What do you what? -Jason-

Et snøft kom fra en yngere kvinde, som var i færd med at bruge alle hendes kræfter på at stable en stor trækasse ovenpå en anden. Hun havde bygget sig et primitivt læskur, som for de næste få natter skulle tjene hende som sovested. Det eneste der manglede var den kasse. Hun snøftede igen, og stønnede derefter besværet da hun endelig fik kassen stillet op. Sådan, tæt så der ikke ville komme regn ind, og tykke nok kasser til at det kunne holde lidt varme inde og blæst ude. Hendes næse løb lidt fordi hun var en anelse syg, men det hjalp intet at ligge sig og have ondt af en selv, man blev nød til at gøre noget. Inde i det primitive læskur, som var godt 4x4 meter og med ca 2,5 meter til loftet, var det pænt ryddet, hun havde skuret brostenende og levet sig en seng af træplader som bund, og lidt kanter, halm så det var lidt blødt, og et tæppe over så det ikke kradsede. ud over dette var der kun en rygsæk lavet af ledder og ellers ikke andet. Man skulle skubbe en kasse væk for at komme derind, og den var faktisk ret tung. Indefra kunne denne kasse "låses", så det ville larme voldsomt og kræve stort besvær at få den flyttet, dette var for at holde hende sikker om natten.
Kvinden så tilfreds på hendes byggeværk, imens hun fjernede de verse splinter fra hendes hænder, som disse trækasser hun havde givet hende. Hun var udmattet, sulten og nok også lidt gnaven, men nu kunne hun idet mindste sove. Hun så sig til begge sider i den mørke gyde for at tjekke om der kom nogen, inden hun ville lukke sig selv inde, i den lille "hytte".

Jason en helt normalt mand som nogen ville tro han var kom gående hen langs de mange gader og stoppede roligt op, da han så en kvinde inde i en gyde gå der og lave sig noget læ af nogen kasser som var i gyden, roligt så han bare på hende fra afstand og anede ikke hvorfor hun sådan lavede det, havde hun ikke noget sted og bo som alle andre havde, men det var jo sådan folk kunne også godt ende på gaden, men det var ikke tit man så dem derude eller noget.
Men roligt efter noget tid hvor hun var blevet færdig med hendes såkaldt læ, gav han sig roligt til at gå hen af den gyde og stoppede roligt op og kiggede på det som om han ikke havde set det før nu, roligt bankede han på en af kasserne og slappede bare af "er der nogen der inde"spurgte han roligt, og viste jo godt at der var men han ville sådan sige noget til personen fordi han ikke vil ha personen skulle vide at han havde stået og kigget på mens personen lavede noget, men nu kunne han ikke rigtig gøre andet end og vente på noget respons fra vedkommende som var der inde, men om den kom ja det var jo så det store spørgsmål for det var jo det som alt kom an på lige nu for han ville da godt vide, om hvorfor personen lavede den kasse lå ting i forhold og ha et sted og bo.

Lili havde netop sat sig i hendes selvlavede seng, da en eller anden bankede *hvad nu?!?* tænkte hun, "selvfølgelig er der nogen herinde... der er ingen der ville bygge det her for at pynte de her gyder lidt op" mumlede hun meget lavt. Udmattet rejste hun sig op, låste op og trådte udenfor " hvad?" Hendes stemme var lav, og de små porcelænshænder holdt ved hver deres modsatte skulder, hun frøs lidt. Hendes havde blod på sig efter alt det hun havde lavet, og den fine matte porcelænshud så helt brugt ud. Hendes stemme var ikke flabet eller spydig i det, sådan var hun generelt ikke, men hun måtte indrømme at hun var yderst træt, og lettere gnaven.



//undskyld det korte svar D: //

Han stod lidt der og ventede på at kom et svar fra denne her person som sad inde i denne her fine lille ting af et sted og ha læ, roligt som han hørte at der skete noget der inde fra smilte han roligt for sig selv og så på hende da hun kom ud "okay hvordan kan det være at sådan en køn person som dig bor i en gyde som denne her det giver da ikke nogen mening"sagde han roligt og så på hende, da han fik øje på hvad for et køn det var og roligt smilte han til hende og stod der lidt.
Han så på hende og smilte bare roligt til hende og kløede sig lidt i nakke "du ser ikke rask ud hvad er du syg eller sådan noget"spurgte han roligt og kiggede på hende, for hun så ikke ligefrem rask ud i hans øjne men hvad hun fejlede det viste han ikke helt præcis, men det måtte han jo få at vide fra hende af, dog havde han ikke selv været syg meget længe, hvis han i det hele taget har været syg nogensinde, men hvad han kunne huske og ikke huske var ikke den her sag ved, lige nu var det endeligt hende han havde sit focus på lige nu og hvordan hun endeligt havde det, og han havde godt fornemmet hvad hun var og det var engel, men han havde ikke det vilde imod dem endnu selvom de var det modsatte af hinanden.
Han så på hende og kiggede roligt hende i øjne "forresten navnet er Jason"sagde han og ville bare fortælle hende hvem hun snakkede med for bare og være flink mod hende, og håbede på at hun ville gøre det samme så han viste hvem han snakkede med, for at gøre det nemmere for dem og snakke sammen.

