I skovens dybe stille ro... ~Nærmest. (Aigemfarrel)

Endnu engang havde han misforstået hendes ord, det irriterede hende dog ikke. Da hun selv tit havde nemt ved at misforstå folk, når de snakkede til hende. Hun trak derfor kun blidt på smilebåndet og rystede kærligt på hovedet, da hun ville fortælle ham at han havde misforstået hende igen. Hørte hun hans ord, som om han havde fået en åbenbaring. Nu fes den vidst ind, tænkte hun.
En kærlig latter slap hendes læber, og hun nikkede blidt på hovedet. *Ja, Ja på den måde* tænkte hun. Denne Cassidy, var nok den første og eneste person, som hun havde følt sig så godt tilrette med. Ved første møde, men måske var det på grund af deres lidt høje promille. Hvis de nu ikke havde drukket, ville Alex nok ikke have snakket med ham eller ladt ham leve. Typisk hende, at dømme alle mennesker hun mødt, til døden.
Det med at sige hvad man tænkte, ville tit ende i en katastrofe! Især når man tænkte så grufuldt som Alex! Hun fjernede stille sin hånd og nikkede blidt, til Cassidys ord. Han havde sikkert ret, hun havde ikke selv mødt nogle der tænkte højt. Eller havde hun? I en kort stund, tænkte hun over alle de folk hun havde mødt. Den eneste der nok snakkede højt, ville nok være hendes gamle bofælle Ithan. Men ellers havde hun ikke mødt andre, som hun kunne huske. ”Jeg har kun mødt en der selv snakker højt, meeeeen… han er ikke just en ven” Hendes ord blev lavere og lavere. Ithan ville nok aldrig blive hendes ven igen, men hvem ville også det. Når hun jo havde dræbt hele hans lykkelige familie, selvom det var et uheld.

Da han ømmede sig, kunne hun ikke lade vær med at sende ham et flirtende blik. ”Du sagde jeg måtte, undskyld… men hvordan kunne jeg lade vær nu hvor muligheden var der” Hendes stemme var kærlig og blid som altid, den havde dog stadigvæk den lidt berusede undertone.
”Alle folk er lidt lummer, tro mig.” Hun trak blidt på skuldrene, hun sagde det mest. Så han nødig skulle føle sig dårlig tilpas, på grund af hendes ord. ”Så er vi to, øl, kvinder og mænd redder altid ens dag” Hun havde en lystig tone i sin stemme. Hun var både til mænd og kvinder, men nok mest mænd når det kom til stykket. Da de somregl var stærkere end hende, og ikke altid havde brug for at snakke om følelser. Som kvinder nu havde, engang i mellem.
Da han endnu engang komplimenterede på hendes krop, fik hendes kinder en rosen rød farve. Normalt rødmede hun ikke over at få komplimenter, mest sagde hun bare tak og skubbede dem væk. Det var bare noget andet lige nu, han havde jo reddet hende fra myrene!
"Mange tak, Cassidy.” Hun nikkede en smule forlegen, hvordan skulle hun svare på det. Alt hun kunne sige var tak, eller måske skulle hun komplimentere på Cassidys udseende også? Hun nåede det dog ikke, før han havde komplimenterede hendes hår også. Hun greb fat i en lille spids af sit krøllede brune hår, og løftede det op til hendes øjne. Hun havde aldrig hørt folk snakke om hendes hår før, udover den ene gang hvor hun satte ild til det. Engang gik hendes hår helt ned til gulvet, hvilket så fantastisk ud. Men efter den lille episode med ilden, gik hendes hår nu kun lidt under skulderne. Så det var langt, men ifølge hende var det ikke langt nok. ”Det er sikkert velplejet på grund af alt blodet.” Mumlede hun for sig selv, når hun jo dræbte folk. Ende der altid blod ud i hendes hår, det var det der gav hendes brune hår et rødligt skær. Og sikkert også det, der fik det til at se så velplejet ud.

Hun var en af de få piger, der havde meget nemme krav omkring en mand, han skulle bare ikke være for tyk og helst ikke gå for meget op i sig selv. Hvis han så også var dominerende, kunne det næsten ikke være bedre. Cassidy var nok den der kom nærmest på det, han var stærk af et menneske at være. Eller nok det stærkeste menneske hun havde mødt, udover det var han en fantastisk kysser. Hans bløde læber, kunne få alle piger til at smelte.
Hun var lydløs i kyssede, nærmest som om hun ikke trak vejret. Hun havde dog derimod bare nemt ved at trække vejret, især i et kys. Hun vidste at hvis man satte hovedet lidt på skrå, ville man nemt kunne trækkevejret gennem næsen. Næsten uden lyd!
Hun legede med hans hård, det var så blødt og rart at mærke det, køre gennem hendes fingre. Hendes øjne var lukket, men kyssede varede ved. Da hun følte hans tunge, der stille strejfede hendes læber. Mødtes deres tunger kort, Cassidy smagte en smule af øl. Mens hun nok selv smagte af lidt sødere drikke, da hun ikke altid drak øl. Andre gang havde hun brug for sit sukker!

Hun brød kyssede efter noget tid, hvor hun åbnede sine øjne stille. ”Så den der søvn?” Sagde hun på en drillende måde, inden hun fjernede sig fra ham. Klokken var sikkert mange, da solen allerede var begyndt at titte frem bag træerne i skoven. Himlen var blevet en smule lyserød, som blandede sig med den blå farve på himlen.

