort!?!? * hehe... se nu der, det kan være du har lært lidt fra mig* Hun rystede på hovedet af tanken, og krøb sammen "undskyld, undskyld, undskyld" mumlede hun og så på manden foran hende.
Hendes tanker blev stoppet, og hun så mod kvinden. Liliannas øjne flakkede, hvad? sagde hun tak? for det her? "HVAD HAR DU GJORT?!?" skreg hun efter kvinden, som så ud til bare at ville gå "hvad har jeg gjort" mumlede hun og med ryggen presset mod muren, skubbede hun sig op, uden brug af hænderne, som hang ned langs hendes side.





//undskyld det blev så kort :S //

Alex vende sig om, da pigen begyndte at jamre. Sagde hun virkelig undskyld til den mand der havde kastet hende væk? Hun var sær, men af en grund fik det Alex til at smile lidt. Hun trak på skuldrene og begyndte at gå igen, lige til pigen råbte af hende. Hvad havde hun gjort? Det hun normalt gjorde, eller måske skulle hun gøre noget mere. Alex vende sig om mod pigen og gik mod hende, en smule truende. Da pigen mumlede og rejste sig op. Rakte Alex et stykke bred og papir til pigen. ”Første gang du ser nogle dø? For du virkede mere som en der var vantil at se sådan noget” Sagde hun med en blid stemme, hun smilte derefter kærligt og lukkede hendes øjne. I forhold til før, virkede Alex som en person der var for uskyldig til at dræbe folk. Plus hendes højde fortalte fik også folk til at undervurdere hende.
Hvis pigen ikke tog maden, ville Alex selv begynde at spise det. Hvis pigen tog brødet, ville hun strakke sig og kigge omkring sig. ”Hvis vi ikke smutter, før der kommer flere folk. Så bliver du dømt for mordet på denne flinke mand” Hun smilte kækt, pigen var dækket af blod og Alex havde intet blod på sig. Hvilket fik alt mistanken over på pigen. Alt Alex skulle gøre var bare at skrige over liget, og ingen ville sætte en tanke på at Alex var morderen.
”Kom med mig, eller gå den anden vej. Jeg har et sted hvor du kan få noget andet tøj på, i stedet for alt det blod” Hun fniste kærligt og kiggede omkring sig, lyden af folks stemmer var begyndt at komme tættere og tættere på.

((Krea svigt -Giver dig en cookie som undskyldning-))

Ja selvfølgelig sagde hun undskyld! Lili havde på en måde ingen anelse om hvad der foregik foran hende, og så igen vidste noget i hende det godt, men benægtede det.
Egentlig havde hun mest af alt tænkt det hun nu råbte til kvinden, og var måske ikke helt klar over at ordene kom ud af hendes mund.
Hendes øjne flakkede, og hun opfangede ikke kvindens lettere truende adfærd, først da brødet og papiret blev rakt til hende så hun op igen. Hun tog imod det "jamen.. æhh" mumlede Lili meget forvirret, og knugede papiret i hendes ene hånd"Men.... tak... jeg..." hun anede ikke hvad hun skulle sige til dette, eller hvordan hun skulle opføre sig og reagere. Hun lænede hovedet på skrå, og så kort imod kvinden da hun stillede hendes spørgsmål "n... n... nej... jeg.. æhhm... det har jeg set før... jeg mener... altså..." hun var for en kort stund ude af stand til at formulere sig korrekt, og hun tænkte så det knagede over spørgsmålet. Hun havde jo set det mange gange før, men det var skrækkeligt alligevel, alt lid var helligt! * eller er det? hun krøb lidt sammen, da hun hørte stemmen *har du ikke selv taget et liv... flere faktisk?!* insisterede stemmen "det var ikke mig" mumlede hun og så igen mod kvinden.
Hun blev forvirret over alt hvad kvinden sagde, men hun virkede overbevisende, og hun havde vel ret i det hun sagde? Havde hun ikke? "øhm... ja... jo... jeg kommer med" fik hun endelig presset frem mellem læberne, hun tog brødet i munden og fik sig stablet ordentlig på benende hvorefter hun fulgte efter kvinden i et hurtigt tempo. I farten tørrede hun det meste af blodet i hendes ansigt væk med papiret, som kvinden havde givet hende.



