What am I even doing here? - Jason

Tid: Aftenstid, nok omkring 21:00.
Vejr: Det er overskyet og regner, men er alligevel en anelse lunt pga. solen tidligere på dagen.
Sted: Kroen Det Vilde Svin
Omgivelser: En stor flok mennesker, størstedelen af dem fulde og voldelige.

Larmen fra kroen var overdøvende, når man ikke var vant til steder som dette. Så da Elysia trådte ind i kroen, kappehætte trukket godt ned over hovedet, som dæk for regnen, blev hun overvældet af de mange mennesker. Sjældent brugte hun tid på kroer, oftest undgik hun dem faktisk helt og aldeles, men noget havde fået hende til at forlade sit hjem i skoven, gå gennem regnvejret og tage ind til kroen. Præcist hvad det var, vidste hun ikke. Men nu var hun der, og hun havde ingen planer om at vende om og bevæge sig ud i regnvejret igen. I stedet skubbede hun sin hætte af, så hendes rødlige hår kom til syne, og lod så blikket glide rundt i kroen. Der var ingen velkendte ansigter, ingen personer hun kunne sætte sig hos. Hun bevægede sig langsomt op mod baren, trak sin lille læderskindspung frem, og stoppede op foran den ene bartender.
”En øl” var det eneste hun sagde, med et lille smil over sine læber. Hun fandt nogle mønter frem, og da han serverede øllen, rakte hun ham pengene. Hun vendte sig om, og så rundt i lokalet. Et frit bord, det var det eneste hun havde brug for. Et sted at sidde, så hun ikke behøvede at blive stående der hele aftenen. Men det virkede ikke ligefrem som om hun havde heldet med sig, tværtimod. Fra der hvor hun stod, så det ud til at det hele var optaget. Måske var hun så heldig, at der var et frit bord længere ude bagved? Hun begyndte at kante sig forbi de mange andre kro gæster, stadig med et lille smil om læben, på trods af hvor fulde mange af dem virkede. Det smil man altid så hende med, fordi hendes humør altid var højt, eller i hvert fald stort set altid. Det krævede en del, at gøre hende i dårligt humør, at få hende til at miste den gejst hun altid havde, og den forfærdelige tro på at der altid var noget godt i alle. Alligevel måtte hun indrømme at kroen her, var lidt af en overraskelse for hende. Hun havde været derinde få gange før, men hun havde glemt hvor voldsomt det var derinde. En masse voksne, fulde mænd og kvinder der var stort set lige så fulde; det var ikke just en syn hun så hver dag, og det virkede lidt skræmmende på hende. Specielt fordi hun var alene, og egentlig bare trængte til at sætte sig et sted, drikke sin øl og slappe lidt af.

Dagen var gået som så mange andre dage dog med en masse grå vejr og vand fra oven af, dog stoppede de ikke en mand for komme hen på den kro som han nu så godt kunne lide og være på, da mange gange at stemningen var god men det kunne også tage en drejning og vende om på det hele så den var ubehagelig og være i.
Men roligt bevæge manden ved navn Jason roligt gennem denne dumme regn som var skyllet ind over byen det meste af dagen og indtil nu, hvor længe det ville blive ved viste han jo ikke, det kunne jo blive ved længe men det kunne også stoppe lige pludselig.
Han kom op til døren til kroen og roligt åbnede han den op og bevægede sin ind af den og kiggede sig omkring og roligt tog han sin jakke af og holde den over sin skulder og gik roligt op til baren hvor en kvinde lige havde forladt "vil godt bede om en øl"sagde han roligt og lagde sin betaling på bar bordet og kiggede roligt efter kvinden, til hun dog forsvandt i mængden, og efter lidt vente tid fik han sin øl og roligt tog han imod den og gik ned mod et bord som nærmest, var et standart bord for ham og sidde ved, og han kiggede roligt på dem der sad der og de havde siddet der før engang hvor han var kommet, og der havde han jaget dem væk fra bordet af "Okay mine herre vil i har det på den hårde måde eller vil i selv gå herfra i fred"sagde han roligt og kiggede på mændene og smilte bare af dem, efter som de ikke vil ha problemer med ham igen gav de sig til at rejse sig en efter en og forlod bordet.
Roligt satte han sig ned og kiggede på sin øl som han plantede foran sig og slappede bare af, og kiggede roligt på kvinden der vist stadig ledte efter en plads hun kunne sidde ved "der er plads her hvis de stadig mangler et sted og sidde frøken"sagde han halv højt for at hun skulle kunne høre ham.
Så nu var det jo bare op til hende om hun hørte ham, da han prøvede og komme i kontakt med hende eller om hun ignorere det han sagde til hende, da det jo sådan set var hendes chance for at komme ned og sidde i stedet for at stå op og for det meste var der ikke nogen som bare kom og satte sig ved det bord Jason sad ved, hvis han ikke havde givet dem lov til det, for han var sådan en der godt ville ha plads men det var altid rart med noget selvskab også selvom det måske kun var en enkelt person som fx hende kvinden, som manglede et sted og sidde.

//håber det godt nok (://

Elysia ledte stadig fortabt efter et tomt bord, men selv da hun kom længere ud bagved, lykkede det hende ikke. Hun endte derfor med at stoppe op, tage en slurk af øllen, for så at vende sig om og begive sig lidt tilbage igen. At kante sig forbi de mange højtråbene og fulde mennesker, det var ikke ligefrem den letteste opgave. Lige som hun skulle til at forbi en und herre, brød hans stemme ind, og hun stoppede op for at vende blikket mod ham. Et lille smil bredte sig over hendes læber på ny, fordi på trods af det sted hun var, sad der åbenbart stadig nogle rare, knap så fulde, personer.
Hun skubbede sin hætte af, så hendes ansigt kom til syne ordenligt, hvorefter hun satte sin øl overfor hans, og begyndte at åbne kappen hun havde om skuldrene. ”Det er vældig pænt af dem. Der er ikke ligefrem mange herinde, der ser ud til at brænde efter en fremmedes selskab”Hun hængte kappen over stoleryggen, og hev lidt ned i den sandfarvede skjorte hun bar, inden hun tog plads overfor ham, og begyndte at studere ham, uden at sige noget. Hun kunne ikke regne ud hvor gammel han var, da hun egentlig syntes hans alder kunne ligge omkring en del tal. Og hans race kunne hun heller ikke fastslå. Han måtte være blandt en af de racer, som ikke havde et træk ved udseendet der kunne vise hvad de var. Men hvad kunne han så være? Der var jo alligevel en del forskellige racer. Selv, kunne man heller ikke se hvilken race hun egentlig havde, og der var ikke mange der vidste det, fordi hun brugte sin menneskelige form, mere end sin ræveform. Hun fandt det ligesom bare mest praktisk. Specielt taget i betragtning af, at hvis hun transformerede sig om til en ræv, ville hun være nødt til at efterlade det sæt tøj hun havde på. Og tøj var en luksusvare, som hun ikke havde meget af.
Hun rystede let på hovedet over sig selv, fordi hun kom til at blive lidt tabt i hendes tankespind, og for at være til stede igen. ”Jeg har ikke engang præsenteret mig selv…. Mit navn er Elysia” sagde hun så. Det kunne jo ikke passe hun skulle sidde og drikke øl med en, som hun slet ikke kendte navnet på, derfor blev hun jo selvfølgelig nødt til at præsentere sig. Elysia præsenterede sig sjældent med andet end hendes fornavn, det var kun hvis modparten også præsenterede sig med sit fulde navn, at hun gjorde det. For egentlig brød hun sig ikke om hvis folk kendte til det, ikke folk hun ikke kendte. Hun så bare på manden overfor hende, med det samme rolige smil over hendes læber, idet hun tog an tår af sin øl.

