I Cant Keep it hidden, you need to know.//Sansa//

Ligene som lå omkring englen her, var flere slags væsner end man først kunne lægge mærke til det. Alle disse væsner havde tror de kunne, få hans dusør hvor de havde fået den ide kunne Luke da ikke selv forstå. Hvis de havde lært mere om ham, studeret ham ville de ha dræbt kunne ha dræbt ham. Men sådan gik det heldigvise ikke, Luke havde dog taget et par slag, inden han kunne dræbe dem eller jage nogen af dem væk. De havde været fem to af dem var stukket af, og ville ikke komme tilbage før om et stykke tid igen. Når de var sikker på, han ikke kunne klare dem. Luke fik kæmpet sig op og kaste noget blod op inden han, begynde og bevæge sig ud fra denne lille gyde med hans hænder mod murene. Det var ellers gået så fint, dagen der på han havde passe sig selv inde på kroen og var gået da det træk op til ballade. Men det var åbenbart hvad de havde håbet på, for efter han var gået ned af gaden var han ende i en kamp mod disse 5 dusørjæger. Hvor efter kampen var end i en gyde, Luke kæmpe sig selv frem af mens han prøve og få hoved og hale på hvor han var. Han kaste dog noget nyt blod op, inden han begynde og gå videre ned mod den sidste sted han mente han havde været. Da Luke kom ud af gyden smed han sig selv op af en mur, hvor efter han gik i gang med og tjekke de store sår. Luke viste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, de fleste sår han havde fået kunne han dog ikke behandle. Luke havde fået en dyb flænge, på hans brystkasse men han ville ikke tag sin jakke af. Han så ikke en pointe i det, men lige pludselig så det ud som om han så en engel. Ikke så langt fra ham, hvem det var kunne han dog ikke bedømme men  hvem det ende var viste han ikke om person havde set ham. Luke prøve og råbe til person, for at hun skulle kunne høre ham han var nemlig helt 100 på det var en kvinde. "Hey her over," det var dog ikke en høj stemme der kom fra ham og han viste at dusørjæger ville vende tilbage han var jo en af de mest eftersøgte i verden.

Lukes stemme bånd knække dog over og han vidste ikke om hun havde høre ham, dette var første gang han nogen sinde havde prøve og ville ha hjælp af en person. Men hele hans krop var smadret, han var nød til og ha noget og holde eller til og støtte sig med. Luke kæmpet dog for ikke og besvime, han skulle ha taget våben med sig som altid et enkelt fejl trin. Havde næsten koste ham hans liv, hvilket var meget normalt for nogen men ikke for ham. Luke havde lær og klare sig gennem det værst tænkelig og dog var han her og havde brug for hjælp. Luke kigge frem mod hende, og kunne genkende hende var det Sansa han var ikke helt sikker hvilket der nok var solens skyld.

Der var så meget larm og ballade i luften for tiden, men hun havde vendt sig til den - det var en anden lyd end den hun plagede, men hun elskede den nu alligevel overraskende meget. Hun var ude at gå sig en dejlig afslappende tur alene, hun havde en grøn kjole på, der sad ind i taljen men ellers gik hende til lidt over knæene. Sansas hår hang perfekt som det plagede i løse lokker. Hun hørte dog nogle råbe efter hende, og det gjorde at hun vendte sig om imod stemmen, noget i hende gispede - da hun opdagede at Luke lagde halv gennembanket op af en mur. Hun løb hen til ham og satte sig på knæ ved ham. Hun daskede lidt til hans hoved for at prøve at se om hun kunne få mere liv i ham. Hun tog en kniv fra hans støvle og skar en revne i hendes håndflade, inden hun pressede sin hånd op imod hans læber, engle blod var jo healene. Så det måtte vel hjælpe bare lidt. Derefter rev hun et stykke stof af hans trøje og gav sig til at fjerne blodet fra hans hud. Hun opdagede blodet på hans trøje og rev den lidt op. Et par skud blev affyrt men bare som trussel til at hun skulle fjerne sig. Sansa rejste sig op og vendte sig om. Hun lagde hovedet lidt på skrå. "Flyt dig tøs." Sagde dusørjægeren og lagde an til at skyde hende. "Desværre, jeg tager ikke ordre fra dæmoner." Sagde hun og inden han nåede at skyde havde hun hævet sin arm og en bølge af ild løb henover jorden foran hende og henover dæmonen. Det var en stor mængde kræft, og lige der skete der et knæk i hende, i en smule frygt for, at hun måske havde dræbt manden. Dog kunne hun hører ham stønne af smerte, og det fik hende til at ånde lettet ud. Sansa vendte sig om imod Luke igen og hjalp ham på benene. Vi skal have dig til en læge." Sagde hun og gjorde ikke plads til nogen spørgsmål. Hun havde dog ingen penge til en læge, men i den månedstid hun havde boet i det fattigere samfund, var der nogle kloge hoveder. Alle hjalp hinanden hernede. Sansa tog Luke med derhen, og lod en klog kvinde tilse hans sår. Hun hældt nogle salver over hans sår, med heldbredene urter i og bandt derfor hans sår ind så de kunne få fred. Nogle stærke mænd bar Luke ind i et telt, hvor han kunne få lov til at hvile sig. Sansa sad derinde og kiggede på ham. "Det er nu du skal sige; Sansa, mange tak for din hjælp, det er godt jeg kender dig." Smilede hun lidt drillende til ham og lagde hovedet på skrå.