//jeg kan ikke modtage cookien da mit er kortere D: //

Pigen stammede, meget! Alex sukkede blidt. Hun var ikke helt vantil at folk stammede foran hende, udover dem hun skar halsen over på. De stammede og boblede nærmest, det virkede så sjovt og kært når de hev efter vejret. Dog var denne person ikke ved at dø, hvilket bare gjorde det en smule irriterende. Dog lod hun det slippe, hun dræbte jo ikke bare random personer… eller, det gjorde hun lidt, men mest børn.
Hun klappede blidt pigen på hovedet da hun stammede ved sit *Nej* En kærlig latter slap de smukke røde læber, mens hun blidt klappede hende på hovedet. ”du ret  nuttet, det her skal nok blive en hyggelig aften.” Alexs stemme var blid, nærmest kærlig. Hun fjernede blidt sin hånd, mens mumlede, om at det ikke var hende der havde dræbt en person. Alex lod stille sit hoved, glide til den venstre side. Hvad fablede tøsen om, dog lod hun bare et smil forme sig på hendes læber. mens pigen valgte at gå med hende, hun vendte sig om og begyndte som altid at gå.
Der var stille, mens de gik. Den eneste lyd var få folk der gik rundt i gaderne, samt Alex der gnaskede i et tørt brød. Mens hun kiggede ud af øjenkrogen på pigen, hun rettede blikket ligeud. ”Hvad hedder du?” Spurgte hun, inden de stoppede op ved en skrædder.
Alex åbnede døren og skubbede pigen ind, inden hun selv gik ind. Hun slog hånden ned i bordet, hvor en gammel mand dukkede op fra en dør. Han skyndte sig nærmest hentil Alex, hvor han undskyldte hvis hun havde ventet længe. Han kendte oveni købet hendes navn, Alex grinte dog af ham og klappede ham på kinden. ”Tøj, til hende” Sagde hun, mens hun pegede på Lilianna. Manden nikkede, mens han lod sit blik glide ned over hendes krop. Han forsvandt derefter, hvor der gik omkring ti minutter. Hvor Alex hjalp med at fjerne blod fra pigens ansigt, hun smilte en smule. Da det meste blod var væk fra ansigtet, hun kunne ikke rigtig gøre noget for hendes hår dog.
Manden løb tilbage, med en blå kjole.

(( [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] Kjolen))

Han rakte kjolen til Alex, hvorefter hun tog fat i pigens håndled og skubbede hende ind i et omklædningsrum. Hun gav hende kjolen og trak forhænget for, mens hun stadigvæk gnaskede på det tøre brød. ”Hvis du vil, kan vi gå ud og drikke? Hvis du gider?” Hun snakkede til pigen, mens hun skiftede. Hvis hun overhovedet, skiftede tøj.

((-knækker cookien i to, og giver dig den ene.- så deler vi bare ^^))

Stammen, ja, men hvad skulle hun gøre, hendes ord faldt rundt i hovedet på hende, og hun havde ikke nogen anelse om hvad hun skulle foretage sig, tænke, føle, reagere, eller opføre sig. Der var fyldt med blandede følelser inde i hende, og hun følte sig alligevel draget af kvinden som hun nu fulgte. En dominerende personlighed, som Lili havde været vant til, noget hun kunne forholde sig til, og ikke behøvede at sætte spørgsmålstegn ved, fordi spørgsmål altid betød smerte. Eller det havde hun lært. "nuttet?" gentog hun, men spurgte ikke. Hvad mente kvinden med en sjov aften? Hun forstod ikke rigtig, men fuldte bare kvinden, som for nu var det dominerende i Lilis hoved.
Hun holdt øjende fast på kvinden, og undgik al form for øjenkontakt, hun tænkte ikke meget over at hun fulgte efter kvinden, men i stedet på det mord som netop var forgået. Hendes overlæbe kildede og hun slikkede på den for at få det til at stoppe, i samme sekund fyldtes hendes mund med smagen af blod, og først forstod hun det ikke. Så førte hun en hånd op til hendes kind og tørrede kinden af, hu kiggede på hånden og forstod nu hvorfor det smagte af blod. Hendes hånd var rød af blod og hun så fortvivlet på hånden, hun stoppede op, men blev revet ud af hendes tanker da kvinden snakkede til hende. Først kom der intet svar fra Lili, så gik det op for hende hvad kvinden havde spurt om, og hun begyndte igen af følge med kvinden. "øhm.. j... jeg hedder Lilianna Grace" fik hun fremstammet. Lige efter dette blev hun skubbet ind i en butik, en skrædderbutik så det ud til at være. Hun så sig om, og havde helt glemt blodet på hendes hånd. "jeg... tøj? Jamen... det forstår jeg ikke? .. hvad? Jeg har jo ingen penge! Det kan jeg ikke betale for" Hun kom pludselig i tanke om at kvinden havde lovet hendes tøj hvis Lili gik med.... Vent... hvad var det nu kvinden hed? "ehm" mumlede Lili og så lidt sørgende ud, alt imens kvinden var begyndt at rense hendes ansigt. Lili stod stille og lod hende gøre det, taknemmelig for at der var en klud imellem hende og kvindens hånd. Hun var en smugle forvirret "hvad hedder du?" fik hun endelig taget sig sammen til at spørge, da kvinden var færdig med at rense hendes ansigt. Det lyse hår havde stadig blod i sig, men det lagde Lili ikke mærke til.
Lili blev igen skubbet rundt, og denne gang ind i et omklædningsrum. "jamen... den passer mig ikke" Sagde Lili da gardinet var trukket for. Altså... jeg mener... den passer mig måske nok... men den passer ikke TIL mig" Kom det lidt lavere fra hende. Hun havde aldrig haft sådan noget på før, og havde aldrig vist så meget af hende selv til offentligheden. "jeg er slet ikke vant til at drikke" mumlede Lili Men ææh det kan vi da godt" hun ville ikke sige nej, efter det kvinden havde gjort for hende, hun var jo god imod hende. Og hun ville heller ikke skuffe kvinden, og sige nej til tøjet, men hun ville have det meget bedre hvis kjolen bare havde dækket lidt mere af hende. Hun begyndte at klæde den spinkle krop af, og hendes udmagrede krop kom til syne. Det var tydeligt at se at hun ikke var vant til at få meget næring. Man kunne se de fleste af hendes ribben, men hun havde stadig fyldige bryster, og flotte ben samt numse. Hun manglede tydelig fedt på kroppen, men hun havde jo heller ikke været ude af hendes fangeskab længe.
Og stod og kiggede på kjolen, men tog den endelig på, og følte sig lidt nøgen.... "jeg tror ikke den ser pæn ud på mig" Mumlede hun, bare kvinden ikke blev alt for skuffet over resultatet "hvor skal vi hen i aften?"