"Er det rigtigt?" spurgte han hende overrasket, "Jeg kender både mig selv, og dig og så er der min ven Peter, og..."
Imens han opremsede de få han kendte der tænkte højt, talte han dem på sine fingre, dog holdt han en pause efter at have nævnt Peter og hans ansigtsudtryk blev igen tænksomt.
"Jeg tror faktisk at I er de eneste jeg kender, som gør det... Så er det måske ikke så normalt igen.."
Han lavede et let skuldertræk og tænkte ærligt ikke mere over det - dog var han sikker på, at han måtte kende nogle flere, der tænkte højt og ikke tænkte over hvad der slap ud af munden på dem.

Han løftede blikket for at møde hendes øjne, da hun igen begyndte at tale. Han lod kort derefter sin hånd, som han ømmede sin kind med, falde ned langs siden igen og han sendte hende et nik hvorefter han vippede hovedet til siden og smilede til hende.
"Du skal ikke undskylde.. som du siger, havde jeg jo givet dig lov," han træk yderligere på smilebåndet, "Plus så var du jo nærmest sød ved mig. Du kunne ha' givet mig ét på næsen.."
Han nikkede lidt til det næste hun sagde. Det fik ham faktisk til at føle sig mindre lummer, at hun sagde at andre også var det, og han mumlede et: "Du har sikkert ret. Alle er nok lumre i en eller anden grad.."
Med et grin nikkede han ivrigt, da hun sagde at øl, mænd og kvinder kunne redde dagen, og han understøttede hendes påstand med et: "Ja, forhelvede!"

Han smilede lidt da hans så den svage rosa farve brede sig over hendes kinder. Hun var kær - ja, kær var nok et meget godt ord. Han havde, helt ærligt, aldrig mødt nogen der kunne sammenlignes - hun var én for sig selv - og det kunne han godt lide.
"Ingen årsag, Alex," svarede han hende, da hun takkede ham for hans kompliment, "Det er jo ikke andet end sandheden." Han blinkede kækt og smilende til hende.
Han så på hende og en svag rynke dannedes i hans pande, imens han forsøgte at tyde hendes ord. Hun mumlede - han var ikke engang sikker på om det var meningen han skulle høre det eller ej, eller om hun igen tænkte højt. han kunne ikke få det hele med: men hendes hår så velplejet ud på grund af et eller andet som han ikke fangede.
"På grund af hvaffor' noget?" Hans ansigt afslørede tydeligt, at han ikke havde hørt at samtalen igen havde berørt emnet blod.

Hun smagte sødt, duftede godt og rent og kyssede fandens godt - hvad var der ikke at kunne lide ved den pige? Da hun blidt brød kysset rykkede han sit ansigt lidt fra hende og træk luft ind i dybe drag. Da han igen fik kontrol over sin vejrtrækning, slog han øjnene op og mumlede et svagt, "Jeg glemmer altid at trække vejret," som for at forklare sig.
Han nåede at køre sin hånd igennem hendes hår endnu engang, inden hun fjernede sig fra ham.
"Søvn er overvurderet," drillede han smilende igen, men der gik ikke mange øjeblikke, før han måtte kvæle et gab bag sin ene håndryg, "Jeg er faktisk ret træt, nu jeg tænker videre over det.. - måske burde vi rent faktisk sove.."
Uden af afvente hendes svar, begyndte han at knappe sin skjorte op.
"Jeg hader at sove med skjorte på.. den klistrer sådan.. klamt ind til kroppen når man sover synes du ikke?" Han så på hende og rynkede så sin pande, "Du går ikke så tit med skjorte gør du? Du er jo en pige."
Han vidste egentlig godt, at han nok burde sige De, men det faldt ham blot så naturligt at være dus med denne stort set fremmede pige. Han fik den sidste knap op og fik vristet skjorten af sig, så hans lyse, let veltrænede overkrop kom til syne, og han lod også den falde ned på gulvet til hans jakke.
Han blinkede kort overrasket, som om noget pludselig gik op for ham og han sendte Alex et spørgende blik.
"Er jeg sådan vildt uhøflig, upassende og fornærmende overfor ham nu? Altså overfor ham manden på billedet? For det vil jeg nemlig ikke være."
Hvad nu hvis hans opførsel med skødesløst bare at smide skjorten i et minde tempel frastødte hende helt vildt? Det håbede han ikke..
Han så kort forvirret rundt, smilte derefter kort nærmest undskyldende til hende, og bukkede sig så ned, så han kunne få fat på skjorten på gulvet igen. Han tog den ikke på i første omgang, men mindre hun bad ham om det, men sad med den i skødet.
Han vendte igen blikket mod hende, og efter at have været tavs i et kort tidsrum, begyndte han igen at tale.
"Jeg har en plan, Alex. En pissego' plan. I morgen, der tager vi to ud og finder vores sko sammen. Først mine og så dine... eller omvendt, hvad end der giver bedst mening."
Han nikkede bestemt. Selvom man knapt kunne kalde hans foreslog for en plan, virkede den lige nu utrolig logisk og genial i hans hoved - i morgen ville han dog nok have en anden mening...

Alex nikkede blidt, det kunne på ingen måde være normalt at tale højt. Det virkede også dumt, når man endelig snakkede højt. Alex smilte lidt, da Cassidy valgte at ramse et navn op, Peter. Denne Peter og hende, var dem der snakkede højt som han kendte. En kærlig latter slap hendes læber ”Se selv, det er på ingen måder normalt at snakke højt.” Efter han havde sagt det, virkede alt så sært. Hun begyndte selv at tænke over, om hun kendte folk der snakkede højt. Dog havde hun ikke ligefrem mange venner, hun havde vel to omkring. Men de virkede begge så indelukket og ønskede sjældent at snakke med hende, kunne man enlig kalde dem venner?
Hun satte en finger på sine bløde læber, mens hun undrede sig. Hendes tanker løb af sted med hende, well de to person elskede hende. Come on, det var jo hende. Hvordan kunne man ikke elske hende, hun smilte lidt over det. Hun virkede så selvglad nogle gange, hvilket tit skræmte folk væk fra hende.

