Camille- Begrænset tid

Hun rynkede stille på næsen , over det svar der udeblev. hun ville ikke være anmasende at spørge igen, men respekterer hans ...undvigelses manøvre.
Hun begyndte at skifte lidt stilling, et tydeligt tegn på begyndende uro, da han forblev tavs.
Og det spørgsmål der endelig kom fra hans læber, da han besluttede at tale, kom i den grad bag på hende.
" Hvad jeg kan mærke?" gentog hun forundret, men lod sig blik glide over mængden af folk og væsner.Desværre for hende havde hun aldrig været god til at udskille væsner fra mennesker, ikke før det var alt for sent.Men nu hvor hun ikke var helt tunet ind på Cortez, fornemmede hun tydeligt at de var under observation, men ikke fra hvem.
Hun trak vejret tungt, skulle der blive ballade nu? Og hvis dette var tilfældet, så havde Cortez bare at hjælpe hans lille ven her, håbede hun stærkt.
" Hvem...holder øje med os?" hviskede hun, og lod igen sit blik kæmme området for spidse genstande.

"Andre vampyrer" et skævt smil kom fra hans læber, en ung han ved navn Lemeck, og 2 lige så unge vampyr hunner, Pedesh og Luma. Vampyrer som Cortez havde et afslapped og nærmest venskabeligt forhold til, skabt af en fornyelig død vampyr. Hans øjne gik fra glitrende til helt askegrå som røg der kom fra et næsten slukket bål. Hans øjne forblev på Camille imens hendes konsentration var blevet på noget andet. Han studerede hende. Hun var ung, en sjældenhed. Unge Fe'er holdte sig næsten altid væk de første 50 år ellers var de altid sammen med lidt ældre feer. Han så igen på halskæden, en aura var rundt om halskæden. Det pirrede ham, den skulle væk. Hans smil blev mere dystert men forblev stadig lille. De 3 uinge vampyrer havde nu både mærket og set at Camille og Cortez havde følt deres nærhed. Men igen Camille var lidt langsom i optrækket. Men okay hun var heller ikke på hjemmebane i en by der var fyldt med væsner af alle racer.

" andre vampyrer?" hun løftede bekymret øjenbrynene, og så sig omkring igen.
En mistanke spirede og var rettet imod tre personaer.En fyr og to piger.De havde et udseende der kunne matche de smukke træk af en vampyr, og den karakteristiske blege hud.
Vilkårligt rykkede hun lidt tættere på Cortez.Hun vidste ikke noget om de andre, om de var venligsindet eller hvad.Det kunne jo tænkes at deres nysgerrige blikke udelukket lå på Camille og Cortez, fordi han var vampyr...en af deres.
Camille havde set en dart skive , et stykke derfra.Eller ...det var ikke til dart, det var til pile. Nogen havde skudt efter den, med bue og pil, og seks pile sad nu i skiven.
Camille indprintede dem, i hendes hukommelse...samt et par andre småting.
" Venner af dine?" hun håbede ved gud på et ja.

"Hm....ike ligefrem" sagde han og så nu mere og mere sulten på hende som om at han følte sig mere stærkere og tilbøjelig til ting, grunden var at hun rykkede tættere på ham. Hun stolede nærmest på ham. Himlen var ikke længere sort men mørkeblå, solen var snart ved at stå op. De andre vampyrer havde også bemæket det, men de forblev hvor de var. i Bund og grund havde han kun lagt mærke til dem fordi hanhavde snakket med dem før. De havde gået efter det samme bytte som ham, hvilket havde resulteret i at de måtte slås hvorefter at de snakkede sammen og fandt ud af at de enlig ikke var så....uønsket i hendes omgangskreds. Den eneste grund til at de havde fået sådan et dårlgit første engangsindtræk var at de havde været på Cortez teritorium den aften. Ja Cortez havde skam sit helt eget teritorium. og det måtte han beskytte for en hver pris,