//Det er da helt fint. c: //

Han sad der stille og roligt og ventede på kvindes respons over det han sagde til hende, men roligt smilte han til hende da hun kom over til det bord som han sad ved, og roligt studerede han hende, ud af det han kunne se af hende *hun ser nu ikke så tosset ud men hvad er hun hmmm når pyt hun lader ikke til at være farlig*tænkte han for sig selv og kiggede bare på hende, i det hun havde sat sig ned ved bordet "du skal da ikke bare stå op når der er en plads du kan sidde på vel"sagde han roligt og smilte til hende.
Det var ikke sådan hverdag han var i selvskab med en køn kvinde som hende her og det navn hun havde passede perfekt til hende, men det var vist også kun hendes fornavn han, havde fået og vide af hende "mit navn er Jason Carter det hyggeligt at møde dig Elysia det er en meget smukt navn til en smuk kvinde som dig"sagde han roligt og tog en tår af sin øl og smilte til hende.
Han var en af dem som sagde tingene lige ud til folk om det så var godt eller skidt, heller være ligeud og ærlig end og være en løgner, det var det man ville komme længest med efter hans mening, også selvom han var den race han var hvor det faktisk lå til den og være løgner, men man kunne altid bestemme over sin egen værre måde overfor folk, og det var jo det han gjorde lige nu og her da han jo mente det han sagde til hende.
Han kiggede på hende "men hvad bringer så dig til denne her lille hyggelige kro som det vilde svin her"spurgte han roligt og kiggede på hende, og så hende ind i øjne og smilte bare sådan stille og roligt til hende, på en venlig måde, for det kunne jo godt være en kvinde som hende havde noget hun skulle her siden hun var her, men det kunne han jo ikke ligefrem se på hende eller noget som helst i den still, så derfor måtte han jo spørge ind til det i stedet for, for spurgte man ikke fik man jo ikke noget svar på det man gerne ville ha svar på omkring en person og det var jo lige meget hvem personen var om det var hende eller en helt anden, han kiggede stille og roligt på hende og lod så sit blik gå lidt rundt på de mange andre gæster der var på kroen før han blik igen landede på hende, og han ventede bare spændt på at høre om hvad hun var her inde for.

//det var godt og håber også det her er lige så godt (://

Elysia kunne ikke undgå at smile over det han sagde. Det var sjældent hun stødte på personer i kroen, som rent faktisk virkede venlige. Men så igen, om han havde virket indbydende og venlig eller ej, så havde hun sat sig hvis hun fik tilbuddet, fordi hun ville være sikker på at der gemte sig noget godt i ham. Men ham foran hende, han var en helt anden støbning. Han var helt okay, virkede flink og ikke nær så fuld som mange af de andre mænd derinde. Hun lod en lille latter undslippe sine læber, og lænede sig tilbage i stolen. ”Det har du vel ret i.”
Hans navn var hende ikke bekendt, han var tydeligvis ikke en hun før havde mødt eller hørt om. Hun smilte mildt til ham, og nikkede en enkelt gang. ”Mange tak, Jason.” Det var sjældent hun fik komplimenter for hendes navn, faktisk var det bare generelt sjældent hun fik komplimenter, så at tage imod dem var hun ikke ligefrem den bedste til. ”Jason Carter... Det er vist kun fair du får mit fulde navn også; Elysia Carenza Denaë.” Som sagt, mente hun at hvis hun fik ens fulde navn, så skulle de også have hendes, sådan var det med høflighed. Hun tog selv en tår af sin øl, og lod blikket glide rundt på de mange andre gæster. Det begyndte lige så stille at gå op for hende, hvorfor hun så sjældent tog til lige netop denne kro. Størstedelen af gæsterne var højtråbene, fulde og voldige. Den anden lille del, var enten enspændere der sad i et hjørne, eller personer som Jason her foran hende. Flinke, mere ædru og høflige.
Hvad havde overhovedet bragt hende dertil? En fornemmelse af at hun burde tage dertil, et ønske om at komme lidt væk fra skoven, på trods af tidspunktet. Men hvordan skulle hun lige forklare, at hun havde haft en fornemmelse af at hun skulle dertil? ”Jeg havde brug for at komme lidt væk, så kroen virkede som det mest oplagte sted.” Hun så lidt rundt på gæsterne igen, for så at se tilbage på ham. ”Selvom jeg må sige, jeg havde godt nok glemt hvordan det var herinde.” Hun sendte ham et mildt smil. ”Og hvad med dig?” spurgte hun så. Hun kunne ikke helt bedømme, om han var en der tit holdte til på kroen eller om han, ligesom hende, mest var der fordi han havde haft brug for at komme væk fra dagligdagen og tage en pause. Måske var det lidt en blanding? Han virkede trods alt som en der var mere bekendt med stedet, end hun var, så mon ikke han var en der måske kom der ofte nok? Hun trak på skuldrene af sig selv, og så bare roligt på ham.

Han kiggede roligt på hende og smilte stille til hende "det stadig et meget smukt navn du har dig"sagde han roligt og kørte en hånd gennem sit hår og tog så en tår mere af sin øl og kiggede roligt på hende "altså jeg er her for hygges skyld og nu er det jo blevet mere hyggeligt nu hvor jeg har dig som mit selskab og ikke bare sidder her alene som jeg har gjort før hen så det nu rigtig rart at du vil sidder her med mig"sagde han roligt og så på hende, og slappede bare roligt af mens han lænede sig tilbage på stolen og så på hende "man kan altid få brug for at komme væk fra alt det man går og laver til hverdag så er det godt at komme et sted som denne her kro selvom den ikke er den mest rare og komme ind på fordi folk er som de er her"sagde han og kørte en finger rundt ved sin tending, for sådan og udpege at folk var skøre som så mange andre kunne være "hvis jeg må være helt ærlig af mange de kvinder som er her inde på kroen så er du nok den smukkeste jeg har set her"sagde han roligt og kiggede på hende med et stille men venligt smil på sine læber, og mente det skam, da han ikke andet end kunne være ærlig overfor hende for hun var en meget smuk kvinde, selvom hun nok ikke selv ville sige det så måtte han jo sige det til hende, godt nok havde han ikke snakket med hende særlig længe men hun virkede til at være sød i det og det var rart, for hun dømte ham ikke ud fra det han var af race, måske fordi hun ikke kunne finde ud af hvad det var for en race han var og den slags der, og roligt som han sad der og kiggede på hende tog han endnu en tår af sin øl og satte den ned på bordet og smilte til hende, og det var godt nok man kunne være ærlig overfor en person man lige havde mødt for det havde han nemt ved, da han var den der ligeud person, der ikke bare lod det som han mente blive i hans hoved, men at han rent faktisk sagde det til hende i stedet for var en god ting efter hans egen mening, han kiggede på hende og kiggede hende ind i øjne og slappede roligt af "du har nogen øjne der liner farvede diamanter hvis jeg må på pege det også"sagde han roligt og sad bare der og så hende i øjne og syns godt om hendes øjne og alt det ved hende, men nu måtte de jo lige lære hinanden og kende for han ville godt vide mere om hende end bare hendes navn og alt det halløj der, for det var nemt nok og kende en person på deres navn, men man kunne godt bruge noget info omkring dem så man var mere klar over hvad de lavede og alt muligt halløj, for bare fordi han var ærlig kunne det godt lyde som om han flirtede med hende, selvom det ikke var sådan ment selvom han ville da ikke have skam over at flirte med hende da hun jo var smuk og virkede til at være meget sød i det og det hele.