Hun kløede sig lidt i nakken over det, hvorfor fik hun også lige lidt skyldfølelse over at give ham et smølfespark. Det var jo ikke ligefrem, fordi det var det mest smertefulde sted hun satte det. Hans ord, fjernede dog skyldfølelsen. True true, hun var jo på en eller anden sær måde rar mod ham. Hun nikkede anerkendende til ham, hun kunne have være mere ond og modbydelig.
Hvis han mente at han selv var lummer, havde han vidst aldrig haft en samtale med en Incubus. De fandt jo en kvinde hver dag, næsten. Hvor de ikke lavede andet end at hæle på kvinderne, eller bruge deres evner på dem. Hun vidste dog ikke meget om disse Incubuses, kun det Xander fortalte hende. Men han gad aldrig rigtig at svare på hendes spørgsmål, typisk Xander!
”Hvad er livet også lige uden dem, hvis man ikke har øl. Hvordan skal man så slippe hjernen løs, uden mænd og kvinder har man jo ikke noget godt at kigge på” Se selv, nu lød hun jo mega lummer. Lidt som en af de perverse mænd, der råbte af kvinderne. *Når i går klædt sådan, er det jo klart at der er så meget voldtægt!* Gamle svin, tænkte hun kort.

Alex mumlen, fik Cassidy til endnu engang at rynke på panden. Et lille smølfespark blev plantet på hans pande, hvor hun derefter kyssede det sted hun placerede det. ”Seriøst, hvis de bliver ved med at rynke på panden, kommer du aldrig af med dem igen.” Hun smilte kærligt til ham. Hans spørgsmål fik hende til at ryste på hovedet. ”Oh jeg snakkede bare med mig selv, det uhmm… er velpeget fordi jeg bruger nogle specielle hår-pro-dukter?” Hun tøvede lidt med ordet, ville han købe den eller bare grine lidt af hende. Uanset hvad, kunne hun ikke fortælle en mand der frygtede blod. At hendes hår var velpeget, fordi det nærmest blev badet af blod hver eneste dag!

Hun lo lavt, da han virkede som om han var ved at dø. Hans forklaring på, at han altid glemte at trækkevejret fik hende kun til at grine mere. ”Hvordan kan man glemme det, du ender med at dø af et kys en dag.” Hun kiggede op på ham, da hun havde fjernet sig fra ham. Overvurderet? Søvn? Han vidste vist ikke hvad han snakkede om, søvn var fantastisk. ”De er jo selv pisse træt.” hvilket han også indrømmede efter sit halv kvalte gab, bag hans ene hånd.
Hendes blik kørte ned af ham, da han knappede sin trøje op. God ide, at sove med tøj på blev altid så klamt og ulideligt når man vågnede op igen. Hun nikkede til hans ord, især i denne varme. Solen stod altid ind i dette rum, og fik det til at følelse som en ovn. Hun trak derfor selv sin trøje af, hun kørte en hånd gennem sine lange brune krøller. ”Helt enig, tøjet bliver altid så svedigt.” Hun smed trøjen over ham, hvor hun derefter spændte sine bukser op. ”Pff, jeg går tit i skjorte… elsker det bløde stod det er lavet af, plejer dog at stjæle mine venners skjorter og løbe rundt i dem. Så har ingen i min egen størrelse, så jeg ser altid så lille ud i deres.” Hun forklarede det lidt, bare fordi man var en pige betød det vel ikke at man ikke måtte gå i skjorter, gjorde det?
Hendes krop havde en pæn farve, ikke for hvid eller brun. Bare sådan en meget naturlig og smuk farve, hun tog bukserne af. Som hun smed ned på gulvet sammen med hendes trøje, hun valgte at sove i undertøj. Dog undrede hun sig lidt over om hun burde tage sin BH af, ville den ikke gøre ondt om natten? Hendes tanke blev dog afbrudt, da han blev usikker på om han var uhøfelig.
Hun drejede hovedet mod ham og smilte lidt. ”Rolig nu, du er kun fornærmende overfor ham. Hvis du ikke tager dine sko af når du går ind, og heldigt for dig er dine sko væk.” Hun klappede ham blidt på hovedet, den ene gang hvor han havde rynket på panden havde hun end ikke bemærket. Da han samlede sin skjorte op fra gulvet igen, rystede hun blidt på hovedet og skubbede den ned igen. Hun fugtede sine læber, stille mens der dalede sig en stilhed over dem. ”je…” hun blev afbrudt af hans fantastiske plan?
Hun nikkede til den, hvor hun kørte en hånd gennem håret. Stille begyndte hun at sætte det op i en heste hale, ved at tage en log og binde den rundt om håret. ”God ide, vi ser hvems der bliver fundet først. Vi kan lave en kamp omkring det, hvis jeg finder mine sko først giver du morgenmad på en kro. Men hvis de vinder så?” Hun afventede lidt et svar, om hvad han ville have. Ville han også bare have morgenmad eller måske drinks, det var jo lidt et væddemål så det kunne altid blive sjovere hvis der var noget man ville vinde.
Hun kunne nu godt lide forslaget, nok mest fordi hun var det man kaldte en gambler. Hun elskede at vædde om ting, eller bare vinde i det hel taget.