Luke så kvinden løbe over mod ham, han havde ret det var Sansa han så hvordan hun træk en kniv fra hans støvle op og skar sig selv i hånden. Hvor efter hun tvang ham til og drikke det, Luke kunne ikke protester selv hvis han ville. Luke følte hendes, hånd som begynde og fjerne lidt af det blod der lå på hans tøj. Luke gispet da hun åbent for hans, trøje eller rev den op. Luke kigge mod hende, da hun til sidste vendte sig om da et skud blive affyret. Luke prøve og se hvem det var, der skød det var en dusørjæger viste han men han var ikke sikker. Da Sansa, lige pludselig fremkaldt nogen ild hvilket så ud til at være en mur efter Lukes blik og dømme. Men han var os halvt, smadret fysik Luke kigge op på hende da hun vende sig om mod ham igen. Han hoste lidt blod op, da hun hjælp ham op og stå. Da hun sagde de skulle hen til en jæger, ville han protester  men hans stemme kunne han ikke få til og lystre. Luke fulgte med hende uden og spørge ind til det, da han ikke havde kræfter til det. Da de kom der ned så han, hvordan folk hjælp hinanden og det var jo kun hans første håndsindtryk. Luke blive  ledt ind til et stort telt, hvor han bagefter blive behandlet han havde for ond til og kunne protester selv om han ville. Luke bliv bagefter båret ind i et mindre telt hvor han så Sansa sidde da hun talte til ham begynde han og grine lidt. Men det gjorde vildt ondt for ham, han ville ønske at det ikke gjorde  så ondt at grine men det gjorde det for ham. Det var nok fordi hans ribben, var helt gennem smadret. Selv om det var salvet nu, havde han  stadig helvedes ondt og at grine skulle han nok lade vær med. Men her lå han så anden gang, i bar overkrop over for Sansa. Luke kigge op på hende, hvor efter han prøve og stoppe med og grine. "Ja det er det vel, men vi stå lige nu det ved du godt ikke." Sagde Luke hvor efter ham smile charmerene til hende dog lidt drillende for at gengælde det. Luke smile flabet til hende, selv om han havde smerte hvor efter han spurgte hende. "Bare ikke for mig til, at grine igen okay Sansa." Smile Luke flabet, hvor efter han lagde sig ned igen. Da han stadig havde forbandet ondt, han prøve dog og skjule det.
Luke ville fortælle hende om hvorfor, de var efter ham men hvad lavet hun os her flygte hun stadig og i så fald tog hun den med ro. Det anede Luke ikke men, måske ville han finde ud af det senere. Luke tog sig til sin halskæde, som bar samme symbol som hans tatovering den var bare i sølv. Luke prøve og hvile sin krop, men det var vildt svært stadig fordi selv når han træk vejret gjorde det ondt.
//Tatovering den ligge, på hans brystkasse. [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] Halskæde. [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]  //