* pis* tænkte hun og så op på Cortez.
Han havde fået et anderledes blik i øjnene, og det var ikke just et man kunne beskrive som ' beskytter trang' mere...sulten. * jeg håber ikke han begynder på noget...fire vampyrer, hvordan skal jeg have en chance mod dem...?*
Okay , der var seks pile, med hun skulle ramme helt precist og uden fejl, næsten...hvis det skulle lykkes.
" jeg advarer dig Cortez, begynder de på noget...er du så med eller mod mig hér ?"
Talte hun meget stille, og hpbede det var lavt nok til de andre, med deres super hørelse, ikke kunne nå at opfange det.
Hun kunne mærke hvordan kroppen begyndte at gå i beredskab..ad udsende adnalin rundt i kroppen...og med den, endorfiner- kroppens naturlige morfica.

Han så på hende imens hun´snakkede, men blikket gik så snart hun var hurtigt med at snakke fra hende og over på dem. "De kommer ikke til at lave nogen form for ballede i aften" sagde han stille. Hans ansigt blev normalt igen, som om at det ansigt han før havde haft havde været en maske han havde taget på sit ansigt. Han blev ved med at stirre på de 3 vampyrer, de ville snart selv dø hvis de ikke lærte og beherske sig, og det så da ud til at de havde lært noget. De var stille og stod blot og iagtog istedet for at provokere. Ved tanken om at være nyfødt vampyr og tro at man kunne alt fik et svagt glimt af et smil til at komme på hans kolde læber. Ham og hans søskende, havde netop opført sig som om de egede hele verden i de første par år. Men tilsidst gik de hvert til sit, mest af alt for at beskytte søskende forholdet men også for ikke at lade det hele blive til kaos imellem deres forskellige synspunkter. Han brummede stille om når man hadve kriller i halsen. "hvis de ville have alvet ballede havde de været over dig nu" han svang sit hoved til venstre og lukkede et sekudnt øjene hvorefter han åbnede dem igen med hoved stadig på skrå.

Hun håbede det var sandt. Hun fornemmede ikke en direkte angrebs lyst fra dem, men hun samlede op på en slags ubeslutsomhed fra dem, som var de uafklaret - eller som de undrede sig over noget.Mere kunne hun ikke udlade fra dem.
Men Cortez vidste sikkert hvad han snakkede om.
Hun missede med øjnene mod himlen og rettede sine øjne mod ham efter nogle sekunders overvejelse...". Solen er her snart...hvordan har du det med den Cortez? "
Hun regnede ikke med at han kunne være ude, men der var faktisk vampyrere der gidt kunne.Gamle...seje og stærke vampyrer, kunne trodse solen noget tid, hvis de var mætte.Hun så på ham.Hvor gammel mon Cortez var....og hvordan tilbragte han tiden? havde han en hobby, udover blodet...blodet der synes at være altopslugende for en vampyr.

"Solen er som en måne for mig" svarede han, han havde kort ladet blikket gå mod øst hvor solen snart ville stige op og udvise sine stråler. Den var en ¨åne der kunne tage livet fra ham. Solen var de levendes og månen var hans sol et tegn på at han kunne hærske, sådan var det. Det underlige var, at månens stråler faktisk var et refleks fra solen, men noget gjorder at de ikke brandte hans. Han kiggede tilbage på de unge vampyrer de var allerede væk, de havde mærket at morgen dukeken var på vej selv i den triste by kunne der faktisk komme morgen duk. Cortez så tilbage på Camille. Han mærkede en trang til at gøre noget op, som om en opgave ikke var færdig for denne nat som snart morgen. "Nyder du da månen, selvom du ved at når den er oppe er der væsner der ikke vil dig ngoet godt?" spurgte han og ventede på svar

//er blevet sol skodet i virkrligheden XD//

Camille blev lidt tung om hjertet, hun vidste ikke hvad der skyldtes ændringen i stemningen.
Måske fordi de begge kendte alvoren, alvoren bag solens stråler der så let kunne afvikle en vampyrs liv.
Og så hans spørgsmål...hun grublede lige lidt over det, men så svarede hun uden tøven..
" Ja, jeg nyder månen , Cortez. For det første møder jeg alle , mennesker og væsner, med tillid , ikke alle vil bare dræbe. og for det andet fordi...lige som med terror, kan man ikke leve sit liv styret af frygt, så har man allerede tabt.Man skal leve og tro på det gode...og give alle en plads, så ville det hele gå mere fredeligt til.Så ja....jeg elsker månen" endte hendes svar ud med.
Hvorfor mon han var så filosofisk tænkende, det havde han været de gange hun havde mødt ham, mon han altid var det?