Han troede nu stadig på, at det var mere normalt at snakke højt, end hun troede at det var, men han vidste ikke nok om emnet til at han gad at prøve og diskutere det, og han endte derfor med blot at nikke til det hun sagde og fremmumlede et lavmælt: Mmhmm."

Han nikkede medgivende til det hun sagde. De var vist meget enige på dette punkt. Uden alkohol, mænd og kvinder, ville livet være kedeligt - virkelig kedeligt.
Han blinkede igen overrasket da et lille smølfepark ramte hans pande.
"Gjorde jeg det virkelig igen? Jeg tænker ikke engang over det.."
Han smilede drillende til det næste hun sagde, vippede hovedet på skrå, og rynkede meget bevidst sin pande.
"Er det en opfordring? Jeg har da ingen intentioner om at komme af med dig," hans pande blev glattet ud igen og han sendte hende et venligt smil.
Han studsede lidt over det med hårprodukterne. Det var sikkert noget kvinde-noget. Han havde aldrig brugt hårprodukter, hvis det gik rigtig vildt for sig, gnubbede han sæbe mod hovedbunden, og en enkelt gang havde han brugt noget olie han ahvde hugget, men ellers plejede han aldrig sine lokker.

"Der er bare... så mange andre meget vigtigere ting at tænke på i et kys," Han lo let af sin egen udtale - hvor lød det fjollet, "Og skulle det endelig ske, er det da ikke den værste måde at dø på, synes du?"
Han smilede bare af hende da hun begyndte at tale om, at også hun havde en forkærlighed for skjorter - dog havde han utrolig svært ved at fjerne blikket fra hendes barm. Han lo kort og løftede det ene øjenbryn.
"Jeg tror nu heller ikke at der findes mange skjorter i din størrelse.. du er så lille og fin," igen var smilet venligt, men med en antydning af dril.
Hans blik havde svært ved at slippe hendes krop, da hun også tog sin bukser af. "Jeg ved jeg har sagt det før Alex, men du er altså en virkelig virkelig pæn pige."
Han fnøs kort, som var han fornærmet, ved det næste hun sagde, "og heldigt for dig er dine sko væk.." gentog han mumlende, dog smilede han og blinkede en gang til hende, så hun vidste, at han bare drillede - det var i hver faldt hans hensigt med smilet.
Han så bare ned på sine hænder, da hun skubbede hans skjorte på gulvet og træk derefter på skulderne. Han løsnede båndet der holdt hans bukser oppe, fik vristet dem af sig og skubbede også dem på gulvet, så også han kun sad i ført underbukser.
Han slog kort sine hænder sammen af fryd, da hun gik med på planen. Han vidste ikke helt hvorfor dette begejstrede ham så meget som det gjorde.
"Hvis jeg vinder, har jeg en helt særlig opgave du skal hjælpe mig med," han smilede bredt, og fortsatte sin hurtige talestrøm inden hun ville kunne få et ord indført, "Bare rolig, intet farligt eller bindende, bare noget jeg behøver lidt hjælp til," forsikrede han hende, endnu smilende.
"Men hvad gør vi så hvis du finder min sko, og jeg finder din sko?" Han så tænksomt ud i luften, som var dette et større problem, der behøvede en løsning.

Selvfølgelig gav han hende ret, for at undgå en diskussion. Hun smilte lidt over det, det var jo som sådan en sejre for hende når han bare gav hende ret.

”Se det er en vane for dig.” Hun smilte drillende igen til ham. Han valgte at rynke på sin pande igen, mere for at drille hende. hun gav ham endnu et smølfespark på panden igen, hun vidste godt at han bare gjorde det for sjov. Men en aftale var en aftale, hvis han rynkede på den måtte hun gøre det igen. Sådan var reglerne, sådan lå det bare. Hun smilte lidt over at han lod det ligge, hvis hun sagde hårprodukter ville han sikkert også tænke at det var pige ting. Så ville han heller ikke spørger ind til det, han ville nok bare være stille omkring det. Hvilket han også var, heldigvis.
Andre ting at tænke på? ”Hvad f.eks?” spurgte hun, når hun kyssede folk tænkte hun sjældent over det. Det var jo bare et kys, alt man skulle tænke på var bare den anden persons læber. Medmindre de kyssede dårligt, så skulle man udtænke en flugt plan. Hun rystede blidt på hovedet over det, da han sagde at det ikke var den værste måde at dø på. ”Blive kvalt mellem en kvindes bryster, er vel en bedre måde at dø på?” Hun havde engang været tæt på at kvæle Xander mellem hendes bryster, han var bare så sød at hun ikke kunne holde igen. Hun måtte kramme ham, hvilket endte med at hun fik pressede hans ansigt ned mellem hendes bryster. ”Jeg ikke lille, jeg er bare… uhmm” Hun tænkte lidt over en anden måde at fomulere lille på, men kunne ikke finde på noget. ”Okaii jeg er lille, men det burde man altså ikke sige til en kvinde” Hun pegede på ham, med et lidt drillende dog seriøst glimt i øjnene.
Hun opdagede ikke engang at han begloede hendes barm, alt hun holdte øje med var hvor dynen var og om at komme ud af sine bukser også. Da han komplimenterede hendes krop endnu engang, kiggede hun på ham. ”Yup, har du sagt. Og i lige måde, du har en ret muskuløs krop må jeg sige” Hun blinkede forførende til ham, inden hun fik trukket bukserne af sig selv. ”Selvfølgelig er det trist dine sko er væk.” Hun kærtegnede hans kind, inden hun fandt dynen og hev dem væk under sig.
Han ønskede hjælp med noget? Hun satte sit hoved blidt på skrå, interresant pretty much. ”Hvad har du brug for hjælp med?” Hun klappede sine hænder sammen, hun virkede nærmest som et lille barn. ”Hvis du finder mine sko, får du to ønsker opfyldt, samme for mig.” Hun satte sit hoved på skrå, dette skulle nok blive sjovt. Problemt var bare at de ikke anede hvordan fuck deres sko så ud, hver i sær.
Hun lagde sig ned ved siden af ham, med dynen over sig. Hun lagde sit hoved på hans skulder og sine ene arm på hans brystkasse, hun ventede stadigvæk på et svar. Hvad skulle hun hjælpe ham med?