Elysia vidste ikke hvad hun skulle sige, så i stedet smilte hun bare bredt til ham. Komplimenter var som sagt ikke noget hun var vant til, men det betød ikke at det ikke glædede hende at få dem. Det var altid rart at blive komplimenteret på ens udseende eller personlighed.
”Jeg er den der bør takke. Ellers havde jeg siddet i et hjørne, på en stol. For der er ikke flere borde frie.” sagde hun, med et mildt smil. Hun mente det, hun var utrolig taknemmelig for at han havde inviteret hende til at sidde hos ham, ellers var hun jo end i et hjørne, eller havde været tvunget til at stå op.”Det er nemlig det. Nogle gange bliver hverdagen bare for meget. Og på trods af størstedelen af personerne herinde, er der jo også nogle gode iblandt dem.” Endnu en gang lod hun blikket glide rundt, for at iagttage personerne ved de andre borde. Lidt længere bagude, sad en flod mænd, hvis stemmer havde hævet sig en del, siden hun kom ind. Hun var ret overbevist om, at det bestemt ikke kunne lede til noget godt, men hun var dog alligevel ikke bekymret, for hun var ikke selv en del af konflikten, og der var Jason heller ikke, så de ville højst sandsynligt ikke blive blandet ind i noget der.
Hun vendte blikket mod ham igen, og sendte ham et smil. ”Du er god med komplimenter” sagde hun så. Det var ikke noget hun mente som en dårlig ting, tværtimod. Det var rart, at der var nogle mænd som ikke frygtede at give kvinder komplimenter, i den tro at de måske ville ligge for meget i det, eller måske ville syntes mændene var for påtrængende. Her var Jason jo anderledes, han sagde det bare, og det nød hun faktisk. Tit kunne det gøre hende lidt utilpas, hvis hun fik for mange komplimenter, men det var som om at han havde en god måde at gøre det på. Måske var det også lidt fordi, at der var et bord imellem dem, og han var ikke bare kommet op til hende og havde mast sig på, som nogle andre mænd gjorde det. Hvor de bare ikke forstod hvor grænsen gik. Han havde tilbudt hende at sidde, de havde snakket, kendte hinandens navne. Der var bare noget andet ved det, end hvis det var en fremmed, fulderik.
Denne gang, blev der frembragt en svag rødmen ved hende. Ikke en der var tydelig, men dog var den der, som en svag rosafarve, der dukkede op i kort tid, for så at blegne igen. ”Så, Jason… Har du noget imod at jeg spørger, hvilken race du er?” Hun vidste godt hun måske gik over grænsen, men hendes nysgerrighed var bare begyndt at blive større og større, så hun til sidst følte hun blev nødt til at spørge ham. Hun ville også være okay med det, hvis han ikke ønskede at svare, selvom hun højst sandsynligt stadig ville kæmpe for at finde ud af det så. Selv, var hendes race ikke noget hun følte hun havde behov for at skjule, men det var bare heller ikke noget folk ofte snakkede om. Det var som om, at det var et af de emner man helst undgik. Hun skubbede en tot hår om bag sit øre, inden hun tog endnu en tår af øllen foran hende.

Han smilte roligt til hende som de sad der og hygge snakkede og havde det godt i selskab med hende, hun virkede til at være en meget stille og roligt person og sød det var hun også så det gav jo bare et plus mere ved hende, for hvis hun havde været sådan en meget ubehøvlet person, så havde han ikke siddet her længere end han havde gjort nu selvom det var ham der var her før hende og den salgs, men så var han gået hvis det var sådan at hun havde snakket ordenlig eller noget.
Han kiggede roligt på hende "ja det er jeg vel men jeg siger bare tingene som de er og de passer jo også på dig"sagde han roligt og kiggede på hende med et smil og kløede sig roligt i nakken og havde godt hørt denne her mand som brøllede op fordi han nok var fuld eller noget, men det tog han sig ikke så meget af, da han ikke var en af dem som var indblandet i denne her mands samtale med en anden mand og det var også godt nok, for han havde den salskab han havde brug for i hende og det var godt jo, han var ikke den der behøvede en hel masse folk til at sidde og snakke med eller noget, han kunne sagtens nøjes med bare en enkelt person og snakke med og det var jo så hende nu her.
Han kiggede roligt på hende "altså jeg kan godt fortælle dig hvad jeg er men jeg vil så bare sige du skal ikke bedømme mig på hvad min race er for der ikke mange som er så glade for den race jeg er da vi kan være en tand for modbydlige men det dog ikke os alle som er sådan men jeg er dæmon og hvad er du selv om jeg må spørge"sagde han roligt og kiggede på hende og ville bare ikke ha hun dømte ham ud fra hvad han var for som havde sagde, det var jo ikke alle som var dæmoner der var slemme selvom Jason kunne være sådan begge dele, eftersom han havde det store temperament som han havde, men dog ville han ikke selv mene han kunne blive sur på Elysia eller noget for hun virkede ikke til at ville gøre ham sur eller træde på ham og det håbede han heller ikke hun havde i sinde og gøre.
Han så på hende også lidt rundt før han så igen kiggede på hende "når men hvor længe har du så være her i byen eller hvor du nu sådan set bor for syns ikke jeg har set dig før eller noget så du er vel næsten lige kommet til eller ja det ved jeg jo ikke"sagde han roligt og smilte til hende før han tog en tår af sin øl og der var næsten ikke mere i efter han tog den tår, men der var nok lige til en tår mere hvis han selv ville drikke den.