Et let grint kom fra ham og et smil der blottede hans 2 par hugtænder kom da også frem. det ene par til at huge ned i huden med og drikke, det andet til at side i huden men til at lade det andet par side bedre fast. Han lukkede øjnene imens han grinte, han blev hurtigt tavs imens, "Det så skam heller ikke månen man skal frygte" han kløede sig tænkende på hagen. Imens han så op på den mere og mere lyse himmel. Det gjorder han en tid og kiggede så tilbage på Camille. Han havde intet at sige lige nu. Han var tom, tom for ord. ikke at det var en dårlig ting, men han kunne mørke morgenen nærme sig, og tomheden af tegn på en slags træthed, på¨grund af hvile når solen skulle stå op. De første par år, kunne han havde været vågen flere dage i træk, fordi blodets ros var så stærk. Men hvem havde brug for at være vågen når d alligvel kun kunne så lidt

Camille så facineret til hvordan Cortez nøje fulgte himmelens skiftende senarie.
Som et siv der føjer vindens pust og føjer sig herfter, måtte Cortes også føje ' himmelen og døgnets pust' .
Det slog hende at hun ikke vidste meget om vampyrer, men måske Cortez ville bidrage til hun blev lidt klogere.." Cortez...sover du i kiste eller under jorden?" hun anede ikke om det var fakta eller en latterlig kliche fra hollywood produceret gyser film.
Men ...hun kunne jo ligeså benytte sig af hun stod her med den ægte vare, og Cortez opførst sig godt, så hun behøvede ikke at spidde ham med en blyant eller et stolben, som hun før havde gjort ved nogle af hans slags.

Han så lidt forarvet på hende med et sprøgerne blik samtidig, han slikkede sig over venstre hjørnetand. "Nogen ting skal være en gåde" han så hen på hende og så på noget lige bag ved hende med et meget stivt blik. Han sagde intet overhoved men hans øjne havde iværtigfald fanget noget bag hende som fik ham til at stirre sådan.
Han var stiv som et et brat i kroppen. Men han kiggede så igen på Camille, lod en hånd føre sig op til hendes pande og lod langefingeren blidt ramme hendes pande.
I nogen sekundter ville hun se alt omkring hende ville være sort, og når hendes blik kom tilbage igen ville hun stå som hun havde gjort før, midt i byen lige der hvor hun havde snakket med Cortez. Men Cortez var der ikke længere.

//Håber det er okay at jeg lige styrede det med at røre dig osv....//

Hun fortrød..næsten sit spørgsmål, da han ikke ligefrem lignede en der havde lyst og ville fortælle om det.Men sandheden var jo at hun var så vældig nysgerrig og ivrig for at lære mere.Og Cortez kunne hjælpe, hvis han ville.
Hun registrede at han blev helt grebet af noget...et eller andetcfangede hans opmærksomhed, og hun havde en fornemmelse af det bestemt ikke var noget godt. En uro skød igennem hende, men samtidig lagde hans pegefinger sig med et blid tryk i hendes pande og det eneste der skete var at alt blev ...sort...netop som hun lidt skræmt sagde hans navn" Cortez?!"
Da hun slog øjnene op var hun blind som en muldvarp, men lidtvefter lidt vendte synet tilbage.
Det er anden gang han fordufter...forsvinder, damn en evne at have, tænkte hun lidt forvirret.hun havde samme fornemmelse i kroppen, som hvis man var og rejste sig så hurtigt op og lod som i gen ting var hændt, imens man børstede sine knæ og var lidt pinligt berørt.
Hun burde nok hellere se at komme hjem.

//out//

// Out.... Tak for nu Cortez

//i lige måde//

// indsamler emner * haps*