"Ja, det er det nok," måtte han mumlende medgive angående hans vane med at rynke panden. Han fnøs en enkelt gang, da hun gav hans pande endnu et smølfespark. Han fortrød allerede aftalen om afstrafning hver gang han rynkede panden, for han gjorde det åbenbart langt mere end han selv var klar over.
Han så tænksom ud, ved det næste hun sagde. Hvad tænkte han overhovedet på i et kys? Han tænkte da ikke på noget.. Det var da noget vrøvl han havde bildt hende ind. Det var da netop i et kys hvor alle tanker faldt til jorden, og alt andet end kysset kom til at være uden betydning.
"At jeg... tænker på meget andet er nok også lidt forkert sagt," han kløede sig kort i nakken inden han fortsatte, "Det er nok nærmere.. at jeg udelukkende tænker på at jeg kysser med en pæn pige, og derfor glemmer at trække vejret." han smilede og blinkede til hende.
Han lo, da hun talte om at blive kvalt mellem et sæt bryster, men han så derefter ud til helt alvorligt at overveje det hun sagde.
"Jeg kan lige meget hvad ikke lide tanken om at blive kvalt, men jo - det lyder bestemt heller ikke som den værste død man kunne forestille sig."
Han lod sin tunge glide en enkelt gang om sine læber, som for at fugte dem - endnu med et eftertænksomt blik malet i ansigtet.
"Kan man virkelig det? Jeg mener, henholdvis blive kvalt og kvæle nogen mellem sine bryster?" Han så spørgende på hende, og hans blik flakkede en enkelt gang ned til hendes fortrin, for så igen at vende tilbage til hendes ansigt.

Han undertrykte en trang til at le, da hun blev fornærmet over, at han kaldte hende lille. Det drillende smil kunne dog ikke undgå at finde vej til hans læber, og han løftede øjenbrynet da hun sagde, at man ikke kunne kalde en kvinde for lille.
"Hvad så hvis jeg kalder dig for en pige? Går den så an?" Han var flabet, han vidste det og hvis hun ville gi' igen af samme skuffe, var hun ved sin fulde ret til det.
Hans øjenbryn røg igen i vejret, da hun sagde i lige måde, til hans kompliment.
"Er jeg også en pæn pige?" smilet var stadig drillende, men da hun så komplimenterede hans muskler, blev det mere oprigtigt og hans kinder blussede igen let, "Tak.."
Han ventede lidt at høre kommentaren 'Af et mennske at være', men til hans glæde, kom den aldrig.
Han smilede bare da hun kærtegnede hans kind. Det var rart.
"Hvad jeg har brug for hjælp med?" gentog han som et ekko. Spørgsmålet kom bag på ham, og hans kinder blussede nu kraftigere rødt. Det var pinligt - ikke noget han egentlig ønskede at hun skulle vide, hvis han nu tabte..
"Ikke noget særligt.. Bare en enkelt lille ting, jeg næsten er overbevist om, du vil være bedre til end jeg." Han håbede lidt at hun ville lade emnet ligge, men han kunne alligevel ikke lade være med at tilføje, "Eh.. du kan godt læse, ik'?" Det ville være kedeligt at spilde sin tjeneste, hvis nu hun ikke kunne.
Han nikkede ivrigt til hendes foreslåede plan. To ønsker - han ville da ikke klage.
"Top. Det er en aftale!"
Han smilede lidt da hun lagde sig, og hans hånd fandt nærmest pr. automatik op til hendes hår, som han blidt viklede fingrene ind i.

Som den altid så rare person, valgte hun at smile over hans lille mumlen. Han var sikkert allerede begyndt at fortryde deres lille aftale, hvis ikke ville han snart komme til det! Hun var måske lidt ond inde i hovedet, men hvad var ellers sjovt? Det virkede så død kedeligt, hvis man skulle være rar mod alle. Måske fik man mange venner, men de venner ville på et eller andet tidspunkt forsvinde. Enten dø eller blive formet til en fjende!
Da hun tænkte lidt over kyssede, hørte hun hans bllide stemme, mens han langsomt kløede sig i nakken. ”Tænkte jeg nok” Udbrød hun drillende, med et kækt smil på læben. Af overlegenhed! Da hans stemme genlød, forsvandt smilet. Enten talte han om en anden person, eller så kaldte han hende lige for en pige. Then again, hun følte sig altid så gammel når man kaldte hende en kvinde. Et suk slap hendes læber, det var vidst lidt svært at gøre hende tilfreds. Hun trak blidt på sine skuldre, over sin lille tanke. Hun lænede sig kort frem, hun placerede blidt sine læber på hans. Hvor hun trak sig væk igen, så kyssede mere var et tante kys.
”Ingen ønsker vel at blive kvalt, det er en forfærdelig følelse. Lidt ligesom, når man bider sig i tungen eller kinden ved et uheld. Mega ubehageligt!” Hun slog blidt sin hånd ned i sin anden hånd, som om hun sagde noget helt fantastisk. Som kun kunne give mening, for alle folk! At dø ved at blive kvalt, var nok ret ubehageligt. Men gad vide, hvilken måde at dø på var den mest forfærdelige?
Hun nikkede til hans spørgsmål, hun havde jo næsten kvalt Xander. Den stakkels lille Incubus, tænk hvis hun havde dræbt en Incubus mellem sine bryster. Hun kunne kun se overskriften på aviserne *INCUBUS DØD, DRÆBER BRYSTER HÆRGER BYERNE!* Tanken fik hende til at grine lavmælt. ”Jeg tror godt man kan, men hvem ved.” Hendes stemme var blid. Hun opdagede ikke engang at han blik flakkede ned af, hvis hun havde set det. Ville hun have prikket ham i øjnene, i det han kiggede på hende igen. Så det var vel sandt at sige, at han var heldig der.