Elysia var kommet i betydeligt bedre humør, efter hun var begyndt at snakke med Jason. Hendes humør havde i forvejen været godt, men der var bare noget ved at møde en ny person, og virkelig få lov til at snakke. Det gjorde altid hendes humør langt bedre. ”Det er rart der er nogen der gør det. De fleste holder altid deres meninger for dem selv” sagde hun, og smilte mildt til ham. Manden der blev ved med at råbe op, lod hun endnu en gang blikket glide over mod, og hun rystede lidt på hovedet. Hun havde aldrig forstået hvordan man kunne hidse sig sådan op, men på den anden side, så var hun nok også en af de mindst voldelige og mest godtroende personer man kunne komme omkring. Men sådan var hun altså bare, og der var ikke meget man kunne gøre for at ændre på det.
Nyheden om at han var en dæmon kom bag på hende, men han indledte det med en god tale, der gjorde at hun faktisk ikke blev nervøs ved ham. For som han selv sagde, var de ikke alle af samme støbning. Nogle iblandt dem var gode, eller så gode som de nu engang kunne blive. Derfor nikkede hun en enkelt gang, og sendte ham endnu et smil. ”Du taler godt for dig. Selv, er jeg en shapeshifter.” Han ville ikke dømmes, så hun ville ikke dømme ham. Hun var sikker på der var noget godt i alle, og det var ikke anderledes med Jason. Desuden havde han allerede bevist for hende, at han slet ikke var ligesom visse dæmoner. Han var jo ikke ondskabsfuld, i hvert fald ikke over for hende. Måske havde han en skjult side, men det var ikke noget hun bekymrede sig om, fordi det havde ikke vist sig nødvendigt, i hvert fald ikke endnu.
Hun tænkte en anelse over spørgsmålet han stillede hende. Hun havde jo egentlig været nær byen længe, men det var bare ikke ofte man så hende i selve byen, da hun jo var en skovboer. ”Jeg bor rundt omkring i skoven, har ikke ligefrem noget fast hjem. Jeg kommer kun til byen i ny og næ, når der er ting jeg mangler.” svarede hun så. Der var ingen grund til at holde hendes hjemsted hemmeligt, på trods af at hun ikke altid snakkede lige åbent omkring det. Hun havde boet i skoven hele hendes liv, eller de vil sige, hele det liv hun selv huskede tydeligt. Livet i et hus, med sine forældre og brødre, det kunne hun kun huske små brøkdele af nu. Hun havde jo ikke set dem, siden hendes brødre forlod hendes i skoven, på grund af hvad hun var. Hun bed sig i læben ved tanken, og for første gang, blegnede hendes smil. Dog kun et kort øjeblik, for så at komme frem igen. ”Hvad med dig? Er du herfra?

Roligt som han sad der og lyttede til hvad hun sagde og alt det smilte han bare roligt til hende "dem der holder deres mening for dem selv er dem som mener at den ikke tæller i en samtale selvom de måske ved at de har ret eller kan gøre en forskel kommer an på hvad man snakker om og hvad der sker omkring en"sagde han roligt og efter hans hoved gav det nu meget god mening, men om det gav i hendes viste han jo ikke, men det var nu heller ikke så meget omkring det, det var mere at det var dejlig han ikke holde sin mening tilbage og det havde han heller ikke tænkt sig.
Han smilte roligt for sig selv "ja man må jo snakke for sig selv som dæmon for mange forbinder en med de andre selvom man slet ikke er sådan men folk i dag vil være så alt vidende at man tror det løgn"sagde han roligt og så på hende og tog så og drak det sidste af sin øl og så på hende "kommer lige om to sekunder"sagde han roligt og rejste sig op fra stolen og gik op til baren hvor han bestilte to øl og lagde så betallingen på bordet og fik øllene kort tid efter, og roligt gik han ned til hende igen og satte den anden ved hende som han havde med og så hun også havde "den er til dig så løber du ikke lige tør sådan lige med det samme"sagde han med et stille smil på sine læber og så på hende "altså jeg bor her i byen i et hus så ja jeg er her fra stedet af men du kan altid kigge forbi hvis du for brug for et sted du kan sove når du føler behov for at sove i en ordenligt seng hvis det er"sagde han roligt med et smil og drak lidt af den nye øl han lige havde hentet, og roligt så han på hende.
Han kiggede på hende "men tænkte på hvis du ikke vil sidde her længere så kunne vi tage hjem til mig hvis du kunne ha lyst til det"sagde han roligt og kiggede på hende og viste ikke om hun kunne ha lyst til det jo, men det var jo også kun et forslag han kom med, for han havde ikke noget imod og sidde her med hende eller noget, men det kunne jo godt ske at hun fik lyst til at se hvor han boede for så kunne hun bare sige til hvis det var sådan.

Stemmerne omkring dem var lige så høje som før, men de irriterede ikke Elysia nær så meget længere. Hun var begyndt at vænne sig til dem, og med godt selskab, lod hun sig heller ikke mærke med larm nær så meget. Hun hævede begge sine øjenbryn og nikkede samtykkende. Han havde helt ret i det han sagde, og hun måtte give ham, at han faktisk virkede ret klog. Hun kunne intet sige om det, ikke endnu, men fra den smule samtale de havde haft indtil nu, så virkede han som en der tænkte over tingene.
En lille latter undslap hendes læber, og endnu en gang nikkede hun samtykkende. ”Det har du helt ret i. Det er som om folk i dag har brug for at have ret, og bliver nødt til at have fordomme omkring ting der er fremmede for dem, væsner der er fremmede for dem.” Hun tog også selv en tår af sin øl, men modsat ham, var hun endnu ikke færdig. Hun fulgte ham med blikket, da han rejste sig op og gik op til baren. Da han stod deroppe, tog hun blikket fra ham igen, for at tage endnu en tår af sin øl. Snart ville den være tom, men hun var ikke den mest erfarne øldrikker, faktisk var hun generelt ikke den bedste til alkohol. Hun nød det i ny og næ, som på det tidspunkt, men udover det, så var det sjældent hun drak. Hun så op fra øllen, som hun havde siddet og set på, da der blev stillet en øl foran hende. Hun så mod Jason med et smil. ”Jamen tak da. Så må jeg hellere få drukket den første færdig.” Hun tog endnu en tår, denne gang en anelse større, bare for hurtigere at blive færdig med den.
”Det lyder godt. Jeg vil måske tage dig op på det tilbud.” sagde hun med et smil. Hun var ikke bleg for at tage imod en seng at sove i, hvis hun blev tilbudt en. Selv, var hun vant til at sove under stjerne, med intet fast sted som bopæl, men hun måtte sige, det var altid rart at få en seng og i. Hun drak det sidste af hendes første øl og skubbede kruset lidt ind på bordet, inden hun så på det fulde foran hende. Ved han tilbud, så hun op, og trak lidt på skuldrene. ”Når vi har drukket vores øl, er jeg med på at gå. Men det ville da være en skam at spilde dine penge, ved at gå fra øllene.” Det var tillokkende at komme hjem til Jason, at se hvordan han egentlig boede. Det var sjældent hun blev inviteret ind i folks hjem, måske fordi det var begrænset hvor mange venner hun faktisk havde, så at se Jasons hjem, vakte hendes nysgerrighed.