// lækkert! :3 //

Da pigen gentog Alexs ord, sendte hun hende et kærligt smil. De røde læber, der langsomt dannede et bedårende smil, samlet med hendes øjne der lukkede sig lidt i. ”Ja, nuttet” Gentog hun endnu engang. Alex blev ved med at gå, hun var vantil at folk fulgte efter hende hvis hun bad dem om det. Ikke at hun var totalt kontrollerende, men når hun var det. Kunne man på ingen måde sige hende imod, hun var og blev en af de få lettere kontrollerende personer.
Da tøsen stoppede op bag hende, kunne de forminskede skridt nemt høres. Hvilket fik Alex til at kigge tilbage på hende, hvor et lille suk slap de røde læber. hvad havde hun lige gang i, hun var en koldblodig dræber også forsøgte hun at hjælpe en person der lige havde overvejret et mord. Hun burde mere dræbe denne person, også smutte fra liget, i stedet for at forsøge at virke en smule rar.
Alex trådte tæt på Lilianna, da hun fortalte sit navn. Hun hev et lommetørklæde op af lommen, hvor hun derefter fjernede noget blod fra Lilliannas ansigt. ”Undskyld, jeg glemmer lidt at tænke, før jeg siger noget” Lød det fra Alex, hendes stemme var blid, nærmest rar at høre på. Hun smed lommetørklædet væk, efter hun havde fjernet det meste af blodet fra Liliannas ansigt.
Alex kiggede op på skildtet, der var over skrædderen. ”Jeg betaler, men væn dig ikke til det.” Hun sendte Lilianna et drillende smil, inden hun gik indenfor, hvorfor hun gjorde det forstod hun enlig ikke selv. Måske fordi hun enlig havde hjulpet Alex, Lilianna kunne bare have ladt Alex modtage slag, men i stedet hjalp hun, det var sjældent man mødte folk der turde at hjælpe andre. Især når det galte næver og blod, Lilianna kunne jo nemt være kommet til skade.
”Alex, mit navn er Alex” Hun havde hørt Liliannas ord, da hun gjorde Liliannas ansigt rent, men svarede først da hun var indeni skrædderen.
”Prøv kjolen! Den vil passe dig, jeg er sikker på det.” Lød det fra Alex, mens hun pressede Lilianna ind i omklædningsrummet. ”Du er pæn, kjolen er pæn… to plus to gir fire…. Så den skal nok passe dig, skide vær med din personlighed!” Grinte Alex lidt for sig selv. Alex ventede udenfor omklædningen, mens Lilianna tog den på. Hun sang for sig selv med en smuk meget elegant stemme. Det var efterhånden en vane for hende at synge lavt, når hun ventede på ting. Hun sagde ikke meget til Liliannas ord om ikke at drikke, hvis hun ikke ønskede at drikke sig i hegnet kunne de altid bare tage ud og spise lidt og drikke vand.

((Sangen hun synger [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ))

Skrædderen gik hentil Alex med en lille støv kost, som ville fjerne jorden fra hendes tøj. Efter kort tid, lignede Alexs tøj sig selv, som om det lige var købt. Hun stoppede op, da lyden af Liliannas stemme kom fra omklædningsrummet. Alex satte støv kosten på bordet og hev gardinet væk, så hun kunne se Lilianna i kjolen.
Den smukke kjole passede jo perfekt til hende, den var lavet til spinkle piger. Dog var Lilianna meget spinkel, men den sad stadigvæk godt på hende. hun havde ikke ligefrem klamme tynde knoglede ben, men derimod pæne ben med en ok flot farve. Alex smilte kærligt for sig selv, mens hun satte hovedet på skrå. ”Hvad snakker du om, den er jo smuk til dig, den får dine blå øjne til at stråle.” Alexs stemme var fantastisk, varm og rar at høre på. Mens hun kiggede op og ned af Lilianna, hvor hun derefter svarede på hendes spørgsmål. ”Der skulle være en kro i nærheden? Hvis du er villig til at gå ud og spise med mig? Der er jo ingen der siger at vi skal drikke, bare vand er også fint.” Alex vendte ryggen til Lilianna og betalte skrædderen, med en lille læder taske, fyldt med kobbermønter.