Pige, var det bedre end at blive kaldt kvinde. Hun sad i lidt tid, mens hun tænkte sig godt om. ”Så længe der ikke er lille i den sætning, så er pige okaii… hvis du kalder mig lille pige, slår jeg dig ned af sengen.” Hendes øjne blev seriøse, hun hadede virkelig at blive kaldt lille. Så hvis han vovede at kalde hende det, ville hun nok skubbe ham ned. Then again, hun ville nok også grine meget af ham. At han spurgte om hun syntes han var en pæn pige, fik hende til at ryste på hovedet. Måske ville han være en køn kvinde? Nu fløj der billeder rundt inde i hendes hoved, hvorfor tænkte hun overhovedet sådan! Hun rystede blidt på hovedet. Mens han havde at tak, hun satte sine hænder på hans mund. Mens hun lænede sig ind mod ham, et kækt smil kom frem. Og hun adskillede sine læber på en forførende måde. ”Af et menneske at være, normalt ser i så svage ud.” Hun ville give ham igen, for at han havde kaldt hende lille..
Hun valgte dog ikke at lade emnet ligge, hun ville vide det. Da han spurgte om hun kunne læse, satte hun hovedet på skrå. ”Skal jeg læse godnathistorie for dig, hvis du vinder?” Spurgte hun forvirret, han var vel en voksen mand? Men hvis han vandt, var det jo hans valg. Især nu hvor han sagde ja til to ønsker, dette ville nok blive den sjoveste ting ved at vågne op. Sikkert med tømmermænd, men at finde sko ville nok være det sjoveste. Hun havde nogle få ideer til ønsker, de skulle bare være så sjove som muligt!
Følelsen af hans fingre der legede blidt med hendes hår, fik hende til at slappe af. Hun lukkede blidt sine øjne i, hvor hun efter kort tid faldt i søvn. Med hovedet på hans skulder og den ene hånd på hans bare overkrop.

Han så næsten forfærdet på hende da hun talte om, hvilken forfærdelig følelse det var at blive kvalt, og derefter sammenlignede den med at bide sig i tungen.
"Sig mig, hørte jeg lige forkert, eller sammenlignede du det at blive kvalt med at bide sig i tungen og kinden?" han kunne ikke undertrykke sin latter, men formåede dog, at holde den dæmpet. Et smil bredte sig over hans smalle læber, inden han endnu engang startede en lang og hurtig talestrøm-
"Okay, nu har godt nok aldrig prøvet blive kvalt, så jeg har egentlig ikke rigtigt noget at sammenligne med.. men det må da være mere..." Han så kort fjern og tænkende ud mens hans ledte efter ordet og bed samtidig led ned i den ene side af sin underlæber, "Ubehageligt."
"Ja okay.. det er da ubehageligt og pisse irriterende at bide sig i tungen.. hele ens mund smager af metal og så skal man spytte vildt meget for at få smagen væk, og så er der blod i spyttet og det er også lidt ulækkert... men så slemt er det da ikke, synes du?" Han synes da bestemt også at det var træls, men alligevel ikke - han kunne da liste massevis af ting op han synes var værre end at bide sig i tungen eller kinden.
"Det kan man sikkert... og hvis man kan, og det ikke er mere smertefuldt og ubehageligt end at bide sig i kinden, tror jeg faktisk at jeg ville foretrække at dø sådan.." Han smilede let, og uden at tænke videre over det fortsatte han, "Men så skulle det altså også være dine!"
Han glippede overrasket med øjnene over hvad han sagde. Det var slet ikke meningen at det skulle være kommet ud - han tænkte bare højt, og nu lød han mere vammel og vulgær end var hensigten...
"Hvis du lige nu ligger og tænker at jeg er en herreklam stodder og sådan... kan vi så ikke lege at vi aldrig hørte hvad jeg sagde?" han smilede prøvende til hende. Det var ikke til at vide hvordan hun ville reagere på en sådan kommentar. Om hun ville grine af ham, blive dybt fornærmet og væmmedes ved ham, eller om hun blot ville tage det som et kompliment, som det vel på en eller anden måde også var... Hun havde virkelig flotte fortrin..