Han kiggede roligt på hende med et stille smil på sine læber "lige præcis men det jo bare sådan de bange for hvad der kan ske og den slags der men det må de jo tage i stiv arm i stedet"sagde han roligt og drak lidt mere af øllen og så på hende.
Han så på de man høj rystede menesker og andre væsner som også var der udover dem, og rystede lidt på hovedet og så på hende "altså som sagt du skal bare sige til hvis det er for nu kommer du jo til at se hvor jeg bor når vi er færdige med vores øl"sagde han roligt og smilte til hende og drak noget af sin øl og tog en af de der rigtig store tår af den men dog heller ikke så stor at der ikke var til et par mundfulde mere i det.
Roligt kiggede han på hende med et stille smil og slappede bare af "jeg føler mig rigtig godt tilpat i dit selskab Elysia du virker til at være stille og roligt og rigtig sød bare for at få det sagt fordi det passer og endeligt så vil jeg mene det ikke kan siges for tit hvis jeg har sagt det før jo"sagde han roligt og så på hende og smilte stille til hende og kiggede hende ind i hendes smukke øjne, og havde det virkelig godt sammen med hende, der var noget over hende som fik ham til at slappe af og virke sådan helt nede på jorden, så han blev den grimme side af ham som han helst slet ikke ville vise for hende for så var han jo ikke ligefrem sjov og ha med at gøre på nogen måder, roligt så han på hende og kørte en hånd gennem sit hår og slappede af mens han bare sad der og lavede ikke andet end og leve i nuet og ikke sådan tænke på hvad der vil ske for dem om cirka fem minutter fra hvor de sad nu til hvor de var ved den tid, han så roligt på hende "har du sådan mødt andre væsner du sådan har snakket med udover mig"spurgte han roligt og så på hende og viste jo ikke hvor meget hun havde været ude og udforske omkring i denne her tossede verden som denne her med alle mulige væsner som ham og hende, så man kunne endeligt ikke undgå at møde andre som måske kunne ha den samme slags race men kunne noget andet end en selv.

Hun nikkede til det han sagde. ”Det har du helt ret i. Sandheden er altid bedre end løgnen, selvom den kan bringe lige så meget smerte.” Hun lod sit blik hvile på ham, imens et roligt smil var bredt over hendes læber. Langsomt lænede hun sig tilbage i stolen, da hun før havde siddet med albuerne hvilende på bordet, og tog den nye øl i hånden. Hun tog nogle små tår af den, inden hun stillede den tilbage på bordet, for bare at læne sig tilbage i stolen på ny, og studere ham lidt. ”Det lyder godt.”
Ved hans næste ord, blev hendes smil en anelse bredere, og hun lod sig bare synke hen i det han sagde. Sjældent havde hun fået så mange komplimenter på én aften. ”Der kan jeg kun sige i lige måde, Jason. Skønt jeg ikke kan sige jeg kender dig godt, kan jeg nu godt lide dig. Du virker ikke nær så voldsom som fulderikkerne derover –” hun nikkede over mod bordet, med de to højrøstede mænd ” – Så du skal have tak for at ville holde mig med selskab.” Han selskab var jo godt, så hun havde intet at klage over. Hun nød bare at kunne sidde og snakke med ham, uden der egentlig behøvede at ske det store, de kunne bare sidde, som var de to gamle venner, der skulle have opsamlet hvad der var sket, siden de sidst sås.
Om hun havde mødt andre væsner. Det havde hun, ja, og hun havde med garanti også mødt nogen, hvor hun ikke var klar over det. ”Ja, det har jeg. Både dæmoner, som dig, andre shapeshifters, et par mennesker, nogle få elverer og vampyrer og to engle. Og også lidt andre forskellige racer.” Hun var ikke en hvor det var fremmed at møde andre væsner. Folk kom til hende, hvis de ville have fremtiden af vide, og dette gjorde at det var mange forskellige væsner hun mødte. Men det gjorde ikke, at de kendte hende, hun var ikke en hvis navn var bekendt for andre, for hun sagde aldrig sit navn, ikke til kunder. Der foretrak hun at holde det hemmeligt, netop så hendes navn ikke ville blive kendt rundt omkring. Fordi hvis det blev det, ville hun ikke kunne leve som hun gjorde det, så ville hun ikke bare kunne tage en rolig tur ind til byen. Og desuden var hun slet ikke dygtig nok til, at sådan noget ville kunne ske. Hun var måske dygtig, men der var ting hun ikke selv kunne styre, og der var ting hun nægtede at gøre. Hvis man havde en ond mening bag sit ønske, om at få noget i sin fremtid af vide, ville hun ikke fortælle personen det. Og det samme gjaldt, hvis hun følte personen var for anmassende eller måske ikke klar til at høre sin fremtid.

Han kiggede roligt på hende og smilte bare stille og roligt som han lyttede til det hun sagde til ham "nemlig sandheden for det komme man længest med selvom det kan komme med smerte til en selv kommer jo an på situation som man står i jo"sagde han roligt og smilte stille og var bare glad for at han kunne snakke om sin mening til hende i stedet for han bare sad med den selv og ikke kunne snakke med en eller anden, han så på hende og smilte bare roligt til hende før han tog sin øl og tog endnu en tår af den dog ikke så stor som den sidste.
Han kiggede lidt rundt også tilbage på hende "tja han må vel syns han er mere end de andre ved det bord siden han skal være så høj i munden men han snakker nok mere end det hele hold vand"sagde han roligt og så på hende med et stille smil på sine læber, og håbede på at hun viste hvad han mente med det, men ellers måtte hun jo spørge ham hvis hun var i tvivl om det for så måtte han jo uddybe det for hende eller sådan noget, men roligt lyttede han til det hun sådan havde mødt i hendes ophold "ja okay der jo også mange her i byen og omkring os er der også nogen stykker af sådan noget som dæmoner og den slags der men de viser det jo bare ikke fordi de enten ønsker og holde sig i baggrunden hvis der nu fx er en dæmon der går amok så vil den der står i baggrunden ikke beskyldes og svines til på grund af den andens opførelse men folk er hurtige til at dømme bare en race hvis der bare er en som gør noget forkert"sagde han roligt og så på hende og tog endnu en tår af øllen da det var en meget langt tale han lige kom med der, og han var blevet lidt tør i halsen af og sige så meget som han lige havde gjort, og roligt så han på hende "nu må du ikke misforstå mig eller noget men jeg må være ærlig og sige hvis det ikke var fordi jeg lige havde mødt dig så kunne jeg godt ha fundet på at forføre dig for du er yderst tiltrækkende men vil først lære dig og kende før jeg gør sådan noget"sagde han roligt med et stille smil på sine læber, og var jo bare ærlig omkring det, han ville da ikke lyve omkring at hun faktisk var en meget tiltrækkende kvinde og at han godt kunne finde på at forføre hende efter han havde lært hende og kende, for så viste han mere om hende og de kunne bedre snakke samme efter og den slags halløj der, men om hvordan hun ville tage det han sagde viste han ikke rigtig noget om.