//går nok//

Lili så på ham, undersøgte ham fra top til tå, han så ret så stor ud. Hun så op imod hans ansigt, dog uden at få øjenkontakt med ham, hendes skindende øjne fikserede sig på hans mund mens han talte, så hvordan hans læber formede ordene "j... jeg bor her.." kom det lavt fra hende "midlertidigt" mumlede hun kort tid efter. Nej hun var ikke helt rask, hvem ville være rask når de havde boet på gaden de sidste ugers tid, 2 uger havde hun boet, og sovet på gaden. Og indtil videre var dette det nemmeste sted at bygge et tilholdssted, det var jo kun ment til at være midlertidig, indtil hun fandt sig et arbejde og kunne få råd til et ordentlig sted at bo.
"jeg er bare lidt forkølet tror jeg" svarede hun, hendes hånd kom frem imod ham i en glidende elegant bevægelse "Lilianna Grace" præcenterede hun sig, da han havde sagt hans navn, hun ventede på at han ville trykke hendes lille skrøbeligt udseende hånd, uanset oom han gjorde ville hun jo tage den til sig bag efter.
"hvad laver du her ude... jeg mener... du ligner jo ikke ligefrem en der bor her" hendes stemme var hele tiden meget lav, men den virkede også meget beroligende. Hun lænede hovedet en smugle på skrå og ventede på svar.

Han kiggede roligt på hende "nej jeg bor her skam ikke men har gjort engang selvom det ikke er til at tro"sagde han roligt og så på hendes hånd da hun rakte den frem mod ham "hyggeligt at møde dig Lilianna Grace"sagde han roligt og tog hendes hånd og kyssede den før han slap den igen, og så på hende med et stille smil på sine læber.
Han så på hende "hmm nu ved jeg ikke hvor godt vi kun komme ud af det med hinanden men har et hus der er rimeligt meget plads i og har cirka 4 væresler der ikke bliver brugt på noget som helst og om du vil bruge et ved jeg ikke om du kunne ha lyst til"sagde han roligt, og var bare den der lige ud person som sagde tingene som de var, og han havde meget plads til folk der, lige nu havde han 2 der som også opholde sig ved ham, og hvis hun ville kunne hun jo også komme til at ha et af dem, men det var sådan set helt op til hende om hun ville, han var sådan set bare glad for at kunne hjælpe folk væk fra gaden af, så han kunne godt minde om en engel på den måde men ellers var han dæmon hele vejen igennem.

Hvorfor var det svært at tro? Her var da ikke så slemt igen. Hun rynkede brynende og fik hurtigt hånden til sig da han var færdig med at kysse den, det var ikke fordi hun synes han var yderst ucharmerende, men hun brød sig generelt ikke om den form for kontakt.
Hun så ned i jorden mens han kom med sit forslag "ellers tak" kom det lavt fra hende. Hun kendte ham jo ikke, og anede ikke noget om hvor han boede, om han boede sammen med nogen, og om de eventuelt var farlige. "jeg tror jeg klare mig med det jeg har... det er jo kun midlertidigt" hun så kort op på ham "Desuden så kender jeg dig ikke, og jeg ville ikke føle mig tryg ved at flytte ind hos dig" tilføjede hun kort tid efter. Hun ville ikke være uhøflig, men det var lidt et våget tilbud, han anede jo heller intet om hende, hun kunne jo for den sags skyld være en morder og psykopat. "hvorfor ville du vide hvem der boede inde i...." hun tøvede kort, og ledte efter et passende ord til hendes bygningsværk "skuret" kom det til sidst. Det var for hendes underligt at en fremmed ville komme sent om aftenen, i gyderne, for at finde ud af hvem der havde lavet det til deres midlertidige hjem.

Han kiggede på hende "når okay altså det må du selv om jeg komme bare med tilbudet og hvis du tror jeg er normal i min opførelse så nej det er jeg ikke langt fra endda"sagde han roligt og så på hende, det kunne godt være hun måske var psykopat eller noget i den retning, men det var nok ikke værre end det han sådan havde gået og lavet i den seneste tid, men nu måtte hun jo selv om det "når men så vil jeg da bare gå igen hvis jeg nu forstyrrede dig i skuret her"sagde han roligt, før han drejede sin krop rundt og gav sig til at gå stille og roligt ud af gydens munter mørke og alt det, gyder var ikke det mest opmundrende sted og være, men hvis det var der hun ville være så var det der hun vil være, og det ville han da ikke forhindre hende i eller noget som helst.

//sorry længden//

Det var jo ikke fordi Lili ville bo der, langt fra. "du må da kunne se fornuften i at jeg ikke vil bo hos en jeg ikke kender. Jeg ved jo intet om dig, du kunne for den sags skyld være en voldtægtsmand" kom det hurtigt fra hende, der var da intet underligt ved det, han var kommet ligelovlig tideligt med forslaget, og det lød lidt for godt til at være sandt "og som du sagde så var du langt fra normal, hvilket langt fra er en mere betryggende ting" argumenterede hun. Hun lænede hovedet en smugle på skrå, hun var træt og gnaven, og nu fornærmede han også hendes nybyggede hjem, hvad bildte han sig ind? "du virker for øvrigt heller ikke venlig" kom det hurigt efter at han havde sagt at han ville gå. Hun tænkte ikke så meget over det, følte sig bare irriteret, men snakkede egentlig ikke normalt sådan.