Han skulle lige til at sige Jammen du er jo en lille pige til det hun sagde, men overvejede sine ord længe nok til at nå at beslutte at det nok ikke ville være det smarteste at gøre. Hun ville helt uden tvivl gøre sandhed ud af sig udsagn og skubbe han ud af sengen, og det ville da være alt for besværligt... Nu lå han lige så godt.
"Det kan jeg nok lade være med, så." Han smilede til hende og skubbede til en lok af hendes hår, uden nogen grund, egentlig. "Jeg synes bare at pige lyder sødere."
Da hun derefter kom med nøjagtig den reaktion han forventede af hende, nemlig at han var stærk af et menneske at være rullede han kort med øjnene, men kunne heller ikke lade være med at smile, dog blev hans smil kvalt pænt meget over hånden hun havde placeret over hans mund.
"Jeg vidste bare at den ville komme.." mumlede han mod hånden.
Han lo kort da hun talte om godnat historier.
"Jeg skal da ikke spilde mit ønske på en godnathistorie... Men hvis du virkelig føler for det, kan du da også godt til at læse sådan én højt.. Det ville da bare være en bonus." Han blinkede til hende, "Ej, Jeg har et brev jeg ikke kan finde ud af at tolke... skriften er... sjusket." Skriften var egentlig ikke så slem endda, han kunne bare ikke læse, det var dog ikke noget han havde tænkt sig at indrømme lige nu og her.
Han fortsatte med at lege med og nusse hende i håret, også efter at hun var faldet i søvn, og efter at have ligget og betragtet hende sove i et rum tid, overmandede søvnen også ham.

Alex nikkede kort, hun hadede at bide sig selv i kinden eller bare bide sig selv. Det var smerte du ikke var for beredt på, så når du gjorde det. Fik du både et chok og smerten, der samlede sig med smagen af blod. ”Du hørte helt rigtigt, har du aldrig bidt dig selv i tungen?” Hun spurgte uvidende, nærmest uskyldigt. Hvis det ikke var fordi, hendes øjne nærmest lyste forførende op, ville hun måske ligne en lille pige på ansigtet.
Da hans læber adskillede sig fra hinanden, kom et kækt smil frem på hendes læber. hvor hun kort fniste af hans kommentar, om at han aldrig var blevet kvalt før. ”Du virkede da som om, du var ved at blive kvalt i kysset?” Hendes stemme var blid, meget lystig og kærlig på samme tid.
Cassidy snakkede om til en person, der nærmest altid blev kvalt når hun gik udenfor. Der var altid en eller anden der forsøgte at sætte sine hænder på hendes hals, hvor de langsomt kvælte hende. det var dog ved at være noget tid siden, det skete mest da hun boede hos sin far og mor. hver gang han kom hjem, fik hun altid tæsk. Andre gange forsøgte han at kvæle hende, hvor han stoppede da han ikke kunne klare tanken om at dræbe noget.
”Man kan vænne sig til det.” Udbrød hun, omkring det at blive kvalt. Hun smilte varmt til ham, mens han snakkede. Hans stemme var som altid rar at høre på, så rolig og dyb på en behagelig måde. ”Well, det er ikke sygt slemt. Men hader det, ligeså meget som når jeg bliver kvalt.”
Da han udbrød at han nok ville fortrække at blive kvalt i hendes bryster, og helst hendes. Hvilket han understreget, klart og tydeligt. Hun blikkede kort, overrasket over hans ordvalg omkring det. Stilheden stod på i kort tid, hvor hun bare stirrede overrasket på ham. Tænk at han kunne få sig selv til at sige sådan noget, ikke at det var klamt. Mere sødt, på så mange sære måder. Hun placerede sin pegefinger på hans læber, da han ville til at snakke sig ud af de ord han havde udbrudt.
Alex kørte hovedet lidt til den højre side, hvor hun lukkede sine øjne og smilte kærligt til ham. Lyset fra den opgående sol var allerede begyndt at snige sig ind, mens de bare sad og snakkede. Hun begyndte kort at grine, hvor hun fjernede sin finger fra hans læber. ”Du er så kær Cassidy, normalt overlever mennesker ikke særlig langtid omkring mig. Men…” hun åbnede sine øjne op, med et skævt forførende smil. ”Jeg kan lide dig, skal nok passe godt på dig.” Sagde hun med en forførende stemme.

Hun Rettede blikket op mod ham, da han skubbede en lok af hendes hår til siden. ”Så længe det er godt ment, hvis du mener det fordi jeg ligner et barn… bider jeg dig seriøst i næsen” Understregede hun, en smule fornærmet. Mest for at drille, men det var svært at se.
Hun grinte kort, da han mumlede mod hendes hånd. ”Selvfølgelig ville den komme, der kommer altid en nedern kommentar fra mine læber” hun fjernede sin hånd fra hans mund, hvor hun placerede den på hendes skød. ”Brev.. hm, fint. Det kan jeg nok godt lige klare, jeg læser ikke godnat historie mere. det er ikke lige min stil” Hun kyssede hans kind kort, hvor hun lagde sig ind til ham. Hvorfor hun lige valgte at gøre dette, var der ingen svar på. Nok mest at alkoholen spillede lidt på hende, det var nok også grunden til at hun ikke havde slået ham ihjel endnu.

klokken slog 2 hvor solen skinnede ind af vinduerne, mens Alex havde trukket dynen over sit hoved. for at holde de lyse stråler væk fra sig, hun sov stadigvæk. denne gang bare med ryggen til Cassidy, mens hun havde stjålet det meste af dynen gennem natten.

"Joeh..," havde han tøvende svaret, da hun spurgte ham, om ikke han havde bidt sig i tungen - han synes bare ikke at der var nær så smertefuldt og generende som hun åbenbart gjorde.
Han kløede sig kort på kinden ved det næste hun sagde om, at han da netop havde været ved at blive kvalt i deres kys...
"Jeg var ikke ved at blive kvalt.. jeg havde bare svært ved at trække vejret.. fordi jeg glemte det.." prøvede han at forsvare sig, selvom hun egentlig havde ret - det var vel godt og vel det samme som at blive kvalt. Han løftede op i den ene mundvig.
Hun virkede som en klog pige, og det tiltalte han egentlig en del. Hun ville sikkert kunne kompensere for alt den viden og intelligens han manglede på mange områder...
Da hun begyndte at tale om, at man kunne vænne sig til meget, også kvælningsforsøg, forsvandt smilet fra hans ansigt, og blev i stedet erstattet af en halv-alvorlig mine. Hvad end hun var blevet udsat for i fortiden - og måske stadig blev udsat for, lød ikke særligt rart. Han endte med at sende hende et enkelt nik - da han simpelt ikke vidste hvad han ellers skulle svare, eller hvordan han skulle reagere. Han havde lyst til at vise sin medfølelse og sin vrede mod dem, der gjorde disse tinge mod hende, men samtidig havde han ikke lyst til at bore i det, hvis det var en ømt emne, selvom hun ganske vist talte meget roligt om det ~ han nøjedes derfor med sit nik, og præsterede endda at løfte op i den ene mundvig, så et skævt smil prydede hans læber.