Det var længe siden hun sidst, virkelig, havde snakket med en anden person. Normalt, var hendes samtaler korte sætninger, udvekslet mellem en fremmed kunde og Elysia selv. Men med Jason, havde hun allerede siddet og snakket et godt stykke tid, og det var noget hun havde savnet. Hun nikkede samtykkende til det han sagde. Det hele kom an på situationen. Hvis det ikke var en slem sandhed, en sandhed der virkelig kunne såre, ville sandheden intet dårligt gøre. Og selv en mere ondskabsfuld sandhed, ville til hver en tid være bedre, end hvis man løj og sandheden så kom frem. For sandheden kom næsten altid frem, om man ønskede det eller ej. Sådan fungere det desværre bare.
Hun tog en tår af sin øl og førte derefter sin hånd op til mundvigen, for at fjerne en smule øl, inden hun så lod den ende på bordet igen. Hun drejede hovedet over mod manden ved det andet bord og rystede på hovedet. ”Det har du med garanti ret i. Men måske har han også brug for det… Måske gør han det, fordi han er vant til at være den usete. ” Hun som var sikker på at der var noget godt i alle, var også sikker på at der gemte sig noget godt i den højtråbende mand, lidt derfra. Uanset hvor naivt det måtte gøre hende på nogle punkter, så var hun bare sikker på at der altid var noget godt i alle, og sådan var det bare.
Hun lod sit blik ramme øllen foran hende. Halvdelen var tilbage endnu. Man kunne vist ikke ligefrem kalde hende den stærkeste øldrikker, og hun kunne også godt mærke det. Ikke fordi hun var beruset, men hun fik altid en fornemmelse inden det skete, som ligesom kunne fortælle hende lidt om hvor mange genstande hun egentlig havde indtaget. Hun tog endnu en tår af den, og vendte blikket mod Jason igen. Hendes bryn var rynkede en anelse og hendes mine var mere seriøs, på grund af emnet. ”Desværre ja. Folk er alt for hurtige til at bedømme en hel race, ud fra få personers handlinger. Og det gør at mange andre, med det samme det møder en af den race, bare går ud fra at personen er præcis lige sådan. For eksempel når det kommer til dæmoner. ”
Hun førte en nedfalden lok hår om bag sit øre, og hendes blik flakkede mod bordet, da hun hørte hans ord. Hun så så langsomt op på ham, og kunne ikke undgå at smile bare en anelse. Det var sjældent folk fortalte hende sådanne ting, faktisk kunne hun ikke mindes at det nogensinde før var sket. Hun vidste derfor heller ikke hvad hun skulle sige til det, fordi et tak ville lyde utrolig utaknemmeligt, men alligevel var det det eneste der faldt hende ind. ”Jeg – Wow, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Det er ikke ligefrem noget man for af vide hver dag.” Sagde hun så, efter at have gennemrodet sine tanker, for at finde noget passende.

Han sad stille og roligt der og lyttede til det hun sagde til ham og smilte stille og roligt til hende "det kan være men så må man jo gør så man bliver set og det jo det han gør nu i stedet for at være uset"sagde han roligt og så på hende og drak lidt mere af sin øl og kiggede på hende og kunne godt lide bare sådan sidde og snakke med hende og lytte til hvad hendes mening den var, for han kunne godt lide og lytte til folk hvis de havde noget godt og sige til ham.
Han kiggede på hende med et stille smil og satte sin øl på bordet og så på hende "nemlig det er det jeg mener"sagde han med et stille smil på sine læber og kunne høre at hun forstod hvad han mente med det han sagde jo, og det var også en rigtig god ting for så forstod de jo hinanden, og man kunne jo kun sige at det var godt på alle måde.
Han kiggede på hende da hun snakkede om det det han havde sagt til alle sidst og smilte bare roligt til hende "Nej det er det vel ikke men sådan er det og jeg mener det skam også så håber du tror på mig"sagde han med et stille smil og kørte en hånd over sin hår og så på hende, mens han bare sasd der og slappede af og havde det bare godt med denne her samtale, og roligt ville han bevise at han mente at hun var tiltrækkende og roligt rejste han sig op og gik over bag hende og lagde sine hænder på hendes sider, og kørte den ned og op igen og kærtegnede roligt hendes bryster kort uden på hendes tøj før han fjernede sig, og gik hen og satte sig ned og så på hende med et smil på læberne.

//krea svigt//

Klokken var begyndte at blive mange nu, det var Elysia egentlig godt klar over, og normalt ville hun være på vej til at bevæge sig hjem, men det regnede stadig udenfor, hun havde stadig mere øl, og selskabet var jo også godt.
Endnu en gang vandrede hendes blik over på manden. Faktisk kunne hun ikke undgå at få lidt ondt af ham, fordi hun troede simpelthen ikke på, at det der bare var sådan han var. Der måtte ligge et dybere ønske for opmærksom bag det, måske på grund af mangel på opmærksomhed i hans yngre dage. ”Ja, men han kunne have valgt så mange bedre måder at gøre det på… ” Hun vendte blikket tilbage mod Jason, et roligt smil over læberne og ansigtet afslappet. Det var rart nogle gange at snakke med en, som man delte fælles meninger, specielt fordi det ikke så tit hændte, at man stødte på sådanne folk. Så dette var indtil videre et godt møde, ikke at hun regnede med at det ville have været andet, da hun havde mødt ham tidligere på aftenen. Fordi det første hun så til ham, var da han tilbød hende en plads og, allerede der, viste sin høflige gode side frem. Måske gemte der sig noget længere nede, noget mørkere og mindre høfligt, mindre godt. Men det måtte jo så komme an på en prøve, hvor slemt det ’mørke’ var, selvom hun dog ville gemme det til en anden god gang, skulle hun møde ham tilfældigt igen, eller tage ham op for hans ord, og stjæle en overnatning i hans hjem.
”Det gør jeg skam, ordene er såmænd bare ikke vante for mig. ” Hun havde kun lige sagt det, da han så rejste sig om og gik op bag hende. Hun smilede i starten, hun så sådan halvt om mod ham, men vendte så blikket mod øllen foran hende. Da han så lagde sine hænder mod hendes hofter, og begyndte at køre dem lige op og ned, for så at kærtegne hendes bryster, frøs hun. Overraskelen over hans handling overtog, hendes bryn rynkede og da han satte sig ned igen, så på hende, kunne hun ikke finde ud af hvad hun skulle sige. For hvad sagde man lige til sådan noget? Manden havde en spøjs måde at understrege sine meninger, og for n som Elysia, der aldrig havde været tæt med nogen, var det måske lige en tand for meget af det gode, men hun kunne alligevel ikke bringe sig selv til at sige noget til det. Han var for god en ’ven’ til det.