//det går nu nok, mit er heller ikke så langt//

Han stoppede roligt op og kiggede på hende "jeg er den jeg er og sådan er det bare"sagde han roligt og gav sig til at gå vider "jeg er venlig det dig der uhøflig og dømme en på kort tid"sagde han bare mens han gik vider og stod så for enden af gyden.
Han kiggede på hende "og for det først så kalde du det selv for skuret så jeg har ikke fornærmet det på nogen måder når jeg brugte det ord du selv betegnede stedet som"sagde han roligt og kiggede på hende, og viste ikke hvordan hun ville reagere på det, men det kom nok ud af hende på et tidspunkt man kunne jo bare vente og se på hvad der ville ske, for hun virkede da heller ikke ligefrem venlig overfor ham eller noget.
Han kiggede på hende og lænede sig op af muren mens af muren og slappede af, og anede ikke hvornår hun kom med et svar på det han sagde til hende.

Hun rystede på hovedet, hvor var han arrogant "ja sådan er det vel bare?!" hvad var der galt med ham? Det var ham der var kommet og forstyrret hende, ikke omvendt, det var ham hvis tone var rolig og overlegen, ikke hendes! Og det var ham der forstyrrede hende! Hun ville have lagt og sovet hvis det ikke var for ham, men i stedet kom han og lagde en dårlig stemning ud "ja vist kaldte jeg det et skur, i mangel på bedere" kom det lettere spydigt fra hende "og det kommer da helt bestemt an på synsvinklen når det kommer til hvem det er der er venlig! Hvem tror du lige du er? Magen til uhøfligt væsen skal man lede længe efter!" det kunne godt være at hun tog tingende mere til sig, fordi hun var udmattet, syg og sulten, men hun synes nu at han var i overkanten! "Var du forresten ikke ved at gå!" kom det irriteret fra hende. "mænd!" hun fnyste af ham *gid han brækker sine ben på vej ud* tænkte hun. Sådan var Lili normalt ikke, men omstændighederne havde lige nu fået det værste frem i hende, noget som hun helt sikkert ville fortryde imorgen når hun tænkte over episoden, men lige nu... ja der var hun ligeglad.

Han kiggede på hende og nikkede roligt til det hun sagde og gad sådan set ikke svare hende på noget af alt det hun sagde til ham, han kunne ikke bruge en sur kælling som hende til at stå der og råbe og skrige af ham når han var venlig overfor hende efter hans egen mening, men roligt rettede han sig op og gav sig til at gå langt væk fra gyden af og kom ikke ligefrem tilbage eller noget, han gik bare og stoppede op langt væk derfra, hvor efter han fandt sig et sted og sidde og slappe af og havde ikke det vilde og lave nu her.
Men nu måtte han vel se hvad der kom til at ske og var sådan set ligegald med hende nu, nu havde han været så venlig og tilbyde hende et sted hun kunne få det bedre også er hun sådan overfor ham, det var noget han ikke fandt sig i sådan at blive behandlet på den måde.

Hun bed tænderne sammen "magen til idiotisk svin skal man lede længe efter! narrøv!" hun holdt sig for munden, det var ikke ord der normalt kom ud af hendes mund. Hvad skete der lige her? Hun rystede på hovedet da han gik, det måtte han selv om. "kujon" kom det spydigt fra hende, han ville sagtens kunne høre det fra der hvor han var. Hun vendte sig væk fra retningen han gik imod, og samlede et par flasker op fra jorden, som hun stillede på toppen af nogle kasser, så de kunne fange vand. Derefter børstede hun sig af, og gik i gang med at få døren ind til åben. Hun regnede ikke med at dæmonen kom igen "uforskammet" mumlede hun, og fik endelig døren åben.

Han var ligeglad med hvad hun sagde til ham for det havde han vænnet sig til at blive kaldt op til flere gange og hvis der var nogen som var en narrøv lige nu så var det hende, efter hans hoved for han svarede hende ikke igen og han gad heller ikke, og han sad bare der nu og blev der bare og havde ikke en skid og lave, så nu ville han bare være der og ikke røre sig så meget som en centimeter mere, hun kunne brokke sig og den slags hvis det var det hun ville, men han var der hvor han var og blev der lige så længe han selv ville for han var jo en fri mand og ikke skulle nå noget som var vigtigt og den slags der, men de ord som hun sagde gik ham ikke andet end til hans storetå.
Han så på lidt folk der også skynde sig hjem af, og det var jo også noget han kunne gøre men det var jo bare det han ikke havde lyst til.

Hun var træt af hans højrøvede måde at være på. Da hun havde fået døren helt op gik hun ind, hun låste døren efter sig og lagde sig i sin seng. Hun ville ikke søge konflikten.



//out//