Da han havde mærket hendes finger mod sine læber, stoppede han sin talestrøm - nærmest per automatik. Da hun så derefter kaldte hamkær blussede hans kinder let, og han udstødte en lavmælt "Hmph!". Lige så lidt, som hun kunne lide at blive kaldt pige, kunne han lide at blive kaldt kær. Hvor var det mandige i at være kær? Han var vel for pokker da en mand - ikke altid lige maskulin og modig, men trods alt en mand.
Da hun snakkede om menneskenes overlevelsestid omkring hende var en svag rynke dukket op i hans pande, men den var hurtigt forsvundet igen, da han blev bevidst om den - han håbede at hun ikke havde nået at opdage den, så han kunne slippe for endnu et smølfespark.
Havde han ikke stadig været påvirket af alkohol ville han nok have været mere skeptisk ved denne udtalelse - stillet spørgsmål, fået hende til at forklare, dog gjorde han intet ,og så snart hun sagde, at hun ville passe på ham, havde han lykkeligt glemt den tidligere udtalelse.
Han slog armene om hende, som i en omfavnelse, og begravede sit ansigt mod hendes hårpragt.
"Jammen så vil jeg også passe på dig," mumlede han mod hendes hår.
Efter at have sluppet hende igen,  og lagt sig til rette i hendes seng havde han mumlet et drillende, "Hvis jeg finder dine sko, får jeg dig til at læse både brevet og godnathistorie." Han havde godt nok lige sagt, at han ikke ville spilde et ønske på det, men hvis hun fandt det som en irriterende opgave, ville det nok være det værd.

~ //Spole spole. ^^

Han var egentlig vant til at sove i lyse rum. I hans egen lille lejlighed havde han et enkelt, men rimelig stort vindue. Han havde haft et gardin engang - men han og en ven havde sat ild til det i en brandert, af grunde der endnu lå ham fjernt, så hver morgen sendte solen sine stråler ind gennem det. På trods af, at han var vant til at sove i lyse rum, vågnede han tidligt, denne morgen - dog havde han ingen ide om, hvor tidligt det var.
Da han slog øjnene op, tog det ham noget tid at orientere sig ordenligt. Hvor fanden i helvede var det nu liiige han befandt sig?
Han fik skubbet sig selv op og sidde. Han havde åbenbart ligget og knuget en pude ind til sig, og den sad han endnu med i favnen.
Da han så pigen ved hans side, begyndte gårsdagens hændelser lige så stille at dukke op. Han var i skoven, hun var hoppet op på ryggen af ham og noget med nogle myre? Han huskede også at hun hed Alex, at hun var sjov og at han godt kunne lide hende, det havde han i hvert fald kunnet i går. Han huskede at de havde kysset, at han havde blødt og opført sig som en tøs, at hun havde stukket ham mange smølfespark og at de i morgen, som så nok nu var i dag, skulle ud og lede efter sko. - Han var faktisk imponeret over, at han stort set huskede det hele - det følte han i hvert fald, at han gjorde, især taget i betragtning af, at han allerede nu kunne mærke en dundrende hovedpine komme snigende...
Han løftede op i begge mundviger ved synet af hende. Hun var i sandhed et pudsigt bekendtskab, men det havde han sikkert også været i går. Det var ikke til at sige om de ville kunne begås uden alkohol involveret, eller om det hele bare ville blive akavet - det håbede han ikke, men man kunne jo aldrig vide. Han kiggede på hende i et øjeblik, før han fik øje på noget andet - hun havde sgu stjålet næsten hele dynen!
"Har du da aldrig lært at dele?" mumlede han smilende, nærmest hviskende, for sig selv, med blikket rettet mod hende. Han nænnede næsten ikke at vriste den fra hende. Han lagde sig ned på siden igen, med fronten vendt mod hendes ryg. Han regnede ikke med at han kunne falde i søvn igen, men han havde ikke lyst til at stå op og vandre rundt i et fremmed hjem... eller var der ikke noget om at det var en form for tempel? Han kunne ikke helt huske detaljerne.
Han havde endnu puden knuget mod brystet, men han slap grebet om den med sin ene hånd, som han rakte frem, for flygtigt at røre ved hendes hår. Det var virkelig blødt. Gad vide hvad hun gjorde ved det? Havde hun ikke også fortalt ham det? Det mente han nok at hun havde, men han kunne ærligt ikke huske hendes svar på det.
Egentlig var hans hensigt at trække hånden til sig i igen efter blot at have rørt det, men uden rigtig at tænke videre over det, var han begyndt at lege med en tot, som han blidt viklede fingrende omkring - og sådan lå han egentlig bare og legede med hendes hår og så på hendes ryg, mens han endnu krammede en pude med den anden arm.


//Undskyld hvis det er vildt forvirrende og fuldt med underlige fejl og særheder! ~ Jeg burde nok ikke besvare emner når jeg er træt... xD//