Han sad stille og roligt og kiggede på hende efter det han havde gjort og alt det, og roligt slappede han bare af og viste godt at han lige havde taget på hende og alt det halløj der og det lod da til hun ikke blev sur over det, men ellers måtte hun jo sige til hvis hun ikke vil ha han var sådan overfor hende jo, men hun nåede jo ikke lige der og sige noget.
Han kiggede på hende og smilte "nu håber jeg ikke at jeg fornærmede dig med min berøring af dig for det ikke meningen med det jeg har det bare sådan hvis folk ikke men må sige de har et godt parti hvis du ved hvad jeg mener med det ellers må du jo spørge"sagde han roligt og så på hende med et stille smil på sine læber og drak så det sidste af hans øl og så på hende og viste ikke hvordan hun ville tage det her, men han var jo den han var og hun var den hun var som alle andre også var dem selv, folk var jo ikke ligefrem ens på nogen måder, medmindre de var tvillinger så linde de jo tæt på hinanden.
Han kiggede på hende og slappede roligt af og viste ikke hvad han sådan rigtig skulle sige lige nu, for han var endeligt mere eller mindre uden ord lige nu, og det var jo fordi deres samtale vist døde lidt efter det han gjorde og han håbede ikke at hun var sur på ham eller noget, for ellers måtte hun jo sige det til ham for det kunne jo godt være at hun var blevet, man kunne jo ikke vide når man ikke fik noget og vide jo.

//sorry men har lidt krea svigt for tiden ): //

Hun sad stadig bare i tavshed, og så mod Jason, grublede over hvad der mon fik ham til det. Om det bare var sådan han var, om det bare var sådan han gjorde, når noget skulle understreges. Efter lidt tid, fjernede hun endelig øjnene fra ham, for at tage en tår øl, og så vende sin opmærksomhed tilbage til ham. Denne gang dog kun fordi han snakkede. Hun kunne ikke lade vær med at komme med et lille smil, og hun rystede så på hovedet. ”Fornærme mig gjorde du ikke. Jeg blev bare overrasket og en anelse chorkeret over, at du i første omgang kunne få dig selv til at gøre sådan noget. ” sagde hun lidt eftertænksomt.
Hun tog endnu en tår af sin øl, for bare at sidde lidt i sit eget hoved, og tænke over de samtaler de havde haft i løbet af aftenen. Hun sad tilbagelænet i stolen, ryggen ret, som det var hendes vane, og begge hænder hvilende halvt på bordet, halvt på armlænende. Hun rystede endnu en gang på hovedet, denne gang meget kort, for lige at komme ud af sin tankespind, og tilbage til der hvor hun rent faktisk var. ”Så hvad går du egentlig og laver, Jason?” De havde brug for noget at snakke om, og hvad han brugte sin tid på, var faktisk interessant nok at skulle høre, fordi hun netop havde siddet og tænkt over det. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og så afventende på ham, med sit lille smil over læberne. De skulle jo også have tiden til at gå, til de begge var færdig med deres øl, og den ville gå langsomt, hvis de bare skulle sidde og kigge lidt, og intet snakkede om.

//Mit var heller ikke ligefrem noget at råbe hurra for, så det går nok. [: //

Han kiggede roligt på hende og smilte stille og roligt "ja okay det kan jeg så godt forstå at du blev hvis du nu ikke er sådan van til at en mand rør dig på den måde som sådan"sagde han roligt og kiggede bare på hende og ventede stille og roligt på at hun blev færdig med at drikke sin øl så de kunne gå, da det var hende der sagde de ikke skulle gå før de havde drukket op, da han jo havde brugt penge på øl til dem, og nu ventede han bare på at hun blev færdig og alt det.
Han kiggede på hende og slappede bare af og syns hun var en virkelig flot kvinde men også sød, men sådan var hun jo bare, så meget havde han da fundet ud af og alt det så det var jo godt, han så på hende med et smil "hvad jeg laver altså jeg går og laver de ting andre ikke gør altså små opgaver og ting og sager andre ikke er villige til at tage men ellers går jeg bare rundt og ser hvad dagen bringer mig som det her dagen har bringet mig til en god samtale med dig"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede roligt af, for han kunne ikke rigtig andet lige nu og her, men det var jo også dejligt nok og kunne bare sidde og snakke med en om ting og sager, roligt så på hende "hvad med dig hvad går du så og laver"spurgte han roligt og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og viste ikke hvad han ellers skulle sige lige nu, men sådan var det jo bare, han ville da også godt vide hvad hun gik og lavede og ikke lavede altså man kunne jo ikke lave alt i verden, men man kunne lave meget for at overleve.

Hun sagde intet til det han sagde, men nikkede bare en anelse, og så på ham med et lille, roligt smil. Hun var ikke vant til det, den slags berøring, hverken fra mænd eller kvinder, og uanset hvilken intentioner der lå bag. Sådan noget, var ikke en ting hun kendte folk længe nok til, nogensinde at kunne komme nær. Hun så på hans tomme ølkrus, og derefter ned på sit eget. Hun var en langsom øldrikker, men hun manglede kun lidt under halvdelen nu, og fordi han allerede var færdig, skulle hun nok sætte farten lidt op. Hun tog en tår, lidt større end ellers, så han ikke skulle vente for længe.
Hun lyttede interesseret til det hans sagde. De småting som andre ikke havde lyst til. For hende, var det lidt uklart hvad det kunne være, men hun forestillede sig hovedsageligt at fikse ting, som folk syntes der var spild at bruge tid på at ordne. Men måske var det noget helt andet? ”Hvad for eksempel? Er det at fikse ødelagte ting, eller?” Måske blandede hun sig for meget i det, spurgte for meget ind, men så måtte han jo sige til, fordi hun var nysgerrig af sig, og ville hellere end gerne høre lidt mere om ham og hans liv. Hendes blik flakkede kort mod bordet, da han spurgte hvad hun lavede. Hun havde jo godt vidst spørgsmålet kom, men det betød ikke hun brød sig om at tale om det, fordi det oftest resulterede i, at folk så spurgte om hun ville gøre det for dem også, se ud i fremtiden. ”Jeg fortæller folk deres fremtid, for penge…” Endnu en gang flakkede hendes blik mod bordet, inden hun så så op, for at møde hans øjne. ”Jeg er seer forstår du, og for en god mængde år siden, viste det sig at folk var villige til at betale gode summe, for at jeg forudsagde en lille ting om deres fremtid. Nogle gange er det specifikke ting de ønsker at høre om, andre gange er det bare hvad deres fremtid bringer dem.” Hun kunne lige så godt få det hele sagt, i stedet for at ligge lidt låg på det, og kun fortælle at hun var seer og intet andet.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "ja noget som det og alt andet også at fange dyr og sådan noget altså hvis der en som har mistet deres kæledyr eller noget så kommer de for det meste til mig men ikke altid hvis de nu selv kan fange den men ellers klare jeg så mange andre ting"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og så på hende "hvor meget har du tilbage af øl nu vi skulle jo gå når vi var færdige og jeg venter jo kun på dig nu"sagde han roligt og slappede af og var jo ikke sur eller noget, han ville bare godt snart afsted hvis hun snart var færdig, for det var jo ikke ligefrem sjovt bare og sidde her og ikke ha noget hvis hun nu havde meget tilbage som hun skulle drikke og alt det, han kiggede på hende "okay så hvis jeg betalte dig nok vil du sige noget om min fremtid selvom jeg ikke lige har brug for det lige nu og her men er det så sådan det hænger sammen hvis jeg forstår det rigtigt"sagde han roligt og så på hende med et stille smil på sine læber, men dog anede han ikke om det var rigtigt eller forkert det han lige havde sagt, men det kunne dog godt lyde sådan efter hans mening på det hun sagde til ham, men det kunne jo også være forkert men det måtte hun jo give ham svar på nu her for han kunne ikke selv vide det jo så hun måtte jo sige ja eller nej til det.

Hun lyttede igen opmærksomt til det han fortalte, fordi hver en ting han nævnte, var for hende et skridt tættere på, virkelig at lære ham at kende. Fordi måske kendte hun lidt til ham nu, måske var de noget man kunne kalde venskabelige, men hun kendte ham stadig ikke. ”Det er ret sejt” sagde hun, med at smil. Det var ikke noget hun sagde, bare for at sige det. Hun syntes virkelig det var sejt, at han tog sig tid til at hjælpe folk, hvis de kom til ham med et problem.
Ved hans spørgsmål løftede hun kruset op, så det var foran dem begge, inden hun så tog en tår af det. Der var ikke meget igen, og hun skulle nok skynde sig, for selv ville også gerne snart videre, så hun kunne se hans hus, inden hun så skulle videre hjem af, for at få en god nats søvn. Hun tog endnu en tår. ”Vi kan snart komme afsted.”
Hun lyttede til det han sagde, og nikkede så. ”Ja, det er i princippet sådan det fungere. Jeg har også nogle ’faste’ kunder, som en gang om måneden, hvis ikke mere, kommer for at høre om noget i deres fremtid har ændret sig. Men det er ikke alle jeg gør det ved, fordi det er ikke alle ting jeg ser der er lige behagelige, så hvis der kommer en, som virker for ’svag’ så gør jeg det ikke.. Der er også nogen, bare når de kommer hen til mig, hvor jeg kan se, at det er fordi de vil vide om der overhovedet kommer noget i deres liv, der er værd at leve for. Så det er desværre ikke alt sammen lige lutter lagkage.” Hun så på ham, med et lidt tænksomt blik i øjnene. Det var sjældent hun snakkede så meget om hendes ’proffesion’ oftest var det jo, som nævnt, et emne hun helst undgik.

Han kiggede på hende "man må jo gøre ting for at overleve i verden selvom de kan være trælse så det bedre end bare og gå på gaden og være en eller anden bum som ingenting har i verden for det bare sådan at hvis man laver en fejl for man ved ikke hvad man har med og gøre når man fanger dyr man kan være efter en mus eller det der værre end det"sagde han roligt og så på hende og gav bare udtryk for det han sådan kunne gå og lave, da han jo kunne lave så meget andet også ved siden af men han kunne bedst lide og lave var og ha med dyr og gøre, om de var vilde eller tamme.
Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og slappede af "lyder godt men nu skal du ikke bare skynde dig og drik det bare tag din tid"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og viste ikke hvad han skulle sige ellers, da han jo ikke vil skynde på hende for de havde jo den tid som de skulle bruge begge to, da det ikke lod til at hverken han eller hende havde noget de skulle i det næste stykke tid og det var jo godt.
Han kiggede på hende da hun åbnede hendes kønne mund lidt efter hun havde sagt noget mere, det var en hele del "alt er ikke er lutter lagkage siger kvinden med den gode krop og kønne øjne hvis du ville kunne du ligge folk for fødderne af dig bare ved dit udseende men man køre jo sit liv som man køre det og man må tage de chancer i livet man har før de løber borte for en for man kan ikke få en chance mere så man tager hvad man kan"sagde han roligt og håbede på at hun forstod det han lige sagde, for det lød nu rigtig nok i hans hoved og anede ikke om det var rigtigt men det håbede han da på at det var, ellers måtte hun jo sige det til ham hvis han tog fejl i dette her, ellers ville han ikke lære den rigtige af det her, hvis der ikke var nogen som kunne lære ham den rigtige forståelse af ting som denne her.

Hun nikkede opmærksomt til det han sagde, imens et roligt smil spillede om hendes læber. Han var forholdsvis interessant. Ikke bare fordi han udviste venlighed over for hende, men også fordi han virkede som en der tænkte over tingene, men som alligevel bare tog tingene som de kom. Begge dele var gode kvaliteter, i hvert fald hvis hun selv skulle sige det. ”Det har du ret i.” Hun vidste ikke selv meget om dyr. Ikke at hun ikke kunne lide dyr, tvært imod, hun elskede dem skam, men selv var hun bare ikke meget inde i hvordan det hele fungerede. Hun nød deres udseende og passede også på dem, behandlede dem ordenligt, men hun havde intet med dyr at gøre udover det.
Hun smilte roligt til ham, ved hans ord, for at vise sin taknemmelighed for at hun ikke behøvede skynde sig. Alligevel syntes hun ikke, at hun kunne tillade sig at holde ham hen meget længer, når nu han var færdig, og kun manglede at hun kunne afslutte sin drik. Hun tog endnu en tår af den. Kun få tilbage, og så ville den være tom, og de ville lige så stille kunne komme afsted, i stedet for at skulle sidde der. De kunne tage hjem og kigge ved ham, og hun kunne tage hjem derefter. Det glædede hun sig også til, at komme hjem. Selvfølgelig så hun også frem til at se hans hjem, for det var så sjældent hun blev budt ind hos andre, og da slet ikke folk, der næsten ikke kendte hende.
Hun smilte lidt over hans ord, og nikkede så svagt. ”Tjo… Men nogle folk, når jeg møder dem og ser hvad deres fremtid vil bringe dem, af forfærdelige ting, så er der bare nogle gange hvor det hele virker fuldstændig tåbeligt, fordi jeg ikke kan fortælle dem sådanne ting. Jeg ville aldrig kunne få mig selv til at fortælle en 18-årig pige, at hendes liv vil ende, inden hun når at blive tyve. Så hellere fortælle hende, at hun skal huske at leve sit liv til fulde, men ikke fortælle hende, at det er fordi det snart vil være slut for hende. Så ville hun gå og tænke over det for meget.” Hun gav præcis det eksempel, fordi det var noget hun selv havde været ude for, ikke engang for en uge siden. Så selvom mange mente hendes evne kun bragte skønne ting med sig, var der altså også en bagside af den ellers skinnende medaljon. Og måske kunne hun få folk til at ligge sig for hendes fødder, men hvad betød det, hvis andre ikke levede ordenlige liv? Tage chancen, når den kom. Det var ikke noget hun var god til. Ofte lod hun chance glide forbi hende, i frygt for hvad det måske måtte bringe hende.